Genåbning: Skoleeleverne kan se frem til at få deres hverdag tilbage, og det samme kan mange andre med den genåbning, der træder i kraft torsdag.

- Vi har lavet en aftale, som tager udgangspunkt i den gode situation, vi står i for øjeblikket i Danmark, og som sikrer, at vi fremadrettet kan åbne på en ansvarlig og fornuftig måde, siger justitsminister Nick Hækkerup (S).

Fra 6. maj er der fuldt fremmøde for alle klassetrin, og dermed er det slut for 5.-8.-klasserne med kun at ses med kammerater og lærere hver anden uge.

Med i aftalen er regeringen og alle Folketingets partier undtagen Nye Borgerlige.

Hos Venstre glæder formand Jakob Ellemann-Jensen sig over, at det lykkedes at nå til enighed om folkeskolen.

- Det, der har været vigtigt for Venstre, det har været vores børn: At de kommer tilbage i skolen og også meget gerne på ungdomsuddannelserne.

- Det første er vi lykkedes med.

Men ikke det sidste, for eleverne på gymnasierne og de øvrige ungdomsuddannelser må væbne sig med tålmodighed.

Først 21. maj kan de komme tilbage på fuld tid, mens de studerende på de videregående uddannelser den dato kan møde halvdelen af tiden.

At lade de ældste vente er fornuftigt, siger Christian Wejse, der er afdelingslæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

- Vi ved, at risikoen for smitte er lav hos de yngste elever og højere hos de ældre.

Han er i det hele taget tryg ved genåbningen, da den kommer på et tidspunkt, hvor mange lader sig teste jævnligt. Dermed opdages smitten hurtigt, og det er vigtigt, når flere mødes i skolen og til eksempelvis indendørs idræt.

- Denne genåbning er forbundet med en større risiko for smitte, end der har været ved tidligere genåbninger. Men da det hele er "indhegnet" af test og coronapas, ser det fornuftigt ud, siger Wejse.

Mens de ældste må fortsætte nogle uger endnu med onlineundervisning, så står fitnesscentre og indendørs idræt for personer over 18 år for tur med det samme.

Men det bliver med krav om coronapas. Kun medlemmer, der kan fremvise en negativ test eller dokumentation for enten vaccination eller tidligere smitte, kan få adgang.

I glæden over at skulle åbne, ærgrer Morten Brustad, branchedirektør i Dansk Fitness & Helse Organisation, sig over den del af aftalen.

- Vi risikerer, at brugerne bliver hjemme i sofaerne. Og så er vi lige vidt, siger han i en pressemeddelelse og henviser til organisationens egen undersøgelse, der har vist, at 37 procent af brugerne kun i nogen grad eller slet ikke vil komme tilbage med coronapas.

Anderledes ser afdelingslæge Christian Wejse på kravet:

- Under den store smittestigning i efteråret så vi, at der var en overhyppighed hos personer, der havde været i fitness. Med kravet om et coronapas er risikoen for, at en smitsom person kommer ind, meget lille.

Med den nye aftale kan også sommerens studenter, fødselarer og brudepar ånde lettet op. Holder de eksempelvis fest i et forsamlingshus eller et lejet lokale, må de fortsætte efter klokken 23.

Dog skal alle gæsterne kende hinanden og være de eneste, som har adgang til lokalet.

Norge: En 30-årig norsk-pakistansk kvinde er ved en domstol i Oslo kendt skyldig i at tilslutte sig terrorgruppen Islamisk Stat (IS) i Syrien.

Hun idømmes tre et halvt års fængsel. Det skriver flere norske medier, herunder NRK.

- Retten er kommet frem til, at tiltalte har deltaget i en terrororganisation, og at hun gjorde det med viden og vilje.

- Hun opfylder dermed lovens krav til forsæt, sagde dommer Ingemar Nestor Nilsen, da han læste dommen op tirsdag eftermiddag.

Det skriver nyhedsbureauet NTB.

Hun var tiltalt for at være en del af IS fra 2013 til 2019. Det har en strafferamme på seks års fængsel i Norge ifølge NRK.

Kvinden har under hele sagen nægtet sig skyldig. Anklagemyndigheden gik efter fire års fængsel til kvinden. Hendes forsvarere argumenterede for frifindelse.

Sagen er den første af sin slags i norsk retshistorie, skriver NTB. Aldrig før har en kvinde været tiltalt for terrordeltagelse, fordi hun passede børn, mens hendes ægtemand var i krig for IS i Syrien.

Kvinden har altså ikke selv kæmpet for IS med våben i hånden. Men hendes bidrag i hjemmet var afgørende for, at de i alt tre ægtemænd, hun har haft undervejs, kunne gøre en aktiv indsats for gruppen, mener anklagemyndigheden.

Tiltalen er primært baseret på oplysninger, hun selv har givet politiet under afhøringer.

Kvinden rejste i februar 2013 til Syrien for at tilslutte sig sin mand, som var fremmedkriger for den al-Qaeda-tilknyttede gruppe al-Nusra-fronten og senere for IS.

Hun var 22 år, da hun tog til Syrien.

Hun blev hentet hjem til Norge fra al-Hol-lejren i Syrien 18. januar i år, da hendes søn var alvorligt syg. Hun blev straks efter varetægtsfængslet.

Det udløste en regeringskrise i Norge, da kvinden blev hentet hjem. Det indvandringskritiske Fremskrittspartiet (FrP) var lodret imod og trak sig ud af regeringen som følge af sagen.

Kvinden har under retssagen sagt, at livet i Syrien ikke blev, som hun havde forestillet sig. Hun ville angiveligt hjem allerede efter tre måneder.

Men hun mener ikke, at hun havde mulighed for det, før hun af kurdiske styrker blev hentet ud af IS-kontrollerede områder i marts 2019 og bragt til al-Hol-lejren.

Dommen mod kvinden kan skabe præcedens for senere retssager mod andre norske IS-kvinder, hvis de vender tilbage til Norge. Ifølge NRK er der fire norske kvinder med tilsammen fire norske børn i lejrene al-Hol og al-Roj i Syrien.

Derfor er det ifølge NTB ventet, at dommen bliver anket. Kvinden har allerede anket, og det forventes altså, at også anklagemyndigheden vil have sagen prøvet ved en højere instans.

Onsdag talte Radio4 Morgen med udlændingeordfører for Socialdemokratiet, Rasmus Stoklund. Han fortæller, at dommen ikke får betydning for Danmark. Du kan høre interviewet herunder: