Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Workers walk towards the construction site of the Lusail stadium which will be build for the upcoming 2022 Fifa soccer World Cup during a stadium tour in Doha, Qatar, December 20, 2019. REUTERS/Kai Pfaffenbach

Bold eller boykot

Hvad er op og ned i sagen om Fodbold VM i Qatar; skal vi boykotte, eller skal vi lige præcis gøre det modsatte for at ændre udviklingen i et land, der har masser af penge og en tradition for at behandle gæstearbejdere elendigt.

I dag kommer vi ikke udenom diskussionen om, hvorvidt vi skal boykotte Fodbold VM i Qatar i 2022. Mens landsholdet gør sig klar kvalifikationskampen mod Østrig, så vokser modstanden mod den lille stenrige ørkenstat. Det hele hænger sammen med, at 6500 migrantarbejdere er døde under arbejdet med forberedelserne til VM. Amnestys generalsekretær, Salil Shetty, siger for eksempel sådan her: ”Misbruget af migrantarbejdere er en skamplet på fodboldens samvittighed. For spillere og fans er et VM-stadion et drømmested. For nogle af de arbejdere, som talte med os, føles det som en levende mareridt”. Nu skulle man måske tro, at et land med ufattelige olie- og gasreserver, har råd til at behandle sine gæstearbejdere ordentligt. Gennemsnitsindkomsten for lokalbefolkningen ligger på hvad der svarer til 800.000 kroner. Per person. Om året. Men tidligere undersøgelser viser, at det ikke smitter af på den måde, de behandler arbejdskraften, der kommer fra for eksempel Indien og Filippinerne. Amnesty International har for eksempel interviewet 105 kvindelige migrantarbejdere, hvoraf mere end halvdelen fortæller, at de arbejder over 18 timer i døgnet. 85 procent har ingen fridage – og 83 procent fortæller, at de har fået deres pas konfiskeret af arbejdsgiveren. Hele 21 procent har oplevet at blive nægtet mad, lægehjælp eller en seng at sove i. De forhold harmonerer så dårligt med en glad fodboldfest, at 44 procent af danskerne mener, at vi helt skal droppe VM i Qatar, viser en Voxmeter-måling. Men der er faktisk også gode grunde til netop at tage med til VM i Qatar. Få den og andre historier lige her i Dagens Danmark.
Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør
Det ligner et forsøg på at få de danske børn hjem fra Syrien uden deres mødre. I virkeligheden er det en syltekrukke, vurderer Avisen Danmarks politiske analytiker Kasper Løvkvist.

En taskforce skal inden 15. maj undersøge, om 19 børn med tilknytning til Danmark kan evakueres fra fangelejrene al-Hol og al-Roj i Syrien. Billedet her er taget ved lejren al-Hol i marts 2019. Barnets identitet er ukendt. Foto: Issam Abdallah/Reuters/Ritzau Scanpix

Løvkvist: Aftale om danske børn i syriske lejre er købmandspolitik - og Enhedslisten er ikke med på at handle

Inden 15. maj i år skal en arbejdsgruppe på tværs af ministerierne, kaldet "Task Force Evakuering", prøve at finde ud af, om Danmark kan hente de 19 børn med dansk tilknytning hjem fra de syriske fangelejre al-Hol og al-Roj - uden også at skulle have børnenes mødre med.

Udover tidsfristen er der ifølge Avisen Danmarks Kasper Løvkvist ikke meget, der forandrer sig med aftalen. Den er tværtimod en syltekrukke, der køber regeringen tid og dæmper presset fra støttepartierne på udenrigsminister Jeppe Kofod.

Enhedslisten er ikke med i aftalen, og det er ifølge Avisen Danmarks politiske reporter fordi, de har svært ved at se, hvordan man finder en løsning, der kan hente børnene til Danmark uden deres mødre. Det har politikere og eksperter både i Danmark og udlandet kæmpet med i årevis - uden held.

Et flertal i Folketinget har aftalt at lade en arbejdsgruppe undersøge, om det er muligt at evakuere 19 danske børn fra de syriske fangelejre al-Hol og al-Roj – uden at skulle have mødrene med. Hvad går aftalen egentlig ud på? Hvorfor er Enhedslisten ikke med? Og hvad siger aftalen om opbakningen til udenrigsminister Jeppe Kofod? Avisen Danmarks politiske reporter, Kasper Løvkvist, giver dig svar.

Politik: En tværministeriel arbejdsgruppe - eller en såkaldt "taskforce" - skal frem mod 15. maj undersøge, om det er muligt at hente de 19 børn ud af de syriske fangelejre al-Hol og al-Roj uden deres forældre.

Med i aftalen er regeringen, SF, Radikale Venstre, Venstre, Konservativt Folkeparti og Liberal Alliance.

Men hvad er op og ned i aftalen?

Avisen Danmarks politiske reporter, Kasper Løvkvist, skærer det ud i pap.

Hvad går aftalen egentlig ud på?

