Corona: Danmark klarer sig langt bedre gennem genåbningen af samfundet end forventet. Og derfor er der gode muligheder for, at vi kan genåbne samfundet tidligere og mere end planlagt.

Sådan lyder vurderingen fra to eksperter, efter de seneste smitte- og indlæggelsestal viser, at genåbningen på ingen måder har haft så dramatiske konsekvenser for sygehusene som forventet.

I forbindelse med den seneste genåbning af Danmark i marts vurderede regeringens ekspertgruppe, at der i midten af april ville være i omegnen af 870 indlagte. Men mandag var kun 207 patienter indlagt på de danske sygehuse med covid-19. 40 patienter er på intensiv, og af dem er 28 personer i respirator.

Det lave antal indlæggelser kombineret med stabile, lave smittetal har sat gang i debatten om, hvorvidt genåbningsplanen skal fremrykkes. En samlet blå blok har sendt et åbent brev, hvor de kræver en hurtigere genåbning, og Radikale Venstre har også meldt sig klar til at fremrykke processen. Også SF og Enhedslisten har meldt sig klar til at fremskynde en genåbning. Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har indkaldt partierne til forhandlinger om yderligere genåbning i denne uge.

Der er god grund til at sætte yderligere skub i genåbningen, vurderer speciallæge i infektionssygdomme og adjungeret professor Eskild Petersen fra klinisk institut på Aarhus Universitet. Han mener blandt andet ikke, at der er nogen grund til at vente med at åbne for udendørs serveringer, som efter planen bliver muligt den 21. april.

- Vi er kommet igennem påsken uden stærkt stigende smittetal. Og vi har åbnet skolerne, uden der rigtig er sket noget. Der er kontrol over det, og derfor bør man forsigtigt kunne åbne mere.

- Jeg ville være tryg ved at åbne for udendørs aktiviteter såsom fortovsrestauranter og sådan noget, siger Eskild Petersen.

Faktisk går det lige nu så godt med at kontrollere epidemien, at der også er grobund for at fremskynde genåbningen af indendørs servering på restauranter, vurderer han.

- Man kunne eksempelvis sige, at der skulle være to meter mellem bordene. Men vi skal lige en uge længere frem for at være sikre på, at der ikke er sket noget i påsken, siger han.

Også professor i matematisk epidemiologi Viggo Andreasen fra Roskilde Universitet mener, at der kan være en vis fornuft i at trykke lidt på speederen i forhold til genåbningsplanerne.

Han mener dog, at det ville være forhastet at gøre det allerede nu, da vi endnu ikke kan se effekten af den seneste genåbning af blandt andet frisørsaloner og uddannelsesinstitutioner. Her vil en udvikling først vise sig i smittetallene om syv til ti dage, fortæller han.

- Jeg mener godt, at vi kan forberede os på at åbne mere op. Men folk skal være forberedt på, at der kan blive trykket på bremsen med kort varsel. Alt peger på, at virus burde sprede sig bedre, end den gør. Derfor kan der komme en ketchup-effekt, siger Viggo Andreasen, der nævner restauranter med omkring 20-25 gæster som en genåbningsmulighed.

- Men det betyder, at du kan risikere at arrangere bryllup, men være nødt til med kort varsel at aflyse det, siger epidemiologen, der mener, at man udelukkende bør genåbne for arrangementer med forsamlinger på mindre end 30 personer

Mens Danmark diskuterer yderligere genåbning er andre lande hærget af en tredje bølge. I Holland har man blandt andet droppet en planlagt genåbning på grund af stigende smittetal og i lande som Tyskland, Frankrig, Tjekkiet og Polen har man indført hårde restriktioner for at få smitten under kontrol.

Eskild Petersen og Viggo Andreasen peger på den massive testning i Danmark som en afgørende forklaring på, at Danmark klarer sig bedre end en række andre lande i Europa. Det betyder, at vi opdager de smittede og kan dermed bryde smittekæderne. Derudover har danskerne været bedre til at overholde restriktioner og isolere sig efter smitte end i mange andre lande, mener de.

Men selvom det ser rigtig godt ud lige nu, risikerer vi fortsat at blive ramt af en tredje bølge eller nye nedlukninger. Og vi skal derfor fortsat gå forsigtigt til værks, hvis man vælger at sætte yderligere skub i genåbningerne, lyder det.

- Vi kan slet ikke være sikre på at undgå en tredje bølge. Slækker vi på alle restriktioner, vil vi med sikkerhed få en tredje bølge, siger Eskild Petersen.

Hvornår partierne skal forhandle om en mulig fremrykning af genåbningsplanen, er endnu ikke på plads.

Trafik: Hvor en rejse med Kombardo Expressen tidligere har omfattet en tur på havet med færger fra Molslinjen, Bornholmslinjen eller Alslinjen, bliver busturen nu en mere landfast oplevelse.

Fra den 23. april begynder Kombardo Expressen nemlig at køre på 25 nye ruter med afgang fra fem nye stoppesteder.

De nye ruter tæller blandt andet en tur fra Esbjerg til København med stop i Odense og Slagelse undervejs.

For Kombardo Expressen handler det om at binde Danmark bedre sammen.

Det fortæller Jesper Skovgaard, kommerciel direktør for Molslinjen A/S, der driver Kombardo Expressen sammen med Herning Turist.

- Det produkt, vi har skabt, er noget, vores gæster er virkeligt glade for. Derfor vil vi gerne rulle det mere ud og få bundet vores andre destinationer i Danmark sammen, siger han.

Kombardo Expressen kørte sin første tur mellem Aarhus og København i 2017, og siden er nye byer og ruter kommet til.

De fem nye stoppesteder tæller Esbjerg, Kolding, Fredericia, Vejle og Slagelse. Valget er faldet på netop disse byer, fordi de passer sammen med Kombardo Expressens eksisterende rutenet og har et størrelsesmæssigt opland, der gør, at der kan fyldes passagerer nok i busserne.

- Det er en ret stor udvidelse med så mange nye ruter. Der skal en vis volumen til at starte op, og såfremt det bliver en succes, som vi jo håber, det gør, vil der komme flere byer og flere afgange til. Men det kræver jo, at vores gæster er interesserede i produktet og vælger os til. Er de med på den, får de bare et endnu bedre produkt, siger Jesper Skovgaard.

Billetterne til de nye ruter bliver sat til salg allerede senere i denne uge, inden busserne altså ruller ud fra 23. april. Når startskuddet lyder, forventer Jesper Skovgaard at hente nye kunder, der på nuværende tidspunkt ikke rejser med kollektiv transport.

- Det er jo klart, at der er en offentlig transportør i DSB, og jeg tror, der er en del kunder, de slet ikke får fat i, alene fordi det er for dyrt at rejse frem og tilbage, siger han.

Kombardo Expressens udvidelse til Esbjerg, Kolding, Vejle, Fredericia og Slagelse vil udfordre DSB’s markedsandel i deres kerneland, forudser Harry Lahrmann, trafikforsker og lektor ved Aalborg Universitet.

- Jeg er helt sikker på, at en stor del af deres passagerer vil komme fra togene. Men der vil også komme nye kunder til, der vil rejse mere. Når den kollektive trafik udvides, øges mobiliteten, siger han.

Fjernbusselskaber som Kombardo Expressen og Flixbus sætter sig på ruterne, hvor der kan tjenes gode penge på de store passagerstrømme, forklarer Harry Lahrmann.

- Og så bliver det sværere for DSB og hvem der i øvrigt driver kollektiv trafik på de ruter at tjene penge, der kan bruges på at have bus- eller togdrift på andre strækninger med færre passagerer, siger han

Mogens Fosgerau, der er trafikforsker og professor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, mener også, DSB vil få endnu mere konkurrence på de længere ture.

- Det vil tage noget af DSB’s markedsandel. Det betyder, at DSB enten må forbedre deres produkt på en eller anden måde eller tabe markedsandel, siger han.

At der er et alternativ til DSB er godt for de kunder, som bruger alternativet, mener Mogens Fosgerau.

Men ender det med at betyde et endnu større underskud i kassen hos DSB, der så eventuelt skal dækkes ved hjælp af en højere skat, kan det blive skatteyderne, der ender med at tabe.

- Hvis DSB så må skære ned, vil dem, der fortsætter med at køre med DSB, også tabe på det. Så man kan ikke sige, der entydigt er en gevinst - undtagen for dem, der umiddelbart bruger de her busser, siger han.

Kombardo Expressens busser kører på fossilfrit HVO-diesel, hvilket ifølge selskabet selv betyder, at der ingen Co2-emission er fra selve buskørslen.

- Vi tror også på, at vi kan flytte nogle bilister over i busserne, hvilket også er et stærkt udgangspunkt i et miljømæssigt henseende, siger Jesper Skovgaard.

Men at få folk til at vælge bus eller tog til og lade bilen stå hjemme i carporten er usandsynligt, mener eksperterne.

- Selvom mange snakker om det, er der ikke så stor overflytning mellem bil og kollektiv trafik. Det er to meget adskilte markeder, siger Mogens Fosgerau, professor i trafikøkonomi ved Københavns Universitet.

Han bakkes op af Harry Lahrmann, forsker i trafik ved Aalborg Universitet.

- Konkurrencefladen mellem den kollektive trafik og de private biler er ikke ret stor, siger han.

Hos Kombardo Expressen tror man på, der er et behov for flere billige busafgange. Og hvis billeterne skal være billige, skal busserne fyldes op.

- Derfor tilbyder vi billige billetter, når man køber i god tid. Og selv hvis man køber tættere på afgang, er vores billetter billige i forhold til de offentlige transportører, siger kommerciel direktør Jesper Skovgaard.

Kombardo Expressens billetpriser afhænger af udbud og efterspørgsel - hvor mange, der i forvejen har købt plads på bussen og hvor tæt på afgang, man køber billetten.

For eksempel vil det koste fra 99 kroner at tage bussen fra Esbjerg til København, hvis man køber billet i god tid inden afgang.

- Hvis vi kan sælge billetter til 50 kroner til de heldige, ellers 100 kroner og sjældent mere end 250 kroner, så kan vi jo tilbyde, at folk kan kommere billigere med bussen til København, end man kan gøre det selv i bil - også hvis man er to personer, siger Jesper Skovgaard.

Dette er Lars Løkke Rasmussens billede af politik: Det er en tiger, han er hoppet op på ryggen af og som hele tiden fører ham længere og længere ind i junglen. Giver Løkke slip, falder han ikke bare af og slår sig - tigeren vil straks vende, æde ham levende og overlade resterne til ådselsæderne.

Han brugte billedet i bogen "Om de fleste og det meste" fra 2020, hvor Løkke lod danskerne - og ikke mindst Venstre - få det indtryk, at han gik og legede med tanken om at lade tigeren få sit måltid.

Det har han selvfølgelig aldrig gjort for alvor. Han havde en plan, og planen er blevet fulgt.

Løkke sidder stadig på tigeren og bliver ført længere og længere ind i junglen. Forude venter en lysning med et partinavn og en opstillingsberettigelse, der potentielt kan komme i hus på rekordtid, fordi han har brugt tiden siden bogudgivelsen til at samle emailadresser ind i sit politiske "netværk".

Det er økonomisk omkostningsfrit at være med i Løkkes netværk, men man giver - med Løkkes eget udtryk - et stykke af sin sjæl: Oplysninger om sig selv plus en emailadresse, så underskrifterne kan komme i hus på ingen tid.

Men Løkkes blik er indstillet på et mål endnu længere inde i junglen. På at den oase, han drømmer om, pludselig vil dukke op. Hvor Løkkepartiet bliver den faktor i dansk politik, som alt drejer sig om. Den nye udgave af Radikale Venstre, som intet regeringsbærende parti vil kunne undvære.

Det er ikke en umulig drøm. Pladsen er ledig. Radikale Venstre har opgivet den for længst. Ikke i ord, men i handling. Fra at være partiet som altid var lidt på den ene side og lidt på den anden side, og hvor den stående joke var, at dets svar på ethvert spørgsmål altid var "tja-bom-bom", er Radikale blevet et parti, der vil være "mest" et eller andet. Mest imod strammerkursen i udlændingepolitik og mest klimaaktivistisk.

Man kan ikke være "mest" noget, hvis man vil have den lækre plads i smørhullet. "Mest" hører til på fløjene. Løkke er ikke "mest" noget som helst.

Han går ikke omkring og bærer hverken det ene eller det andet i hjertet - ikke klimaaktivisme, ikke udlændingevenlighed, ikke islammodstand, ikke provinsværdier, ikke frihedstrang, ikke skattelettelser, ikke osv. Og sådan er Løkke, som mainstream-danskere er flest. Vi mener typisk lidt af hvert og er villige til at give køb på det meste, så længe dem, vi overlader magten til, giver os tryghed i bytte.

Kigger Løkke på meningsmålingerne, har han langt større grund til optimisme end hans efterfølger på formandsposten i Venstre. Vælgerne klumper sig sammen på midten. S-K-V-R har i den seneste meningsmåling fra Voxmeter næsten to tredjedele af vælgerne. Tæller man SF med, nærmer det sig tre fjerdedele.

Socialdemokratiet har ifølge en ny analyse af vælgervandringer i Altinget snuppet 3,2 procentpoint fra Venstre og Radikale, mens Konservative har suget fem procentpoint fra Venstre. En helt enorm vælgergruppe for Løkke at fiske i - og så er der stadig de vælgere tilbage, der ikke har forladt Venstre endnu, men som husker Løkke for noget godt, de blå Bjarner i Socialdemokratiet og de reformivrige radikale vælgere.

Løkke er villig til at holde sit kommende parti åben for alle sammen. Han vil f.eks. gerne diskutere, om der kunne være en idé i at omlægge SU til lån, som til gengæld giver nogle solide skattefordele, når uddannelsen bliver brugt i Danmark. Men han lever også fint med det, hvis de andre ikke vil det samme. Kunne man fremrykke pensionsalderen og dermed virkelig få penge i kassen til at fremtidssikre Danmark? Det kunne man måske nok, men man behøver jo ikke, hvis de andre ikke vil det samme. Kunne man lukke lidt mere op for at lade arbejdsdygtige mennesker komme til landet? Tjo, hvis man kan få det igennem.

Tja-bom-bom.

Det er i virkeligheden også der, Socialdemokratiet, som totalt dominerer dansk politik i øjeblikket og kan komme til at gøre det i mange år, helst vil have, at diskussionerne skal foregå. Hvis man skal have en socialdemokrat til at gyse, skal man bare bede dem forholde sig til et valgresultat, hvor S får rent rødt flertal med SF og Enhedslisten. Det vil for Socialdemokratiet være endnu værre end at være afhængig af Radikale.

Så en tja-bom-bommende Lars Løkke Rasmussen i Folketinget sammen med en lille flok af talentfulde sygeplejersker, erhvervsfolk og lykkeriddere, som han har lært at kende gennem sit politiske netværk, er slet ikke det værste scenarie, Socialdemokratiet kan få øje på.

Så kunne lille Lars ligge der i smørhullet mellem mor Mette og far Søren, mens lillebror Jakob står og banker desperat på døren for at komme ind i varmen.

Da prins Joachim i juli sidste år blev ramt af en blodprop i hjernen, var det takket være prinsesse Marie, at han overlevede.

I et interview med Hjernesagen fortæller han om hendes hurtige reaktion, da han pludselig under en familiemiddag i Cahors i Sydfrankrig begynder at tale mærkeligt.

Da han vågner næste dag på hospitalet, står hun ved siden af ham:

- Det var et meget specielt øjeblik, for selv om jeg ikke helt havde forstået, hvad der var fat, så var jeg godt klar over, at jeg havde bevæget mig på en knivsæg.

- Det første, jeg sagde til hende, var:

- Du har reddet mit liv. Jeg var ufatteligt heldig.

Heldig overhovedet at være i live, men også heldig med at have Marie ved sin side i hele forløbet.

- Hun var fantastisk. Hun gik i soldatermode, siger han til bladet.

Det er første gang, parret fortæller, hvad der skete den sommeraften, hvor de sammen med deres to børn, Henrik og Athena, var til middag hos prins Joachims kusine fem minutters kørsel fra dronningens slot, Chateau de Cayx.

Under middagen bemærker prinsesse Marie hurtigt, at noget er forkert ved prins Joachims måde at tale på.

- Jeg kan høre, at han ligesom vrøvler. Og når man kender min mand og ved, hvordan han taler og formulerer sig, så ved man, at det er helt usædvanligt.

- Jeg vidste med det samme, at der var noget alvorlig galt med hans hjerne. Jeg kunne se hans ansigtslammelse. Det var – det var meget, meget forfærdeligt. Det er billeder, som for altid er i mit hoved, fortæller hun.

Ambulancen kører først prinsen til det nærliggende hospital i Cahors, men det har ikke kapacitet til at behandle ham, så han overflyttes til et større i Toulouse.

Her foretager lægerne en såkaldt trombektomi, hvor den 13 millimeter lange blodprop trækkes ud.

- Det var så tæt på en tragedie, som kunne have ændret vores liv for evigt. Vi er meget taknemmelige for at være sammen i dag, fortæller prinsesse Marie.

Undervejs er hun mest af alt bange for at miste ham som person, mens hans fysiske lammelse bekymrer hende mindre.

- Det var vigtigt at redde hans hjerne. Hans evne til at tale og tænke, siger hun.

I dag er parrets hverdag tilbage i Paris, hvor prins Joachim arbejder som forsvarsattaché på den danske ambassade.

Han har ingen mén af ulykken, men der har været mange tanker, og nogle af dem er tilbagevendende, fortæller han.

- Der er ting fra barndommen, ungdommen og oplevelser, som kommer tilbage i et nyt skær, fordi det nu har bundfældet sig på en anden måde.

I første omgang er det planen, at prins Joachim skal være forsvarsattaché i tre år. Med mulighed for forlængelse.

/ritzau/