Psykiatri: Der er den verden, de fleste af os lever i. Og så er der en verden, de færreste af os forstår. En verden, der er fyldt af konstant frygt. Den handler om Nasa, sandhedsserum, tankekontrol og forfølgelse. Sådan en verden lever 24-årige Troels i.

Selv om Troels ifølge psykiatere lider af vrangforestillinger, hallucinationer og psykoser, er han på papiret stadig myndig. Det er som udgangspunkt op til ham selv at vurdere, om han er syg, om han vil tage sin medicin, og om han vil indlægges eller udskrives. Det på trods af, at personer som Troels oftest ikke kan erkende, at de er syge.

Troels er paranoid psykotisk, mentalt retarderet og har svær adhd ifølge sin journal. Men det er ikke det eneste, Troels kæmper med. Han har også et omfattende misbrug af benzodiazepiner og amfetamin, som han bruger til ”selvmedicinering”.

11. april tævede Troels en anden mand med en hammer, fordi ”han fik nok”. Manden fik slået et stykke af sin knogle i armen. En måned inden ringede Troels til sin mor og fortalte om det drab, han planlægger på sin kæreste.

Troels er ikke vores hovedpersons rigtige navn, men et opdigtet navn til artiklen. Avisen har valgt at gøre ham anonym, fordi han ikke kan gennemskue konsekvenserne af at stå frem. For at beskytte hans identitet, som er avisen bekendt, vil andre navne i artiklen også være opdigtede.

Troels' mor, Hanne, havde efter overfaldet og dødstruslerne ringet til politiet for at få sin søn tvangsindlagt, så han kunne få hjælp og undgå at gøre skade på sig selv eller andre. Den slags opkald har Hanne lavet jævnligt, siden han blev 18. Men lige lidt hjælper det. Troels ryger ind og ud af psykiatrien. Alene i år har han været indlagt fire gange blandt andet med psykoser.

Oftest bliver han udskrevet efter få dage, måske fordi han selv ønsker det, måske fordi en lang række andre patienter står i kø for at blive indlagt. I hvert fald oplever et stort flertal af læger på de psykiatriske afdelinger - som tidligere fortalt i Avisen Danmark - at der mangler sengepladser, og at de må udskrive patienter, der ville have gavn af en længere indlæggelse.

- Lige nu har jeg en voksen søn på 24 år, der render rundt på gaden, mens han er psykotisk, har vrangforestillinger og selvmedicinerer sig selv med stoffer. Forleden tævede han en med en hammer. Troels er til fare til andre, men der er ingen, der kan gøre noget, siger Hanne, Troels' mor, da vi taler med hende første gang i midten af april.

Hun fortæller, at Troels havde grinet hysterisk, da han over telefonen fortalte hende, at han havde tæsket en med en hammer. Hun havde spurgt ind til det, men han havde svaret i øst og vest. Senere fik hun overfaldet bekræftet af offeret. Hun tryglede ham om at melde det til politiet, så hendes søn måske kunne få en behandlingsdom og blive tvangsmedicineret. Så han ikke længere skulle leve i konstant angst. Men offeret ville ikke anmelde. Det ville skade hans status i det kriminelle miljø, lød det i en besked, som Avisen Danmark har set, til Troels' mor.

Hverken overfaldet eller lydfilerne med drabstruslerne var nok til at få Troels indlagt.

- Jeg har hele tiden sagt, at det her bliver farligt, på et tidspunkt bliver det møgfarligt. Men jeg kan ikke gøre mere. Udover at sige ”pas på!”. Det ved jeg godt, der ikke sker noget ved. Men så har jeg i det mindste sagt noget, den dag det sker, siger Hanne.

Problemet er ifølge Hanne, at Troels ikke tager sin medicin, og at han hver gang bliver udskrevet uden at være rask. Hun mener, det er nødvendigt at tvangsindlægge ham i en lang periode, hvor han samtidig tvangsmedicineres.

- Men fordi han er over 18, siger behandlingssystemet hele tiden, at det handler om hans rettigheder. Hans rettigheder til at fravælge medicin og udskrive sig selv. Men hvor er hans rettigheder, når han ikke ved, han er syg? Hvor er hans ofres rettigheder? Min Troels ved godt, han skal have mere hjælp, men den anden Troels er helt ustyrlig, siger hun.

Efter flere snakke med Hanne møder vi hendes søn, Troels, i hans og kærestes lejlighed i en større jysk by. Der lugter hengemt og røget i lejligheden, hvor aske ligger som et tyndt tæppe over gulv og borde. I køkkenet er det hvide komfur blevet sort af afbrændt mad og væske mellem kogepladerne. I stuen er flyttekasser stablet oven på hinanden, og en sort kat kravler rundt på stuebordet mellem skålen med smøger og den sølvgrå computer, der er indhyllet i en nu indtørret, kaffelignende væske. Vi kan høre kærestens stemme inde fra et værelse. Men hun kommer ikke ud og siger hej. Troels vil ikke have, hun skal blande sig.

Han ryster. Ikke kun i benene, men hele kroppen. Han er ”presset”, forklarer han.

- Jeg er meget ramt af alt det, der er sket.

Er du påvirket af stoffer lige nu?

- Nej. Jeg har ikke taget amfetamin siden i går aftes, da jeg skulle sove.

Avisen Danmark har fortalt Troels, at vi gerne vil tale med ham om de mange ind- og udskrivninger på psykiatriske afdelinger. Troels siger, at han ikke er blevet behandlet godt nok i psykiatrien.

Men han giver en anden forklaring end sin mor. Han fortæller, at han har fået sandhedsserum i psykiatrien, og at læger har smurt noget på hans mandler. Om Nasa, der kontrollerer hans tanker. Om danskere og tyskere, der står ved grænsen alene med det formål at hindre ham i at flygte ud af landet. Troels er tydeligvi bange, men han vil ikke være anonym, for ”de ved alligevel, hvem han er”.

Der er flere forklaringer på de ting, Troels føler og tænker. Han er diagnosticeret med paranoid psykose. Det er en alvorlig sindssygdom, hvor den syge har vrangforestillinger og for eksempel kan føle sig forfulgt af væsener fra det ydre rum. Personer med diagnosen er nærtagende, mistænksomme og kan have vrangforestillinger om at være genstand for særlig opmærksomhed, at blive overvåget eller udspioneret.

Samtidig kan amfetamin udløse paranoid psykose, hvor misbrugeren blandt andet får forfølgelsesvanvid.

Men de forklaringer tror Troels ikke på. Han er nemlig slet ikke syg, forklarer han. Men han bliver sindssyg af, at folk tror det. Derfor vil han heller ikke tage sin medicin.

Inden vi forlader hans lejlighed, viser Troels os sin journal. For ham er den bevis på, at psykiatrien forgifter ham. For de fleste andre, er den bevis på, at Troels er alvorligt syg.

I et notat fra 3. februar står der for eksempel: ”24-årig mand, egentlig bosiddende i Kolding-området, indlægges akut og tvangsmæssigt på fareindikation efter at have henvendt sig frivilligt til psykiatrisk skadestue i stofpåvirket tilstand, men kunne ikke overtales til frivillig indlæggelse. Der har været medicinsvigt de sidste to måneder. Pt. har haft eskalerende misbrug op til indlæggelsen. I stofpåvirket tilstand har pt. været produktiv psykotisk, forpint af sin tilstand og har udtrykt dødsønske og har fremstået udadreagerende”.

I andre notater står der, at Troels benægter at være psykotisk. Samtidig står der adskillige gange, at han indlægges på "røde papirer". Det betyder, at en læge vurderer, at patienten er til fare for sig selv eller andre. Det var også tilfældet 3. februar.

Alligevel udskrev den psykiatriske afdeling ham dagen efter. I journalen står der: ”Dagen efter udskrives pt. i habituel tilstand, dvs. uden produktivt psykotiske symptomer og i neutralt stemningsleje”.

