Retssag: Storfiskeren Henning Kjeldsen – i offentligheden ofte omtalt som Danmarks kvotekonge - er landets absolut rigeste fisker. Manden fra Skagen har opbygget et fiskeimperium og hevet så mange millioner i sine lommer, at han i årevis har været blandt de 100 rigeste danskere. Men politiet og andre myndigheder mener, at store dele af fiskerens formue bygger på svindel og bedrag.

Avisen Danmark kan nu afsløre nye anklager om snyd med offentlige støttekroner. Denne gang er et af hans mange selskaber i søgelyset for at snyde sig til penge fra både EU og den danske statskasse. Det viser et hidtil ukendt anklageskrift fra Bagmandspolitiet, som Avisen Danmark har fået aktindsigt i. De nye anklager er rejst i begyndelsen af februar.

Mangemillionæren er allerede hovedperson i en stor retssag om massiv fusk i fiskeriet. Her er han anklaget for gennem snyd med fiskekvoter på ulovlig vis at fiske meget mere, end han må. Svindlen er ifølge anklagemyndigheden så omfangsrig, at Henning Kjeldsen risikerer, at staten konfiskerer en kvart milliard kroner, og tildeler ham en bøde i samme størrelsesorden. Altså en samlet straf på mere end en halv milliard kroner. Samtidig forsøger anklagemyndigheden at udelukke ham fra dansk fiskeri.

Men Henning Kjeldsens opgør med myndighederne stopper ikke med kvotekongesagen. Den nye sag handler om støttekroner, der blandt andet skulle gavne miljøet og fiskernes konkurrencedygtighed, men hvor reglerne ifølge Anklagemyndigheden er blevet bøjet så meget, at kvotekongens selskab trækkes for retten af Bagmandspolitiet.

De nye anklager mod Kjeldsen udløber af flere skandalesager, som vakte genklang langt inde på Christiansborgs mest magtfulde kontorer. I 2018 kom Rigsrevisionen med en sønderlemmende kritik af Fiskeristyrelsens evne til at holde øje med, om fiskerne overholdt reglerne for de mange millioner kroners tilskud, som erhvervet modtager. Konklusionen var, at kontrollen med fiskerne var så mangelfuld, at det “kunne indikere ulovligheder”.

Kort efter blev fem mulige svindelsager anmeldt til politiet. Daværende fiskeriminister, Eva Kjer Hansen (V), understregede dengang, at politianmeldelserne "vidnede om alvoren" af problemerne i Fiskeristyrelsen. Enhedslistens Peder Hvelplund mente, at "nogle fiskere har tilranet sig store millionbeløb ved svig og stråmandsvirksomhed, godt hjulpet på vej af en uduelig forvaltning."

I dag - knap tre år senere - er tre selskaber nu tiltalt for at få udbetalt EU-midler og danske skattekroner. Et af selskaberne er Henning Kjeldsens eget, men de to andre trækker også tråde til den store kvotekongesag, hvor Henning Kjeldsen er tiltalt.

Henning Kjeldsens selskab Gitte Henning Konsum A/S har ifølge Bagmandspolitiet brudt loven ved at afgive "urigtige eller vildledende oplysninger" eller "fortiet oplysninger", da det i 2016 fik udbetalt penge til at renovere to trawlere. I strid med reglerne har Henning Kjeldsens selskab ifølge anklageskriftet modtaget støtte til renoveringer på skibe, der allerede var blevet solgt videre.

Lovgivningen kræver, at en fisker skal oplyse, hvis fiskeren sælger et skib, som er blevet moderniseret via penge fra EU-kassen eller den danske statskasse. Men det undlod Henning Kjeldsens firma at gøre i to tilfælde, og derfor kræver bagmandspolitiet nu kvotekongens selskab straffet.

Da efterforskningen begyndte, vurderede Fiskeristyrelsen – der altså også selv blev beskyldt for inkompetent kontrol – at der var svindlet for mindst seks millioner kroner. Avisen Danmark har bedt de økonomiske efterforskere hos Bagmandspolitiet svare på, hvor omfattende anklagerne om millionsvindel nu er, men det ønsker man indtil videre ikke at oplyse.

De to andre selskaber, som også er tiltalt for snyd med støttekroner, tilhører på papiret ikke Henning Kjeldsen. Men dykker man ned i ejerforholdene, kan man se, at de begge indgår i den store kvotekongesag, hvor Henning Kjeldsen er anklaget for at indsætte stråmænd i en række virksomheder for at tiltuske sig større andele af det danske fiskemarked, end hvad loven tillader. En sag, hvor Henning Kjeldsen har erklæret sig uskyldig.

Jesper Raakjær er professor i fiskeriforvaltning. Han har gennemgået anklagerne mod de tre selskaber. Han understreger, at anklageskriftet kun belyser sagen fra anklagerens synspunkt, men kalder sagerne ukomplicerede.

- Reglerne på dette område er ret simple. Der er en række oplysninger, som man skal videregive til Fiskeristyrelsen som forudsætning for at få udbetalt støttekroner. Gør man ikke det, opfylder man ikke betingelserne for udbetalingen og mødes derfor med krav om tilbagebetaling, siger Jesper Raakjær.

Der ventes dom i sagen om anklager for snyd med fiskekvoter mod Henning Kjeldsen – altså den sag, hvor fiskeren risikerer at miste omkring en halv milliard kroner – i maj eller juni.

I den hidtil ukendte sag om mulig snyd med tilskud til fiskerbåde, der var solgt og altså ikke havde ret til tilskud, vurderer Bagmandspolitiet, at en dom vil give bødestraf samt krav om at betale million-tilskuddene tilbage. Da sagen således ikke er en straffesag, er det også selskaberne, og ikke ejerne bag selskaberne, der er tiltalt.

Avisen Danmark har været i kontakt med Henning Kjeldsens advokat, der oplyser, at Henning Kjeldsen ikke ønsker at udtale sig, før der er faldet en afgørelse i sagen.

Hverken Fiskeristyrelsen eller Bagmandspolitiet har ønsket at give interview, ligesom det ikke har været muligt at få oplyst, hvornår sagen skal for retten.

Miljø: Det er afgørende, at USA efter præsidentskiftet fra Donald Trump til Joe Biden er indtrådt i Paris-aftalen igen, så den globale omstilling til en lavere udledning af drivhusgasser kan fortsætte med USA som en vigtig spiller.

Og det er vigtigt, at Biden har inviteret statsminister Mette Frederiksen (S) og et hav af andre verdensledere til virtuelt klimamøde i april.

Sådan lyder det fra regeringens støttepartier, som i den danske andedam ofte kritiserer regeringen for ikke at være ambitiøs nok i klimaspørgsmålet.

Men klimamødet giver en god mulighed for at presse resten af verden på klimaemnet.

Det siger Enhedslistens klimaordfører, Peder Hvelplund.

- Vi skal bruge det til at lægge pres på de lande, som fortsat er fodslæbende i forhold til klimaindsatsen.

- Der er ingen tvivl om, at en af grundene til, at Mette Frederiksen er inviteret med, er, at vi i Danmark er lykkedes med et pres på regeringen, så vi har fået en ambitiøs klimalov, som viser, hvordan vi kommer i mål i forhold til Paris-aftalen, siger Hvelplund.

Mette Frederiksen skal blandt andet fortælle om danske erfaringer med havvindmøller, fjernvarme og energieffektivitet. Hendes klimabudskab kunne dog have stået skarpere, end tilfældet bliver, mener Hvelplund.

- Vi må sige, at statsministeren havde stået skarpere i budskabet, hvis hun også kunne sige, at dette ikke kun handler om at vedtage tal og målsætninger, men at der også lå konkrete tiltag, der anskueliggjorde, at man var på vej til at nå målet, siger han.

Signe Munk, SF's klimaordfører, ser lige som Hvelplund positivt på, at Biden har taget initiativ til et klimamøde. Hun mener, at Mette Frederiksen skal understrege, at Danmark regner med USA i klimakampen.

- Jeg synes, at det er vigtigt at sende et klart signal til Biden-regeringen om, at vi regner med dem.

- Klimakrisen klarer vi kun i fællesskab. USA er en vigtig del af det fællesskab. USA har taget første skridt ved at træde ind i Paris-aftalen igen. Og nu skal vi i gang med klimaplaner.

- Vi oplever, at Biden som præsident rækker ud til Danmark for at høre om de danske erfaringer. Blandt andet med at få meget grøn strøm ind i energisystemet. De erfaringer skal vi give videre til amerikanerne, siger Signe Munk.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Mette Frederiksen til invitationen. Men klimaminister Dan Jørgensen (S) ser mødet om en god mulighed for at vise de danske erfaringer frem.

- Det er en stor chance for et lille land som Danmark, der står for 0,1 procent af verdens samlede udledning af drivhusgasser og får mulighed for at påvirke dem, der forurener meget mere.

- Det er en god mulighed for at gøre en forskel og vise vores erfaringer med havvind, energieffektivitet og en kommende energiø i Nordsøen.

- Det er løsninger, vi skal have andre lande til at bruge. Det vil være godt for klimaet og danske arbejdspladser, siger Dan Jørgensen.

Danmark er et af seks EU-lande, der har fået en invitation. Det samme har Italien, Frankrig, Polen, Tyskland og Spanien. /ritzau/

Verdenshandelen er allerede hårdt ramt af krisen i Suez-kanalen. Smutvejen mellem Middelhavet og Det Røde Hav har siden i tirsdags været blokeret af det grundstødte containerskib Ever Given, og gravkøer, sandsugere og slæbebåde har forgæves forsøgt at grave og slæbe Ever Given fri. Lloyd’s List har beregnet, at krisen koster fragtkunderne over 2,5 milliarder kroner i timen, så længe kanalen er spærret, og nu tyder det på, at aktionen kan trække ud i ugevis.

Erhverv: Sammen brugte de årtier på at omforme en praktisk, fodformet sko produceret i Sønderjylland til et verdensbrand, hvis navn i dag hviler under fødderne på millioner amerikanere, asiatere og europæere.

Men nu er ægteskabet slut.

Hanni Toosbuy Kasprzak og Dieter Kasprzak fra Ecco-koncernen er blevet skilt, efter de i årevis sammen har stået i spidsen for den succesrige koncern.

Det bekræfter en talsperson fra Ecco til Avisen Danmark. Parret blev ifølge Ecco skilt i 2020, men det er først nu, at skilsmissen bliver offentliggjort.

Begge parter har i løbet af deres over 30 år lange ægteskab haft fremtrædende poster i Ecco-koncernen, som Hanni Toosbuy Kasprzak er enearving til. Hun som formand for Eccos bestyrelse siden juni 1996, og han via en række roller i toppen af Eccos ledelse.

Han udtrådte officielt af Eccos ledelse i 2017, hvor Steen Borgholm tog over som administrerende direktør. Formelt gik Dieter Kasprzak dog først på pension i sommeren 2020, samme år som skilsmissen fandt sted og efter at være udtrådt fra sin sidste bestyrelsespost i Ecco Holding den 27. maj 2020.

Året inden Dieter Kasprzak gik på pension, præsenterede Ecco et overskud på 1,5 milliarder kroner i, viser tal fra Ecco. Det er på grund af regnskaber som disse, at Hanni Toosbuy Kasprzak flere gange er blevet udnævnt til Danmarks rigeste kvinde, og familien i 2020 var landets niende-rigeste.

Parret faldt for hinanden i 1979. På det tidspunkt arbejdede Dieter Kasprzak som selvstændig skomager i Tyskland, og på en udstilling mødte han Hanni Toosbuy Kasprzaks far, Karl Toosbuy, der tilbage i 1963 grundlagde Ecco i Bredebro.

Det første møde mellem de to mænd, der senere skulle komme i familie med hinanden, var ikke udpræget rosenrødt.

Ifølge Dieter Kasprzak selv skulle Karl Toosbuy være blevet så rasende på Dieter Kasprzak, der under deres første møde spurgte, hvad Ecco var, at de to først blev forsonet dagen efter.

Det blev begyndelsen til et langt samarbejde mellem Ecco og Dieter Kasprzak.

Efter at have giftet sig med direktørens datter i 1988 lagde han nogle år efter sin egen skovirksomhed Ladystar på hylden og koncentrerede sig om at være chefdesigner for Ecco.

Samarbejdet fortsatte i flere år via telefon, for Dieter Kasprzak og Hanni Toosbuy Kasprzak havde bosat sig i Tyskland. Dieter Kasprzak har tidligere fortalt til JydskeVestkysten, at telefonen kunne blive rødglødende, når svigerfaren og svigersønnen talte sammen, og at samarbejdet ikke altid var konfliktfrit.

-Jeg har da tidligere set Hanni stå med fingre i begge ører, mens Toosbuy og jeg råbte ad hinanden, sagde han.

I 1997 flyttede parret og deres to børn Anna og André Kasprzak fra Greven i Tyskland tilbage til Sønderjylland for at overtage en større del af ansvaret for Ecco og dermed gøre klar til det generationsskifte, der ventede om hjørnet. Det skete første gang med Hanni Toosbuy Kasprzaks overtagelse af bestyrelsens formandspost og igen i 2001, da Dieter Kasprzak blev viceadministrerende direktør i Ecco.

Efter tre år som næstkommanderende overtog Dieter Kasprzak som 53-årig roret som administrerende direktør, efter hans svigerfar og stifter af Ecco, Karl Toosbuy, i 2004 døde i sit hjem på Rømø.

Karl Toosbuy var som sin svigersøn uddannet skomager, og han arbejdede i mange år på flere københavnske skofabrikker, indtil han en dag øjnede muligheden for at blive selvstændig. Han fandt ud af, at der i Bredebro stod en nyopført, tom bygning, som manglede en ejer. Idéen med denne bygning var at få flere arbejdspladser til området i en tid, hvor mange mennesker mistede deres i landbruget - men det krævede altså, at nogen ville overtage bygningen.

Og det ville Karl Toosbuy. Derfor solgte han familiens hus i Bagsværd, sagde jobbet som lønmodtager op og rejste med sin kone og femårige datter, Hanni Toosbuy Kasprzak, til Sønderjylland. I løbet af første år omsatte han for 2,15 millioner kroner og skaffede 43 arbejdspladser til byen. Syv  år efter tjente han 10 gange så meget.

Karl Toosbuy gjorde sig ifølge Søren Jakobsen, som har skrevet bogen "Arvingerne", der blandt andet handler om Ecco-familien, bemærket som en stædig mand, der gerne indrømmede, at han aldrig holdt ferie, men til gengæld havde det med at vågne midt om natten for at skrive sine idéer ned.

Der er stor forskel på den vej, Karl Toosbuy valgte til sig selv og den, som hans børnebørn og dermed tredje generation af Ecco-dynastiet har tilvalgt. Anna Kasprzak har gjort karriere som dressurrytter på topplan. I 2012 deltog hun for eksempel ved OL i London. Og hendes bror André Kasprzak har blandt andet været professionel golfspiller.

Det betyder dog ikke, at den unge generation nøjes med at se med fra sidelinjen, når det kommer til familievirksomheden. André Kasprzak er medlem af bestyrelsen og administrerende direktør for Ecco Sneaks & Data. Anna Kasprzak er ligeledes en del af Eccos bestyrelse.