- Overfladisk set går den ud på at nedsætte en taskforce, altså en gruppe embedsmænd på tværs af ministerierne, der skal afsøge alle muligheder for at få børnene hjem - uden deres forældre.

- Man skal bemærke, at der er en deadline på taskforcens arbejde 15. maj. Vi skal huske på, at man faktisk har diskuteret det her frem og tilbage i tre år. Det er først lige her på det seneste, at sagen er eksploderet på baggrund af afsløringerne i Ekstra Bladet. At der er sat en deadline inden for en overskuelig fremtid, er afgørende for SF og Radikale Venstre. De ser det som en mulighed for, at diskussionen om emnet kan blive meget bedre efter 15. maj, for da vil alle have samme grundlag at diskutere ud fra.

Og hvis man kigger under overfladen?

- Så er det regeringen, der køber tid ved at putte sagen i en syltekrukke.  Det er en mulighed for at dæmpe presset på især Jeppe Kofod indtil 15. maj. Lige nu virker det og har mildnet Radikale Venstre og SF's trang til at lade regeringens håndtering få konsekvenser her og nu. Dybest set er der intet i aftalen, som reelt forandrer noget ud over, at der er blevet indført en skæringsdag. Og derefter kan det hele eksplodere fuldstændigt.


Jeppe Kofod er blevet sat på bænken. Der har ikke været tillid til, at han kunne køre de her forhandlinger igennem uden at gøre sagen værre for sig selv og regeringen.

Kasper Løvkvist, politisk reporter på Avisen Danmark


Hvad skal man bide mærke i ved aftalen?

- Allersidst i pressemeddelelsen skriver de, at "voksne fremmedkrigere, der har tilsluttet sig en kamp imod vores demokratiske værdier om frihed og lighed, er uønskede i Danmark."

- Her understreger regeringen og de blå partier, at ingen voksne skal hjem. Ordet "fremmedkrigere," åbner dog mulighed for fortolkning. Støttepartierne mener ikke, at mødrene falder ind under den kategori - det gør regeringen og de blå partier dog, hvis man skal tro deres retorik.

- Og så er der en særlig besked til støttepartierne, der truer med at kappe hovedet af udenrigsministeren. "Regeringen vil sikre, at Folketinget modtager de nødvendige oplysninger til for brug for stillingtagen til sagen." Det er en slet skjult undskyldning, som alene har til formål at mildne luften for Jeppe Kofod.

Enhedlisten står uden for aftalen. Hvorfor?

- De mener ikke, at den er noget værd. De tror ikke, det er muligt at finde en løsning, der bringer børnene uden deres mødre. Eksperter og politikere i Danmark og mange andre lande kæmpet har ledt efter den mulighed i flere år uden held. Så det er et fair synspunkt at mene, det skulle være mærkeligt, hvis den opstår, bare fordi man har sat en deadline.

- Og så vil Enhedslisten ikke acceptere det her købmandspolitiske spil, hvor regeringen giver støttepartierne lidt i bytte for, at de ikke lader det få konsekvenser for Jeppe Kofod. Enhedslisten vil skille tingene ad og er meget bevidste om, at de har fået sig et ret effektivt våben her. Dybest set mener de, at de længe har haft beviserne til at fælde Jeppe Kofod, men de vil afsøge alle muligheder for at få så mange børn og mødre hjem som muligt, før de gør det onde.

Hvad betyder aftalen for støttepartiernes opbakning til Jeppe Kofod?

- Enhedslisten er stadig klar til at bruge det våben - SF og Radikale Venstre har dæmpet sig en smule.

- Men aftalen er også et klart tegn på, at regeringen har forstået alvoren. Pressemeddelelsen om aftalen er udsendt af Udenrigsministeriet, og Jeppe Kofod er citeret, men forhandlingerne er foregået i Justitsministeriet under ledelse af Nick Hækkerup. Jeppe Kofod er blevet sat på bænken. Der har ikke været tillid til, at han kunne køre de her forhandlinger igennem uden at gøre sagen værre for sig selv og regeringen. Nick Hækkerup nyder langt større respekt og tillid hos partierne. Det giver god mening, at Nick Hækkerup har været med, for der er utroligt mange juridiske aspekter i den her sag. Normalt ville det bare være ledet af udenrigsministeren med hjælp fra Justitsministeriet. Her er det omvendt.

- Og når det så alligevel er Jeppe Kofod, der er afsender på aftalen, er det udtryk for, at han og regeringen ikke skal tabe ansigt.

Retsfølelsen er på spil i sagen om fusk med EU-midler i fiskeriet. Sagsbehandlingstider på flere år får politikerne på banen.


Fiskeristyrelsen overvejer lige nu, om en gamle sager med indikationer på mulig svindel skal resultere i politianmeldelser af en række fiskere. Den beslutning har trukket alt for langt ud, mener ordførere fra en række partier. Billedet er fra Hanstholm Havn og der er ingen sammenhæng mellem skibene på billedet og sagerne. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Årelang ventetid i sager om muligt fusk i fiskeriet: - Ikke et retssamfund værdigt

Politikere fra begge sider af folketingssalen er rasende, og kræver nu en forklaring, efter at Avisen Danmark mandag kunne fortælle, at Fiskeristyrelsen har 42 gamle sager om muligt snyd med EU-midler og danske skattekroner liggende.

Sager, som er minimum tre år gamle, og som styrelsen endnu ikke har fundet ud af, om de skal sende til politiet.

- Det er ikke retssamfund værdigt, at det trækker så meget ud, siger Venstres fiskeriordfører, Torsten Schack Pedersen til Avisen Danmark.

At sagerne endnu ikke er færdigbehandlet møder kritik fra både SF, Enhedslisten, Venstre og Dansk Folkeparti.

Fiskeristyrelsen fik i 2018 massiv kritik for ikke at holde ordentligt øje med fiskerne. Og styrelsen forklarer selv den lange sagsbehandlingstid med, at man siden kritikken har været i gang med en større genopretning.

Her har medarbejderne haft mere travlt med at kigge på nuværende sager og sikre, at styrelsen fremover er sin opgave voksen. Men den forklaring preller af på flere ordførere, som nu vil bede fiskeri- og fødevareminister, Rasmus Prehn om en forklaring.

Efter mere end to et halvt år har Fiskeristyrelsen stadig ikke besluttet, om en række fiskere skal politianmeldes for at have snydt med penge fra EU- og statskassen. Politikere fra begge sider af folketingssalen raser og kræver nu en forklaring.

Fiskeri: Hvordan kan det tage mere end to et halvt år at få afklaret, om en række fiskere har snydt sig til støtte fra EU- og statskassen? Det spørgsmål rejser flere politikere, efter at Avisen Danmark mandag kunne afsløre, at Fiskeristyrelsen er ved at gennemgå 42 mulige tilfælde af svindel. Sager, der alle minimum er knap tre år gamle.

- Det er ikke et retssamfund værdigt, at det trækker så meget ud, siger Venstres fiskeriordfører, Torsten Schack Pedersen. En holdning, han ikke står alene med.

Sagerne er dukket op, efter at Rigsrevisionen og Statsrevisorerne helt tilbage i oktober 2018 kom med en sønderlemmende kritik af Fiskeristyrelsen for blandt andet ikke at have holdt ordentligt øje med, om fiskerne tiltuskede sig skattekroner, de ikke havde ret til. Konklusionen var, at styrelsens kontrol havde været så mangelfuld, ”at det kunne indikere ulovligheder”.


Det er ikke et retssamfund værdigt, at det trækker så meget ud.

Torsten Schack Pedersen, fiskeriordfører, Venstre


Kort efter anmeldte styrelsen fem sager til politiet, men siden er sagen trukket i langdrag. De resterende 42 sager forventer styrelsen først at være færdig med at gennemgå i løbet af april måned. Det er på ingen måde acceptabelt, mener Dansk Folkeparti.

- Det kan vi ikke være bekendt. Det går ud over retsfølelsen og tilliden til det offentlige system, når sådanne sager kan ligge så længe, uden at de bliver afklaret, siger partiets fiskeriordfører, René Christensen.

Frygter sagerne bliver forældede

Efter den massive kritik i 2018 er det fiskeristyrelsens advokat, som har fundet de 42 sager. Styrelsen fik sagerne overdraget fra advokaten for cirka et år siden og forventer at politianmelde ”et mindre antal af sagerne.” Alle sager er fra før sommeren 2018, og dermed er de som minimum næsten tre år gamle. Læg så oveni, at sagerne endnu ikke har været forbi politiet, som også skal have tid til at efterforske sagerne.

Kvotekongen og de 42 svigsager

  1. Avisen Danmark har de seneste dage afsløret, hvordan en lang række fiskere er under mistanke for snyd med støttekroner fra EU og fra statskassen, der skulle have gavnet blandt andet miljøet.
  2. Kvotekongen Henning Kjeldsen fra Skagen er således havnet i en ny retssag, hvor hans selskab er tiltalt for i strid med reglerne at have fået udbetalt tilskud til to trawlere, han allerede havde solgt. I forvejen er den stenrige storfisker tiltalt i den velkendte kvotekongesag om mulig snyd med fiskekvoter for en kvart milliard kroner.
  3. Men Henning Kjeldsen ikke den eneste fisker, der risikerer at få en retssag på nakken. I yderligere 42 sager har statens faste advokat, Kammeradvokaten, nemlig vurderet, at der også er mistanke om svig. Det handler ligesom i sagen om Henning Kjeldsen om tilskud til renoveringer af fiskefartøjer.

Miljø- og Fødevarestyrelsen har tidligere droppet sager mod fiskere på grund af forældelse. Enhedslistens fiskeriordfører, Søren Egge Ramussen, er ”skuffet” over det langstrakte forløb. Han frygter en gentagelse, med fiskere der slipper fri, på grund af den lange ventetid.

- Der skal vi ikke ende med de her sager, så der er god grund til at sikre, at der er fremdrift, så de bliver afklaret, og vi får ryddet op, siger Søren Egge Rasmussen.

Det samme frygter SF’s fiskeriordfører, Rasmus Nordqvist, der ligesom Venstres Torsten Schack Pedersen vil bede minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn (S), om en redegørelse i sagen. Han vil vide, hvad de 42 sager konkret handler om, og hvorfor Fiskeristyrelsen forventer, at den kun forventer at politianmelde få af sagerne.

Fokus har været et andet sted

Fiskeristyrelsen har i et skriftligt svar til Avisen Danmark oplyst, at styrelsen har haft øjnene rettet et andet sted hen. Efter massiv kritik i 2017 og 2018 har styrelsen været igennem en større genopretning, og her har de haft mere travlt med at kigge på nuværende sager og sikre, at styrelsen fremover har bedre styr på tingene, end de havde inden den massive kritik.

Men den forklaring preller af på flere ordførere.

- Styrelsen fik en kras kritik, og hvis man skal genoprette tilliden til systemet, så skal styrelsen hurtigst få ryddet op i de gamle sager. Særligt, når sagerne handler om muligt snyd med betroede midler, for det er jo dét vi taler om, når det handler om EU- og statskroner, siger René Christensen fra Dansk Folkeparti, imens man hos Venstre ikke forstår, hvorfor der ikke har været afsat flere penge til at få gennemgået sagerne hurtigere.

- Så må man sørge for, at der er de nødvendige ressourcer til at rydde op. Man kan ikke bare lade den her usikkerhed blive hængende over fiskerne. Det er ikke i orden, siger Torsten Schack Pedersen.

Fiskeri- og fødevareminister, Rasmus Prehn (S), holder påskeferie, men i et skriftligt svar skriver han til Avisen Danmark, at "det er vigtigt at komme til bunds i sager med mistanke om svig", men samtidig kan han godt kan forstå frustrationerne oversagsbehandlingstiderne. Efter påsken har ministeren møde med Fiskeristyrelsen, hvor han vil presse på for at få sagerne færdigtbehandlet hurtigst mulig.

Venstres fiskeriordfører, Torsten Schack Pedersen, vil nu bede den ansvarlige minister Rasmus Prehn (S) om en redegørelse i sagen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det burde være en fest, men fodbold-VM i Qatar kalder de store følelser frem. Får vi blod på støvlerne, hvis vi spiller og er boykot nyttesløst?
Landsholdsspillerne bar søndag trøjer med budskab om, at fodbold støtter forandringer, for at sætte fokus på forholdene i Qatar. Forstå, hvad der er op og ned i hele balladen om VM 2022, før du tager klaphatten på til onsdagens kvalifikationskamp mod Østrig. FOTO: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- VM i Qatar bliver det største propagandashow i moderne tid

Når Christian Eriksen, Kasper Schmeichel og resten af landsholdsdrengene onsdag aften løber på banen mod Østrig, står hele fodbold-Danmark ikke bag dem.

44 procent af danskerne mener, at landsholdet bør boykotte verdensmesterskaberne i Qatar. Nogle har allerede truffet beslutningen selv.

- Jeg kan ikke se mig selv sidde med klaphatten, velvidende at op mod 6500 migrantarbejdere er døde i opførslen af stadionerne, siger Andreas Mayerhof, som er sportsredaktør på Helsingør Dagblad.

Tidligere er han rejst om på den anden side af kloden for at følge landsholdet til VM-slutrunder. Nu vil han ikke være med længere.

VM i Qatar tegner til at blive det største propagandashow i verden, siden Adolf Hitler brugte de Olympiske Lege i Berlin til at skabe et skønmaleri af det nazistiske samfund for 85 år siden.

Den stenrige oliestat på Den Arabiske Halvø bruger fodboldslutrunden til at sminke sit blakkede ry. De vil forbindes med universelle sportsværdier som sammenhold, følelser, inklusion, begejstring og fair play, fremfor korruption og forbrydelser mod menneskerettighederne.

Spørgsmålet er, om boykot overhovedet er vejen frem? Avisen Danmark taler med idrætsanalytikere, mellemøstforskere og fodboldtilhængere for at klæde dig på til at forstå debatten om VM i Qatar.

Korruption, blodige brud på menneskerettighederne - og fodboldfællesskab. Golfstaten sminker sit blakkede ry med milliardstore sportsinvesteringer, som det danske landshold kæmper for at kvalificere sig til. Nogle fans siger fra, men hvad nytter boycot? Avisen Danmark taler med idrætsanalytikere, mellemøstforskere og fodboldtilhængere for at klæde dig på til at forstå debatten om VM i Qatar.

Sportsvaskning: Kasper Hjulmands danske herrelandshold har fået en forrygende start på VM-kvalifikationen. Torsdag blev Israel slået 2-0 i Tel Aviv, og søndag blev Moldova banket med 8-0 i Herning.

Onsdag aften venter Østrig. Vinder Danmark den kamp, kommer de et stort skridt nærmere VM i Qatar i 2022. Verdens største sportsbegivenhed. Men også - som forskere, politikere og fodboldspillere samtykkende erkender - verdens største propagandashow.

- Slutrunden afholdes af politiske årsager, ikke sportslige, siger Stanis Elsborg, som er senioranalytiker ved Play the Game i Aarhus.

Han sammenligner det med OL i Berlin i 1936, hvor Adolf Hitler brugte legene til at skabe et skønmaleri af det nazistiske samfund. Qatar vil sole sig i sportens universelle værdier - sammenhold, følelser, inklusion, begejstring og fair play - så verden forbinder dem med andet end korruptionsskandaler og slavelignende arbejdsforhold for migranter.

- Det bliver det største propagandashow i moderne tid, siger Stanis Elsborg.

Bovlam DBU-protest

I februar kunne den britiske avis The Guardian afsløre, at mindst 6750 migrantarbejdere fra Indien, Pakistan, Nepal, Bangladesh og Sri Lanka har mistet livet i forbindelse med byggeriet af stadioner, motorveje og hoteller til VM-slutrunden.

Herhjemme ruller debatten. Knap 10.000 fodboldfans har skrevet under på et borgerforslag til Folketinget om, at Danmark børn droppe at deltage i turneringen. Og hele 44 procent af danskerne svarede i en nylig undersøgelse, at landsholdet bør boycotte Qatars VM.

Men Dansk Boldspil-Union (DBU) fastholder, at "kritisk dialog” er vejen frem, hvilket de markerede før søndagens kamp mod Moldova med en 10 sekunder lang trøjeprotest.

- Football supports change, stod der på tøjet.

- Det er en ommer, DBU, sagde organisationen Danske Fodboldfans efterfølgende.

Senere i denne artikel skal du præsenteres for forskellige standpunkter i debatten.

Du skal møde sportsredaktøren fra Helsingør, som knuselsker slutrunder - men som har valgt at boycotte turneringen i Qatar, fordi han “ikke vil sidde med klaphatten, når nu det er så åbenlyst galt”.

Du skal også høre den tyske professor i Qatar, som forsker i sport og samfund - og mener, at vi er galt afmarcheret i debatten i Danmark.

Men først - før vi kommer til debatsektionen - er vi nødt til at forstå, hvad Qatar er for en størrelse, samt hvad begreber som "blød magt", "sportsvaskning" og "kafala-systemmet" dækker over.

Ørkenland, oliestat, golfmonarki - Qatar kan indrammes på mange eksotiske måder, men den mest neutrale beskrivelse er, at det er et lille land - på størrelse med en tredjedel af Jylland - som ligger på Den Arabiske Halvø. Takket være en undergrund fyldt med olie har det i mange år også været verdens rigeste land.

Den enevældige konge Sheikh Tamim bin Hamad al-Thani fordeler goderne blandt landets statsborgere. Ifølge Bloomberg er den årlige gennemsnitsløn på over 800.000 kroner. Læg dertil, at qaterene ikke betaler skat, at de modtager sociale ydelser og gaver, og så har du verdens mest købestærke folkefærd. Desværre er det ikke for alle. Af Qatars 2,8 millioner indbyggere er kun cirka 10 procent nationale statsborgere med fuldgyldige rettigheder. Resten er migrantarbejdere fra fattige lande i Afrika og Asien, der kontrolleres indenfor rammerne af det såkaldte kafala-system: En nepalesisk hushjælp eller pakistansk bygningsarbejder får sit pas inddraget, bliver usselt betalt og stavnbindes til sin arbejdsgiver i årevis.

Sharia, som har udgangspunkt i islams etiske og moralske regler, danner grundlaget for lovgivningen i Qatar. Mænd har ret til mere end én kvindelig ægtefælle - samme vilkår gælder ikke for kvinder. Homoseksualitet er forbudt ved lov. Men direktøren for VM i 2022, Nasser Al-Khater, har forsikret, at man vil tillade regnbueflag til alle kampene.

Sportsvaskning

Og det er den fortælling, som Qatar vil have frem. Den om social forandring. For også i Doha, landets hovedstad, er man klar over, at olien slipper op en dag. I et forsøg på at tiltrække turister og udenlandsk kapital blev operation "nyt image" iværksat for mere end et årti siden. Et af midlerne er såkaldt sportsvaskning, hvor en regering vasker sit blakkede ry gennem internationale sportsbegivenheder eller ejerskab af sportsklubber.

Selvom den egentlige befolkning på 300.000 ingen vestlige sportstraditioner har, har landet over de seneste 20 år investeret mere i sport, end nogen anden nation.

Alene VM 2022 anslås at koste 1400 milliarder dollar for stadions og infrastruktur. Og undervejs har Qatar også betalt millioner af dollars i bestikkelse til FIFA's eksekutivkomité for at få værtskabet. Det mener i hvert fald FBI og det amerikanske justitsministerium.