Få dage efter vores møde med Troels havde politiet hentet ham og kørt ham ud til psykiatrisk afdeling endnu engang. Denne gang var det Troels' kæreste, der frygtede for sit liv. Hun havde modtaget nogle lydfiler fra Troels' mor. Optagelserne stammer fra en samtale mellem Troels og hans mor, hvor han fortæller, at han planlægger at slå kæresten ihjel. Det fortæller hun til Avisen Danmark, da hun ringer os op, efter politiet har hentet Troels og kørt ham ud på psykiatrisk afdeling.

Avisen Danmark har hørt lydoptagelsen. I samtalen siger Troels' mor flere gange til ham, at han ikke må slå kæresten Mette eller nogen andre ihjel. Men Troels gentager bare sit svar:

- Det kommer til at ske. Det kommer til at ske. Jeg kan ikke stoppe det her.

Senere i samtalen siger han:

- Jeg har lyst til at gøre det i dag. Jeg overvejer det.

Han fortæller også sin mor, at det kun er hende og en af hans kammerater, der kender til hans planer om at slå sin kæreste ihjel. Samtidig siger han, at han har set videoer på Youtube, hvor folk får skåret halsen over, for at se, hvordan det ville påvirke ham.

- Det påvirker mig ikke, siger han så.

Troels' kæreste, Mette, er nu en ekskæreste. Mette lider også af psykisk sygdom og fortæller, at hun var bange for ham til sidst. At han slog hendes hunde. Hun viser også et billede af den kniv, hun fandt i hans side af sengen under madrassen.

Politiet kom inden for et kvarter, efter hun havde ringet. Men på den psykiatriske afdeling havde de indlagt Troels på det åbne afsnit. Derfor stod han allerede foran hendes hoveddør igen dagen efter. Mette var ikke hjemme. Så snart hun havde fået beskeden fra Troels om, at han var på vej, havde hun ringet til hans mor, der havde hentet Mette og hendes hunde.

Nu forsøger Mette at finde et nyt sted at bo, inden Troels igen kommer på fri fod. Hun er ikke i tvivl om, at han vil opsøge hende. Både hun og mor Hanne oplever nemlig, at Troels dropper sin medicin, så snart han kommer ud, og kort efter er psykoserne og stofmisbrug tilbage. Troels' mor frygter, at Troels ikke vil få en stabil indlæggelse, hvor han tvangsmedicineres, før den dag, han får en forvarings- eller behandlingsdom for at have forvoldt stor skade på andre, eller hvis han har forsøgt at tage sit eget liv.

- Det eneste, jeg går og venter på, er, at politiet holder nede foran min dør og siger: Din søn er død. Det er ikke det, jeg ønsker for ham. Det her kunne godt være stoppet i opløbet i stedet for at lade det køre ud over kanten, hvor det både kan gå galt for ham og andre, siger Hanne.

Troels har ikke altid været psykotisk. Som barn havde han adhd og var plaget af sin mentale retardering. Men han kunne klare sig i folkeskolen, og han gjorde ikke nogen fortræd. Et opholdssted måtte endda sende ham hjem til sin mor efter et kort ophold, da han var 15 år.

Troels var for blød, han savnede sin mor og passede ikke ind, lød forklaringen. Da han kom på bosted, lige inden, han fyldte 18, gik det også godt i en lang periode. Men efter et par år lagde han afstand til sin mor. Han var begyndt at ryge hash. Som 22-årig var han stofmisbruger, og han begyndte at ryge ud og ind af psykiatrien.

Troels' journal viser, at han i 2020 var indlagt på psykiatriske afdelinger i skiftevis Vejle og Kolding i alt fire gange. Alene i løbet af de første fire måneder i 2021 har han været indlagt lige så mange gange. Primært med psykoser.

Siden Troels blev 18 år og myndig, har hans mor adskillige gange kontaktet hans sagsbehandlere, hans støttekontaktpersoner, psykiatrien og politiet for at få hjælp til ham. Men hun har følt sig magtesløs.

For at holde situationen med Troels ud, har Hanne længe brugt humoren. For eksempel kunne hun ikke lade være med at grine, efter Troels i en telefonsamtale i foråret havde forklaret hende, hvordan han havde haft sin kæreste i trance oppe på loftet, og at han ved at lægge sin hånd på hende havde gjort hende gravid.

Hun havde forsøgt at forklare ham, at det kun var en scanning eller graviditetstest, der kunne vise, om en person var gravid. Men han havde ikke lyttet. Senere fortalte hans kontaktperson, at der samme dag var kommet en ambulance hen til Troels' lejlighed, fordi han havde ringet 112 en halv time efter opkaldet til moren og fortalt, at hans kæreste skulle føde.

Tidligere har Hanne og Troels kunnet grine sammen af de skøre episoder, han roder sig ud i under sine psykoser. Hun tænker tilbage på sidste sommer på terrassen, hvor han havde vredet sig af grin.

- Mor, kan du huske dengang .., havde han sagt og fortalt om sine tanker om Nasa, om at vand var giftigt, om dengang han stjal et løbehjul inde på psykiatrisk afdeling, kørte rundt på sygehuset og efterfølgende stak af og løb hele vejen ned til biblioteket i hospitalstøj.

Det var inden Troels blev udadreagerende. Siden sidste sommer har de ikke kunnet grine af Troels' episoder. Siden da har der ikke været en pause fra psykoserne. Siden sommer har mange af psykoserne heller ikke været noget, der kunne grines af. Troels' mor frygter, at der ikke længere kommer pauser, hvor hun får sin søn tilbage i glimt.

- For hver psykose, han får, jo ringere bliver han. Det skader hans hjerne hver gang, og jeg tror, han efterhånden er blevet for dårlig til at kunne blive sig selv igen, siger Hanne.

Hun oplever, at hendes søn på trods af hendes mange opråb kastes rundt i systemet, og at hverken psykiatrien eller politiet har de lovgivningsmæssige rammer eller ressourcer til at hjælpe ham.

- Det, som alle siger, er, at han løber væk fra den hjælp, de tilbyder. Og ja, det gør han, fordi han ikke er medicineret. Han kan ikke længere erkende, at han er syg. Men det er han. Han er konstant bange, han er farlig for andre, og han kan heller ikke tage vare på sig selv.

- Jeg har hentet ham, hvor han er begyndt at gå de 15 kilometer hen til mig helt uden tøj på. Han har ingenting tilbage. Ingen sko, ingen jakke, ingenting. Nogle gange har han ikke strømper på, når han dukker op. Han er ikke vasket, lugter grimt, og jeg må sende ham i bad og købe nyt tøj til ham. Det er skide synd for ham. Han har ikke en chance, siger hun.

Hanne mener ikke, det er de forskellige psykiatriske afdelingernes skyld. Hun siger, at hun ved, personalet er presset, og at andre syge står i kø for at komme ind, når hendes søn udskrives. Hun ved også, at personalet ikke kan hjælpe ham, hvis han ikke tvangsmedicineres. Men hun håber, at arbejdet med den nye tiårsplan for psykiatrien er tegn på, at der er store ændringer på vej.

- Min søn er ikke den eneste. Systemerne arbejder ikke så hurtigt, at der for alvor kan ske ændringer i hans tid. Men måske i den næste generations tid vil der være nogle, som kan få hjælpen, inden de skvatter helt ud over kanten, siger hun.

I øjeblikket har Hanne ikke kontakt til sin søn. Han har skrevet til hende, at hun er "falsk" og "en kost". Oftest undskylder han den slags beskeder efter få dage, men denne gang er der gået længere tid.

Til Avisen Danmark fortæller Troels, at han stadig er indlagt på en lukket afdeling, men at han ikke gider være der, fordi han ikke er syg. Hans mor håber, at de denne gang beholder ham længere, også selv om det betyder, at de to ikke har kontakt.

- Det, jeg kæmper for og vil blive ved med at kæmpe for, er, at han kan overleve. Men det ser han slet ikke, fordi han er så syg.

