Aserbajdsjan: Tjeneren har rød klovneparyk på, da han serverer en isspand med Grey Goose-vodka og Red Bull. Smukke, unge mennesker i starten af 20’erne - alle sammen i danske landsholdstrøjer - rejser sig op på stolene og blander drinken op, mens de hujer.

- Vi elsker Aserbajdsjan, råber de ind i DR-journalistens kamera.

DJ’en sætter Re-Sepp-Ten på, og hundredvis af mennesker med Dannebrog flyver op fra stolene. DR-journalisten bokser i luften med sin mikrofon og skråler med. Det er dansk folkefest - i en diktaturstat.

Tusindvis af danskere er rejst tusindvis af kilometer og har betalt tusindvis af kroner for at være med. Det er nogle af dem, som denne reportage handler om.

- FISSE, KUSSE, SCHMEICHEL ER EN MUR, skråler en mand med bøllehat og solbriller.

Ni timer tidligere glider 450 mennesker danskere i rødt og hvidt igennem Terminal 2 i Kastrup med udtryksløse ansigter og øldåser i hænderne. Klokken er 4 om morgenen. De er på vej til Baku. Og ligesom det er tilfældet med saksespark, refleksredninger og angribermål, bevæger de sig tilsyneladende mere på instinkt end på tanke. Følelser, mavefornemmelser og intuition checker ind.

- Hvad fanden er det egentlig, jeg har gang i? Flyver tusindvis af kilometer. Ind og ud samme dag. Ingen overnatning. Bare en fodboldkamp. Alt det grublede jeg over, da vækketuret ringede, siger 37-årige Søren Andersen, mens vi står i kø til paskontrollen.

Og hvad tænker du så nu?

- At det er helt utroligt dumt. Og det eneste rigtige at gøre.

Ligesom fodboldspillere i interviews efter kampene, har fansene nemmere ved at forklare, hvad de gør, end hvorfor de gør.

- Det ene øjeblik bliver man ramt af EM-feber, siger Alex fra Dronninglund i Nordjylland.

Han ligner en, der lige er vågnet, efter han i søvngang har transporteret sig til lufthavnen.

Blikket panorerer mellem de fire barndomsvenner, som står med klaphatte og landsholdstrøjer på ved siden af ham. Og ned på øldåsen, som han holder mellem fingrene.

- Det næste øjeblik står man i gaten med en morgenbajer på vej til Baku.

450 mennesker er ombord på de to charterfly, som landsholdsrejser.dk har arrangeret. I alt forventes omkring 1000 danskere at få et stempel fra Aserbajdsjan i deres pas i denne uge.

Dramatiske rygter går på, at enkelte vovehalse har taget turen i bil. Krigskorrespondenter har kaldt det for “verdens dårligste idé”. Ikke alene er køreturen 54 timer lang - ruten går også igennem det østlige Ukraine, som er en decideret krigszone. På den ene side står russisk støttede tropper, og på den anden side står ukrainske tropper. Imellem dem ligger landminer.

Det er tvivlsomt, om nogen vitterligt har gjort det. Men fire gutter med klaphatte og Dannebrog ud ad vinduet - der drøner forbi kampvogne, igennem artillerbeskydning - er sjovt at forestille sig. Så længe de ikke dør af det.

Andre danskere tager luksusruten. Seks middelaldrende mænd fra Herning har købt en rejse med privatfly, champagne, kaviar og tre-retters menu ombord. Det har de betalt 350.000 kroner for.

Tilbage i Kastrup forsvinder søvnen i øjnene i takt med øllet, og meningerne bliver håndfaste. For der er en mening med den 5.000 kroner dyre galskab, som hver passager betaler.

Oplevelser, sammenhold og følelsen af at være en del af noget større. Mine fem nye venner fra Dronninglund tror på, at de gør en forskel for Danmarks EM-chancer.

- Spillerne siger selv, hvor vigtige vi er. Alle kunne høre, hvor vild en opbakning landsholdet fik i Amsterdam (i ottendedelsfinalen mod Wales, red.). Og nogen skal puste dem i ryggen i Aserbajdsjan. Også selvom det er 3.000 kilometer væk, siger Alex, der er 45 år.

Hans kammerat Mikkel bryder ind.

- Ja, og så er det også bare fucking sindssygt at være med på de her ture. At stå på Rembrandt-pladsen i Amsterdam i sidste uge, hvor alt svømmede i rødt og hvidt, og alle skrålede. Wow.

Hvorfor er det så fedt?

De fem venner griner.

- Hvorfor det er fedt?

Når opmærksomheden på danskernes rejse til EM-kvartfinalekampen mod Tjekkiet i Aserbajdsjan er så stor, at min redaktør vælger at sende mig med af sted, handler det ikke så meget om fodbold. Menneskerettigheder - eller manglen på samme - er også tema for det land, vi er på vej til.

Hvis man skulle lave en Hollywood-komedie om en diktator, så ville Aserbajdsjans præsident Ilham Aliyev være et godt cast.

