Onsdag åbnede regeringen for, at danskerne kan få udbetalt 36 milliarder kroner af deres indefrosne feriepenge. Pengene er skattepligtige, så der ender med at flyde 22 milliarder kroner ud på danskernes Nem-Konti. Men hvad sker der så? Avisen Danmark forsøger at skabe et overblik.

Overblik: I disse dage er det næsten ikke til at komme uden om en flok børn i Syrien, hvis man vil opdatere sig på dansk politik.

I tirsdagens udgave af Avisen Danmark kunne du eksempelvis læse en analyse fra avisens politiske reporter Kasper Løvkvist. Her beskrev han udenrigsminister Jeppe Kofod som en mand, der sad på en gren i et træ:

"Da han blev præsenteret for valget mellem en sav og en stige, valgte han saven, som han straks begyndte at køre frem og tilbage i grenen."

Sådan var situationen i hvert fald efter fredagens møde i Udenrigspolitisk Nævn, hvor de øvrige partier ikke fik de svar, de efterspurgte i sagen.

Få her et overblik over tidligere meldinger fra regeringen om børnene i Syrien, den nuværende situation i det politiske landskab og hvad vi reelt kan forvente, at regeringen vil gøre for børnene.

Avisen Danmarks politiske reporter Kasper Løvkvist har besvaret spørgsmålene for dig.

Hvad har statsminister Mette Frederiksen tidligere sagt om sagen?

- Mette Frederiksen har stået meget stålfast på, at børnene og forældrene i Syrien hænger sammen, og at der ikke har været mulighed for at tage børn hjem uden deres forældre. Det er det, der er det vigtige for regeringen - at mødrene ikke kommer hjem. Regeringen ville gerne have børnene hjem, hvis de kunne slippe for mødrene. Det har statsministeren bare ikke kommunikeret ret skarpt tidligere.

Hvorfor åbner Mette Frederiksen pludselig op for muligheden for at hjælpe børnene?

- Udover lækket fra Forsvarets Efterretningstjeneste til EkstraBladet, som har skabt tvivl om, hvad der er det sikkerhedsmæssigt mest rigtige for Danmark, så er det vigtigste, der er sket, at støttepartierne er blevet vrede på udenrigsministeren for at forholde dem vigtige oplysninger.

- Mette Frederiksen har indset, at hun risikerer at miste en udenrigsminister, hvis hun ikke selv går ind i sagen. Det er ikke mit indtryk, at hun har ændret standpunkt, men hun er blevet nødt til at ændre sin kommunikation i forhold til at lægge vægt på, at børnene gerne må komme hjem, hvis det kan lade sig gøre uden forældrene.

- Hun bliver nødt til at signalere, at hun kæmper for sin udenrigsminister, og det er også mit indtryk, at det har virket. Det er lykkes statsministeren at tone situationens alvor lidt ned, efter at hun har haft partilederne inde til møde.

Hvilken forskel kommer det til at gøre for Jeppe Kofods fremtid, at regeringen nu næsten virker samarbejdsvillige?

- Det dæmper vreden hos støttepartierne. Hvis vi skal blive i billedet, at Jeppe Kofod fik valget mellem en sav og en stige, er Mette Frederiksen ved at forsøge at give ham en stige, mens hun hjælper ham med at holde den gren oppe, som han sidder på.

Hvad kan vi reelt forvente, at regeringen vil gøre for børnene i Syrien?

- Jeg tror, der er et embedsværk, som lige nu er under maksimalt pres for at finde alle de kreative løsninger, de overhovedet kan komme op med i forhold til børnene. Men statsministeren står stadig fast, så længe hun kan på, at mødrene ikke kommer nogen vegne.

- Det store spørgsmål er, om der kan findes de kreative løsninger - om børnene hentes hjem. Det bliver helt sikkert også undersøgt, om man kan gøre noget for børnene, mens de er dernede.

- De Konservative har talt om at bruge penge på afradikalisering af børnene dernede. Der er ikke rigtigt nogen, der tror på den model, men det viser, at der er mange, der gerne vil gøre noget dernede.

Hvorfor er det lige nu, debatten er blusset op igen?

- Det er på grund af de lækkede oplysninger fra efterretningstjenesterne. Det gav ny benzin på bålet, at EkstraBladet kunne fortælle om nogle af de ting, der foregår dernede, som Folketingets partier ikke var blevet orienteret om. Det er de så blevet nu. Partilederne har fået alle de oplysninger nu, som ordførerne ikke kunne få på mødet i fredags, og det har hjulpet.

