Khalid Sheikh Mohammed, der var var hjernen bag flyene mod World Trade Center, har sammen med to andre indgået en aftale med de amerikanske anklagemyndigheder, så de undgår dødsstraf. Foto: Ritzau Scanpix.

Hjernen bag angrebet på World Trade erkender sin skyld og slipper for dødsstraf

Godmorgen og velkommen til torsdagens nyhedsoverblik fra avisendanmark.dk

 

Det sker i dag

Retten i Holstebro indleder en sag mod en skytteforening, der er tiltalt for brud på våbenloven. Foreningen er tiltalt for ikke at opbevare våben og ammunition forsvarligt og for at have givet uvedkommende adgang til våbnene.

I USA kan Demokraternes delegerede stemme virtuelt på, hvilken kandidat partiet skal stille med til præsidentvalget i november. De delegerede har indtil 7. august, og præsidentkandidaten vil blive endeligt valgt på demokraternes konvent 19.-22. august.

Prins Michael af Grækenland og Danmark begraves i dag i Athen. Han døde søndag på et hospital i den græske hovedstad i en alder af 85 år. Prins Michael var oldebarn til danske Christian 9.

 

____

 

9/11-mistænkte indgår strafaftale

Manden, som formodes at stå bag 9/11, har indgået en aftale med anklagemyndigheden i USA, skriver nyhedsbureauet AFP. To andre har indgået tilsvarende aftaler. Læs mere her.

 

El-markedet er som det vilde vesten

Selv om det snart er længe siden, at energikrisen sendte elregningerne i vejret, er det stadig ikke ligegyldigt, hvor man vælger at få sin strøm fra. Men det er mere end  svært at få et overblik over produkter og priser, mener Forbrugerrådet Tænk, som over for TV2 betegner el-markedet som det vilde vesten.

 

Patienter venter for længe

Patienter må vente længere på svar på, hvad de fejler. I Region Midtjylland lever ventetiden på vævsprøver ikke op til anbefalingerne. Ifølge Jyllands-Posten er årsagen er blandt andet mangel på en særlig gruppe speciallæger - nemlig patologer. Læs mere her.

 

Kontrol stresser unge kassemedarbejdere

Sikkerhedsstyrelsen intensiverede kontrol af butikkers salg af alkohol til unge under 18 år har en stressende effekt på dem, der sidder bag kasseapparaterner. Ifølge DR føler de kontrolsystemet ubehageligt, da de på den ene side kan begå fejl, men på den anden side ikke har noget ønske om at gøre det

 

FN-frygt for storkrig

Lande i FN's Sikkerhedsråd frygter storkrig i Mellemøsten, fremgår det af et møde i sikkerhedsrådet sent onsdag aften. Det skyldes drabet på den øverste Hamas-leder, Ismail Haniyeh tidligt onsdag. Læs mere her.

 

I dag går Jordens ressourcer i overtræk for 2024

Vores forbrug og jordens ressourcer er fortsat i stor ubalance. I dag torsdag har vi på  verdensplan i indeværende år brugt så mange ressourcer, som Jordens økosystemer kan nå at genskabe i løbet af et helt år. Læs mere her.

 

____

 

Her følger en række artikler fra Avisen Danmark. Du kan blandt andet læse om kvinde, der er nervøs, fordi den mand, der slog hendes datter ihjel, er forsvundet. Og du kan læse om en større test at elbiler, der viser, hvor langt deres batterikapacitet rækker.

Billede af Flemming Mønster
Billede af skribentens underskrift Flemming Mønster Journalist
Regeringen med statsminister Mette Frederiksen i spidsen ser ud til at få travlt i det kommende halve år, vurderer Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall. Arkivfoto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Dall: Her gemmer de store politiske dramaer sig i resten af 2024

Når politikerne vender tilbage til Christiansborg efter sommerferien, venter der dem en række politiske dramaer inden årsskiftet.

Hvis man er Christiansborg-politiker, er det med at få tanket energi op i løbet af sommerferien, for når det igen bliver august, og arbejdet på Christiansborg så småt går i gang igen, er der lagt op til en række politiske dramaer.

Casper Dall, politisk redaktør på Avisen Danmark. Foto: Michael Bager

Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, giver dig her sit bud på, hvilke dagsordener der kommer til at fylde frem mod årsskiftet:

1 Ministerrokade

Marie Bjerre (V) overlod for en kort stund posten som digitaliserings- og ligestillingsminister til Mia Wagner. Nu skal Bjerre måske snart finde sig et nyt ministerium. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Vi kommer næppe langt ind i august, før Mette Frederiksen skal en tur forbi kong Frederik og præsentere en række nye ministre. Det er nemlig forventningen dybt ind i regeringen, at ministerkortene skal blandes på ny.

Spørgsmålet er blot, om Mette Frederiksen, Troels Lund Poulsen og Lars Løkke Rasmussen vælger at vende hele kortbunken og blande dem på ny - eller om de blot skifter nogle enkelte kort ud. Mest taler for det sidste, fordi fordelingen af ministerposter i en regering altså er en delikat balance, hvor der næsten altid vil være en vinder og en taber. Og ingen af de tre partier har lyst til at få taberprædikatet hæftet på sig over en ministerrokade.

2 Sundhedsudspil

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) ventes snart at præsentere regeringens sundhedsudspil. Arkivfoto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Når vi kommer frem til oktober, har sundhedsminister Sophie Løhde (V) annonceret, at regeringen vil fremlægge et nyt, stort sundhedsudspil.

Det er forventningen, at regeringens udspil både vil handle om en ny struktur på sundhedsområdet og konkrete indsatser i sundhedssystemet. Der er blandt andet varslet en ny kræftpakke.

Fokus vil dog helt sikkert være på, om regionerne får mulighed for at overleve i sin nuværende form, eller om regeringen lader sig inspirere af den sundhedsstrukturkommission, som kom med tre forskellige modeller for, hvordan fremtidens sundhedsstruktur kan se ud.

Inden udspillet rammer offentligheden, vil der helt sikkert have været en heftig intern armlægning i regeringen, da det er åbenlyst, at de tre regeringspartier er dybt uenige om, hvordan strukturen skal være. Moderaterne med Lars Løkke Rasmussen i spidsen vil meget gerne nedlægge regionerne, mens de to andre regeringspartier er meget lunkne ved helt at fjerne et politisk niveau.

3 CO2-forhandlinger

Økonomiminister Stephanie Lose (V) fik enderne til at mødes i den grønne trepart om indførelsen af en CO2-afgift på landbruget. Nu skal hun finde et politisk flertal for at gennemføre den. Arkivfoto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Kort før sommerferien ramte Christiansborg, lykkedes det for økonomiminister Stephanie Lose (V) at få samlet en bred enighed i den såkaldte "grønne trepart" om at blive enige om en model for at indføre en CO2-afgift på landbruget. Regeringen havde inviteret Landbrug & Fødevarer, fagbevægelsen, Dansk Industri og Danmarks Naturfredningsforening med ind til forhandlingsbordet, og de kunne efter lange drøftelser blive enige om en model.

Men Stephanie Lose kan endnu ikke sætte flueben ved den opgave. For der skal lige findes et politisk flertal for at indføre afgiften - og ikke mindst finde de omkring 40 milliarder kroner, som aftalen ventes at koste. Det er især SF, De Konservative, Liberal Alliance og De Radikale, som regeringen håber at overbevise om at lægge mandater til - eller i hvert fald blot ét af de fire partier.

4 Ungdomsuddannelserne

Studenter fra Tårnby Gymnasium. Arkivfoto: Jan Jeppesen

Der er forandringer på vej på ungdomsuddannelserne. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) varslede allerede i foråret, at regeringen planlægger et større udspil på området.

- Der kommer til at ske noget, og de fleste kommer til at hade mig, for der bliver virkelig rusket rundt i strukturerne, sagde ministeren, da han gæstede VUC's årsmøde i Nyborg i april.

