USA: Forventningerne var historisk lave. Fedtet ind i alliancer fra et halvt århundredes magtudøvelse i Washington - krydret med talefejl og en søvndyssende karisma - smagte Joe Biden på forhånd af skuffelse. "Sleepy Joe", mente mange, blev først og fremmest valgt, fordi han ikke var Donald Trump.

100 dage senere er billedet et noget andet. Joe Biden tegner til at blive den mest samfundsomvæltende præsident i nyere tid, mener mange iagttagere.

- Ingen præsident siden Roosevelt har arvet rod i den kaliber, som Biden er blevet konfronteret med. Og han har besvaret det på samme måde som FDR gjorde: Ved at bruge kæmpe summer penge på problemerne, skriver den amerikanske historiker og forfatter Paul Brandus i USA Today.

Franklin D. Roosevelt, som også er Bidens erklærede idol, forandrede USA på 100 dage.

Depressionen rasede, og landets økonomi lå i ruiner, da Roosevelt trådte ind i embedet som amerikansk præsident i 1933. Mere end 10.000 amerikanske banker var gået fallit de forudindgående fire år. Hver fjerde amerikaner var arbejdsløs.

Men med svimlende hast vedtog Roosevelt 15 større stykker lovgivning, som lagde kimen til det moderne USA. The New Deal blev reformprogrammet kaldt. Og den polio-ramte præsident, der knap kunne gå, er siden blevet portrætteret som ham, der trak en såret Onkel Sam op fra en kløft, som en muskelstruttende linedanser, der bar Amerika over en endeløs slugt eller manden, der tæmmede løven. Og siden dengang har en nyvalgt præsidents første 100 dage fungeret som en symbolsk målestok.

Onsdag krydser Joe Biden 100-dages mærket. Og hvor forventningerne på forhånd var så lave, at det af nogen nærmest blev udlagt som et succeskriterie, hvis den 78-årige præsident overlevede de første 100 dage, beskrives han som langt mere markant og ambitiøs end eksempelvis Clinton og Obama.

En milliard dollar ad gangen forsøger Biden at forandre USA. Blækket fra The American Rescue Plan - en corona- og stimuluspakke på 1900 milliarder dollars som blev vedtaget i Kongressens kamre i starten af marts - var dårligt tørt, før Biden præsenterede en endnu større investeringsplan.

Samtidig forsøger han at gøre sig selv til verdens grønne leder som vært for globale klimakonferencer; 200 millioner doser corona-vaccine er sprøjtet ind i armene på amerikanere - dobbelt så mange, som han havde lovet; og han har lagt en immigrationspolitisk linje, der får forgængeren Donald Trump til at bruge ordet "sindssygt" på Fox News - og medier som Washington Post til at bruge ordet "grænsekrise".

Og det er også fortællingen om Bidens første 100 dage: "Sleepy Joe" har taget fusen på det progressive Amerika til en sådan grad, at venstrefløjsstjernen Alexandria Ocazio-Cortez kalder hans første tid for "meget imponerende".

Men selve nationen er lige så splittet i dag, som den var, da Amanda Gorman digtede ham ind i Det Hvide Hus den 20. januar. Og Cortez’ velsigenelse er bogstavelig talt en rød klud for mange republikanere, der mener, at Biden får en helt anden behandling i pressen, end Trump gjorde.

Her følger fem nedslag fra et forandret USA.

Rettelse: I denne artikel fremgik det, at Bach Gruppens Finn Bach i 2013 vandt Betonprisen. Det er ikke korrekt. Det er en anden Finn Bach, som er lektor, der vandt prisen. Desuden fremgår det af nyhedsbrevet Dagens Danmark den 28. april, at Finn Bach blev politianmeldt for svindel af Københavns Kommune. Det er ikke korrekt. Et selskab, som Bach Gruppen ejer, blev politianmeldt for ikke at overholde en svarfrist i sagen. Avisen Danmark beklager fejlen.

Portræt: Finn Bach vil ikke selv være med i denne artikel. Han skyer pressen, og forklaringen virker indlysende: Siden marts sidste år er byggematadoren fra Viborg blevet kimet ned af journalister, der vil vide, hvorfor fundamentet vakler under det 86 meter høje etagebyggeri, Njals Tårn på Amager i København, som han har det øverste ansvar for, men som han bebrejder en afdød mand. Det er en byggeskandale, der er blevet kaldt en af Danmarkshistoriens største, og en byge andre sager om sjusk og fusk er dukket op i dens kølvand.

Men det er ikke (kun) derfor, Finn Bach ikke vil tale med pressen. Det har han aldrig villet - heller ikke når historien har været god og eksempelvis handlet om et af hans mange sponsorater i viborgensisk håndbold og fodbold.

Nej. Finn Bach er ordblind og har gennem hele sit liv kæmpet med at formulere sig sprogligt, og det er ifølge hans forretningspartner og fortrolige gennem 35 år, Lene Christensen, den reelle grund til, at han altid lader hende svare for sig. Han ville helt sikkert selv blive misforstået, forklarer hun. Andre peger på, at Finn Bach blot har en "den, der lever stille, lever godt"-tilgang til tingene.

Gennem en række venner, kritikere og iagttagere af Finn Bach tegner Avisen Danmark her et portræt af manden, som alle viborgensere har en holdning til, men som først blev kendt i den brede offentlighed, da en whistleblower og siden Ekstra Bladet og Operation X afslørede revner og sprækker i den beton, der har gjort ham til en af Danmarks rigeste mænd.

Lars Norup har som chefredaktør på Viborg Stifts Folkeblad fulgt Finn Bach gennem mange år, og ifølge ham er netop ordblindheden central for at forstå erhvervsmanden. På grund af sine udfordringer udi det sproglige fik han mange nederlag i skolen, og når nogen påstår, at Finn Bach i dag hverken kan læse eller skrive, er Lars Norup ikke i tvivl om, at det er rigtigt.

- Det har været en drivkraft. Hans forretning er bygget på stædighed og handelstalent. Finn Bach har haft et behov for at vise omverdenen, at han godt kan noget, siger chefredaktøren og peger på, at Finn Bach altid har kunnet lugte et forretningseventyr på lang afstand.

Eksempelvis købte han for mange år siden grundene, hvor Femern-forbindelsen skal gå i land, fordi han forudså, at området en dag ville summe af aktivitet. I sin tid købte også den nedlagte mobiltelefonfabrik Flextronics-bygningen i Pandrup i Nordjylland.

- Jeg ville ikke turde købe noget deroppe, hvor det er tyndt befolket og der er høj arbejdsløshed, men det er kendetegnende for Finn Bach, at han køber sådan nogle ting og ser, om han kan lave en god forretning, siger Lars Norup.

Ungdomskammeraten Viggo Hansen bekræfter Finn Bachs evne til at spotte en god forretning. De to har det til fælles, at det var en sejr at komme ud af folkeskolen, og at de efterfølgende stod i lære på samme tid. Finn Bach som mekaniker, Viggo Hansen som pladesmed. Siden har de gjort adskillige handler med især biler, idet Finn Bach forhandlede Volvo og BMW, før han kastede sig over byggeri og ejendomme.

Viggo Hansen fortæller, at en handel med Finn Bach sker "hurtigt, effektivt og uden 17 advokatmøder" før det endelige håndtryk. Man mødes og bliver enige, og papirerne bliver ikke nødvendigvis lavet med det samme, siger Viggo Hansen. Men han forsikrer, at Finn Bach "husker som en hest" og altid er knivskarp i forhold til, hvad der er aftalt, omend det står på bagsiden af en bortkommen serviet.

I et portræt af Finn Bach, som TV Midtvest bragte for nyligt, er Viggo Hansen citeret for, at sige, at "hans moral er sgu ikke særlig god". Men det vil han ikke længere stå på mål for. Han gentager gerne, at Finn Bach er risikovillig og går lige til grænsen, men i Avisen Danmark vil Viggo Hansen kun bidrage til den positive historie om erhvervsmanden, der "har gjort så meget godt for Viborg". Alt det andet må retten afgøre, mener han.