Kort tid efter coronapasset blev præsenteret, blev systemet, der skal bære det, lagt ned af interessen. Avisen Danmark samler op og giver svar på centrale spørgsmål.

Corona: Verden bliver ikke normal igen, før alle verdens lande har fået styr på deres pandemi. Og lige nu balancerer verdens sjettestørste nation, Brasilien, på randen af et sundhedsmæssigt sammenbrud.

Sådan lyder det fra Flemming Konradsen, som er professor i global miljøsundhed ved Københavns Universitet.

- Der er noget, der tyder på, at sundhedssystemet er knækket, siger han.

- I hvert fald de mindre hospitaler.

Brasiliens cirka 210 millioner indbyggere udgør 2,7 procent af klodens befolkning. Men i den forgangne uge stod brasilianerne for mere end hver fjerde corona-relaterede dødsfald globalt set.

Og i denne uge sætter det sydamerikanske land flere tragiske rekorder.

Tirsdag blev der for første gang registreret mere end 3000 døde på et døgn. Onsdag runder Brasiliens samlede dødstal under pandemien 300.000.

- Situationen i Brasilien har nærmest været kritisk igennem hele pandemien, og nu er vi noget til et punkt, hvor dele af systemet bare ikke kan mere, siger Flemming Konradsen.

Den danske professor kalder det "trist”, at landets corona-situation er resultatet af et politisk spil. “Skræmmende”, at almindelige operationer og behandlinger må aflyses på grund af hospitalernes overbelastning. Og “risikobetonet for hele verden”, at corona-smitten får lov til at boltre sig så meget, at Brasilien kan blive ufrivillig udklækker og eksportør af nye varianter. Mutationer, som kan ende med at ændre kravene til vaccinerne.

- Kortlægningen er meget begrænset, når det kommer til hvilke varianter der cirkulerer i Brasilien. Der findes ikke et overblik, siger Flemming Konradsen.

Brasilianske forskere har imidlertid en formodning, som de bygger på stikprøveundersøgelser: P.1-varianten, som opstod i den svedende millionby Manaus i Amazonas, er blevet den dominerende variant i landet. Til stor bekymring.

Et britisk/brasiliansk studie har lavet den hidtil dybeste analyse af P.1-varianten, og konklusionerne er dystre: Den er 1,4 til 2,2 gange mere smitsom, end de traditionelle varianter. Dødeligheden er højere. Og - mest alarmerende - rammer P.1 tilsyneladende nogle folk, der tidligere har været smittet.

Men usikkerheden er stor. P.1 kan næsten udelukkende identificeres ved hjælp af detaljerede genetiske analyser, og dem laver Brasilien meget få af.

For eksempel er danske Peter Arnholdt pt. indlagt med corona på et privathospital i Belo Horizonte - uden at ane hvilken variant, der har ramt ham.

Avisen Danmark taler med ham på en lettere forsinket WhatsApp-forbindelse, mens man kan høre personalet pusle omkring ham. Han har blond hår og skæg. "Tyskeren,” er hans kælenavn i Belo Horizonte, fordi brasilianerne synes, han ligner sådan en.

- Jeg har været fantastisk heldig, siger Peter og nævner et væld af ting, han er taknemmelig for:

Familien, naboerne, personalet.

Han har været indlagt i 17 dage. Og danskeren - som er 58 år gammel, freelancesportsjournalist og har boet i Brasilien i otte år - er ved at komme sig.

- Men det er vigtigt at understrege, at min situation ikke er som gennemsnit-brasilianerens.

Peter kan skaffe de 70.000 kroner, som behandlingen på privathospitalet koster. Blandt andet ved at gøre et indhug i sin egen pensionsopsparring.

Derfor ligger han et sted, hvor en pianist spiller på klaver for patienterne, og hvor fodboldstjernen Neymar checker ind, hvis han har bøvl med anklen.

Det er en verden til forskel i forhold til de offentlige hospitaler. I størstedelen af landets 27 delstater er intensivpladserne brugt op. Og tirsdag advarede statsanklageren om, at seks af staterne også er ved at løbe tør for ilt.

Fattigdommen fortsætter med at flænse Brasilien op, alt imens corona-virussen har bevæget sig som en skovbrand gennem landet. Alene i januar måned er to millioner brasilianere røget under fattigdomsgrænsen. Bruttonationalproduktet faldt mere i 2020, end det har gjort i årtier. Og hundredevis af brasilianske økonomer - herunder også tidligere finansministre og centralbanksledere - har mandag sendt et åbent brev til regeringen med to desperate opfordringer: få gang i vaccineringen og implementer strengere restriktioner.

Begge dele splitter befolkningen, der i forvejen ikke har kunnet sende deres børn i skole siden marts 2020.

Peter Arnholdt datter på syv, som han har med sin brasilianske kæreste, har også været henvist online-undervisning i et år. For selvom hans sundhedsmæssige muligheder er større end de fleste brasilianeres, så lever han i den samme offentlige virkelighed og kultur, som de gør. Delstaterne dikterer de lokale restriktioner. Og på den anden side står lederen af den føderale regering, præsidenten, der i manges øjne ikke er et del af problemet. Han er problemet.

Jair Bolsonaro - der også kaldes “Tropernes Donald Trump” - har igennem et år negligeret virussen. Han har kaldt pandemien for en “let snue”, han har offentligt fæstnet lidt til en eksperimental israelsk næsespray som kur, og han har joket med, at Phizer-vaccinen kan “forvandle folk til krokodiller”.

- Hold op med at klynke. Hvor længe vil I fortsætte med at græde over det her? sagde den brasilianske præsident i en tale i starten af marts måned om den pandemi, der på det tidspunkt havde kostet 260.000 brasilianere livet.

Bolsonaro bærer ifølge Peter Arnholdt en stor del af ansvaret Men en del forklaringen, siger “den danske tysker” i Belo Horizonte, er også brasilianernes kultur.

- De er varme mennesker.

- De bryder sig ikke om det der med, at de ikke må kramme hinanden og leve livet. Hele deres sprog og kultur er bundet op på samvær. Og når de så samtidig har en præsident, der ikke vil bære mundbind i offentligheden, så kommer mange til at tage let på det.

Forvirringen opstår også, fordi delstaternes linje har været en helt anden end Bolsonaros.

Flemming Konradsen, professor i global miljøsundhed ved Københavns Universitet, kalder det for “et populistisk spil fra præsidenten med et konstant niveau af fornægtelse”.

- Og lige nu er der ingen politisk løsning i udsigte, siger forskeren, der modtager opbakning fra en anden dansk kollega, som avisen interviewer.

- Det handler om dårlig regeringsførelse, hvor regering og delstater modarbejder hinanden, siger Christian Wejse, som er afdelingslæge på Infektionsmedicinsk afdeling på Skejby Sygehus og lektor på Center for Global Health under Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

- Du kan sammenligne det med, hvis vi havde Pernille Vermund som præsident og nogle regioner, som havde udstrakt selvstyre over sundhedsforhold. Der ville næppe være samhørighed.

Skyldsspørgsmålet sparket til hjørne - realiteten er, at Brasilien befinder sig i en corona-katastrofe, som er alarmerende - både nationalt, regionalt og internationalt.

I en verden hvor en kinesisk virus kan lægge hele ned verden i løbet af måneder, har det også en global effekt, hvordan virussen muterer i et land, der arealmæssigt næsten er på størrelse med Europa. Så langt er de danske sundhedsforskere Flemming Konradsen og Christian Wejse enige.

- Vi kan ikke bare sige, ‘så nu har vi vaccineret alle, der vil have vaccinen i vores del af verden, og så er problemet væk'. Der vil hele tiden være en trussel om nye besværlige virusvarianter, siger Christian Wejse.

Og netop derfor er Brasilian bekymrende, mener Flemming Konradsen.

- Risikoen er jo stor, når der er så højt et niveau af smittespredning. Og vi samtidig ser et sundhedssystem og et politisk system, der ikke magter at bremse den. Det skaber gunstige forhold for mutationer, siger han.

Endnu er der ikke dokumentation for, at vaccinerne ikke virker mod P.1-varianten. Men risikoen for, at nye mutationer vil skabe nye krav til vacciner i fremtiden er tilstede, lyder det fra Flemming Konradsen.

- Verden bliver ikke normal igen, før alle verdens lande har fået styr på pandemien.

Og her stopper enigheden. For kollega Christian Wejses prognose er mere opløftende:

- Jeg mener, at meget tyder på, at corona-virussen har spillet sine bedste kort. Den brasilianske variant ligner den sydafrikanske, og vaccinerne virker. Resten er spekulation. Mulige mutationsdannelser i fremtiden er i højere grad et teoretisk end et reelt problem.