Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Kombardo Expressen på strækningen mellem København og Sjællands Odde, mandag morgen den 17. august 2020. Fra lørdag den 22. august er der krav om, at man bære mundbind i offentlig transport.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Kunsten at få bilisten ud af bilen

Man kan godt oprette flere busruter eller forbedre togdriften. Så kører danskerne mere med den kollektive trafik. Til gengæld er det utroligt svært at få bilisterne til at slippe ud af deres biler. Alligevel forsøger et privat selskab nu for alvor at gøre bustransport lækkert på tværs af hele landet.
Tallene er ellers ret tydelige. Bilen er stadigt vores foretrukne transportmiddel, og uanset voksende klimabevidsthed og trængsel ind og ud af byerne, så bliver vi ved med at købe biler. Frem mod 2030 forventer regeringen, at bilparken vokser med 175.000 flere biler. Det kan godt ske, at mange af dem bliver elbiler, men det løser jo ikke trængselsproblemet. Når vi ser på trafikken, så skyldes det en nyhed fra det private busselskab Kombardo Expressen. Selskabet, der ejes af Molslinjen, præsenterer tirsdag en ny fartplan, hvor fem nye byer i provinsen vil blive betjent af de blåhvide busser. Kombardo Expressen udvider med 25 nye busruter og kalder sig nu for en landsdækkende fjernbusoperatør. Men hvem er det så, der skal bruge de mange nye busforbindelser? Ja, trafikforskerne Mogens Fosgerau fra Københavns Universitet og Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet er ikke i tvivl. Busserne vil især vinde passagerer fra toget. Den såkaldte overflytning mellem bil og kollektiv trafik er ikke særlig stor. Eller sagt på en anden måde: Bilisterne? De holder sig i deres biler, trængselsproblemer eller ej. I dag får du også politisk reporter Kasper Løvkvists analyse om tidligere statsminister Lars Løkkes nye midterparti, der har chancen for at ramme præcist det, mange vælgere sukker efter. Vi tager også fat på genåbningsdebatten endnu engang. Flere eksperter vurderer, at de lave indlæggelsestal gør det forsvarligt at løsne en smule for grebet om de coronatrætte danskere. Og endelig fortæller Prins Joachim nu åbent om, hvad der skete, da prinsesse Marie sidste sommer måske reddede hans liv, fordi hun kunne se, at han var syg. Parret har for første gang fortalt om at blive ramt af en blodprop - noget der rammer tusindvis af andre danskere hvert år - i bladet Hjernesagen.
Billede af Jens Bertelsen
Billede af skribentens underskrift Jens Bertelsen Erhvervsredaktør
Blå blok kræver en hurtigere genåbning af Danmark. Eksperterne nikker forsigtigt ja, og nu har ministeren indkaldt partierne til drøftelser.
Der er ingen grund til ikke allerede nu at tillade udendørs servering på restauranter, mener professor Eskild Petersen fra Aarhus Universitet. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Partier vil åbne hurtigere - eksperter er også klar til at trykke på speederen

Mens dele af Europa er hærget af en tredje bølge, presser flere partier på for en hurtigere genåbning i Danmark.
Og det bør der også være plads til, mener eksperter.

Danmark klarer sig nemlig langt bedre gennem genåbningen af samfundet end forventet. I forbindelse med den seneste genåbning af Danmark i marts vurderede regeringens ekspertgruppe, at der i midten af april ville være i omegnen af 870 indlagte. Men mandag var kun 207 patienter indlagt på de danske sygehuse med covid-19.

- Vi er kommet igennem påsken uden stærkt stigende smittetal. Og vi har åbnet skolerne, uden der rigtig er sket noget. Der er kontrol over det, og derfor bør man forsigtigt kunne åbne mere, siger Eskild Petersen, speciallæge i infektionssygdomme og adjungeret professor på Aarhus Universitet.

Han mener blandt andet ikke, at der er nogen grund til at vente med at åbne for udendørs serveringer, som efter planen bliver muligt den 21. april.

Også Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet, mener, at der er grund til at sætte yderligere skub i genåbningsplanerne.

- Jeg mener godt, at vi kan forberede os på at åbne mere op. Men folk skal være forberedt på, at der kan blive trykket på bremsen med kort varsel.

Alt peger på, at virus burde sprede sig mere, end den gør. Derfor kan der komme en ketchup-effekt, siger han.