Skovsnegl under tuden og statur som en pensioneret, russisk bokser. Jorden i hans ramponerede sovjetrepublik er fyldt med olie, og huden i konens ansigt er fyldt med botox. Konen er for øvrigt også vicepræsident. Og der er ikke tale om en film.

Politiske modstandere forfølges, kritiske journalister fængsles, og mænd med trang til at kysse på mænd behandles værre end homoseksuelle i Rusland, Polen og Ungarn. Ilham Aliyev knuser gerne et par æg for at få sin omelet - familieklanen har siddet på tronen i Aserbajdsjan i 29 år.

- TRALALALALALALALALA! VI SKAL TIL BAKU! TIL BAKU! VI SKAAAAL TIL BAKU.

Klokken er 7:22, og der bliver sunget i flyvemaskinen. Jeg sidder klemt inde på et sæde mellem bygningskonstruktøren Jannick Jessen og folkeskolelæreren Jesper Mærsk. Jannick har lige bestilt en appelsinjuice, en vodka og en øl. “Morgenmad”, kalder han det. Og det bliver hurtigt klart, at det er mig med vandet - ikke ham med sprutten - der er den mærkelige ombord.

Vi flyver med 800 kilometer i timen over Det Døde Hav, men stemningen i kabinen er så levende, at ingen kan sove fra det.

Jannick fortæller, at han startede med at rejse med landsholdet i 2012.

- Siden har jeg nok været med på omkring 30 udebaneture, siger han.

For ham handler det om at mærke livet ruske ham i kraven. At bestikke politiet for at slippe for problemer i Ukraine. Blive fragtet otte timer i en Ford Transit igennem Rusland. Redde vennerne ud af problemer med gangstere på stripbar i Tyrkiet.

- Det er jo bare en passion. Vi synes, at det er skide sjovt. Det er oplevelser, som du aldrig glemmer.

- HVIS MIN KONE VAR FRA BAKU, FIK HUN TÆSK! HVIS MIN KONE VAR FRA BAKU, FIK HUN TÆSK!

Slagsangen fra en lille gruppe unge mænd i flyveren frembringer smil på manges læber.

- Der er en journalist til stede forhelvede, siger en mand med klaphat højt, og så synger drengene højere.

Imens forsøger folkeskolelæreren Jesper på min højre side at forklare, hvorfor han rejser sammenlagt 10 timer alene for at se en fodboldkamp i en diktaturstat.

- Det er en vitaminindsprøjtning af energi. Oven på det her coronaår, så er det her bare ren narkotika af sammenhold, oplevelser og overraskelser, siger han.

I smeltende varme ankommer invasionen af rød-hvide farver og fjollet hovedbeklædning i Baku. Der er syv timer til kampstart. Og klaphatte, klovneparykker og vikingehjelme bliver flået af, da danskerne mærker de 35 graders varme i ansigterne.

Heydar Aliyev Airport - som er opkaldt efter præsidentens far, der var præsident før ham - ligner et glaspalads fra et sci-fi-univers. Skinnende, poleret og futuristisk. På mange måde imponerende - ligesom politieksporten igennem byen for de danske fans er det.

Med blå blink kører vi over for røde lyskryds og kører kryds og tværs igennem byen, der igennem busruderne byder på flere arkitektoniske vidundersyn.

Nogle af bilerne på vejene ligner noget fra før Sovjetunionens fald. Dem vifter politiet væk, mens danskerne i bussen ryster på hovedet.

- Shit, det er ligesom Nordkorea hva? siger en gymnasieelev til sine venner.

- Ja. Det her må du godt se. Men det her må du ikke lige se, svarer en af dem.

De taler om menneskerettigheder. Om propaganda og sportsvaskning. De ved godt, hvad der foregår.

En af dem griner fjoget.

- Det er lidt fuck'd op, hva'?

Søde, pæne guides fra Aserbajdsjan følger os igennem byen og hen til en plads, hvor alle danskerne skal være. Nogle af de lokale har også taget røde landsholdstrøjer med DBU-mærker på. Politiet hilser med hatten, når vi passerer dem. Det føles som et skuespil, hvor vi er de eneste uden roller.

Men alt er glemt, da danskerne er samlede.

- TJEKKIET TIL AFTENSMAD, LÅLÅLÅ. TJEKKIET TIL AFTENSMAD, LÅLÅLÅ.

De smukke, unge mennesker ved bordet hælder Redbull og vodka i et glas og vifter det foran min computer.

- Kom nu, journalist! Bliv nu færdig.

Det bliver de sidste linjer. Baku har mig nu.

Det er en pinlig affære for Danmarks største arbejdsgiver, børsnoterede ISS, der i sidste uge måtte rive sin kontrakt med det danske forsvar i stykker.

Virksomheden, der beskæftiger omkring 400.000 ansatte i 60 lande, vandt for fire år siden en historisk stor kontrakt med Forsvaret i Danmark. ISS skulle hen over en periode på seks år overtage alt fra kantiner til rengøring og vedligeholdelse af bygninger på 500 kaserner, kontorer og andre adresser, hvorfra Forsvaret, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen arbejder.