Siden artiklen blev skrevet, er Troels blevet flyttet til en åben psykiatrisk afdeling. Han fortæller, at han kæmper for at holde de paranoide tanker om Nasa, tankekontrol og et vagtværn ved grænsen på afstand. Han siger også, at han gerne vil have hjælp. Men kun hvis medarbejderne på afdelingen er til at få fat i, når han har det skidt.

- Jeg kæmper med tankerne. Jeg kæmper hele tiden. Men når jeg har behov for hjælp, er de der ikke, siger han.

Teknologi: Blodprøven er netop tappet, da dronen lander foran den lokale lægeklinik i Ærøskøbing. Sygeplejersken sætter klistermærker på prøven og afleverer den så til dronen.

Og så flyver den ellers af sted mod Universitetshospitalet i Odense. En time senere lander den, og kort efter kan en speciallæge sende et digitalt svar tilbage til Ærøskøbing.

Dronen har netop sparet sundhedsvæsenet for adskillige mandetimer med at transportere den akutte prøve med bil og færge. Eller den har gjort livet lettere for patienten, der enten slap for den lange tur til Odense, eller blot har fået sit svar meget hurtigere.

Det fortæller Nicolai Søndergaard Laugesen. Han er droneansvarlig hos Falck, som håber at transportere de første ægte patientprøver med droner allerede næste år.

- Droner kan fragte sådan en akut blodprøve fra Ærø til Odense på godt en time, mens den samme transport i bil frem og tilbage ville have taget mellem seks og 12 timer.

Og med tiden er det ikke kun prøver, som dronerne kan transportere. Flyvende hjertestartere og paramedicinere kan om nogle år gøre afstanden mellem de store supersygehuse og vandkantsdanmark kortere.

En ny undersøgelse lavet af Epinion på vegne af Sundhedsdrone-konsortiet, hvor blandt andet Falck er med, viser, at de fleste danskere er positive over for droner, hvis de små uebmandede flyvemaskiner kan styrke sundhedsvæsenet.

Konkret bakker to ud af tre op om at bruge droner generelt i sundhedsvæsenet, og gælder det redningsarbejde, er ni ud af 10 positive.

Det står i kontrast til tidligere undersøgelser, der har vist, at mange danskerne ellers er bekymrede for, at droner kan være både forstyrrende og udfordrende for privatlivet. Vi har ikke lyst til, at naboens nysgerrige drone flyver rundt foran vores vinduer, eller at det lokale pizzerias droner konstant flyver forbi med varme pizzaer til genboen.

Ulrik Pagh Schultz er professor på Syddansk Universitets Center for Droneforskning. Han peger på, at danskernes syn på droner således ikke er sort-hvidt.

- De larmer og kan være forstyrrende, og det vil mange være trætte af, hvis det blot er for at levere fastfood hurtigere. Men kommer dronen med en hjertestarter, som potentielt kan redde et liv, så viser det sig, at mange er positive over for initiativet, fastslår han.

Netop befolkningens opbakning har givet Nicolai Søndergaard Laugesen blod på tanden til at fortsætte arbejdet med at integrere droner i Falcks arbejde.

- Jeg blev især overrasket over, at støtten var størst blandt ældre. Vi bliver altså ikke skræmt væk af teknologien, hvis vi kan se en mening med den, siger han.

Derfor fortsætter Falck sine prøveflyvninger på Ærø og ved Odense Universitetshospital. Og allerede næste år håber firmaet at kunne få en slags luftmotorvej mellem øen i Det Sydfynske Øhav og Odense, således at de første droner kan flyve hele vejen.

- Lige nu arbejder vi på at få de nødvendige tilladelser til at flyve uden for synsvidde over længere afstande, siger Nicolai Søndergaard Laugesen og peger på, at sikkerheden skal være helt i top, før man kan slippe dronerne løs uden "opsyn".

Ulrik Pagh Schultz fra SDU er helt enig i, at sikkerheden og dronernes evne til at navigere uden manuel hjælp er afgørende for deres succes.

- Det dur jo ikke, at dronen redder ét liv med en hjertestarter, hvis den så bagefter styrter ned i hovedet på et andet menneske, siger han med ironi i stemmen og fortsætter:

- Men derudover skal den blive klogere. Altså dronen skal blive bedre til at navigere ude i virkeligheden, også når der sker noget uventet. Det er fuldstændig ligesom med selvkørende biler; den skal kunne vurdere sine omgivelser og reagere efter det.

I dag er dronerne allerede i en vis grad selvstyrende. Men de skal konstant overvåges, simpelthen fordi de ikke er skarpe nok til at reagere hensigtsmæssigt, når noget uventet sker - for eksempel hvis de kommer i nærheden af en hobbyflyver eller en stor fugl.

For at dronerne kan blive klogere, skal der videreudvikles på deres styresystem og især på den kunstige intelligens, som er med til styre dem. Og selv om det er omstændigt og kan tage år, forventer Ulrik Pagh Schultz, at de fuldstændig selvstyrende og autonome droner vil være i luften, inden at vi alle sammen kører rundt i selvkørende biler.

- I luften er der trods alt færre ubekendte, og især ude på landet kan de være klar om nogle år. Men at lande inde i byen på gaden, for eksempel, det er der stadig et stykke vej til, slutter han.

Hør mere om droner, og hvad de kan betyde for det danske sundhedsvæsen, i denne uge i podcasten "Adapter", som du kan finde på Avisendanmark.dk/podcastenadapter.

Skole: Undervisningen i de danske folkeskoler bliver for ofte varetaget af lærere uden den nødvendige uddannelse.

Sådan lyder konklusionen fra Danmarks Lærerforening på baggrund af en analyse fra tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Analysen viser, at andelen af lærere uden en læreruddannelse er steget fra 10,3 procent i 2012 til 18,1 procent i 2019. I runde tal svarer det til cirka 5000 i lærerstillinger uden læreruddannelse i 2012 til omkring 9100 i 2019.

- Det er et problem, for det at være dygtig til matematik i gymnasiet betyder ikke, at man er god til at omsætte den viden til kundskaber og færdigheder hos eleven.

- Det kræver indgående kendskab til, hvordan man omsætter viden. Og det har man ikke, når man kommer direkte fra gymnasiet. Det at omsætte viden kræver uddannelse og at man er en dygtig lærer.

- Vi ved fra forskningen, at den dygtige, veluddannede og velforberedte lærer er helt afgørende for, at eleverne lærer det, de skal, siger Gordon Ørskov Madsen, der er formand for Danmarks Lærerforening.

Den største gruppe af læreransatte uden en læreruddannelse er ifølge analysen personer "uden erhvervskompetencegivende uddannelse". Det omfatter primært personer med en gymnasial uddannelse.

Og det er et problem, fordi de mangler afgørende kompetencer, mener Jørn Bjerre, der er lektor i pædagogisk sociologi ved Aarhus Universitet.

- Man skal have lært at tænke pædagogisk. Man skal have lært at styre en klasse og få elever med forskellige forudsætninger til at arbejde sammen. Og det har man ikke, medmindre man har fået en uddannelse i det

- Når tæt på 20 procent ikke har en uddannelse, så begynder det at være så mange, at det går ud over det samlede læringsudbytte, som eleverne har krav på i folkeskolen, siger han.

Han sammenligner det med at blive behandlet af en sygeplejerske, som ikke er uddannet.

Ifølge Jørn Bjerre kan lærere, der kommer direkte fra gymnasiet, sagtens have god forståelse for stoffet. Det er bare ikke nok.

- En ung, der kommer lige fra gymnasiet, har stor viden om de ting, der bliver undervist i, fordi vedkommende selv har lært det.

- Men det rent teknisk at kunne bryde det ned og gøre det til en læreplansbaseret undervisning, der gør, at eleverne får præcis den udfordring, der svarer til deres niveau, er en helt, helt anden og langt mere teknisk kompetence, som kræver formel uddannelse, siger han.

Han påpeger, at problemet ikke er, at der indimellem er lærere, som ikke er uddannede. Problemet er, at der er så mange af dem i skolerne.

Skole og Forældre, landsorganisation for skolebestyrelser og forældre til børn i folkeskolen, mener, at udviklingen er "et stort problem".

- Der er for mange stillinger, som ikke bliver besat ordentligt. Og det er et problem. Vi vil gerne have, at vores børn får god undervisning. Og vi ved, at det betyder utrolig meget, at der står en dygtig lærer, siger formand Rasmus Edelberg.

Han peger blandt andet på, at skoler skal blive bedre til at tage imod nyuddannede lærere, så de ikke får et "praksischok", når de begynder.

Storbritannien: Nordirland markerer mandag, at det har eksisteret som provins i det forenede kongerige i 100 år, men mærkedagen er nedtonet, da området stadig er præget af dyb splittelse.

Landets voldelige fortid, skrøbelige nutid og usikre fremtid giver anledning til en uendelig strid mellem pro-britiske unionister og republikanere, som vil være en del af Irland.

De bilagte stridigheder ulmer igen - til dels som følge af brexit.

- 100-årsdagen for Nordirland er per definition i sig selv en stærkt opsplittende begivenhed, og den kan ikke være andet, siger Jonathan Evershed, der forsker i historie på Corks universitet.

- Der er ingen måde, hvorpå man kunne markere denne dag for Nordirland på en måde, som er forsonende eller inkluderende, understreger han.

Nordirland blev oprettet 3. maj 1921, da øen Irland blev opdelt i to efter den irske uafhængighedskrig. Men der er flere meninger om, hvornår 100-året bør fejres. 3. maj er en blandt mindst otte datoer, som et panel af historikere har overvejet.

Nordirland havde et magtfuldt flertal af protestanter, som ønskede at forblive en del af Storbritannien, mens det store katolske mindretal ville dele skæbne med den nyoprettede frie irske republik.

Selv i dag kalder republikanere området for "det nordlige Irland", hvormed de lægger afstand til delingen af den irske ø.

Republikanerne i Nordirland - også kendt som nationalisterne - hejser ofte det irske flag ved deres hjem, hvilket er et signal om, at de opfatter sig selv som irere, hvis land er besat af en fremmed magt.

På den anden side er der unionisterne, som i deres enklaver hejser Union Jack-flaget og hylder den britiske kongefamilie og de britiske styrker med murmalerier.

Den dybe splittelse udløste en 30 år lang bitter sekterisk voldelig konflikt - kendt som "The Troubles" - fra 1968 til 1998.

Volden kostede over 3500 mennesker livet, inden en historisk fredsaftale blev underskrevet i 1998. Derefter stilnede volden meget af, men splittelsen består.

- Splittelse og Nordirlands legitimitet er det konflikten konstant drejer sig om, og holdningerne står skarpt over for hinanden, siger Evershed.

Storbritanniens Kontor for Nordiland har bebudet, at 100-årsdagen vil "fremhæve styrken og skønheden ved forskellige perspektiver og identiteter".

Men årsdagen vil nødvendigvis være baseret på præmisserne om, at Nordirland er en del af det forenede kongerige hvor dronning Elizabeth II er statsoverhoved.

En planlagt ceremoni er "100-års-rosen", som "vil blive bibragt til dronningen fra hendes egen have". En begivenhed, som republikanerne på ingen måde vil bifalde.

I programmet indgår også begivenheder, som har til formål at styrke forsoning og enhed i Nordirland, men de bliver boykottet af republikanerne i Sinn Fein og af katolske socialdemokrater i SDLP.

- Der bliver ikke nogen fejring af en deling, som har svigtet befolkningen på denne ø, har Sinn Feins leder i Nordirland, Michelle O'Neill, sagt tidligere.

Med Storbritanniens udtræden af EU er Nordirlands internationale status blevet radikalt ændret. Da en overgangsperiode efter brexit sluttede i januar, blev en ny "protokol" gældende for provinsen, så kontrol ved havne sikrer at Nordirland forbliver en del af EU's toldunion og det indre marked.