Superlativerne vælter ned over den aftale, som syv af verdens rigeste lande har indgået for at bremse årtiers kapløb om at opkræve de laveste skatter af virksomhederne.

Ja, det bliver endda udpeget som USA’s præsident Bidens måske største succes, fordi han har stillet sig i spidsen for at rydde op i den globale selskabsskattejungle.

Men hvad betyder det for Danmark og de penge, vi hiver ud af vores virksomheder for at finansiere velfærdssamfundet?

Bidens ærinde er ikke at forære skattekroner væk til værdigt trængende ude i verden. USA vil snarere hente flere dollar ud af de amerikanske virksomheder. De penge vil falde på et tørt sted efter det seneste års massive hjælpepakker under coronapandemien.

Men det er altså første gang siden 1920’erne, at nogen for alvor taler om at udslette skattely og skaber en global enighed om, hvordan grænseløse virksomheder skal betale skat.

Det tog fart, da finansministrene fra de syv stærke økonomier, USA, Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan og Storbritannien, for snart tre uger siden blev enige om en plan. Og planen fik for alvor energi, da de samme landes stats- og regeringschefer sidste weekend bakkede op om planen på deres G7-topmøde i engelske Cornwall.

Det var historisk, lød det. Men der er endnu lang vej hjem, før Biden og hans meningsfæller ude i verden kan sole sig i deres succes.

Planen består af to dele. Dels enes landene om, at selskabsskatten fremover skal være på mindst 15 procent. Amerikanerne gik efter en bund på 21 procent, og det ville for alvor have gjort en forskel. Men 15 procent er under, hvad de fleste lande opkræver i dag - også Danmark, der opkræver 22 procent i selskabsskat.

Dels skal de allerstørste virksomheder i højere grad betale skat, hvor de henter deres indtægter. Det er artige sager, fordi især techgiganter som Google og Facebook stort set ikke betaler skat i eksempelvis Danmark, hvor de omsætter for milliarder af kroner.

Frankrig har været pioner, når det kommer til at beskatte udenlandske giganter af deres omsætning i stedet for deres overskud. Men Danmark har holdt igen. Vores erhvervsliv er nemlig en smule specielt i forhold til andre lande, fordi vi har nogle få, men uhyre stærke, globale virksomheder.

Novo Nordisk, Lego og Ørsted hører til vores allerstørste skattebetalere, der hvert år lægger milliarder af kroner i selskabsskat i Danmark. Specielt medicinalkæmpen Novo er i en liga, hvor virksomheden med den nye skatteplan risikerer at blive beskattet i de lande, hvor der sælges mest insulin - især i USA.

Novo betaler over otte milliarder kroner i skat i Danmark. Skal den pengesæk deles med Novos store eksportmarkeder, vil det være en dårlig forretning for Danmark, selv om der dukker noget selskabsskat op fra Google og Facebook.

Derfor kæmper den danske regering for, at den nye skatteplan begrænser sig til digitale virksomheder som techgiganterne, hvor varerne flyder igennem fiberkabler.

Men den slags detaljer er slet ikke på plads endnu. Der er syv magtfulde lande, der er blevet enige, men en global skatteaftale kræver af gode grunde opbakning fra 140 lande over hele verden for at være - global. Kina og Indien har deres egne interesser, og det samme har en lang række fattige lande, der ser en lav selskabsskat som deres eneste chance for at tiltrække udenlandske investeringer.

Bidens plan er nok historisk. Men kun hvis den rent faktisk bliver til noget, og det skal vi måske ikke håbe på i Danmark.

Lønkonflikt: 5000 sygeplejersker nedlægger arbejdet natten til lørdag, fordi de mener, de ikke får nok i løn i forhold til den uddannelse, de har, og det ansvar, de løfter ude i landets kommuner og regioner.

"Bruttolønnen for en gennemsnitlig dansk sygeplejerske er 42.800 kroner", skrev den liberale tænketank Cepos i et Facebook-opslag forleden, hvor brugerne også blev spurgt, om det var en rimelig gennemsnitsløn.

Selv om beløbet ikke er forkert, var det ikke helt retvisende.