For at få øje på alt det gode, Finn Bach har gjort for sin hjemby, kan man eksempelvis vende blikket mod byens fodboldstadion, der efter fleres mening aldrig var blevet rejst uden ham. Morten Jensen har som direktør for Viborg F.F siden 1999 sin daglige gang på stedet, og ifølge ham har klubben meget at takke Finn Bach for. Både sponsorater, investeringer og godt samarbejde.

- Han er en entreprenør af Guds nåde og brænder for området. Derfor er det en naturligt for ham at være en del af sport og kultur, siger han.

Morten Jensen ønsker ikke at forholde sig til de sager, der lige nu belaster Finn Bach.

- Finn trives med mange mennesker omkring sig, og han har uvirkeligt mange relationer og et meget stort netværk. En forudsætning for at have et stort netværk, er at man er i stand til at behandle det netværk ordentligt, konstaterer fodbold-direktøren.

Foruden støtten til lokalsamfundets sports- og kulturliv har Finn Bach ifølge chefredaktør Lars Norup taget et socialt ansvar. Han har uden at tøve ansat folk, der ikke passer ind andre steder, som aldrig har fået en uddannelse, eller som har været på kant med loven. Ikke desto mindre er Viborgs befolkning mildest talt splittede i spørgsmålet om byggematadoren, påpeger han.

Blandt kritikerne er Kai O. Andersen, der sidder i byrådet for SF, og han repræsenterer holdninger, som angiveligt deles af mange i byen. For det første køber han ikke præmissen om, at mange byggerier og initiativer aldrig var blevet til noget uden Finn Bach, for byggebranchen er attraktiv, påpeger Kai O. Andersen, og uden Finn Bach ville andre have stået på spring. For det andet mener han, at kvaliteten af Finn Bachs byggerier er for dårlig, at han bruger for meget udenlandsk arbejdskraft, og at han har et stort problem med at få tingene gjort færdige.

Et eksempel er et byggeri lige over for chefredaktør Lars Norups kontor, der skal rives ned, men som har stået efterladt som en ruin i flere år.

- Jeg tror, det er en jysk handelsmands mentalitet. Finn Bach er ikke så vild med planlægning, men tager det dag for dag, siger Kai O. Andersen og henviser til, at Finn Bach er kendt for tage rundt på sine byggepladser ordne tingene direkte med sine folk. Det værste, han ved, er lange processer og papirarbejde, der forhindrer ham i at komme videre med sine ting, hvorfor han  har taget sine kampe med kommunen.

Det kommer langt fra bag på Kai O. Andersen, at Finn Bach er endt i den aktuelle shitstorm. Tværtimod fristes han til at sige "hvad sagde jeg", fordi han mistænker Finn Bach for ofte at springe over, hvor gærdet er lavest. Det overrasker ham dog, at et så storstilet byggeri som Njals Tårn på Amager ikke har været styret mere professionelt, og han kalder det dumhed snarere end kriminalitet.

Kai O. Andersen har ingen skrupler ved at udtale sig kritisk om Finn Bach, for ifølge byrådspolitikeren er han ikke typen, der forsøger at gøre livet surt for sine modstandere.

- Når vi mødes i byen, efter jeg har været ude og kritisere ham, får vi en snak om det. Så giver han en øl, og jeg giver en øl, og så plejer han at fortælle mig, at han engang har stemt på Aksel Larsen (stifteren af SF, red.). Han bryder sig ikke om at være uvenner med nogen lokalt, siger han.

Ligesom samtlige af Avisen Danmarks andre kilder fortæller Kai O. Andersen, at Finn Bach trods sine mange millioner på bankbogen hellere tager ned på den lokale bodega Børsen (hvor Låsby Svendsen kom før ham) for at rafle og drikke håndbajere med byens borgere end til fornemme arrangementer med hvide duge og rødvin.

Og der på bodegaen kan selv en splittet viborgensisk befolkning formentlig blive enige om, at Finn Bach på godt og ondt er en skarp forretningsmand, der vil blive husket for at nytænke betonindustrien snarere end at have bygget fantastiske ting.

Vaccineproduktion: Mandag aften fortalte statsminister Mette Frederiksen (S) til flere danske medier, at hun vil have produktion af coronavacciner på dansk jord. Kunne hun selv få lov at bestemme, skal drømmen allerhelst realiseres allerede fra næste år.

Til den tid bør danskerne dog for længst være vaccineret mod corona - i hvert fald alle, der har takket ja til en vaccine og som er over 16 år. Så hvad kan vi egentlig bruge regeringens planer til?

Slet ikke så lidt, hvis man spørger de to danske eksperter Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi og Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi, begge ved Københavns Universitet.

Selvom alle danskere, som ønsker det, ifølge planen bør være færdigvaccinerede mod corona i løbet af sommeren, bliver det ikke nødvendigvis et punktum for virussen.

- Der er ingen af os, der ved, om vi skal revaccineres, når der er gået to, tre eller fire år. Det, vi kigger ind i nu, er, at folk har beskyttelse et år efter, at de har været syge med corona eller er blevet vaccinerede. Men hvad der sker på den lange bane, er der af gode grunde ingen, der ved, for vi har ikke haft mulighed for at teste det, siger professor i immunologi Jan Pravsgaard Christensen.

Ifølge ham er der stor sandsynlighed for, at vaccinen bliver mindre effektiv efter nogle år. Dermed vil om ikke alle, så i hvert fald ældre og svage få brug for et opfriskende vaccineskud. Det kan blive en potentiel virkelighed inden for få år.

- Vi kigger også ind i et scenarie, hvor der hele tiden opstår nye mutationer. Det ser ud til, at Pfizer-vaccinen indtil videre håndterer mutationerne ganske godt, men der kan opstå mutationer, hvor selv Pfizer-vaccinen ikke er nok og den derfor skal justeres, og der så skal laves en version 2.0, siger han.

Coronavacciner er dog ikke det eneste, en dansk vaccineproduktion kan bruges til. De seneste år er vi oftere og oftere blevet ramt af epidemier, og derfor er der god grund til at tro, at der også vil opstå epidemier i fremtiden.

Der er dog ingen, der siger, at den næste bliver en verdensomspændende pandemi som den coronavirus, vi har levet med over hele verden i mere end et år.

Denne gang var vi sårbare og kæmpede med at skaffe vacciner hurtigt nok, ligesom vi endte i lommen på store selskaber og blev afhængige af EU's forhandlinger om vaccinerne.

- Lur mig, om der inden for 10 år ikke er en anden epidemi, vi ser ind i, desværre. Der vil det være vigtigt at have en produktion, der kan dække os, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Hvis Danmark får sin egen vaccineproduktion, kan vi stå stærkere i en fremtidig epidemi. Når først en vaccine er opfundet, kan selve produktionen og uddelingen af vacciner gå hurtigere, og man kan undgå de flaskehalse, vi har oplevet med leverancer denne gang.

Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi, kalder det snævert at satse på produktion af coronavacciner i Danmark. Alligevel er han dog begejstret for idéen, da han mener, det vil give store fremtidsmuligheder for andre typer vacciner og behandlinger.

Selv ser han ikke kun muligheder for bedre tilgang til vacciner til fremtidige epidemier. Han peger også på, at man måske kan bruge en lokal vaccineproduktion til behandling af kræftsygdomme.

- Vi ved, hvordan man skal gøre, men problemet er tid og kapacitet. Hvis du tager cancerceller fra enkeltindivider og laver genetisk analyse af dem, kan du finde de områder, de er anderledes fra normale celler. Så kan du trække områderne ud og lave vacciner rettet mod dem.

- Leddene er ved at falde på plads, og inden for en overskuelig horisont kan vi måske få det op at køre i Danmark med meget mere individualiseret immunterapi, ikke til forebyggelse, men til behandling af cancer, siger Allan Randrup Thomsen.

Vi har allerede en bunke internationalt anerkendte biotek-virksomheder, der laver kvalitetsprodukter. Samler man de rette folk til at arbejde på feltet, kan det få stor betydning i fremtiden for både danskernes og andres sundhed, mener Allan Randrup Thomsen.

Ifølge Jan Pravsgaard Christensen vil den sundhedsmæssige effekt dog ikke være enorm, men det kan spare os tid i fremtiden at være foran med vaccinerne. Det kan redde os hurtigere ud af eventuelle fremtidige nedlukninger.

Landbrug og klima: Det går umiddelbart godt på klimafronten for de danske mælkebønder, som er i stald hos Arla. Det viser mejerigigantens seneste klimatjek, hvor knap 8000 europæiske mælkegårde har indgivet deres klimadata.

De danske bedrifter udleder nemlig gennemsnitligt 1,13 kg CO2e (samlet betegnelse for drivhusgasser, red.) per kilo mælk. Og det er klimavenligt, når bønder udenfor Vesteuropa lander på 2,5 kilo CO2e.

- Vi er meget stolte af, hvor langt vi er kommet, men for os er tallet ikke et endeligt resultat, det er et udgangspunkt for forbedringer. Klimatjek er et værktøj, der skal udstikke retningen, udbygge vores viden og måle vores fremskridt på en gennemsigtig måde, lød det fra Arlas bestyrelsesformand, da selskabet fremlagde tallene mandag.

Det danske resultat tæller ovenikøbet udledning med fra de kulstofrige lavbundsjorde, som ellers skulle være ret klimabelastende og dermed en afgørende brik i kampen for en grønnere fødevareproduktion.

Der er heller ikke gået Arlas næse forbi, at udtagning af disse jorde kan blive fremtiden. Og måske derfor har selskabet regnet sig frem til en klimabelastning på 1,03 kilo drivhusgas per kilo dansk mælk, når man skærer lavbundsjordene ud af ligningen.

Det er mange hvis'er og tal at holde styr på. Spørgsmålet er derfor mere, om det er nok til at frede de danske køer i et snarligt politisk udspil.

Arla har selv sat som mål at reducere den totale udledning af drivhusgasser per produceret kilo mælk med 30 procent inden 2030. Det betyder 0,84 kg CO2e per kilo mælk. Der er altså stadig et stykke vej til mål.

Går man længere ned ad den pessimistiske staldgang, så ligger de 10 procent med den højeste udledning på 1,4 kilo drivhusgas per kilo mælk, mens spændet går helt op til 1,5 kilo. Det har Arlas presseafdeling oplyst til Avisen Danmark.

Udfordringen er erhvervet dog selv bekendt med. En af dem som ruster sig til fremtiden, er Anders Nørgaard, der driver en mælkeproduktion og 475 hektar jord i Hogager ved Holstebro. Ifølge Arlas klimatjek udleder hans 850 køer 1,28 kilo drivhusgas per kilo mælk. Men tager landmanden sine 55 hektar lavbundsjorde ud af spillet, så lander han på 1,01 kilo CO2e.

- På papiret ser det stadig voldsomt ud, og det er klart, at klimadagsordenen fylder helt vildt hos os bønder. Lige nu er der ikke noget kvikfix - heller ikke i form af lavbundsjordene - men hvis vi ikke tænker i klimaløsninger, så har vores produktion ikke gang på jord, det er klart, siger Anders Nørgaard.

Derfor håber han på, at politikerne giver bønderne rum til at komme endnu længere ned via flere værktøjer.

- Landbruget har spillet ud med, at vi er klar på at tage de her arealer ud, så længe vi taler fuld erstatning. Men vores udledning bunder jo høj grad i metan-udledningen fra koen, og der kender vi ikke alle løsninger endnu. Men vi har fuld tiltro til, at de kommer, og vi kan udvikle os ud af det.

Men hvad tænker du om, at andre danske kollegaer er langt fra mål?

- Det er en del af strukturudviklingen, at vi mister gode kollegaer hele tiden. Det er også derfor, at vi fortsat skal levere og blive bedre. Og det tror jeg virkelig på, at vi kan, men det kræver, at vi får at vide fra politisk hold, hvad vi kan regne med, og de giver os mulighed for at rykke på det, siger Anders Nørgaard.

Spørger man forsker i landbrugsøkonomi på Københavns Universitet Michael Friis Pedersen. Så er der ingen tvivl om, at den grønne omstilling er en udfordring for de danske mælkeproducenter. Men at der er langt imellem gårdenes klimaresultater, kan vendes og drejes på mange måder i forhold til, hvem der får de største udfordringer i en klimakontekst.

- Erhvervet er kendetegnet ved at være noget broget både på indtjening og økonomisk robusthed. Og sådan kan udfaldet af en klimafremtid også blive. Det kan eksempelvis lande uheldigt, hvis en dygtig landmand har mange lavbundsjorde. For så er spørgsmålet, om han kan kompenseres nok til at fortsætte sin drift et andet sted, kan blive, eller om han må lukke, siger Michael Friis Pedersen.

Det er altså nødvendigt med mere politisk klarhed.

- Når vi endnu ikke ved, hvordan landbruget skal reguleres, så er det svært at få et overblik over, hvem der består, og hvem der forgår. Derfor skal alle landmænd se den grønne omstilling som en strategisk udfordring af de store. Og deri ligger også, at man må man acceptere, at det for nogle, kan betyde et farvel til et erhverv, de holder af.

Men hvis visse dele af produktionen lukker, bliver det dog ifølge forskeren ikke nødvendigvis et problem for nationaløkonomien eller sektoren som helhed.

- Det bliver et økonomisk problem for den enkelte landmand og hans kreditorer. Men man kan også vende den om og sige, at hvis det svageste led ryger, så står et stærkere felt tilbage med en mindre samlet klimaudfordring. Dermed ikke sagt, det ikke bliver barskt for dem, det går ud over i primærerhvervet og følgeindustrien. Det er klart, at det ikke bliver sjovt, siger Michael Friis Pedersen.

Hos Arla selv ser man kun muligheder frem for begrænsninger.

- Det her klimatjek viser, at vi allerede er kommet langt. At ikke alle ligger i top, giver kun de landmænd endnu større mulighed for at forbedre sig. Hvis nogle landmænd ikke tror på en udvikling, så var de stoppet for lang tid siden, siger Arlas bestyrelsesformand Jan Toft Nørgaard.

Formanden er dog enig i, at andelshaverne fortsat skal stramme sig an. Ligesom han medgiver, at lavbundsjorde ikke løser alt.

- Lavt klimaaftryk og økonomi vil gå hånd i hånd. Derfor giver tallene også kun mere motivation for, at vi skal være endnu bedre på de effektivitetsparametre, som vi allerede leverer på, som høj ydelse, foderudnyttelse, avlsarbejde og godt landmandskab i det hele taget.

Motivation kan muligvis rykke noget, men tallene vidner jo om, at alle ikke nødvendigvis kan komme i mål. Hvordan ser I på at belønne de andelshavere, som leverer på klima?

- Penge kan motivere, men min ambition er ikke, at vi skal afregne ejerne efter klimaindsats. Det kan selvfølgelig blive nødvendigt, men hvis man alligevel ikke kan løfte opgaven, så er afregning ligegyldigt. Dem som vil det her, de kommer også til at løfte opgaven, siger Jan Toft Nørgaard.

Ser man på, at andre europæiske lande ser ud til at puste os i nakken, så bekymrer det heller ikke Arlas formand.

- Det er kun positivt, at vi er flere til at levere mælk med mindre klimabelastning - og at vi kan inspirere andre. Derefter er det op til forbrugerne, om de vil købe vores produkter. Men jeg er ganske tryg ved, at flere ønsker at købe mere klimavenligt mælk i fremtiden.

Klimaudspillet skulle efter sigende lande lige om lidt. Dermed er dansk landbrug snart klogere på, hvordan erhvervet skal bidrage til regeringens mål om 70 procent mindre drivhusgas i 2030.