Siden januar har Udenrigsministeriets frarådet alle rejser til hele verden – symboliseret med en rød farve på det verdenskort, man kan se på ministeriets hjemmeside under ’Rejsevejledninger'.

Fra 21. april, hvor første fase af aftalen træder i kraft, vil alle lande ikke længere være malet røde på kortet.

Her går Udenrigsministeriet tilbage til hver uge at vurdere risikoen ved at rejse til et givent land, så hvert land nu får sin egen risikovurdering, hvor der tages højde for lokale smittetal og tilstedeværelsen af mulige virusmutationer helt ned på regionsniveau.

Et land vil være gult, hvis smittetallet, det såkaldte "incidensniveau", er under 20 nysmittede per 100.000 indbyggere per uge. Her lyder det i rejsevejledningen, at man skal være forsigtig, men der vil ikke være krav om isolation, hvis man kommer hjem fra et 'gult' land.

Der vil dog fortsat være testkrav før og efter indrejse fra et gult land.

Overskrider et land et incidensniveau på 30 nysmittede, vil det få farven orange, der betyder, at alle unødvendige rejser frarådes.

I fase to, der forventes at gælde fra 1. maj, kan færdigvaccinerede danskere og udlændinge fra EU- og Schengenlande, der er gule eller orange på Udenrigsministeriets kort, rejse ind og ud af Danmark, uden at de behøver at blive testet eller gå i isolation efter indrejse til Danmark.

Personer, der til den tid ikke er færdigvaccinerede, vil skulle fremvise en negativ coronatest, der ikke er mere end 48 timer gammel, når de rejser ind i Danmark.

Fase tre ventes at træde i kraft 14. maj, når alle danskere over 50 år, der ønsket at blive vaccineret, har fået første stik.

Her hæves incidensgrænsen, der afgør om et land er gult eller orange i rejsevejledningen, fra 20-30 smittede per 100.000 indbyggere til 50-60 smittede, så det efter planen bliver muligt at rejse til endnu flere lande end tidligere.

Den fjerde fase i aftalen skal træde i kraft, når der er indført et fælles coronapas på tværs af EU-landene. Forventningen er ifølge aftalen, at det sker 26. juni.

Når EU's coronapas er indført, vil man kunne rejse ind og ud af gule lande i Europa uden krav om test eller isolation ved ind- og udrejse, såfremt man kan dokumentere, at man er vaccineret, har en negativ test eller formodes at være immun på grund af tidligere smitte.

Indtil 21. april fraråder Udenrigsministeriet fortsat alle rejser til hele verden.

Allerede nu er det dog ikke umuligt at rejse ud i verden, hvis man er villig til at løbe risikoen.

Kommer man fra et højrisikoland, hvilket Danmark i øjeblikket er klassificeret som, skal man kunne fremvise en negativ PCR-test, der ikke er mere end 72 timer gammel, hvis man for eksempel rejser ind i Spanien.

Derudover skal man udfylde en formular med kontakt- og sundhedsoplysninger 48 timer før indrejse.

Vil du absolut til Frankrig, skal du også kunne fremvise en negativ test. Myndighederne i Frankrig anbefaler også, at rejsende selvisolerer sig i 7 dage efter indrejse.

Desuden gælder lokale restriktioner også for turister i Frankrig, så man må ikke bevæge sig længere væk end 10 kilometer fra sin bopæl.

Hvordan mulighederne for at rejse ud i verden ser ud, når rejsevejledningerne ændres 21. april, afhænger af lokale smittetal og tilstedeværelsen af virusmutationer, som man vil undgå at få ind i Danmark.

I Rejseselskabet Spies er man glad for, at incidensgrænsen for de gule og orange zoner i udlandet efter planen hæves fra 20-30 smittede per 100.000 indbyggere til 50-60 smittede fra midten af maj.

Det fortæller administrerende direktør i Spies, Jan Vendelbo, der allerede kan mærke, at danskerne er ferielystne.

- Vi kunne mærke det, da der i sidste uge begyndte at komme indikationer på en genåbningsplan for rejser, har vi haft det bedste bookingtal, siden coronaen brød ud, siger han til Ritzau.