Der var nemlig tale om tal fra januar 2021, der var måneden, hvor den gennemsnitslige sygeplejerske fik udbetalt den højeste gennemsnitslige månedsløn nogensinde på grund af udbetalingen af genetillæg fra jul og nytår, skriver BT.

Men bruttolønnen for en gennemsnitlig sygeplejerske uden lederansvar ligger altså i omegnen af 40.000 kroner om måneden. Det viser tal fra både Kommunernes og Regionernes Løndatakontor og Danmarks Statistik.

Men det er slet ikke fair, at debatten om sygeplejerskernes løn tager udgangspunkt i bruttolønnen, mener Dansk Sygeplejeråd.

Hvordan skal man forstå det? Hvad tjener en sygeplejerske egentlig? Hvor høj eller lav er lønnen i forhold til sammenlignelige faggrupper? Og hvorfor er der så stor uenighed om, hvad de faktisk tjener?

Fængsler: De indsatte peger på hinanden, eller også siger de ingenting. Den situation oplever flere fængselsbetjente over hele landet i øjeblikket, når de finder narko i en celle, som deles af to indsatte.

Ifølge en række fængselsbetjente, som Avisen Danmark har talt med, er det på grund af de overfyldte fængsler reelt blevet straffrit for indsatte at opbevare narko og andre ulovlige effekter.

Årsagen er, at flere og flere indsatte er tvunget til at dele fængselsceller på grund af massiv pladsmangel i fængslerne. Og dermed bliver det umuligt for fængselsbetjentene at afgøre, hvem der ulovligt har indført hash, våben eller andre effekter i fængslet.

- Det er lovløst land. Hvis to indsatte deler celle, sker der ikke noget efter reglerne, fordi vi ikke kan løfte bevisbyrden. Det er ikke befordrende for at leve kriminalitetsfrit, når vi i fængslerne giver frit slag til at ryge joints, tage hårde stoffer eller gøre andre ting, de ikke må, lyder det eksempelvis fra Bjarke Knudsen, der er tillidsmand for fængselsbetjentene i det sønderjyske Renbæk Fængsel.

Kriminalforsorgen, der driver de danske fængsler, oplyser, at der ved den seneste stikprøve i oktober 2020 var 260 indsatte, som på grund af pladsmangel er tvunget til at bo to og to i fængselsceller, der reelt kun er godkendt til en enkelt indsat. Det er en fordobling i forhold til året forinden. Derudover bor 142 indsatte i dobbeltceller, der er godkendt til to personer.

Brian Kristiansen, områdetillidsrepræsentant for fængselsbetjentene i Syddanmark, oplever, at de mange celler med to indsatte giver store problemer i øjeblikket.

- Vi straffer ikke på indicier. Det er som det vilde vesten, hvor de indsatte har frie tøjler til straffrit at overtræde reglerne. Det er et kæmpe problem, at indsatte på dobbeltceller har carte blanche til at have alle de ulovlige effekter, de vil, siger han.

Niels Jensen, tillidsmand på Søbysøgaard Fængsel på Fyn, fortæller, at de indsatte normalt straffes for de ting, personalet finder i de indsattes celler.

- Men når de bor to sammen, oplever vi problemer, fordi vi ikke kan straffe det. De bliver bare frifundet, og det giver dem frihed til at tage stoffer. Som det er nu, er det svært at håndhæve reglerne i fængslet, siger han.

Tillidsmændene, Avisen Danmark har talt med, er ikke alene om oplevelsen af, at det er blevet straffrit for indsatte at indtage narko i cellerne. Formand for Fængselsforbundet Bo Yde Sørensen kalder det et generelt problem i alle fængsler med dobbeltceller, at indsatte ikke kan straffes, hvis der findes narko eller våben i celler, hvor der bor to indsatte.

- Når vi i dag støder på narkotika, ender det bare i skraldepanden, uden nogen får et rap over nallerne, siger han.

Siden 2018 er der kommet flere hundrede af de såkaldte kapacitetsoptimerede pladser i landets fængsler for at gøre plads til det stigende antal indsatte. Som Avisen Danmark tidligere har fortalt, er mange af pladserne kommet ved at stuve to indsatte sammen i en celle og omdanne aktivitetsrum, besøgsrum, telefonbokse, rengøringsrum og fællesrum til celler.

Ingen ved med sikkerhed, om de mange dobbeltceller og inddragelsen af fællesrum og aktivitetsrum allerede nu har fået mængden af narko til at stige i fængslerne. Og den seneste statistik på området er fra 2019

Fængselsforbundets formand vurderer, at niveauet ligger nogenlunde stabilt.

- Men det er et skud fra hoften, siger han.

I nogle fængsler mener indsatte eller fængselsbetjente, at muligheden for at undgå straf  har fristet flere til at føre narko ind bag fængslernes mure.

Og problemet er ifølge dem kun blevet forstærket af, at der er blevet lukket ned for mange aktiviteter i fængslerne på grund af corona. Bjarke Knudsen, tillidsmand i Renbæk Fængsel, oplever, at særligt dét har øget de indsattes misbrug af narko. Han oplyser, at Renbæk Fængsels ledelse har holdt møder om de store mængder narko, der bliver fundet i øjeblikket.

- Vi mærker især i den åbne del af fængslet, at det flyder med narko. De indsatte siger selv, at de tager stoffer, fordi der ikke er noget sundt for dem at lave mere. En stor del af dem kan ikke længere aflægge rene urinprøver, siger han.

Den oplevelse bakkes op af en tidligere indsat i Renbæk Fængsel.

- Uden at lyve kan jeg roligt sige, at 60 procent derinde dagligt er påvirket af stoffer. Det vælter med stoffer. Man kunne få alt fra heroin til amfetamin, hash og alverdens piller - alt var muligt, og stofferne er meget lettilgængelige. Folk derinde kalder det Apotek Renbæk, siger 34-årige Storm Balderson, der for nylig er blevet løsladt fra Renbæk Fængsel efter at have afsonet en straf på 40 dage for blandt andet hærværk.

Det er også hans indtryk, at det er nemt at opbevare narkoen, fordi de indsatte har været to i cellerne.

- Jeg ved, at der var en, der var nødsaget til at tage skylden fra en anden, der ikke ville knaldes for det narko, der var blevet taget fra cellen. Så det er ikke nemt at være en svag fange på en flermandscelle, siger Storm Balderson.

I det nordjyske fængsel Kragskovhede afsoner 31-årige Mikael Ellborg. Han fortæller, at alle celler på hans afdeling på nær to er dobbeltceller, og at han oplever, at de mange dobbeltceller har fået flere indsatte i misbrug.

- Vi vælter i stoffer herinde, og flere indsatte ryger i misbrug. Unge mennesker, der har siddet for sig selv i arresten, kommer ind på dobbeltcelle med en, der er i misbrug. De tager også folk fra behandlingsafdelingen og sætter ind til en, der har et misbrug. Så ryger de i misbrug igen, siger han.

Også Nina Odgaard, der er tillidsmand i Jyderup Fængsel, oplever, at de mange dobbeltceller giver problemer for dem, der gerne vil undgå at have et stofmisbrug.

- Der er venteliste på misbrugsbehandlingen. Jeg ved, at der sidder nogle indsatte, som kæmper for at komme ud af deres misbrug og gerne vil i misbrugsbehandling, men som havner i celler sammen med andre indsatte, som tager stoffer, siger hun.

Selv har Mikael Ellborg et misbrug af hash for at undgå kedsomheden, fortæller han.

- De har taget vores opholdsrum, og lavet det om til celler. Vi har ikke noget at give os til. Før kunne jeg spille badminton i hallen og dyrke cardio i motionsrummet, men det er lukket ned nu. Jeg har et misbrug af hash, fordi jeg har brug for at slå tiden ihjel.

- Fængslerne sejler. Folk tror, at de kører, og at systemet kæmper for at få folk ud som bedre mennesker i den anden ende. Men systemet gør præcis det modsatte, siger han.

Lønkonflikt: Sygeplejersker landet over strejker fra midnat fredag. Konflikten er blevet udløst, da flertallet i Dansk Sygeplejeråd har afvist et forslag om overenskomst.

Flere end 5000 sygeplejersker ansat i regioner og kommuner nedlægger arbejdet.

Det medfører både udskudte operationer og en svækket hjemmepleje.

Få her et overblik over konfliktens betydning for sygeplejersker og patienter: