Vil du hellere høre reportagen i stedet for at læse den? Så klik på play-knappen herunder. Reportagejournalist Emil Jørgensen har læst sin reportage op i ”Danmark fortæller”.

Udrejsecenter: I denne reportage skal du møde en grædende iraner med tatoveringer i ansigtet. Du skal med på værtshuset Long John i Bording, hvor de lokale skåler på, at udrejsecenteret bør flyttes til Rosa Lunds baghave. Du skal høre holdningerne fra dem, der lever i og omkring Kærshovedgård i Midtjylland.

Men først skal vi have konteksten på plads, og den er, at Langeland er i oprør. Udsigten til at skulle huse et udrejsecenter med 130 udviste kriminelle har fået øens borgere og borgmester på barrikaderne. Slutsedler på huskøb returneres. Frygt. En ø mod en minister.

Alt imens at 2000 langelændere griller udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) med fy-råb og øredøvende buhen foran Humblehallen på Langeland torsdag aften, er jeg i Bording i Ikast-Brande Kommune. For er der mon fest her i aften?

Foran Kærshovedgård - epicentret for al balladen - er der Morten Korch-idyl. Fuglene synger i aftensolen. Træernes blade er lysegrønne. Grusstier snor sig langs markerne.

Men det er ikke en hjemvendt søn fra Amerika, som trasker ud af porten og gennem skovalléen. Det er en afvist iraner med blæk i ansigtet, blodsprængte øjne og sammenbidte tænder.

- Vil du stille spørgsmål, spørger han på gebrokkent dansk i en tone, hvor det både kan forstås som en trussel og en opfordring.

Vi går en tur sammen.

Han hedder Mahdi Yosafi og har tilbragt de sidste fem somre af sit 30 år lange liv på Kærshovedgård. Ikke alle centrets cirka 280 beboere er kriminelle. Heller ikke han, siger han selv.

Han laver firkanter med armene, mens han fortæller om sit lille værelse. Tæller sine diagnoser med fingrene - PTSD, epilepsi og hepatitis B. Og lader tårer trille ned ad kinderne, da jeg spørger, om han kan forstå, hvorfor nogle folk er utrygge ved at have ham som nabo.

- Vi har ingen penge. Alle som bor her er syge. OK, de siger, vi går igennem hegnet. Men det er, fordi vi skal være tilbage klokken 23. Det er et åbent fængsel. OK, de siger, at nogle af os stjæler. Har ingen danskere nogensinde stjålet?

På sin iPhone viser han billeder af mad, der ligner bræk - og en gammel beboer på centret, som sidder med pis i bukserne. Det ser kummerligt ud. Men det, siger regeringen, skal heller ikke være rart at bo på et center for udvisningsdømte, som ikke vil samarbejde med myndighederne.

Og rart har det heller ikke været for beboerne i Bording, som ligger seks kilometer fra Kærshovedgaard. I hvert fald ikke, hvis man skal tro stamgæsternes beretninger på det lokale værtshus Long John.

Den western-lignende bar ligger over for et hvidkalket hus, hvor der står “Fam. Jensen” på den grå postkasse, og skråt over for en køreskole, der reklamerer med trailerkørekort. Bag brune saloondøre i et røgfyldt lokale går snakken på, hvorvidt Tesla har produceret verdens hurtigste bil. Fra 0 til 100 kilometer på 2,1 sekunder, bliver det påstået.

Endnu hurtigere er accelerationen, da journalisten, altså undertegnede, stiller et spørgsmål om Kærshovedgård. Den samtale vil alle ni bargæster gerne være med i.

- Du kan skrive, at vi er glade for, at de flytter. Men vi er kede af det på Langelands vegne, siger kromutter Anita Marquart.

Historier og rygter fylder lokalet som røgen. De afviste asylansøgere stjæler cykler, stjæler i Fakta og stjæler på tankstationen. Nogle gange helt kalkuleret, så de kan få et lift af politiet, hvis de ikke gider gå hjem.

Udlændingene står i store flokke og skaber sig. De skaber så meget utryghed på banegården, at folk ikke tør tage toget længere. Og de sælger narko.

- Det lignede fandme noget fra en film, siger en langhåret 66-årig mand iført lædervest.

Han hedder John Olesen, men udseendemæssigt ligner han Flemming Bamse Jørgensen.

- Da jeg som taxachauffør kørte en af dem hjem, og han hev sådan en stak pengesedler, der var rullet sammen, op af lommen ... Hvor fanden har de alle de penge fra?

Ingen i baren har oplevet chikane på egen krop. Alligevel er konklusionen klar, som pilsnerøllet i glassene: Ligegyldigt hvor man flytter de udviste kriminelle hen, vil det skabe utryghed i lokalsamfundet.

- Problemet er, at de dårligt kan straffes mere, end de allerede er blevet. Så de gør, lige hvad der passer dem, siger Jack Jensen, der har tatoveret “464” på sin hals.

Det er symbol for “Danmark for danskere”.

Et ekko af “ja!” lyder i baren, da Jack foreslår, at dem i København skulle prøve at have sådan et udrejsecenter i baghaven. Han brøler:

- De kunne passende sætte telte op hjemme hos Rosa Lund!

På hovedgaden i Bording er beskeden til langelænderne mere tvetydig. Nogle af byens 2400 indbyggere beretter sagte, at problemerne med beboerne fra Kærshovedgaard er stærkt overdrevne.

Andre tør slet ikke stille sig frem af frygt for, at de afviste asylansøgere kommer efter dem.

Her kan du møde fem almindelige indbyggere fra Bording, som alle får det samme spørgsmål: Hvordan har været at bo tæt på et udrejsecenter?

Corona: Hun lider af en kronisk tarmsygdom, har stomi, er svært overvægtig og lider af gigt i en sådan grad, at hun er blevet tilkendt en førtidspension. Hun kan kun gå 200 meter, før smerterne overmander hende, og hun kan kun stå oprejst i en halv time.

Alligevel har læger vurderet, at 38-årige Sara Timmassardottir ikke er i tilstrækkelig forhøjet risiko for alvorlig coronasygdom til at komme foran i vaccinekøen. Og som Avisen Danmark kunne fortælle forleden, har hun af frygt for alvorlig sygdom derfor forladt mand og børn i Odense for at isolere sig på Færøerne, mens samfundet genåbner.

Men nu kan Avisen Danmark fortælle, at det umiddelbart er en fejlvurdering fra Odense Universitetshospital, der har rykket Sara Tummassardottir tilbage i vaccinekøen og tvunget hende i isolation væk fra sin familie i indtil videre en måned. Og ifølge patientforeninger er det ikke en enlig svale. Det kan i sidste ende nemlig være kronisk syges bopæl, der er altafgørende for, om de kan få en tidlig vaccine eller føler sig tvunget i isolation, lyder det.

Gigtforeningen, der varetager gigtpatienters interesser, var bekymret, da de hørte, at Sara Tummassardottir ikke var blevet vurderet alvorlig syg nok til at komme foran i vaccinekøen. Derfor har organisationen bedt Sundhedsstyrelsen om at vurdere Saras sag. Og i Sundhedsstyrelsens svar, som Avisen Danmark har fået udleveret, vurder styrelsen, at der må være tale om en fejl.

”Vores vurdering er, at jeres medlem som udgangspunkt burde være visiteret til gruppe 5 (gruppen for danskere i særlig øget risiko, red.), herunder grundet det høje BMI", står der i svaret fra Sundhedsstyrelsen.

Det er kun de mest alvorligt syge danskere i ”særligt øget risiko” for et alvorligt coronaforløb, der har mulighed for at få en tidligere vaccine.

Det er en samlet lægefaglig vurdering, der afgør, om patienter bør få tilbudt en tidligere vaccine, men Sundhedsstyrelsen har oplistet en række kriterier og eksempler, som lægerne skal tage udgangspunkt i, når de skal vurdere, om der er behov for en forlomme i vaccinekøen.

Det betyder blandt andet, at man kan få et tidligt stik, hvis man er svært overvægtig med et BMI på over 35 eller er i immundæmpende behandling. Sara Tummassardottir har et BMI på 41 og tager forskellige former for immundæmpende medicin imod sine kroniske sygdomme. Men det er i sidste ende den enkelte læge, der skal vurdere, om der er brug for et tidligt vaccinestik eller ej.

Sara Tummassardottir blev i første omgang henvist til gruppen af alvorligt syge danskere, der får et tidligt stik. Men 19. april modtog hun et brev i sin e-boks, hvor Odense Universitetshospital fortæller, at man nu vurderer, at hun alligevel ikke tilhører risikogruppen.

- Da jeg får afvisningen, bryder det hele sammen for mig, fortæller Sara Tummassardottir, der nu i over en måned har isoleret sig i sin mors hus på Færøerne af frygt for at blive smittet af covid-19.

Forinden har Sundhedsstyrelsen nemlig, som Avisen Danmark kunne fortælle forleden, besluttet at droppe planerne om at lade de kronisk syge, der ikke er i ”særligt øget risiko”, men kun i ”øget risiko”, få en tidligere vaccine. Og Sara Tummassardottir og andre jævnaldrende kronisk syge uden for kategorien af danskere i ”særlig øget risiko” skal derfor i skrivende stund ligesom jævnaldrende raske danskere vente til august, før de kan få det sidste vaccinestik. Det har tvunget flere i isolation, lyder det fra patientforeninger.

Familien havde forinden snakket om, at det kunne blive nødvendigt at isolere Sara Tummassardottir fra resten af familien, men var overbevist om, det ikke ville blive aktuelt.

- Jeg kunne ikke forstå, at man ikke skulle beskytte mig og sikre, at jeg ikke forværrer min situation.

Gigtforeningens direktør, Mette Bryde Linde, kalder Sara Tummassardottirs sag ”langt ude” og er uforstående over for, at hun ikke har fået tilbudt en tidligere vaccine. Også selv om det til syvende og sidst er et lægeligt skøn, der afgør, om man kommer foran i vaccinekøen.

- Jeg forstår ikke, at det skal være så svært at få den vaccine, når man er så alvorligt syg. Hun har lige fået tilkendt førtidspension, og umiddelbart opfylder hun Sundhedsstyrelsens kriterier. Hvis hun havde boet et andet sted, var hun formentlig vaccineret for længst, siger direktøren, der opfordrer til en grundig evaluering af regionernes vurderinger af, om patienter skal have en tidligere vaccine. Det skal sikre, at forskelle mellem regioner udjævnes.

Gigtforeningen oplever nemlig, at mange kronisk syge har vidt forskellige muligheder for at få en tidligere vaccine afhængigt af, hvor i landet de bor, og hvilket sygehus der vurderer patienterne. Samme melding kommer fra Danske Patienter, der ligeledes oplever store forskelle blandt regionerne.

Gigtforeningen oplevede eksempelvis tidligere, at Region Midtjylland i modsætning til andre regioner ofte kun gav patienter over 65 år adgang til en tidligere vaccine. Regionens koncerndirektør, Ole Thomsen, bekræfter, at der undervejs har været forskellig praksis rundt omkring i landet, og at regionen i en periode givetvis har givet færre under 65 adgang til en tidlig vaccine end i andre regioner.

Og at regionen efter opråb fra blandt andre Gigtforeningen indkaldte flere yngre kronisk syge til en tidlig vaccine. Men det er umuligt at undgå forskelle i enkeltsager, så længe det er en individuel vurdering, der afgør, om man kan få en tidligere vaccine. Og derfor er der risiko for, at eksempelvis bopæl kan være afgørende for, om kronisk syge kan få en tidligere vaccine eller ej.

- En individuel vurdering, hvor 10.000 læger vurderer 200.000 patienter, kan aldrig blive fuldstændig ens. Der kan lige så godt være forskel mellem lægerne på en afdeling som forskelle tværs på landet, siger Ole Thomsen, der ikke mener, at der er noget alternativ til en individuel vurdering.

Han efterlyser heller ikke klarere retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen.

- Har man ikke har individuel vurdering, vil du skulle vurdere på baggrund af data. Jeg tror heller ikke, man kunne forestille sig alene at sende kræftpatienter i behandling på baggrund af data, siger han.

Odense Universitetshospital har ikke ønsket at stille op til et interview og vil i det hele taget ikke forholde sig til den konkrete sag. Men sygehuset fastholder, at det følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Som følge af Avisen Danmarks henvendelse vil sygehuset dog alligevel tage kontakt til Sundhedsstyrelsen for at drøfte Sara Tummassardottirs sag.

"Vi beklager, hvis der skulle være tilfælde, hvor Sundhedsstyrelsen mener, at vi har foretaget en forkert vurdering. Vi vil kontakte Sundhedsstyrelsen for at høre, om det skulle være tilfældet, og vi vil i den sammenhæng selvfølgelig være klar til at se på en evt. vurdering igen", skriver lægelig direktør Bjarne Dahler-Eriksen.

Sundhedsstyrelsen har heller ikke ønsket at stille op til interview og vil over for Avisen Danmark heller ikke vil forholde sig til den konkrete sag.

Bolette Søborg, overlæge i styrelsen, skriver dog, at det er umuligt at undgå ”enkelttilfælde, hvor kriterier eller risikofaktorer vurderes forskelligt”. Derudover udtalte hun forleden i avisen, at der muligvis var tale om en fejlvurdering baseret på oplysningerne om Sara Tummassardottir.

På Færøerne er Sara Tummassardottir glad for, at Sundhedsstyrelsen over for Gigtforeningen bakker hende op i, at hun skal have en tidlig vaccine, og at sygehuset nu vil tage sagen op igen. Alligevel kan hun ikke lade være med at ærgre sig over, at hun nu måske forgæves har siddet isoleret en måned på Færøerne langt væk fra sin familie i Odense.

- Jeg synes, det er forfærdeligt, at jeg skal kæmpe så meget for noget, der ser så enkelt og logisk ud. Det betyder jo, at jeg stadig er isoleret og stadig ikke kan holde min styrke oppe, fordi jeg ikke kan lave min sædvanlige træning.

- Det er forfærdeligt, at man laver sådan en fejl. Og hvor mange fejl er der ellers? Mine børn kunne have undgået, at jeg ikke var der, og min mand kunne have undgået at stå alene, siger hun.

Fiskeri: Brexit har kostet dansk fiskeri dyrt.

Onsdag kunne Avisen Danmark fortælle, at værdien af fangster i Nordsøen og Skagerak i første kvartal i år er faldet med en fjerdedel i forhold til første kvartal 2019.

Handelsaftalen, der er indgået mellem EU og Storbritannien efter briternes afgang, betyder, at danske fiskere har måttet aflevere værdifulde kvoter til briterne.

På grund af de færre kvoter og den dermed faldende indtjening er de danske fiskere blevet stillet en kompensation på omkring 1,1 milliarder kroner i udsigt fra EU, hvor man er ved at forhandle en såkaldt "brexit-reserve" på plads.

Men oven i en fuld erstatning for tabte fiskerettigheder på lidt over en milliard kroner skal staten bidrage med i alt 225 millioner kroner til ophugning af en femtedel af den danske fiskeflåde.

Det mener Danmarks Fiskeriforening, der fredag har holdt generalforsamling i Middelfart. Her har foreningen præsenteret et nyt udspil, "Danskernes fiskere - kursen mod en fælles fremtid", hvor ønsket om støtte til ophugning indgår.

Fiskerne ønsker en ophugningsordning på 150 millioner kroner for fartøjer, der er blevet presset ud af Nordsøen i forbindelse med brexit. Oveni det kommer en særskilt ophugning på 75 millioner kroner i Østersøen, hvor fiskebestanden daler.

Generalforsamlingen fik besøg af ministeren for landbrug, fødevarer og fiskeri, Rasmus Prehn (S).

- Det er en forfærdelig situation, de danske fiskere er kommet i. Selvfølgelig skal de kompenseres. Med hensyn til ønsket om ophugningsstøtte er jeg positiv. Jeg mener dog, at de penge bør findes inden for den brexit-reserve på godt en milliard kroner, som fiskerne er stillet i udsigt, siger han til Avisen Danmark.

Men ministeren blander tingene sammen, mener Danmarks Fiskeriforening. For hvis fiskernes andel af brexit-reserven lander på 1,1 milliard kroner, dækker beløbet kun tabet af fiskerettighederne til brexit.

For at imødekomme ønsket om en ophugningsordning, der kan sikre et bæredygtigt fiskerierhverv i en fremtid, hvor der er færre kvoter og færre fisk, må staten lægge flere penge oveni, lyder det fra Svend-Erik Andersen, der er formand for foreningen.

- Brexit efterlader os med færre kvoter i fremtiden, og derudover er der fiskebestande, der er formindsket nogle steder. Alt i alt er der behov for i fremtiden at tilpasse fiskeflåden. Hver femte fisker er i overskud, og hvis de skal ud af flåden, bør de få en ophugningsstøtte, siger han.

Rasmus Prehn, fiskernes argument er, at kompensationen for tabte indtægtsmuligheder er én ting. Ophugningsstøtte, fordi det er nødvendigt fremover at reducere fiskeflåden med en femtedel, er noget helt andet. Hvad siger du til det?

- Det må vi se på. Vi skal finde en løsning, siger ministeren.

I Danmarks Fiskeriforening opfordrer man Rasmus Prehn til at gå til finansministeren og bede om flere penge.

- Dansk fiskeris økonomiske tab som følge af brexit er beregnet til mellem 1,1 og 1,2 milliarder kroner. Der er stillet 1,1 milliarder kroner i udsigt. Så er der ikke plads til så meget mere, så jeg ved ikke, hvordan han kan have den forestilling. Man kan altså ikke kompensere to forskellige indtægtstab med de samme penge, siger Svend-Erik Andersen.

Israel: Fredag indgik Hamas og Israel en af deres utallige våbenhviler, som flere eksperter betvivler holdbarheden af. Våbenhvilen har sat en midlertidig stopper for bombardementerne i Gaza og raketterne mod Israel. Men konflikten er ikke løst. Samtidig er det igen blevet tydeligt, at styrkeforholdet mellem Israel og Palæstina er ufatteligt skævt, vurderer Lars Erslev Andersen, seniorforsker i migration og global orden ved Dansk Institut for Internationale Studier. Her får du fem forklaringer på, hvorfor palæstinenserne langt fra er en ligeværdig modstander for Israel.