Hos Bravo Tours har telefonerne været ’rødglødende’, så man onsdag inden middag allerede havde solgt 128 rejser på én time, fortæller administrerende direktør Peder Hornshøj til BT.

I Danmarks Rejsebureau Forening har man til gengæld ikke armene i vejret.

Foreningens administrerende direktør, Lars Thykier, anser ikke den hævede incidensgrænse som nogen garanti for, at danskerne kan komme på udlandsferie til maj.

- Det er ikke nogen gylden aftale. Vi ved endnu ikke, hvor mange regioner, der bliver hævet til gul, når vi rammer midten af maj, siger han til Ritzau.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) kalder aftalen 'et vigtigt skridt' mod gradvist og sikkert at kunne lade danskerne rejse på ferie igen.

- Samtidig er det afgørende, at vi går forsigtigt og fornuftigt frem. Danmark står et godt sted. Vi må ikke risikere et tilbageslag nu. Derfor må vi tage højde for, at smitten stiger flere steder i Europa og risikoen for nye mutationer, udtaler han i en pressemeddelelse.

For regeringens støtteparti SF har det været vigtigt, at indrejserestriktionerne lempes på en klog måde.

-Mange lande er lige nu inde i hårde nedlukninger, og vi ved, at de nye mutationer kommer ved indrejse fra andre lande. Derfor er vi nødt til at tænke os om, inden vi bare giver los, siger partiets retsordfører, Karina Lorentzen.

I Venstre er man glad for, at kravene for incidenstallene hæves markant, hvilket giver bedre mulighed for ind- og udrejse af Danmark.

- Vi åbner markant i forhold til både at rejse på ferie, men også at få turister ind i landet. Og vi åbner for, at man kan rejse hurtigere og lettere på ferie, hvis man er vaccineret, siger partiets udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, til Ritzau.

Kilder: Udenrigsministeriet, Ritzau, BT

Bent A. Nielsen er typografuddannet og havde som sådan en fortid på Holstebro Dagblad, da han som 28-årig fik et job som forretningsfører på Viborg Stifts Folkeblad.

I en alder af 33 år skiftede han til dækbranchen, da han giftede sig med datteren af Viborg Slidbanefabriks ejer. Her blev han medejer og direktør. Han skabte her en forretningssucces, der udviklede sig til Hjulcenteret og Viborggruppen.

Han etablerede over 500 dækcentre i alt i  Danmark og Tyskland.

Dét gjorde ham til milliardær, for i 2002 kom Michelinmanden susende forbi med en kæmpecheck. Michelin købte Bent A. Nielsens dækcentre for 2,2 milliarder kroner.

På det tidspunkt var han 59 år, men så det ikke som et punktum for hverken arbejde eller indtjening. Han øjnede stadig en masse penge, der bare lå og ventede på at blive samlet op fra dækrillerne.

Bent A. Nielsen så fidusen i at omdanne gamle dæk til et gummigranulat til brug i mange sammenhænge, idrætsbaner for eksempel.

Han drev firmaet Genan med hovedsæde i Viborg og oprettede Genan Gruppen GmbH i Tyskland, hvor det er blevet til  fire produktionsanlæg. Desuden har han opført verdens største af slagsen i Houston, USA.

Bent A. Nielsens ejerskab blev registreret i hans privat selskab BAN International.

I 2007 investerede den danske pensionskasse PKA sig ind som medejer af Genan Gruppen.

Bent A. Nielsens private selskab forvaltede og investerede store summer på vegne af Genan og fik råderet over 420 millioner kroner, som Genan Gruppen havde til gode hos ham.

Det blev centralt, da han i 2010 ville opføre verdens største dækgenanvendelsesfabrik i Houston. Det krævede et lån på 1,23 milliarder kroner.

Et konsortium af flere banker stillede sig positive på én betingelse: Genans udestående på 420 millioner kroner med Bent A. Nielsens private selskab BAN International skulle ud af verden.

Af vidneforklaringer i byretten fremgik det, at i bankverdenen betød dette helt umisforståeligt, at pengene skulle betales tilbage.

Bent A. Nielsen så anderledes på det. Han overførte beløbet til Genan Business & Development, et selskab i Viborg, Genan Busines & Development, som udvikler og opfører fabrikkerne i udlandet. Dermed efterkom han kravet om, mener han, at Genangruppen, der driver disse fabrikker, intet udestående måtte have med BAN International.

Dette arrangement gik ikke op for bankerne, for de sad med en revisorerklæring fra Bjarne Nielsen. Han var partner og medejer af revisionsfirmaet Deloitte, og han bekræftede skriftligt, at udeståendet på 420 millioner kroner var væk.

Men Genangruppen havde ikke fået pengene tilbage. Der var bare skiftet kreditor, men det trick gælder ikke, mener anklagemyndigheden.

Bent A. Nielsen er også anklaget for - og blev i byretten dømt for - uretmæssigt at have taget  73 millioner Genankroner til sig og beriget sig og sine med dem. Det er det, der kaldes mandatsvig.

Af anklageskriftet fremgår, at nogle af pengene er delt ud til børnene. Et beløb er brugt på en ejerlejlighed i København. Desuden er nogle af pengene brugt på at renovere et sommerhus i Skagen.

Bent A. Nielsen bekræfter at have overført de 73 millioner kroner til sin egen konto. Det er ikke spor ulovligt ifølge tysk lovgivning, har han fremført.

Jeg var ude at drikke pengene op.

Bent A. Nielsen, da han blev bedt om at forklare, hvad en overførsel på næsten tre millioner kroner skulle bruges til

Hans private pengeforhold behøver han i øvrigt ikke gøre rede for, lod han forstå, da han blev spurgt på et af retsmøderne.

Da anklageren spurgte ham, hvad en bestemt overførsel på 2,95 millioner kroner skulle bruges til, sparede Bent A. Nielsen ikke på sarkasmen:

- Jeg var ude og drikke pengene op, lød hans svar ifølge Jyllands Postens retsreportage.

Netop Jyllands-Posten var den første avis til allerede fra 2014 at afdække Genans økonomiske forhold.

Sideløbende fortalte en intern whistleblower i revisionsfirmaet Deloitte om økonomiske uregelmæssigheder og kreativ bogføring i Genan.

Bent A. Nielsen reagerede i 2018 ved tre gange at indrykke helsides annoncer i Jyllands-Posten, hvor han kritiserede avisen sønder og sammen. Så usædvanligt var dette skridt, at bladets chefredaktør Jacob Nybroe i de journalistiske spalter valgte at gå i rette med annoncernes indhold.

Efter annonceaktionen i Jyllands-Posten udgav Bent A. Nielsen for egen regning en husstandsomdelt 20-siders avis i Viborg. "Den sande historie om Genan," hed den og var et modangreb på bagmandspolitiet, anklagemyndigheden, Jyllands-Posten, PKA og Deloitte, som han alle betegnede som "nyttige idioter."

Når han regnede PKA og Deloitte med til samlingen af idioter, skyldes det deres  helt centrale  roller i forløbet.

Med en investering i 2007 blev PKA medejer af Genan. Da den vakkelvorne økonomi viste sig i 2014, valgte selskabet at redde stumperne ved at indskyde endnu flere penge og købte til sidst Bent A. Nielsen helt ud.

Hele det økonomiske morads kom til at påføre PKA et tab på en milliard kroner - som ret beset tilhørte sygeplejerskerne og andre ansatte inden for det sundhedsmæssige og sociale område.

Efter en intern undersøgelse i Deloitte blev Bjarne Nielsen hældt på porten, og på eget initiativ sendte revisionsfirmaet en erstatning på en halv milliard kroner til PKA.

Bent A. Nielsen afviser til det sidste, at han har gjort noget, han ikke må. Det samme gør hans revisor Bjarne Nielsen. Landsretssagen har ikke flyttet dem.

Da selve retsbehandlingen af sagen sluttede med tre dages procedure sidst i marts, supplerede statsanklager Martin Stassen sine mundtlige afsluttende bemærkninger med noget, der minder om en bogudgivelse, der ikke stod  meget tilbage for Bent A. Nielsens husstandsomdelte avis: Han fremlagde en skriftlig udgave af sin procedure på 200 tætskrevne A4-sider.

Landsretten har heller ikke flyttet Stassen: Han kræver seks års fængsel til Bent A. Nielsen, som også byretten idømte ham. Revisoren derimod, han skal have mindre staf end Bent A. Nielsen, men flere end de tre års fængsel han fik i byretten, lød strafkravet fra anklageren.

Bent A. Nielsen har jævnligt rystet på hovedet undervejs i retsforløbet. Torsdag 15. april gælder hverken anklager, forsvarstaler eller hovedrysten. Da gælder kun dommerens ord. De kan skifte en formuende tilværelse ud med et liv i fængsel. Eller sikre en 78-årig mand fortsat frihed til at sparke alt det dæk, han vil.

Sisse Fagt, seniorrådgiver på DTU Fødevareinstituttet:

- Ud fra et strikt ernæringsmæssigt synspunkt er der ikke stor forskel på økologiske og konventionelle fødevarer. Ernæringsværdierne er stort set de samme. Men taler vi økologi i forhold til klima og biodiversitet, så er der nogle steder, hvor økologien kan give noget til miljøet, som det konventionelle landbrug ikke nødvendigvis kan.

- Omvendt er økologien mindre areal-effektiv end det konventionelle. Det er ud fra et klimasynspunkt mindre godt, men dette kan ikke stå alene, da der samtidig bruges mindre handelsgødning (hvis produktionen er forbundet med udledning af drivhusgasser, red.). Så økologi går ikke i modspil med kostrådenes formål, men det er en politisk beslutning af satse på den.

John Thøgersen, professor i forbrugeradfærd på Aarhus Universitet:

- Kostrådene skal fremme bæredygtighed, og der er det helt rigtigt at satse på plantebaserede fødevarer og mindre kød. Men i forhold til klimaet, betyder det mindre, om det er økologisk eller konventionelt dyrket. Økologien har dog fordele i forhold til biodiversitet, vandmiljøet og dyrevelfærd.

- I forhold til klimaet bør der først og fremmest sættes fokus på en omlægning til plantebaseret og på madspild. Det vil være vildledende at sætte fokus på konventionelle fødevarer som klimavenlige, for de har generelt ingen klimafordele i forhold til økologien.

Anders Klöcker, erhvervs- og forskningsdirektør i brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer:

- Vi er glade for, at man politisk fremmer udviklingen af danske fødevarer, herunder den plantebaserede dagsorden, og at det sker via hensyntagen til produktudvikling og markedet, som skal trække udviklingen.

- Økologiske landmænd og fødevarevirksomheder har haft et grønnere fokus tidligere end de konventionelle, men det er en skævvridning udelukkende at prioritere penge til økologiske tiltag. For hvis det skal blive til noget, så skal alle gode kræfter med.

- Der er klimapotentiale i begge grenes produktion af plantebaserede fødevarer. Så når partierne er ambitiøse på den plantebaserede dagsorden af klimagrunde, så giver det ikke mening at fokusere så ensidigt på økologi, at man dermed fravælger op mod 90 procent af dansk landbrug.

Claus Egeris, sekretariatschef i Rådet for sund mad. Rådet samarbejder med 14 forskellige organisationer om at fremme sund og klimavenlig mad baseret på De officielle Kostråd i professionelle køkkener i Danmark:

- Vi synes, det er et godt sted at sætte ind, og vi håber det vil give mange professionelle køkkener mulighed for at omstille til sund og bæredygtig mad og måltider.

- Erfaringerne med omlægning til økologi viser, at de professionelle køkkener kan spille en betydende rolle i en omstilling til mere sunde og klimavenlige måltider. Omlægningen har betydet mindre madspild,  mindre kød og mere grønt på menuen. Der er således allerede mange gode erfaringer i forhold til at arbejde med specifikke agendaer og fokusområder i professionelle køkkener.