Psykiatri: Bid, spark, knytnæveslag og kvælningsforsøg. Trusler om drab, voldtægt og indespærring. Det er blot noget af det, som ansatte på landets psykiatriske afdelinger blev udsat for sidste år. Arbejdstilsynets nyeste tal, som Avisen Danmark har fået aktindsigt i, viser, at der er massive problemer med sikkerheden på en lang række afdelinger.

Ved mere end hvert fjerde tilsynsbesøg på psykiatriske afdelinger i 2020, kunne Arbejdstilsynet således konstatere, at arbejdsmiljøloven var brudt, fordi vold og traumatiske hændelser mod personalet ikke var forebygget tilstrækkeligt.

Opgørelsen fra Arbejdstilsynet viser, at andelen af tilsyn, som førte til afgørelser for vold og traumatiske hændelser, næsten er fordoblet i forhold til året før. I 2020 førte 29 procent af tilsynene til afgørelser om manglende forebyggelse, mens det samme tal var 16 procent i både 2019 og 2018.

Arbejdstilsynet vil ikke konkludere ud fra tallene, om problemerne med vold på psykiatriske afdelinger er vokset. Men den stigende andel afgørelser kan ikke skyldes ændret fokus fra tilsynets side. Arbejdstilsynet oplyser nemlig, at der ikke har været mere fokus på vold og traumatiske hændelser ved tilsynsbesøg i 2020 i forhold til tidligere år.

Samtidig peger andre data på store problemer med vold i psykiatrien.  Fagbladet FOA kunne i december sidste år efter en række aktindsigter fortælle, at antallet af politianmeldelser for personfarlig kriminalitet i psykiatrien var næsten tredoblet fra 2015 til 2019.

I flere tilsynsrapporter fra Arbejdstilsynets besøg i 2020 er det også tydeligt, at problemerne med vold og trusler mod personalet er massive.

På retspsykiatrisk afdeling i Middelfart har personalet været udsat for bid, spark og kvælningsforsøg.

På psykiatrisk afdeling i Roskilde holdt en patient en kedel med kogende vand 20 centimeter over en ansats hoved. En anden ansat blev slået umotiveret i hovedet.

På psykiatrisk afdeling i Randers blev ansatte udsat for knytnæveslag, og en medarbejder blev revet voldsomt i håret og tvunget ned på knæ.

På psykiatrisk afdeling i Aabenraa blev ansatte slået og fik lussinger.

Dertil kommer alle truslerne fra patienterne om at slå de ansatte ihjel, indespærre dem eller voldtage dem.

Torben K. Hollmann, der er sektorformand i FOA, hvor en stor del af social-og sundhedsassistenterne er organiseret, er bekymret over den store og stigende andel af Arbejdstilsynets tilsyn på psykiatriske afdelinger, hvor vold og traumatiske hændelser ikke er forebygget tilstrækkeligt.

- De her tal bekræfter vores bange anelser. Det er en kæmpe udfordring, der lynhurtigt skal ses på. Det handler ikke kun om de ansattes sikkerhed, men også patienternes sikkerhed. Situationerne fra rapporterne er et meget godt hverdagsbillede på, hvad der foregår i psykiatrien. Det er en alvorlig situation, patienterne er i, og de er fyldt med dårlige tanker og stemmer. Derfor er det afgørende, at man forebygger.

Jane Alrø Sørensen er generalsekretær i Bedre Psykiatri - landsforeningen for pårørende. Hun mener heller ikke, at sikkerheden i psykiatrien er god nok, når Arbejdstilsynet på en så stor del af sine tilsyn kan konstatere, at arbejdsmiljølovens regler om forebyggelse af vold ikke overholdes.

- Jeg ville ønske, jeg kunne sige, jeg var chokeret. Men desværre matcher de tal, der hives frem her, fuldstændig det, vi hører fra de pårørende til mennesker med psykisk sygdom. Der er oplevelser af vold mellem patienter og voldsepisoder over for personalet. Generelt er situationen på de psykiatriske afdelinger simpelthen hjerteskærende dårlig.

- Vi oplever, at situationen ude på afdelingerne er blevet dårligere og dårligere de seneste 10 år. De mange episoder med vold og trusler på afdelingerne er udtryk for, at psykiatrien er i knæ, siger hun.

Næstformanden i Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg, henviser til, at flere forskningsprojekter har vist, hvordan man med strategier og metoder kan mindske volden i psykiatrien og skabe mere ro for patienterne. Derfor mener hun, at det er tegn på, at der er noget grundlæggende galt, når Arbejdstilsynet ved så stor en del af sine tilsynsbesøg kan konstatere, at vold og traumatiske hændelser ikke forebygges godt nok på psykiatriske afdelinger.

- Det rammer dobbelt, for udover de ansatte rammer det de patienter, som er indlagt på psykiatriske afdelinger, fordi de har brug for hjælp. Hvis patienterne kommer i situationer, hvor de har det så dårligt, at de udøver vold eller trusler om vold, viser det med al tydelighed, at de ikke har fået det bedre, siger hun.

Sophie Hæstorp Andersen (S) er regionsrådsformand i Region Hovedstaden og formand for Danske Regioners psykiatri- og socialudvalg. Hun erkender i et skriftligt svar til Avisen Danmark, at de seneste tilsyn fra Arbejdstilsynet "ikke er tilfredsstillende i forhold til arbejdsmiljøet" på de psykiatriske afdelinger.

Men hun skriver også, at afgørelserne fra Arbejdstilsynet blot er én af flere indikationer af, om volden på de psykiatriske afdelinger er stigende. Derudover peger udvalgsformanden på, at regionerne er i gang med at rulle finanslovsmidler på 600 millioner kroner ud i hele landet til blandt andet mere personale, flere sengepladser, bedre fysiske rammer og flere udgående funktioner:

- Vi har en forventning om, at det økonomiske løft i psykiatrien og et bedre forløb i behandlingerne for borgere med psykisk sygdom og samtidigt misbrug vil bidrage til ikke alene mindre brug af tvang over for patienter, men også til færre voldsepisoder, lyder det..

Teknologi: - Jeg må jo nok indrømme, at jeg er navlepillende nok til at gå op i, hvad jeg vejer, om jeg spiser ordentligt, og om jeg lever sundt og alt muligt andet. Og jeg føler, at det her med at tracke mig selv er noget, der kan hjælpe mig med at leve sundere og bedre, fortæller Anders Høeg Nissen, der som mangeårig vært på teknologiprogrammet "Harddisken" på P1 er en kendt stemme for mange danskere.

I dag er han en af journalisterne bag nichemediet Techliv, der producerer podcasts og artikler om teknologi, og han har de seneste 10 år dagligt målt og vejet sig selv ved hjælp af teknologi - alt sammen i et forsøg på at leve sundere. Dermed er han det, man kan kalde en ’selvmåler’.

- Jeg tror faktisk, det er mig, der har døbt det sådan, siger han stolt.

Udtrykket dækker over en person, der ved hjælp af alverdens dimser - fra smartwatches og smartphones til digitale plastre og pandebånd - holder øje med egen sundhed og aktivitet.

- I dag bruger jeg primært to fysiske gadgets hver dag: en digital badevægt og et smartwatch. Badevægten hopper jeg på hver dag, og den tager lige min vægt, min fedtprocent og min puls. Jeg har faktisk data fra den fra næsten 10 år nu, siger Anders Høeg Nissen.

Gadgets, der tager temperaturen på vores sundhed og aktivitet, er blevet ekstremt populære de seneste år. Ud over smartphones er det særligt de smarte ure, som Apple Smartwatch og Fitbit, der bliver langet over disken.

På verdensplan bliver det til over 250 millioner solgte selvmåler-gadgets hvert år, hvis man skal tro hjemmesiden Wearable.com.

Og den ekstreme popularitet for urene skyldes blandt andet, at de kan så meget andet ud over at lave sundhedsmålinger og vise, hvad klokken er slået.

- Mange bruger dem også som en forlængelse af deres smartphone i situationer, hvor det bare er mere handy; for eksempel på løbeture.

Det fortæller Dimitrios Raptis, adjungeret professor på Aalborg Universitet. Han har undersøgt, hvad yngre danskere tager med i overvejelserne, når de køber smarture.

- Nogle går efter et dyrt look, mens andre gerne vil signalere tydeligt, at de har et smartwatch på. Og så er der dem, der helst vil have, at det ligner et almindeligt ur, siger han.

Dimitrios Raptis fortæller videre, at smarturene endnu især bliver solgt til mennesker, der er mere teknologisk nysgerrige end gennemsnittet.

Og det kan Anders Høeg Nissen godt genkende. For ud over at være optaget af sin egen sundhed er han teknologinørd.

- Jeg betragter det som et adelsmærke, jeg gerne tager på mig, forklarer han.

- I kraft af mit professionelle virke har jeg afprøvet rigtig mange af de her selvmåler-gadgets, og ikke mindst selvmåler-apps. Alt fra pandebånd, der kan måle min søvn, til en lille dims, der kan komme i løbeskoen og måle, om man løber på en ergonomisk sund måde, fortæller han.

Men han er altså landet på badevægten og et smartwatch som sine daglige sundheds-gadgets. Han peger på, at særlig uret er let at gå til og derfor en større motivation til at få bevæget sig.

De nyeste ure kan blandt andet måle puls, EKG (hjerteslag), antal skridt, løberute og iltniveau i blodet. Med så mange funktioner kan det måske være svært at vide, hvor man skal starte.

Men det har Anders Høeg Nissen et forslag til:

- På Apples smartwatch er der nogle indbyggede ting, jeg vil foreslå, man starter med. For eksempel "fitness". Her sætter man sine daglige mål for kalorieforbrænding, minutter og bevægelse, hvor man mindst står op to minutter. Og så handler det om at "fylde cirklerne ud" og dermed nå sine mål.

Uret har en grafisk illustration med tre cirkler, der stille og roligt bliver fyldt ud, når man henholdsvis forbrænder kalorier, bevæger sig og rejser sig op hver time.

Den grafiske illustration med de tre cirkler tiltaler Anders Høeg Nissen.

- Den her idé med at få alle tre cirkler fyldt, er en meget fin ting. Og nu skal jeg ikke blære mig, men jeg har opfyldt mine kalorie- og bevægelsesmål uden afbrydelse i tre år nu, fortæller han.

Netop konkurrencen med sig selv er en del af forklaringen på succesen for selvmåler-gadgets.  Men det er ikke kun dig selv, du kan konkurrere imod.

For langt de fleste af dimserne gælder det, at du kan vælge at dele dine resultater med venner, træningspartnere eller Facebook-bekendte.

- Det, at man kan dele det, tror jeg, er en kæmpestor del af det, siger Anders Høeg Nissen.

Men selv om at Anders Høeg Nissen er en begejstret selvmåler, understreger han, at det absolut ikke er for alle at gå ind i teknologien med begge ben.

Og netop derfor mener han, at begrebet "selvmåler" er særlig velegnet.

- Selvmål er sjovt, fordi det er dansk, og fordi der er den her dobbelthed i det. Hvis man tænker sportstermer, så er det jo ikke superfedt at lave selvmål. Og bagsiden af medaljen er, at det kan komme til at fylde for meget.

Hør mere om Anders Høeg Nissens liv som selvmåler i seneste afsnit af podcasten Adapter. Den kan du finde på Avisendanmark.dk/adapter.

Gangbar: - Man lærer at læse gaden, siger René Dahl Andersen.

"Gaden" er Istedgade, Halmtorvet og diverse sidegader især på Vesterbro tæt på hovedbanegården i København. René blev særdeles god til at "læse", hvem der var på jagt efter stoffer, hvem der solgte kokainen, og hvor næste deal gik ned. Men efter 20 år som  narkobetjent endte han selv på den forkerte side af loven, fik en fængselsdom og blev sparket ud af politiet.

I en ny bog står han frem og fortæller sin historie om en særlig kultur i politiets barske afdeling. En kultur, hvor man bøjede regler og brød loven for at få ram på de store pushere og bagmænd. I "Gangbar" er han tilbage på de gader, hvor han har foretaget utallige hårde anholdelser af mistænkte pushere. Og det er voldsomt, når René og de andre civile betjente råber "politi!" og vælter den mistænkte omkuld og tvinger hans mund åben, så de kan få  de små gemte kugler med stoffer ud af munden på ham, inden han sluger dem.

- Ja det kan se voldsomt ud, siger René i podcasten "Gangbar".

- Jeg har flere gange oplevet, at hr. og fru Danmark råber og skriger og siger: Hvad laver I? Er I voldspsykopater? Så kan man godt have lyst til at sige: Prøv at lukke røven! Jeg passer mit arbejde, og så står de og peger fingre ad det. Og jeg har lige slåsset på samfundets vegne, siger han.

Det er mange måneder siden, at den svenske detailkæde H&M ligesom andre vestlige virksomheder er stoppet med at købe bomuld fra Xinjiang-provinsen i det vestlige Kina efter gentagne rapporter om tvangsarbejde og andre menneskerettighedskrænkelser i området. Men det er først nu, at det tilsyneladende falder den kinesiske regering så meget for brystet, at der er iværksat en regulær shitstorm imod det succesfulde svenske brand, som har over 500 butikker i Kina.

Flere statskontrollerede medier har på lederplads kritiseret H&M og opfordret kinesiske forbrugere til at boykotte H&M. Desuden har Kommunistpartiets Ungdomsliga kritiseret H&M på sociale medier og delt gamle billeder af slaver på amerikanske bomuldsfarme, og det har ifølge New York Times skabt en tsunami af nationalistisk vrede rettet mod blandt andre H&M og andre vestlige brands som Nike og Adidas og Converse.

Timingen er ikke tilfældig. EU har, ligesom USA, Storbritannien og Canada, indført sanktioner imod Kina på grund af krænkelser i Xinjiang. Kina benægter alt og har svaret igen med endnu hårdere sanktioner imod flere europæiske politikere og organisationer, som har fået forbud mod at besøge og handle med Kina. Heriblandt tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens Alliance of Democracies.

Derfor skal Kinas hårde reaktion mod H&M og andre vestlige brands ses i denne storpolitiske kontekst. Kina er under stigende internationalt pres på grund af situationen i Xinjiang-provinsen og i Hongkong, hvor man netop har vedtaget en ny valglov, der har ødelagt det sidste håb om demokrati i den tidligere britiske kronkoloni.

Konsekvenserne er store: H&M’s produkter er blevet fjernet fra flere store e-handelsplatforme i Kina, flere fysiske butikker er lukket, og H&M er slettet fra det digitale landkort hos landets største kørselstjeneste, Didi Chuxing, og fra Kinas svar på Google Maps.

Det er langtfra første gang, at vestlige brands havner i den kinesiske vridemaskine. For et par år siden fik blandt andre modehuset Versace problemer med en serie T-shirts med landenavne, inklusive "Hong Kong", der som bekendt er en del af Kina. Det medførte store protester på sociale medier og endte, som det næsten altid gør, med, at grundlæggeren Donetella Versace måtte ud med en officiel undskyldning for at sikre adgangen til verdens største marked for luksusprodukter.

Så let er det ikke for H&M, når det gælder bomuld fra Xinjiang-provinsen. Det stod klart, da virksomheden i forbindelse med offentliggørelsen af sit kvartalsregnskab udsendte en slags erklæring om Xinjiang-sagen uden at nævne Xinjiang.

”Ved at samarbejde med interessenter og partnere, tror vi på, at vi sammen kan tage skridt til at udvikle modeindustrien og servicere vores kunder og agere på en respektfuld måde”.

Det er nok det tætteste, H&M kommer på en undskyldning, og det er langtfra sikkert, at det er nok. Således tyder alt på, at det i fremtiden vil blive sværere for vestlige virksomheder at balancere hensynet til den officielle politiske linje i Kina med egne værdier og hensynet til kritiske forbrugere i USA og Europa.