- Der findes to former for magt i verden. "Hård magt" som er militær anvendelse og penge. Og ‘blød magt’, som er tiltrækningskraft. For Qatar handler VM i fodbold om blød magt, siger Stanis Elsborg fra Idrættens Analyseinstitut.

I sidste ende handler det om sikkerhedspolitik. Qatar er rent geografisk et lillebitte land omgivet af fjender: Saudi-Arabien, De Forenede Emirater, Bahrain og Iran. Indflydelse i sportens verden sikrer Qatar den plads i det internationale samfund, som måske sikrer landet dets eksistens.

Men hvor efterlader det Danmark? Avisen Danmark giver ordet til fem forskellige personer med fem forskellige perspektiver:

1 Sportsredaktør: - Jeg vil ikke være med længere

Andreas Mayerhofer

Andreas Mayerhofer, sportsredaktør på Helsingør Dagblad.

- Jeg har set fodbold, siden jeg var helt lille, rejst rundt og set kampe i hele verden og været turist ved VM-slutrunden i Brasilien. Jeg elsker fodbold. Men jeg synes også, at man skal gå, som man taler. Jeg kan ikke se mig selv sidde med klaphatten velvidende at op mod 6500 migrantarbejdere er døde. Det er helt i orden, hvis andre har lyst. Min egen søn skal se VM i Qatar, og det kan jeg sagtens forstå. Da han forleden så A-landsholdet spille

2 Tysk professor i Qatar: - Dansk modstand er hyklerisk

Danyel Reiche

Danyel Reiche, Visiting Associate Professor på Georgetown University Qatar og forfatter til bogen “Sport, Politics and Society in the Middle East”.

- Jeg tror, at VM i Qatar vil blive husket som et fantastisk eksempel på, hvordan sport kan skabe social forandring. Forandringen finder sted i Qatar. Og det er ikke kun noget, som jeg siger: det siger International Labour Organization også. Artiklen fra The Guardian har gjort meget skade, og den er ikke videnskabelig. 6500 ud af 1,4 million asiater i Qatar er døde over de seneste 10 år, men hvor mange af dem ville have været døde i deres hjemlande? Det ved vi ikke. Jeg har stor respekt for Danmark. Fodboldspilleren Michael Schjønberg var en af mine store helte i den tyske klub Hannover96, som jeg holder med. Men I gør jeg skyldige i et hykleri. Hvor var kritikken af Israels behandling af palæstinenserne, da landsholdet spillede i Tel Aviv få dage før trøjeprotesten mod Moldova?

3 Idrætsanalytiker: - Sportens krise er Danmarks chance

Stanis Elsborg

Stanis Elsborg, senioranalytiker ved Idrættens Analyseinstitut og Play the Game.

- Qatar er langt bagefter på mange parametre indenfor menneskerettigheder, og jeg kan godt være bekymret for, om forandringerne er reelle - eller Qatar bare er gode til at spille det politiske spil, så verdenssamfundet kan døje dem ind til efter slutrunden. Men jeg er ikke sikker på, om boycot er vejen frem. For lige nu er der også bare vindue i international idræt, som måske aldrig har været så åbent før. Dansk idræt er nødt til at prøve at gribe den chance og herfra ligge et meget tungt pres på både FIFA og Qatar.

4 Mellemøstforsker: - Qatar vil gerne forandre sig

James Dorsey

James Dorsey, forsker ved S. Rajaratnam School of International Studies i Singapore og forfatter til bogen The Turbulent World of Middle East Soccer.

- Det er absolut på sin plads at kritisere Qatar for migranternes arbejdsforhold. Men andre dele af kritikken oplever jeg som arrogant og fordomsfuld. "Qatar er for lille", "Qatar er for varmt" - hvem afgør det? Det er vigtigt, at et land som Danmark presser Qatar. Men jeg tror ikke, I opnår noget ved et boycot, andet end at I får en god fornemmelse, når I kigger jer selv i spejlet. Men det vil være at skyde forbi målet, for det kan potentielt bremse den sociale forandring, som finder sted. Amnesty og Human Rights Watch er i Qatar på grund af VM. For 15 år siden kunne du ikke boarde et fly til Doha, hvis du havde sagt noget kritisk om landet. Qatar åbner op og engagerer i verdenssamfundet, og det gør de på grund af sporten.

5 Fodboldfan: - Opfyld fire krav eller vi boycutter turneringen

Christian Kokholm Rothmann

Christian Kokholm Rothmann, formand for foreningen Danske Fodbold Fanklubber og AaB-fan.

- DBU’s trøjeprotest i Moldova-kampen var nok verdens mindste aktion. Det er ærgerligt, for der er jo bred enighed om, at Qatar aldrig skulle have haft den her slutrunde. Vores standpunkt er nu, at vi giver Qatar et ultimatum og en deadline: de skal garantere fri presse, uvildige observatører i landet, obduktioner af alle dødsfald og lige adgang for mænd og kvinder på tribunerne. Det mener vi er meget rimelig krav, og hvis de ikke kan opfylde dem senest et år før slutrunden, bør Danmark ikke deltage.