Regeringen har en helt ny ungdomsuddannelse på tegnebrættet. En ungdomsuddannelse, som skal samle det bedste fra de ungdomsuddannelser, der allerede findes. På VUC-årsmødet løftede han lidt mere af sløret:

- Vi kigger på 10. klasse, hf, eux og hhx. Hvis vi putter alt det ned i en gryde, så må vi se, hvad der kommer op af gryden, sagde han.

Siden har ministeren i Avisen Danmark uddybet sine tanker, og det bliver interessant at se, om regeringen kan overbevise de andre partier om nødvendigheden af endnu en reform.

5 Beredskabsudspil

Troels Lund Poulsen (V) ventes at præsentere et nyt beredskabsudspil. Arkivfoto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Selv om andre lande længe havde opfordret indbyggerne til at forberede sig med vand på flaske og dåsemad, så skulle vi helt hen til begyndelsen af sommeren, før Danmark og forsvarsminister Troels Lund Poulsen var klar med en opfordring til danskerne.

Det er dog ikke et udtryk for, at beredskabet ikke prioriteres i regeringstoppen. Tværtimod. Det er forventningen, at der i forbindelse med en kommende regeringsrokade bliver udpeget en "beredskabsminister", og samtidig skal der også lanceres et beredskabsudspil senere på året. Selve indholdet i et sådant udspil er der dog endnu ikke sluppet noget ud om.

Fotos: BYD, Mercedes-Benz Danmark, Handout/Reuters/Ritzau Scanpix, BMW AG, Ford Motor Company

Stor test af elbiler: Så lang er rækkevidden i høj fart

Tysk automagasin har testet, hvor langt en række elbiler kan komme på et fuldt batteri med 130 kilometer i timen på motorvejen.

Når man køber ny bil - uanset om den kører på benzin, diesel eller el - spiller den rækkevidde, producenten oplyser, ofte en væsentlig rolle i investeringen.

Men den virkelige rækkevidde kan variere noget så voldsomt afhængigt af vejr, vind og vej.

Farten spiller også en væsentlig rolle, og på det tyske automagasin AutoBild har man - ifølge motor.no og inputmag.dk - sat sig for at undersøge, hvor langt man kan komme i et stort udvalg af elbiler, hvis man kører 130 kilometer i timen på den tyske autobahn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den tyske test tager udgangspunkt i bilernes WLTP-rækkevidde - som er den, producenterne oplyser - og måler så den faktiske rækkevidde ved kørsel ved 130 kilometer i timen i temperaturer mellem 16 og 28 grader.

Det skal bemærkes, at der ikke er taget højde for blandt andet vind, nedbør eller dækkene på bilen, der kan have betydning for, hvor langt man kommer på et fuldt batteri.

Desuden er flere af de mest populære elbiler i Danmark - blandt andre Teslas Model Y og Volkswagens ID.3 og ID.4 - ikke afprøvet.

Derfor skal man - som altid med den slags test - tage oplysningerne med et gran salt eller to.

Her er listen over bilerne, der i testen har den mindste afvigelse mellem WLTP-rækkevidden og rækkevidden i høj fart:

Huset i Glamsbjerg er opført i 2008 og har et boligareal på 164 kvadratmeter. Michael Lunderskov, der står for at sælge huset, peger på én særlig grund til, at det endnu ikke er solgt. Foto: &Living

Bjarke Ingels-tegnet villa har været til salg i snart 1000 dage - Det er et meget unikt hus

Bjarke Ingels' tegnestue BIG er primært kendt for store prestigeprojekter som "Copenhill" på Amager og pandaanlægget i København Zoo. Men i Glamsbjerg ligger en unik villa, som arkitekt-gruppen ligeledes står bag.

I villakvarteret Rosenparken i Glamsbjerg på Fyn ligger der et helt særligt hus, som i den grad skiller sig ud fra de omkringliggende parcelhuse.

Der er tale om det såkaldte Hill House, som er tegnet af Bjarke Ingels og hans tegnestue BIG.

Det fortæller Michael Lunderskov fra ejendomsmæglerfirmaet &Living, der står for at sælge villaen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er et meget unikt hus i dets udformning med det her bølge-look i typisk BIG-stil. Husets indre er centreret omkring et stort, galleri-lignende køkkenalrum med syv-otte meter til loftet, og så er der en afdeling med to værelser og badeværelse i hver ende af huset, siger han.

Kan virke overvældende

Huset blev opført i 2008 og kom første gang på markedet i 2019. Dengang lød prisen på 4.500.000 kroner.

Der er udgang til haven fra værelserne i hver ende af huset. Foto: &Living

Siden har den arkitekttegnede villa været udbudt til salg ad flere omgange, og liggetiden er næsten 1000 dage.

&Living har nu huset til salg for 3.995.000 kroner.

Der er beplantning på taget på både selve huset og carporten. Foto: &Living

Michael Lunderskov har et bud på, hvorfor en køber endnu ikke har meldt sig på banen.

- Jeg tror, at det først og fremmest er fordi, at stilen ikke er typisk parcelhus. Jeg tror, at det måske kan være lidt overvældende for nogle. Der er måske også nogle, som vil kalde det et egoisthus, fordi det hele er centreret omkring køkkenalrummet, påpeger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vil ikke pille ved prisen

Selvom liggetiden er lang, skal prisen ikke sættes ned, fastslår Michael Lunderskov.

- Huset har været voldsomt dyrt at opføre, så jeg tror ikke, at prisen er til at rykke specielt meget ved. Når man får Bjarke Ingels Group til at lave det, bliver der betalt penge for det. Vi synes fuldt ud, at huset er den pris værd, som det er sat til - det er også en skarp pris.

Huset rummer to badeværelser. Foto: &Living

Michael Lunderskov forklarer, at der har været stor interesse for den unikke villa samt mange fremvisninger. Han har en god idé om, hvilken type køber, der nok ender med at forelske sig i Hill House.

- Jeg ser det som et andengangskøb for en familie, der vil prøve noget andet. Det er meget livsstil - det er tæt på skoven og golfbanen. Det er lige før, at det kan lade sig gøre at have en ged gående på taget. Det er nok en feinschmecker-familie, der ender med at købe det.

Huset i Glamsbjerg kaldes Hill House. Foto: &Living
Michael Lunderskov fra ejendomsfirmaet &Living mener, at der er foretaget gode materialevalg i huset. Foto: &Living
En 83-årig kvinde blev snydt af en falsk "Lars". Genrefoto: Michael Bager

83-årig snydt af falske "Lars": Da han ringede igen blev det virkelig underligt

Da en 83-årig kvinde i tirsdags ikke havde modtaget et ellers bestilt nyt hævekort, blev hun bekymret og ringede til sin bank.

Banken kunne bekræfte, at der var grund til bekymring.

Fra den 83-årige kvindes konto var der blevet hævet 30.000 kroner, og derfor blev adgangen til hendes konto omgående spærret af banken, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i sin døgnrapport.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her fremgår det også, at den 83-årige kvinde mandag blev ringet op af en mand - "Lars" - fra Udbetaling Danmark, der foruden udskiftning af hævekort også kunne hjælpe med andre bankanliggender.

Lars havde først og fremmest held til at få kvinden til at udlevere kode til hævekortet - et dankort - og til at aflevere det til en kvinde, der dukkede op på den 83-åriges adresse i Viby Sjælland. En klassisk svindelmanøvre.

Det undrede hun sig ifølge politiet over, men det var som nævnt først dagen efter, det for alvor dæmrede, da et nyt kort ikke var kommet.

Det følgende forløb var dog noget mærkværdigt.

Politiet oplyser i sin døgnrapport desuden, at den yderst hjælpsomme "Lars" ringede til kvinden igen, da hun allerede havde afleveret sit kort til den ukendte kvinde.

Her tilbød han at "sikre" kvindens kontanter. Det skulle foregå ved, at pengene ville blive afhentet og sat ind på kvindens konto for hende. Så kunne hun jo bare hæve dem i stedet. Den 83-årige indvilligede og udleverede et femcifret kontantbeløb til en tredje person - også en kvinde - der dukkede op hos hende. Hun tog imod pengene og forsvandt ifølge politiet uden at sige et ord.

Politiet efterforsker sagen, der på ingen måde er et særsyn.

Lisbeth Hantusch mistede sin datter, da Kamillas kæreste slog hende ihjel for 10 år siden. Foto: Jacob Schultz

Drabsmand er forsvundet, siger familien: 15-årige Yasmin og hendes mormor lever i frygt

For 10 år siden slog Yasmins far hendes mor ihjel og blev idømt 12 års fængsel og udvisning af Danmark, men ifølge hendes mormor er der nu uvished om drabsmandens opholdssted. Politiet har ifølge mormoren ringet og fortalt, at han er forsvundet fra udrejsecenteret.

For næsten præcist 10 år siden blev 21-årige Kamilla Hantusch fundet død under en sort affaldspose ved en motorvejsfrakørsel i Kliplev.

Ikke længe efter blev hendes ekskæreste anholdt og senere idømt 12 års fængsel og udvisning af Danmark til hjemlandet Afghanistan. Da Danmark ikke samarbejder med Afghanistan, blev han efter sin afsoning sendt på udrejsecenter.

Sammen havde det tidligere par datteren Yasmin, som i dag er 15 år gammel og bor med sin mormor, Lisbeth Hantusch. Mormoren fik 29. april i år et rystende opkald, fortæller hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- En ansat i politiet ringede mig op og fortalte, at Yasmins far er forsvundet fra udrejsecenteret. Jeg blev derefter spurgt ind til, om jeg kendte til adresser eller telefonnumre, der kunne hjælpe politiet med at komme i kontakt med ham.

Familien har efterfølgende ikke modtaget nogen form for oplysninger om sagen, og det har sat sit præg.

Lever i frygt

Efter opkaldet så 63-årige Lisbeth Hantusch sig nødsaget til at fortælle sit barnebarn om, hvad hun netop havde fået at vide.

- Hun blev bange og sprang op i mine arme og holdt om mig og spurgte, hvad der skulle ske nu, siger hun.

For den 64-årige går bekymringen primært på, om den dømte drabsmand kunne finde på at opsøge sin datter.

JydskeVestkysten har været i kontakt med Kriminalforsorgen, Hjemrejsestyrelsen, Udlændingestyrelsen og Midt- og Vestjyllands Politi, som alle oplyser, at man ikke kan udtale sig om sagen grundet myndighedernes tavshedspligt.

Det er dermed ikke bekræftet fra nogen myndigheds side, om den dømte er forsvundet, om han efterfølgende er fundet igen, eller om man leder efter ham.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Politiet vil tage kontakt til familien

Fra Midt- og Vestjyllands Politi lyder det, at man har forståelse for, at det er utrygt for pårørende til ofre, når dømte gerningsmænd i sager om så alvorlig kriminalitet igen får fri adgang til samfundet efter endt afsoning.

- Af hensyn til tavshedspligten og en eventuel verserende efterforskning har vi i politiet generelt ikke mulighed for at svare på spørgsmål om, hvorvidt navngivne borgere er centrum for en efterforskning og i hvilken kontekst. Det gælder også for de spørgsmål, JydskeVestkysten stiller til denne sag, står der i et skriftligt svar.

Politikredsen forklarer, at det generelt er sådan, at når en udvisningsdømt ikke kan sendes ud af landet, bliver personen henvist til at bo på Udrejsecenter Kærshovedgård. Det er ikke politiet, men Kriminalforsorgen, der driver Kærshovedgård for Udlændingestyrelsen.

På Kærshovedgård kan beboerne være underlagt forskellige kontrolforpligtelser. Det betyder blandt andet, at beboerne fysisk skal være til stede for at melde sig i udrejsecenterets elektroniske system nogle gange om ugen, og at beboerne i udgangspunktet skal bo og overnatte på udrejsecenteret.

