Lyd: Med endnu et solidt kvartalsregnskab fra Bang & Olufsen er topchefen, svenske Kristian Teär, nu helt tryg ved, at Struer-virksomheden kan bevare sin selvstændighed som et dansk luksusmærke inden for lyd og billede.

Han kunne torsdag fremlægge et resultat for perioden, der blandt andet dækker den vigtige julehandel, med en vækst på 16 procent. Det er tredje kvartal i træk, at B&O har tocifret vækst, og i de seneste to kvartaler har virksomheden også tjent penge.

Kristian Teär tiltrådte i oktober 2019, da B&O var kraftigt udfordret på både salg og marketing og et alt for højt omkostningsniveau.

Det var derfor, at B&O’s bestyrelse kaldte på Kristian Teär, der kom med mange års erfaring med salg af forbrugerelektronik, blandt andet som direktør i Logitech og Sony. Et vendepunkt i krisen opstod, da B&O sidste år lykkedes med at rejse over 400 millioner kroner i frisk kapital fra sine investorer. Det gav de nødvendige muskler til at gennemføre en ny strategi, hvor der sættes langt mere turbo på at sælge de eksklusive produkter.

Hvordan står B&O i dag i forhold til, da du startede i 2019?

- Jeg gjorde et grundigt forarbejde, inden jeg besluttede mig for at tage jobbet, for jeg ville være sikker på, at jeg havde de rigtige kompetencer til at løse opgaven. Nu har jeg været om bord i 18 måneder, og når jeg ser på tallene og de resultater, vi skaber, så er jeg sikker på, at vi gør det rigtige, siger Kristian Teär til Avisen Danmark.

Det går især godt for den produktgruppe, der kaldes ”flexible living” og indeholder trådløse højttalere og lignende udstyr til hjemmet. Her er salget i det seneste kvartal vokset med 48 procent.

De dyreste produkter, især tv og store højttalere, er vokset med 13 procent. Kun mindre produkter som hovedtelefoner, der ofte sælges i lufthavnsbutikker, oplevede en nedgang på én procent.

- Vi er blevet hjulpet noget af, at folk har siddet hjemme og måske brugt lidt flere penge, men det opvejer ikke problemerne, der opstår, når hovedparten af dine butikker er lukket, fastslår Kristian Teär.

Han tilskriver det til gengæld en stor betydning, at den nye strategi for B&O blev skubbet i gang, lige inden omfanget af coronakrisen var kendt. Virksomheden er blevet skarpere på sine målgrupper, og salget koncentreres om færre, men vigtige kernemarkeder.

Samtidig har B&O alene i de seneste ni måneder skubbet ni nye produkter ud på markedet, og flere er på vej. Ifølge Kristian Teär handler det om at udnytte den teknologi, B&O udvikler, til mange flere varianter af produkter.

Han mener, at alt fra hovedtelefoner til store fladskærme kan sælges i forskellige udgaver ud fra devisen ”god, bedre, bedst”.

- Så kan der være forskelle på lydkvaliteten, eller det kan være udseendet og finishen, der er forskellig. Det handler om at få kunderne ind i B&O's verden, og når de får en god oplevelse, så kan vi flytte dem videre op i ”flexible living” og ”staged”-kategorierne (de dyreste produkter, red.), siger Kristian Teär,

Strategien omfatter også et spareprogram, hvor B&O indtil videre har fundet besparelser - blandt andet gennem fyringer - på 105 millioner kroner om året. Det bidrager til driftsoverskuddet på 28 millioner kroner i det seneste kvartal.

Kristian Teär fastholder sine forventninger om at komme ud af regnskabsåret 2020-2021 med en omsætning på mellem 2,3 og 2,5 milliarder kroner og et driftsresultat på mellem minus 50 og plus 25 millioner kroner.

Der har været megen snak om, hvorvidt B&O kunne overleve som en selvstændig virksomhed. Skal den snak forstumme nu?

- Jeg er fuldstændigt overbevist om, at der i fremtiden er plads til os og de produkter, vi sælger. Det er kun starten, du har set nu, og vi har meget mere, der skal gøres. Men det er en god start, siger Kristian Teär.

Bang & Olufsen-aktien steg torsdag morgen kortvarigt med over 10 procent, da nyheden om regnskabet var ude.

Trafik: Regeringen går efter at lave en bred aftale i Folketinget med sit infrastrukturudspil, ”Danmark Fremad”. Det slog finansminister Nicolai Wammen (S) flere gange fast under præsentationen af udspillet på et pressemøde torsdag middag.

Og udsigten til et bredt forlig er ikke helt urealistisk, vurderer Peter Sinnbeck, der arbejder som politisk journalist på Christiansborg for Radio4.

- Der er helt klart et ønske blandt partierne om at være i sådan en aftale her. Det er investeringer for 106 milliarder kroner, et gigantisk beløb, og der er rigtig mange lokale projekter, som kan være gode for både SF-politikere og venstrefolk.

- Sidder du med ved forhandlingsbordet og rykker rundt på de her milliarder, kan du få fremmet nogle lokale dagsordener, der er vigtige for de forskellige partier, siger han til Avisen Danmark.

I regeringens udspil er der sat 40 milliarder kroner af til nye investeringer i kollektiv trafik, mens der skal bruges 47 milliarder kroner på det danske vejnet.

For støttepartierne bliver det balancen mellem investeringer i kollektiv transport kontra investeringer i ny asfalt, broer og motorvejsudvidelser, der bliver afgørende, vurderer Peter Sinnbeck.

SF’s transportordfører, Anne Valentina Berthelsen, mener, at udspillet er et fint udgangspunkt, hvor der er plads til forbedring.

"Klimakrisen kræver flere penge til kollektiv trafik og cyklisme", skriver hun på Twitter.

Også Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, skriver på Twitter, at der skal være mere fokus på grønne, kollektive løsninger.

- Men når finansministeren står på pressemødet og siger, at regeringen mener, at CO2-regnskabet i planen ser grønt ud, er det jo noget, de mener er et rigtig godt afsæt for nogle seriøse politiske forhandlinger. Og jeg tror ikke, man skal se det her udspil som noget, der ikke også kan få stemmer fra støttepartierne, siger Peter Sinnbeck.

Aftenen inden pressemødet kunne flere medier løfte sløret for dele af udspillet, der blandt andet indeholder en tredje Limfjordsforbindelse og en udvidelse af motorvejen ved Hillerød.

- Og det er jo gammel vin på nye flasker. Det er elementer, der indgik i den tidligere borgerlige regerings trafikplan, som jo så også indeholdte blandt andet en omfartsvej ved Mariager og en togforbindelse mellem Billund og Vejle. De projekter har den nye regering så siet fra, siger Peter Sinnbeck.

Når den grundlæggende struktur i planen minder så meget om det, der blev lanceret af den borgerlige regering for to år siden og senere skrottet af det nye, røde flertal i Folketinget, kan det føre til gode forhandlinger med blandt andet Venstre, vurderer Peter Sinnbeck.

- Kan man lave et forhandlingsforløb, der involverer og forpligter Venstre, hvilket jeg også tror man har lagt op til, når man ikke kun fokuserer på den kollektive transport og fastholder mange af de projekter, der var prioriteret af den tidligere regering, så tror jeg bestemt også, man kan se udsigten til et bredt forlig.

Landbrug og klima: Klimaforandringer og flere munde at mætte har fået forskere til at fintune mikroskoperne rundt på laboratorierne.

For hvad nu, hvis videnskaben kan hjælpe landbruget til en grøn omstilling? Det er der faktisk noget, som tyder på?

I hvert fald giver tre forskere her deres bud på, hvordan landbruget kan blive klimavenligt i deres optik.

Sexchikane: Smæk i røven, upassende bemærkninger, tvungne kys og berøringer mellem benene. Det er blot nogle af de krænkelser, som en stribe kvinder har rapporteret til 3F, en af landets største fagforeninger.

Selv om sexchikane og sexisme i lavtlønsjob ikke har fyldt meget i MeToo-debatten det seneste år, er det der, langt flest danskere oplever krænkelser. Derfor er det på tide, at debatten og ikke mindst arbejdsmarkedet taler meget højere om netop de mange ofre blandt ufaglærte, mener beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S), der fredag forhandler med arbejdsmarkedets parter om nye indgreb, der skal forhindre og forebygge sex-krænkelser:

- Jeg vil ikke negligere problemet eller omfanget af problemet i de brancher, vi har hørt meget om. Men det, vi kan se i den her undersøgelse, er, at der, hvor det foregår, langt oftest og hyppigst er i de brancher, hvor folk er lavtuddannede og lavtlønnede. Servitricer, sekretærer, rengøringspersonale og sosu’er bliver udsat for rigtigt meget, og derfor er det vigtigt, at næste skridt tager sigte på alle de ansatte og arbejdsfunktioner i samfundet, som ikke har en automatisk megafon på Twitter eller i medierne, siger Peter Hummelgaard til Avisen Danmark.

Beskæftigelsesministeriet har netop lavet en opgørelse der viser, at 4,4 procent af de ufaglærte har oplevet seksuel chikane inden for det seneste år, mens det for dem med en lang videregående uddannelse er under det halve; 2,1 procent. Samtidig viser opgørelsen, der bygger på data fra rapporten ”Arbejdsmiljø og Helbred” fra 2018, at de, der har oplevet seksuel chikane, har en gennemsnitlig årsindkomst, der er 20 procent lavere end personer, der ikke har oplevet seksuel chikane.

Det overrasker ikke næstformand i 3F Tina Christensen, at dobbelt så mange ufaglærte ifølge Beskæftigelsesministeriets opgørelse udsættes for seksuel chikane sammenlignet med højtuddannede.

- Tallene bekræfter desværre et billede, vi i 3F godt kan genkende. Rigtig mange af vores medlemmer er udsat for seksuel chikane. Og jeg deler til fulde Peter Hummelgaards ønske om større fokus på de lavtuddannede. Jeg forventer mig derfor også meget af de kommende trepartsforhandlinger om seksuel chikane. Og jeg håber, vi kan blive enige om initiativer, der kan medvirke til at mindske problemet, skriver hun i en kommentar til Avisen Danmark.

Når beskæftigelses- og ligestillingsministeren fredag mødes med arbejdsmarkedets parter, skal de ifølge ministeren blandt andet forhandle om bedre muligheder for at rejse sager om krænkelser, om de anklagedes retssikkerhed, og om de nuværende erstatninger står mål med konsekvenserne for ofrene, når de slår alarm og anmelder seksuel chikane:

- Jeg kan ikke på forhånd love højere erstatninger. Men det er klart, at jeg synes, det er åbenlyst, at der er et misforhold mellem det meget lille antal sager, der bliver rejst på arbejdsmarkedet, særligt i brancher, hvor vi ved, seksuel chikane forekommer hyppigt. Vi kan også se, der er en historik for, at den, der stiller sig frem med en sag, ender med at skifte job eller blive langtidssygemeldt. Folk går ned på at rejse de sager her, også på grund af alle de konflikter, det skaber på arbejdspladsen. Det er få år siden, vi hævede erstatningerne, nu skal vi evaluere, om det er tilstrækkeligt, eller skal justeres, fastslår Peter Hummelgaard.

Forhandlingerne med arbejdsmarkedets parter er et af regeringens 14 initiativer, som skal forebygge seksuel chikane og bidrage til, at sager kommer frem i lyset og håndteres korrekt. Et andet initiativ er en whistleblowerordning, hvor ansatte anonymt kan anmelde og fortælle om seksuel chikane.

Hvordan hænger initiativer som en whistleblowerordning, hvor medarbejdere kan anklage andre anonymt, sammen med, at I vil øge retssikkerheden for de anklagede?

- Ligesom det er centralt, at der er værktøjer til dem, som føler sig krænkede, skal der også være værktøjer til dem, der bliver anklaget for at krænke. Jeg kan ikke sige, hvad der kommer ud af forhandlingerne. Men det er vigtigt, at det her bliver noget, både arbejdsgiver og lønmodtager kan se sig selv i. Det kunne være de anklagede også skulle have adgang til at blive repræsenteret ordentligt, så nogle kan tale deres sag. Om det så er deres tillidsrepræsentant eller en arbejdsgiverorganisation, må være afhængig af anklagens karakter.

Det seneste år har særligt tv-værter, journalister, skuespillere, læger og ikke mindst politikerne været i søgelyset i MeToo-debatten. Højt profilerede politikere som De Radikales nu tidligere leder Morten Østergaard, Københavns nu tidligere socialdemokratiske overborgmester Frank Jensen, TV2-værterne Jens Gaardbo og Jes Dorph-Petersen er alle offentligt kendte mænd, der det seneste halve år er indhentet af fortiden med anklager om seksuelle krænkelser - og har trukket sig eller er fyret fra deres poster.

Men det store fokus på enkeltsager er problematisk, mener ministeren. Han håber, at debatten i forbindelse med trepartsforhandlingerne - altså regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne, der fastlægger rammer og regler for arbejdsmarkedet - flytter sig fra at handle om enkeltsager til at handle om løsninger.

- Med den måde, MeToo dækkes i medierne, kan det godt fremstå, som om målet i sig selv var, at flest mulige fik deres navn frem, blev udskammet og mistede deres job, siger beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard og tilføjer:

- Vi kan se, at debatten skaber stor polarisering, og der er mange, som siger, det er gået for vidt.

Ministeren frygter, at den forskel, der er på synspunkterne og graden af bekymring mellem aldersgrupper, køn samt på tværs af landsdele, bremser og spænder ben for, at der for alvor kan ske kulturforandringer i kølvandet på MeToo-bevægelsen:

- Det er vigtigt, at vi får gennemført en kulturforandring, især når vi ser på tallene for krænkelser i lavtlønsjob, men vi skal også sørge for, at det sker på en måde, hvor vi får alle med. Jeg tror ikke, vi får skabt kulturforandringer med den måde, sagerne er blevet håndteret på det sidste halve års tid. De største samfundsforandringer i Danmark er skabt stille og roligt sammen med arbejdsmarkedets parter, uden folk fået hugget hoveder af. Nu tager vi fat i de brancher, hvor problemet er størst og forsøger at skabe forandring nedefra.