Senere i denne uge har sundhedsminister Magnus Heunicke indkaldt partierne til drøftelser om de næste skridt af genåbningen.

En samlet bklå blok har sendt et åbent brev til ministeren med krav om at fremskynde dele af genåbningen. Dén ide har allerede fået opbakning fra Radikale Venstre.

Der er plads til yderligere genåbninger af samfundet, vurderer eksperter efter indlæggelsestallene er langt under ekspertgruppes forventninger. Flere partier presser på for hurtigere genåbning, og minister har indkaldt til drøftelser.

Corona: Danmark klarer sig langt bedre gennem genåbningen af samfundet end forventet. Og derfor er der gode muligheder for, at vi kan genåbne samfundet tidligere og mere end planlagt.

Sådan lyder vurderingen fra to eksperter, efter de seneste smitte- og indlæggelsestal viser, at genåbningen på ingen måder har haft så dramatiske konsekvenser for sygehusene som forventet.

I forbindelse med den seneste genåbning af Danmark i marts vurderede regeringens ekspertgruppe, at der i midten af april ville være i omegnen af 870 indlagte. Men mandag var kun 207 patienter indlagt på de danske sygehuse med covid-19. 40 patienter er på intensiv, og af dem er 28 personer i respirator.


Vi er kommet igennem påsken uden stærkt stigende smittetal. Og vi har åbnet skolerne, uden der rigtig er sket noget. Der er kontrol over det, og derfor bør man forsigtigt kunne åbne mere.

Eskild Petersen, professor, Aarhus Universitet


Det lave antal indlæggelser kombineret med stabile, lave smittetal har sat gang i debatten om, hvorvidt genåbningsplanen skal fremrykkes. En samlet blå blok har sendt et åbent brev, hvor de kræver en hurtigere genåbning, og Radikale Venstre har også meldt sig klar til at fremrykke processen. Også SF og Enhedslisten har meldt sig klar til at fremskynde en genåbning. Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har indkaldt partierne til forhandlinger om yderligere genåbning i denne uge.

Der er kontrol

Der er god grund til at sætte yderligere skub i genåbningen, vurderer speciallæge i infektionssygdomme og adjungeret professor Eskild Petersen fra klinisk institut på Aarhus Universitet. Han mener blandt andet ikke, at der er nogen grund til at vente med at åbne for udendørs serveringer, som efter planen bliver muligt den 21. april.

- Vi er kommet igennem påsken uden stærkt stigende smittetal. Og vi har åbnet skolerne, uden der rigtig er sket noget. Der er kontrol over det, og derfor bør man forsigtigt kunne åbne mere.

- Jeg ville være tryg ved at åbne for udendørs aktiviteter såsom fortovsrestauranter og sådan noget, siger Eskild Petersen.

Faktisk går det lige nu så godt med at kontrollere epidemien, at der også er grobund for at fremskynde genåbningen af indendørs servering på restauranter, vurderer han.

- Man kunne eksempelvis sige, at der skulle være to meter mellem bordene. Men vi skal lige en uge længere frem for at være sikre på, at der ikke er sket noget i påsken, siger han.

Pas på ketchup-effekten

Også professor i matematisk epidemiologi Viggo Andreasen fra Roskilde Universitet mener, at der kan være en vis fornuft i at trykke lidt på speederen i forhold til genåbningsplanerne.

Han mener dog, at det ville være forhastet at gøre det allerede nu, da vi endnu ikke kan se effekten af den seneste genåbning af blandt andet frisørsaloner og uddannelsesinstitutioner. Her vil en udvikling først vise sig i smittetallene om syv til ti dage, fortæller han.

- Jeg mener godt, at vi kan forberede os på at åbne mere op. Men folk skal være forberedt på, at der kan blive trykket på bremsen med kort varsel. Alt peger på, at virus burde sprede sig bedre, end den gør. Derfor kan der komme en ketchup-effekt, siger Viggo Andreasen, der nævner restauranter med omkring 20-25 gæster som en genåbningsmulighed.

- Men det betyder, at du kan risikere at arrangere bryllup, men være nødt til med kort varsel at aflyse det, siger epidemiologen, der mener, at man udelukkende bør genåbne for arrangementer med forsamlinger på mindre end 30 personer

Andre lande er i knæ

Mens Danmark diskuterer yderligere genåbning er andre lande hærget af en tredje bølge. I Holland har man blandt andet droppet en planlagt genåbning på grund af stigende smittetal og i lande som Tyskland, Frankrig, Tjekkiet og Polen har man indført hårde restriktioner for at få smitten under kontrol.

Eskild Petersen og Viggo Andreasen peger på den massive testning i Danmark som en afgørende forklaring på, at Danmark klarer sig bedre end en række andre lande i Europa. Det betyder, at vi opdager de smittede og kan dermed bryde smittekæderne. Derudover har danskerne været bedre til at overholde restriktioner og isolere sig efter smitte end i mange andre lande, mener de.

Men selvom det ser rigtig godt ud lige nu, risikerer vi fortsat at blive ramt af en tredje bølge eller nye nedlukninger. Og vi skal derfor fortsat gå forsigtigt til værks, hvis man vælger at sætte yderligere skub i genåbningerne, lyder det.

- Vi kan slet ikke være sikre på at undgå en tredje bølge. Slækker vi på alle restriktioner, vil vi med sikkerhed få en tredje bølge, siger Eskild Petersen.

Hvornår partierne skal forhandle om en mulig fremrykning af genåbningsplanen, er endnu ikke på plads.

Masser af nye busruter vil få danskerne ud af bilerne, mener busselskabet Kombardo Expressen. Trafikforskerne har en anden udlægning og forventer, at flere busser især er en dårlig nyhed for DSB.
Kombardo Expressen kører fra 23. april på 25 nye ruter og stopper i fem nye byer på rutekortet: Esbjerg, Kolding, Vejle, Fredericia og Slagelse. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

25 nye ruter og fem nye stoppesteder: Kombardo Expressen udvider massivt

Siden Kombardo Expressen kørte sin første bustur mellem Aarhus og København i 2017, er flere nye stoppesteder og ruter kommet til.

Fælles for busturene har været, at man har skullet en tur på vandet med en færge fra enten Molslinjen, Bornholmslinjen eller Alslinjen, men fra den 23. april går Kombardo Expressen i land.

Her åbner selskabet 25 nye busruter med fem nye stoppesteder i Esbjerg, Kolding, Fredericia, Vejle og Slagelse, der bindes sammen med de ruter, Kombardo Expressen allerede kører på.

Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard, siger i et interview med avisen Danmark om den nye satsning, at man vil binde Danmark bedre sammen.

Og så håber han, at muligheden for at komme med bus kan få flere til at lade bilen stå.

Men det skal han ikke gøre sig alt for store forhåbninger om, mener to trafikforskere. Den private bilisme og den kollektive trafik er nemlig to markeder, der er i forvejen er meget adskilte.

Kombardo Expressen, der drives i et samarbejde mellem Molslinjen og Herning Turist, udvider fra 23. april med 25 nye busruter og nye stoppesteder i Esbjerg, Kolding, Fredericia, Vejle og Slagelse. Molslinjens kommercielle direktør tror på, at man kan flytte trafikanter fra bilerne og over i busserne. Eksperter er enige om, at DSB bliver udfordret men tror ikke på, at flere vil lade bilen stå.

Trafik: Hvor en rejse med Kombardo Expressen tidligere har omfattet en tur på havet med færger fra Molslinjen, Bornholmslinjen eller Alslinjen, bliver busturen nu en mere landfast oplevelse.

Fra den 23. april begynder Kombardo Expressen nemlig at køre på 25 nye ruter med afgang fra fem nye stoppesteder.

De nye ruter tæller blandt andet en tur fra Esbjerg til København med stop i Odense og Slagelse undervejs.

For Kombardo Expressen handler det om at binde Danmark bedre sammen.

Det fortæller Jesper Skovgaard, kommerciel direktør for Molslinjen A/S, der driver Kombardo Expressen sammen med Herning Turist.

- Det produkt, vi har skabt, er noget, vores gæster er virkeligt glade for. Derfor vil vi gerne rulle det mere ud og få bundet vores andre destinationer i Danmark sammen, siger han.

Kombardo Expressen kørte sin første tur mellem Aarhus og København i 2017, og siden er nye byer og ruter kommet til.

Jesper Skovgaard, kommerciel direktør for Molslinjen A/S, der driver Kombardo Expressen i samarbejde med Herning Turist. Foto: PR

De fem nye stoppesteder tæller Esbjerg, Kolding, Fredericia, Vejle og Slagelse. Valget er faldet på netop disse byer, fordi de passer sammen med Kombardo Expressens eksisterende rutenet og har et størrelsesmæssigt opland, der gør, at der kan fyldes passagerer nok i busserne.

- Det er en ret stor udvidelse med så mange nye ruter. Der skal en vis volumen til at starte op, og såfremt det bliver en succes, som vi jo håber, det gør, vil der komme flere byer og flere afgange til. Men det kræver jo, at vores gæster er interesserede i produktet og vælger os til. Er de med på den, får de bare et endnu bedre produkt, siger Jesper Skovgaard.

Vil tage markedsandele fra DSB

Billetterne til de nye ruter bliver sat til salg allerede senere i denne uge, inden busserne altså ruller ud fra 23. april. Når startskuddet lyder, forventer Jesper Skovgaard at hente nye kunder, der på nuværende tidspunkt ikke rejser med kollektiv transport.

- Det er jo klart, at der er en offentlig transportør i DSB, og jeg tror, der er en del kunder, de slet ikke får fat i, alene fordi det er for dyrt at rejse frem og tilbage, siger han.


Derfor tilbyder vi billige billetter, når man køber i god tid. Og selv hvis man køber tættere på afgang, er vores billetter billige i forhold til de offentlige transportører

Jesper Skovgaard, kommerciel direktør i Molslinjen A/S


Kombardo Expressens udvidelse til Esbjerg, Kolding, Vejle, Fredericia og Slagelse vil udfordre DSB’s markedsandel i deres kerneland, forudser Harry Lahrmann, trafikforsker og lektor ved Aalborg Universitet.

- Jeg er helt sikker på, at en stor del af deres passagerer vil komme fra togene. Men der vil også komme nye kunder til, der vil rejse mere. Når den kollektive trafik udvides, øges mobiliteten, siger han.

Fjernbusselskaber som Kombardo Expressen og Flixbus sætter sig på ruterne, hvor der kan tjenes gode penge på de store passagerstrømme, forklarer Harry Lahrmann.

- Og så bliver det sværere for DSB og hvem der i øvrigt driver kollektiv trafik på de ruter at tjene penge, der kan bruges på at have bus- eller togdrift på andre strækninger med færre passagerer, siger han

Skatteyderne kan ende som tabere

Mogens Fosgerau, der er trafikforsker og professor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, mener også, DSB vil få endnu mere konkurrence på de længere ture.

- Det vil tage noget af DSB’s markedsandel. Det betyder, at DSB enten må forbedre deres produkt på en eller anden måde eller tabe markedsandel, siger han.

At der er et alternativ til DSB er godt for de kunder, som bruger alternativet, mener Mogens Fosgerau.

Grafik: Mikkel Petersen

Men ender det med at betyde et endnu større underskud i kassen hos DSB, der så eventuelt skal dækkes ved hjælp af en højere skat, kan det blive skatteyderne, der ender med at tabe.

- Hvis DSB så må skære ned, vil dem, der fortsætter med at køre med DSB, også tabe på det. Så man kan ikke sige, der entydigt er en gevinst - undtagen for dem, der umiddelbart bruger de her busser, siger han.

Fra bilist til buspassager

Kombardo Expressens busser kører på fossilfrit HVO-diesel, hvilket ifølge selskabet selv betyder, at der ingen Co2-emission er fra selve buskørslen.

- Vi tror også på, at vi kan flytte nogle bilister over i busserne, hvilket også er et stærkt udgangspunkt i et miljømæssigt henseende, siger Jesper Skovgaard.

Men at få folk til at vælge bus eller tog til og lade bilen stå hjemme i carporten er usandsynligt, mener eksperterne.

Mogens Fosgerau, professor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, tror, DSB vil tabe markedsandele på Kombardo Expressens udvidelse. Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

- Selvom mange snakker om det, er der ikke så stor overflytning mellem bil og kollektiv trafik. Det er to meget adskilte markeder, siger Mogens Fosgerau, professor i trafikøkonomi ved Københavns Universitet.

Han bakkes op af Harry Lahrmann, forsker i trafik ved Aalborg Universitet.

- Konkurrencefladen mellem den kollektive trafik og de private biler er ikke ret stor, siger han.

Hos Kombardo Expressen tror man på, der er et behov for flere billige busafgange. Og hvis billeterne skal være billige, skal busserne fyldes op.

- Derfor tilbyder vi billige billetter, når man køber i god tid. Og selv hvis man køber tættere på afgang, er vores billetter billige i forhold til de offentlige transportører, siger kommerciel direktør Jesper Skovgaard.

Kombardo Expressens billetpriser afhænger af udbud og efterspørgsel - hvor mange, der i forvejen har købt plads på bussen og hvor tæt på afgang, man køber billetten.

For eksempel vil det koste fra 99 kroner at tage bussen fra Esbjerg til København, hvis man køber billet i god tid inden afgang.

- Hvis vi kan sælge billetter til 50 kroner til de heldige, ellers 100 kroner og sjældent mere end 250 kroner, så kan vi jo tilbyde, at folk kan kommere billigere med bussen til København, end man kan gøre det selv i bil - også hvis man er to personer, siger Jesper Skovgaard.

Kombardo Expressens nye ruter

  • København – Slagelse
  • Slagelse – Odense
  • Slagelse – Faaborg
  • Slagelse – Sønderborg
  • København – Vejle
  • København – Aarhus
  • Odense – Vejle
  • Odense – Aarhus
  • Slagelse – Vejle
  • Slagelse – Aarhus
  • København – Kolding
  • København – Esbjerg
  • Odense – Esbjerg
  • Slagelse – Kolding
  • Slagelse – Esbjerg
  • København – Fredericia
  • København – Herning
  • København – Holstebro
  • Odense – Herning
  • Odense – Holstebro
  • Fredericia – Herning
  • Fredericia – Holstebro
  • Slagelse – Fredericia
  • Slagelse – Herning
  • Slagelse – Holstebro

Ikke alle ruterne er direkte

Partierne S-K-V-R har i den seneste meningsmåling fra Voxmeter næsten to tredjedele af vælgerne. Midten af dansk politik er næppe et dumt sted at lægge Lars Løkke Rasmussens nye parti.

Lars Løkke Rasmussen stirrede bistert på Mette Frederiksens dominerende profil, da han måtte give nøglerne til Statsministeriet videre til hende. Nu vil han ind og ligge i smørhullet ved hende. Arkivfoto: Ritzau Scanpix/Søren Bidstrup

Løvkvist: Løkkes drøm om en plads smørhullet er ikke det rene fatamorgana

Nu har Lars Løkke Rasmussen endelig sagt, det vi alle har vidst i lang tid: Han kommer med et parti. Et parti, der skal lægge sig lige i smørhullet i dansk politik og blive det, som Radikale Venstre var engang.

Vælgerne afgør om det lykkes, men muligheden har aldrig været større - Radikale kan ikke finde sig selv, og vælgerne klumper sig i den grad sammen lige inde i den midte, Løkke gerne smutte ind i.

Og han har lige det, der skal til for at være der: Evnen til at kunne leve med det meste, så længe det ikke er ekstremt.

Løkkes politiske netværk har indtil videre godt 15.000 medlemmer.


Dette er Lars Løkke Rasmussens billede af politik: Det er en tiger, han er hoppet op på ryggen af og som hele tiden fører ham længere og længere ind i junglen. Giver Løkke slip, falder han ikke bare af og slår sig - tigeren vil straks vende, æde ham levende og overlade resterne til ådselsæderne.

Han brugte billedet i bogen "Om de fleste og det meste" fra 2020, hvor Løkke lod danskerne - og ikke mindst Venstre - få det indtryk, at han gik og legede med tanken om at lade tigeren få sit måltid.

Det har han selvfølgelig aldrig gjort for alvor. Han havde en plan, og planen er blevet fulgt.

Løkke sidder stadig på tigeren og bliver ført længere og længere ind i junglen. Forude venter en lysning med et partinavn og en opstillingsberettigelse, der potentielt kan komme i hus på rekordtid, fordi han har brugt tiden siden bogudgivelsen til at samle emailadresser ind i sit politiske "netværk".

Det er økonomisk omkostningsfrit at være med i Løkkes netværk, men man giver - med Løkkes eget udtryk - et stykke af sin sjæl: Oplysninger om sig selv plus en emailadresse, så underskrifterne kan komme i hus på ingen tid.

Men Løkkes blik er indstillet på et mål endnu længere inde i junglen. På at den oase, han drømmer om, pludselig vil dukke op. Hvor Løkkepartiet bliver den faktor i dansk politik, som alt drejer sig om. Den nye udgave af Radikale Venstre, som intet regeringsbærende parti vil kunne undvære.

Det er ikke en umulig drøm. Pladsen er ledig. Radikale Venstre har opgivet den for længst. Ikke i ord, men i handling. Fra at være partiet som altid var lidt på den ene side og lidt på den anden side, og hvor den stående joke var, at dets svar på ethvert spørgsmål altid var "tja-bom-bom", er Radikale blevet et parti, der vil være "mest" et eller andet. Mest imod strammerkursen i udlændingepolitik og mest klimaaktivistisk.

Man kan ikke være "mest" noget, hvis man vil have den lækre plads i smørhullet. "Mest" hører til på fløjene. Løkke er ikke "mest" noget som helst.


Og sådan er Løkke, som mainstream-danskere er flest. Vi mener typisk lidt af hvert og er villige til at give køb på det meste, så længe dem, vi overlader magten til, giver os tryghed i bytte.


Han går ikke omkring og bærer hverken det ene eller det andet i hjertet - ikke klimaaktivisme, ikke udlændingevenlighed, ikke islammodstand, ikke provinsværdier, ikke frihedstrang, ikke skattelettelser, ikke osv. Og sådan er Løkke, som mainstream-danskere er flest. Vi mener typisk lidt af hvert og er villige til at give køb på det meste, så længe dem, vi overlader magten til, giver os tryghed i bytte.

Kigger Løkke på meningsmålingerne, har han langt større grund til optimisme end hans efterfølger på formandsposten i Venstre. Vælgerne klumper sig sammen på midten. S-K-V-R har i den seneste meningsmåling fra Voxmeter næsten to tredjedele af vælgerne. Tæller man SF med, nærmer det sig tre fjerdedele.

Socialdemokratiet har ifølge en ny analyse af vælgervandringer i Altinget snuppet 3,2 procentpoint fra Venstre og Radikale, mens Konservative har suget fem procentpoint fra Venstre. En helt enorm vælgergruppe for Løkke at fiske i - og så er der stadig de vælgere tilbage, der ikke har forladt Venstre endnu, men som husker Løkke for noget godt, de blå Bjarner i Socialdemokratiet og de reformivrige radikale vælgere.

Løkke er villig til at holde sit kommende parti åben for alle sammen. Han vil f.eks. gerne diskutere, om der kunne være en idé i at omlægge SU til lån, som til gengæld giver nogle solide skattefordele, når uddannelsen bliver brugt i Danmark. Men han lever også fint med det, hvis de andre ikke vil det samme. Kunne man fremrykke pensionsalderen og dermed virkelig få penge i kassen til at fremtidssikre Danmark? Det kunne man måske nok, men man behøver jo ikke, hvis de andre ikke vil det samme. Kunne man lukke lidt mere op for at lade arbejdsdygtige mennesker komme til landet? Tjo, hvis man kan få det igennem.

Tja-bom-bom.

Det er i virkeligheden også der, Socialdemokratiet, som totalt dominerer dansk politik i øjeblikket og kan komme til at gøre det i mange år, helst vil have, at diskussionerne skal foregå. Hvis man skal have en socialdemokrat til at gyse, skal man bare bede dem forholde sig til et valgresultat, hvor S får rent rødt flertal med SF og Enhedslisten. Det vil for Socialdemokratiet være endnu værre end at være afhængig af Radikale.

Så en tja-bom-bommende Lars Løkke Rasmussen i Folketinget sammen med en lille flok af talentfulde sygeplejersker, erhvervsfolk og lykkeriddere, som han har lært at kende gennem sit politiske netværk, er slet ikke det værste scenarie, Socialdemokratiet kan få øje på.

Så kunne lille Lars ligge der i smørhullet mellem mor Mette og far Søren, mens lillebror Jakob står og banker desperat på døren for at komme ind i varmen.

12.000 danskere rammes hvert år af en blødning eller blodprop i hjernen. Sidste år ramte det Prins Joachim, der blev reddet af Prinsesse Maries lynhurtige reaktion.
I et interview fortæller prins Joachim, at prinsesse Marie gik i soldatermode, da han blev ramt af en blodprop sidste sommer. Foto: Foto: Hjernesagen/Aguirre/Free

Prins Joachim: Det var Marie der reddede mit liv

Da prins Joachim i juli sidste år blev ramt af en blodprop i hjernen, var det takket være hans hustru prinsesse Marie, at han overlevede.

I et interview med Hjernesagen fortæller han om hendes hurtige reaktion, da han pludselig under en familiemiddag i Cahors i Sydfrankrig begynder at tale mærkeligt.

- Jeg vidste med det samme, at der var noget alvorlig galt med hans hjerne. Jeg kunne se hans ansigtslammelse og han begyndte ligesom at vrøvle. Billeder, som for altid vil være i mit hoved, fortæller hun.

Ambulancen kører først prinsen til det nærliggende hospital i Cahors, men da det ikke har kapacitet til at behandle ham, overflyttes han til et større i Toulouse.

Her foretager lægerne en såkaldt trombektomi, hvor blodproppen trækkes ud.

I dag er parrets hverdag tilbage i Paris, hvor prins Joachim arbejder som forsvarsattaché på den danske ambassade. I første omgang er det planen, at han skal være der i tre år.

Prinsen har ingen men af blodproppen i dag. Ikke alle er så heldige, for omkring 33 danskere - flest mænd- rammes hver eneste dag af en blødning i hjernen, og i mange tilfælde betyder det varige men og ca. hver syvende dør som følge af en blodprop.

Den væsentligste årsag til blodprop i hjernen skyldes forkalkning i de blodkar, der forsyner hjernen med blod.

Sidste sommer blev prins Joachim ramt af en blodprop i hjernen. - Marie gik i soldatermode, siger han.

Da prins Joachim i juli sidste år blev ramt af en blodprop i hjernen, var det takket være prinsesse Marie, at han overlevede.

I et interview med Hjernesagen fortæller han om hendes hurtige reaktion, da han pludselig under en familiemiddag i Cahors i Sydfrankrig begynder at tale mærkeligt.

Da han vågner næste dag på hospitalet, står hun ved siden af ham:

- Det var et meget specielt øjeblik, for selv om jeg ikke helt havde forstået, hvad der var fat, så var jeg godt klar over, at jeg havde bevæget mig på en knivsæg.

- Det første, jeg sagde til hende, var:

- Du har reddet mit liv. Jeg var ufatteligt heldig.

Heldig overhovedet at være i live, men også heldig med at have Marie ved sin side i hele forløbet.

- Hun var fantastisk. Hun gik i soldatermode, siger han til bladet.

Det er første gang, parret fortæller, hvad der skete den sommeraften, hvor de sammen med deres to børn, Henrik og Athena, var til middag hos prins Joachims kusine fem minutters kørsel fra dronningens slot, Chateau de Cayx.

Under middagen bemærker prinsesse Marie hurtigt, at noget er forkert ved prins Joachims måde at tale på.

- Jeg kan høre, at han ligesom vrøvler. Og når man kender min mand og ved, hvordan han taler og formulerer sig, så ved man, at det er helt usædvanligt.

- Jeg vidste med det samme, at der var noget alvorlig galt med hans hjerne. Jeg kunne se hans ansigtslammelse. Det var – det var meget, meget forfærdeligt. Det er billeder, som for altid er i mit hoved, fortæller hun.

Ambulancen kører først prinsen til det nærliggende hospital i Cahors, men det har ikke kapacitet til at behandle ham, så han overflyttes til et større i Toulouse.

Her foretager lægerne en såkaldt trombektomi, hvor den 13 millimeter lange blodprop trækkes ud.

- Det var så tæt på en tragedie, som kunne have ændret vores liv for evigt. Vi er meget taknemmelige for at være sammen i dag, fortæller prinsesse Marie.

Undervejs er hun mest af alt bange for at miste ham som person, mens hans fysiske lammelse bekymrer hende mindre.

- Det var vigtigt at redde hans hjerne. Hans evne til at tale og tænke, siger hun.

I dag er parrets hverdag tilbage i Paris, hvor prins Joachim arbejder som forsvarsattaché på den danske ambassade.

Han har ingen mén af ulykken, men der har været mange tanker, og nogle af dem er tilbagevendende, fortæller han.

- Der er ting fra barndommen, ungdommen og oplevelser, som kommer tilbage i et nyt skær, fordi det nu har bundfældet sig på en anden måde.

I første omgang er det planen, at prins Joachim skal være forsvarsattaché i tre år. Med mulighed for forlængelse.

/ritzau/