Beboerne kan straffes med bøde eller fængsel, hvis kontrolforpligtelserne ikke overholdes, men er ikke frihedsberøvede og kan derfor frit bevæge sig rundt i samfundet.

- Når en beboer ikke overholder sine kontrolforpligtelser, anmelder Hjemrejsestyrelsen overtrædelsen til politiet. Når Midt- og Vestjyllands Politi modtager sådan en anmeldelse, bliver beboeren efterlyst i politiets systemer, og der påbegyndes en efterforskning med henblik på at finde og retsforfølge beboeren for brud på kontrolforpligtelser, skriver politikredsen.

Midt- og Vestjyllands Politi rejser løbende tiltale, og der falder løbende domme i sager om brud på kontrolforpligtelser.

- På baggrund af JydskeVestkystens henvendelse vil vi nu på ny rette henvendelse til den pårørende med det sigte at udrede eventuelle misforståelser omkring formålet med vores første kontakt, afsluttes svaret.

Derfor bringer vi historien

Selvom det ikke er lykkedes at få oplysningerne i artiklen bekræftet fra de officielle myndigheder grundet deres tavshedspligt, har vi valgt at bringe denne historie, da vi vurderer, at den er i offentlighedens interesse.

Helena Rosendahl Bach, der ligner Danmarks bedste bud på et topresultat i svømning, skal onsdag i vandet i favoritdisciplinen 200 meter butterfly. Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix

Få overblikket: Disse danskere skal i aktion ved OL i dag

Danmarks OL-deltagere i judo og boksning skal i aktion onsdag, der også byder på masser af badminton.

Onsdag byder på endnu en dag med danskere i aktion ved OL i Paris. Få overblikket her:

8.00: Triatlon

Kvinder: Alberte Kjær Pedersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

09.20: Badminton

Herresingle, gruppekamp: Viktor Axelsen-Nhat Nguyen, Irland.

10.10: Badminton

Herredouble, gruppekamp: Kim Astrup/Kim Skaarup Rasmussen-Takuro Hoki/Yugo Kobayashi, Japan.

10.14: Judo

Kvinder, 70-kiloklassen: Lærke Marie Olsen-Aleksandra Samardzic, Bosnien-Hercegovina (der kæmpes onsdag hele vejen til og med finale).

10.38: Ridesport

Dressur, hold og individuelt - grandprix: Cathrine Laudrup-Dufour.

10.45: Triatlon

Mænd: Emil Holm.

10.54: Roning

Toer uden styrmand, semifinale: Fie Udby Erichsen/Lærke Rasmussen.

11.00 Bordtennis

Herresingle, 16.-delsfinale: Anders Lind-Milosz Redzimski, Polen.

11.07: Svømning

200 meter bryst, indledende: Thea Blomsterberg (evt. semifinale kl. 21.51).

11.53: Svømning

200 meter butterfly, indledende: Helena Rosendahl Bach (evt. semifinale kl. 20.43).

12.15: Sejlsport

49er FX, 10., 11. og 12. sejlads: Johanne Schmidt/Andrea Schmidt.

14.03: Sejlsport

Windsurfing, 7., 8., 9., 10. og 11. sejlads: Johan Søe.

14.50: Sejlsport

49er, 10., 11. og 12. sejlads: Daniel Nyborg/Nikolaj Buhl.

16.30: Badminton

Herresingle, gruppekamp: Anders Antonsen-Ade Resky Dwicahyo, Aserbajdsjan.

16.34: Boksning

Mænd, 71-kiloklassen, ottendedelsfinale: Nikolai Terteryan-Makan Traore, Frankrig.

19.30: Badminton

Damesingle, gruppekamp: Mia Blichfeldt-Chen Yufei, Kina.

21.00: Håndbold

Gruppekamp, mænd: Danmark-Argentina.

Kilder: Ritzau, olympics.com, DIF, olym.dk.