Den store ægge-højtid nærmer sig – vi tjekker, hvor påskeæggene egentlig kommer fra.
Ægproducent Bent Jensen har i snart 30 år produceret 35 millioner æg om året til de danske forbrugere. Siden EU forbød traditionelle bure til hold af æglæggende høner, og dansk detailhandel udfasede æggetypen i  2016, har det kostet landmanden knap 40 millioner at efterkomme omverdenens ønsker. Foto: Ditte Birkebæk Jensen

Ægget lægges på landet - men vejen til påskebordet dikteres af forbrugerne

Når æggene skal finde vej til påskebordet, bliver det uden buræg. I hvert fald er salget af buræg til butikkerne styrtdykket, siden størstedelen af detailhandlen valgte at afskaffe æggetypen.

Debatten om et totalt forbud af høner i bure har på det seneste fået nyt liv både herhjemme og i Europa. Og det er selv om dødeligheden er lavere blandt de indespærrede end de fritgående.

Bent Jensen er en af de landmænd, som har valgt at lytte helt og holdent til forbrugerne, og han har derfor omlagt hele sin produktion til skrabeæg. Rejsen fra bur til skrabeæg har kostet næsten 40 millioner kroner og et længere og anderledes arbejdsliv, end han havde regnede med.

Landmanden leverer æggene til påskefrokosten, men det er os, som smider æggebakken i kurven, der bestemmer, hvordan de produceres. Det ved Bent Jensen fra Ølgod. Han har på under 10 år brugt knap 40 millioner på at skifte buræg ud med skrabeæg, så produktionen følger omverdenens ønsker.

Interview: Marker, siloer og store produktionsbygninger omkranser den lange grusvej, som min stakkels bybil må tilbagelægge i sneglefart for at ramme gården Lille Hejbøl ved Ølgod. Her har 62-årige Bent Jensen hjemme, og han er en landets største ægproducenter.

For ligegyldigt hvor langt, der er ud på landet, kommer vi ikke udenom, at ægget hverken lægges af fantasifostret påskeharen eller af kassedamen i supermarkedet. Den lægges af ægte høner i landbruget. Således har Bent Jensens 115.000 høner i næsten 30 år lagt godt 35 millioner æg om året. Det giver producenten en vis erfaring udi det foretagende, alligevel producerer han æg efter forbrugernes ønsker. Og det har på under 10 år kostet knap 40 millioner kroner.

- Det er forbrugerne og detailhandlen, der sætter dagsordenen for dansk ægproduktion, og det er fint, for det er dem, som vi lever af. Men I, der køber vores æg, må også godt huske på, at vi landmænd faktisk gør det, vi bliver bedt om, også når det koster rigtig mange penge, siger Bent Jensen fra bordenden i stuehusets køkken.

Bent Jensen er nemlig en af de mange danske producenter, som har sagt farvel til burhøner. Først kastede han 24 millioner kroner efter såkaldte ”berigede” bure med mere plads til dyrene, da EU i 2012 forbød de traditionelle bure. Og siden kom en regning på 15 millioner kroner, da han måtte skrotte burene helt og satse på fritgående skrabehøner i 2019, fordi dansk detailhandel i 2016 besluttede at udfase buræg fra kølediskene. Argumentet var at imødekomme forbrugernes behov.

I dag kan du stort set ikke opstøve buræg i supermarkedet, så skal du immervæk lede godt efter dem. Det gør, at salget i slutningen af 2020 landede på 16 procent. I 2015 – altså før udfasningen – dominerede buræg ellers salget med hele 48 procent.

Farvellet til buræg

40 millioner kroner er nok en udskrivning for de fleste. Stod det til Bent Jensen, så havde han også stadig buræg, hvis der altså var nogen at sælge dem til. Det skyldes dog ikke kun pengene.

- Der har været burhøner på Lille Hejbøl siden 1973 og til 2019, og det har alle dage været en fantastisk produktionsmetode med både de gamle bure og de nye bure. Det krævede færre mandetimer, og det var mere miljøvenligt. Og så havde vi en høj æg-ydelse og lav dødelighed, der vidner om, at dyrene havde det godt, siger Bent Jensen.

Tanken om høner i bure er i sig selv ikke tiltalende, og debatten er ej heller ny, men bobler stadig. Akkurat før årsskiftet var et dansk forbud igen oppe at vende i Folketingssalen, ligesom nogle af Europas største fødevarefirmaer i marts meldte ud, at de dropper buræg og samtidig opfordrer EU til et forbud.

Høner udenfor bure har en højere dødelighed. Det skyldes blandt andet, at de har nemmere ved at hakke og stresse hinanden i store flokke. En af løsningerne er at give dem materiale som "pickstones" på billedet, der kan beskæftige dyrene. Privatfoto

Når landmanden nævner, at dyrene faktisk havde det godt i burene – altså under den præmis at det er produktionsdyr - så hænger det fint sammen med, at eksperter og studier i årenes løb har fremhævet, at burhøner har en lavere dødelighed. De skånes nemlig i højere grad for stress og hak fra artsfæller, som høner på friland kan udsættes for.

I de berigede bure, som Bent Jensen selv nåede at have i en håndfuld år, og som stadig er lovlige, har dyrene tilmed adgang til siddepinde og støvbad.

Hvad angår miljøpåvirkningen, gjorde transportbånd under burene det nemmere at håndtere gødningen og dermed ammoniakudledningen. At hønerne var i mindre kontakt med egne efterladenskaber, holdt også lettere sygdom fra døren.

Æg til alle

Det kræver altså mere arbejde at kvitte burene. For Lille Hejbøl har skrabehøner ligeledes gjort, at der i dag er 1,5 mand mere ansat, mens omkostningerne til foder er steget, fordi dyrene nu forbrænder mere. Dødeligheden har Bent Jensen dog fået ned på 5 procent, men den lå stadig lavere i burene med 3,5 procent. Dertil skal det siges, at hønerne slagtes seks uger senere end tidligere.

- I dag er jeg blevet glad for skrabeægsproduktion. Jeg kan ikke tillade mig andet, siger Bent Jensen.

For at undgå, at dyrene hakker på hinanden, får de en masse rodemateriale, de kan beskæftige sig med. I forhold til sygdom er konklusionen, at det går meget fornuftigt. Antibiotika har Lille Hejbøl i hvert fald stadig ikke fået brug for, lyder det fra landmanden.

På Lille Hejbøl lægger 115.000 skrabehøner 6,5 ton æg om dagen. Foto: Ditte Birkebæk Jensen

Når man spørger ham, hvorfor valget faldt på skrabeæg, kommer svaret prompte:

- Det er meget enkelt, her er ikke plads nok til at have samme antal dyr udendørs. Og så har jeg tiltro til, at skrabeægget er kommet for at blive. Det er tilmed den billigste type i dag, som passer godt med min holdning om, at der skal være æg til alle.

Lange investeringshorisonter

Det er vigtigt for Bent Jensen, at tilbageblikket på de krævende omlægninger ikke skal lyde som en jammerdal. Det har imidlertid langt fra været hverdagskost.

- Det er temmelig dyrt at investere i nye produktionsformer, og med afkastet i dansk landbrug, tager det gerne 15 år at få afskrevet investeringer i den størrelse. Derfor har vi en forventning om, at vi får lov til at slide tingene i bund og få det maksimale ud af det, siger Bent Jensen.

I dag er Bent Jensen glad for omlægningen til skrabeæg, når det nu skulle være sådan. Dødeligheden er dog stadig lidt højere, ligesom foderforbruget er steget og miljøpåvirkningen er vanskeligere at styre, når hønerne går frit. Foto: Ditte Birkebæk Jensen.

Det var heller ikke lutter lagkage at gå i banken igen i 2018, da det skulle være helt slut med burhøner på Lille Hejbøl. Det krævede mange møder, før Bent Jensen fik grønt lys til endnu en omlægning.

- Det var meget ubehageligt at bede kreditorer om penge igen, men vi var heldige, at det fik en god drejning. Jeg må også sige, at det var en ulykkelig tanke at skulle kaste så mange penge i en produktionsgren, jeg aldrig havde prøvet at arbejde med før. Men vi satte os ind i det, og nu er vi heldigvis videre, siger Bent Jensen.

Mink må vise vejen

Bent Jensen tog sidste del af afskrivningen for de berigede bure sidste år. Det gav ikke ligefrem sorte tal på bundlinjen. Den nye investering på 15 millioner i skrabehøner piller samtidig ved, hvor længe landmanden har tænkt sig at fortsætte.

- Vi kan godt få økonomien til at hænge sammen, så jeg har givet mine kreditorer hånd på, at vi stadig er her om 15 år. Der er jeg 77 år, så det kan godt være, jeg sidder mere på kontoret til den tid, siger han og griner.


I dag er jeg blevet glad for skrabeægsproduktion. Jeg kan ikke tillade mig andet.

Bent Jensen, Ægproducent ved Ølgod


Humøret er intakt, så længe prisen på skrabeæg også giver mening for ham som producent.

Landmanden tror til gengæld, at det med at omlægge landbruget efter forbrugernes ønsker har fået nyt fokus efter minksagen og med en grønnere fremtid i sigte.

- Vi vil gerne omstille os, men vi er nødt til at kunne følge med økonomisk. Og hvis vi ikke kan det, så mener jeg, man skylder os at blive sendt godt videre. For man skal huske, at det er hele familier, som risikerer alt. Men min fornemmelse er, at politikerne efter minksagen har lært den lektie, selv om det er på en kedelig baggrund, siger Bent Jensen.

På den note vender jeg snuden tilbage til byen, en vej, som æggene kender bedre end mig. Og mens siloerne bliver lavere i bilens bagrude, har et bestemt budskab ramt mig. Landmanden producerer det, som jeg køber på godt og ondt. Det kunne man da godt tænke lidt mere over, når påskebordet lige om lidt skal dækkes.