Kontrakten til tre milliarder kroner blev vundet i konkurrence med to andre virksomheder, hvor den ene dog sprang fra undervejs. Da ISS var udråbt som vinder, kaldte ISS-direktør Flemming Bendt det for ”starten på et paradigmeskift”.

Med den nye kontrakt måtte Forsvaret nemlig ikke banke ISS i hovedet, hver gang græsset var et par centimeter for højt på en flyvestation. De sædvanlige kontrolmekanismer, som det offentlige har brugt ved private partnerskaber, var sat ud af kraft.

- Vi skal i stedet drive det på den mest hensigtsmæssige måde. Vi skal sætte ind der, hvor det giver mening for kunden og brugerne, sagde Flemming Bendt, da kontrakten var vundet.

Men det havde nok været en god idé med mere rigide regler. Da ISS overtog kantiner og rengøring, væltede klagerne hurtigt ind fra soldater, officerer og civilister.

Der blev ikke gjort ordentligt rent, og kantinerne serverede for lidt og for dårlig mad og på de forkerte tidspunkter. Ernæringsmæssigt rakte måltiderne ikke til at holde soldaterne i topform, og det burde være et åbenlyst problem. Alene i 2019 sendte Forsvarets medarbejdere over 6.200 klager over ISS. Det svarer til 17 om dagen.

Alligevel skulle det tage mere end tre år at erkende, at ISS ikke kunne overholde sine forpligtelser over for Forsvaret. Nu går de hver til sit, ISS betaler omkring 100 millioner kroner i kompensation, og Forsvaret skal finde ud af, hvordan der nu skal gøres rent og tilberedes mad.

ISS er muligvis sluppet af med en grim hovedpine - i hvert fald når danske og internationale medier er færdige med at udstille ISS-brøleren med den danske forsvarskunde. Ydmygelsen skal sættes i forhold til det tab, som ISS ville have ved at yde den service, som Forsvarets ansatte havde forventet, og det regnestykke hang åbenbart ikke sammen.

Siden september sidste år har ISS haft en ny topchef, Jacob Aarup-Andersen. Han var tidligere kendt som kronprins i Danske Bank, hvor han stod på spring til at blive øverste chef for Danmarks mægtigste finansielle virksomhed. Men han blev vraget af Finanstilsynet for manglende erfaring som bankmand.

ISS er muligvis sluppet af med en grim hovedpine - i hvert fald når danske og internationale medier er færdige med at udstille ISS-brøleren med den danske forsvarskunde.

I manges øjne havde han været den helt rigtige til at føre storbanken ud på den anden side af skandalerne med hvidvask, fejlslagen inkasso og investeringsrådgivning, som alene banken kunne tjene penge på, men sådan skulle det altså ikke gå. I stedet skiftede han branche og satte sig overraskende i spidsen for ISS midt under coronakrisen.

Nu rydder han op, og forsvarskontrakten var åbenbart så ringe, at den bare måtte flås i stykker, koste hvad det vil. Og det er ikke hans eneste problembarn. ISS’ hidtil største kontrakt, der blev landet samtidig med forsvarskontrakten, er en tiårig aftale med mægtige Deutsche Telekom om kantiner og rengøring på 9.000 arbejdspladser. Den har også vist sig at være uheldigt skruet sammen, så ISS kun kan tabe penge på den.

Men Aarup-Andersens hovedrengøring fortsætter, og efter flere års trist udvikling for ISS-aktien, går det pludselig den rigtige vej. Siden nytår er aktien steget med næsten 50 procent, og ifølge analytikere er ISS blandt de mest undervurderede aktier på fondsbørsen.

Det giver Jacob Aarup-Andersen arbejdsro til at fortsætte sit projekt: At håndplukke de mest attraktive og komplicerede kontrakter hos multinationale selskaber, der har brug for ISS-ydelserne på kryds og tværs af jordkloden. Fremover skal salgshåndværket være på plads, så ISS slipper for flere ydmygelser.

Så sent som i onsdags landede Aarup-Andersen en kontrakt med det norske energiselskab Equinor til 400 millioner kroner om året. Mon ikke de norske oliebisser er spændte på, hvad der venter dem i kantinen?

Færgebrand: En planlagt ekspertundersøgelse af den påsatte brand på Scandinavian Star med fokus på forsikringssvindel som motiv er stadig et stykke tid fra at blive sat i gang. Det kommer heller ikke til at ske på denne side af sommerferien. Det oplyser justitsministeriet til Avisen Danmark.

Dét vækker ærgrelse blandt de politikere, der gennem mange år har haft fokus på, at branden på Scandinavian Star har for mange uefterforskede mistanker rettet mod sig.

- Branden på  Scandinavian Star har ventet på en opklaring i mere end 31 år. Nu er vi nået dertil, hvor der skal lidt fart over feltet, siger Søren Søndergaard (EL).

Han er den enkeltpolitiker, som har beskæftiget sig længst tid med sagen. Det er sket i tæt samarbejde med primært Dansk Folkeparti, SF og Fremskridtspartiet, da det eksisterede.

Det var ikke mindst efter forhandlingspres fra disse partier - selvagt fraregnet Fremskridtspartiet - at justitsminister Nick Hækkerup (S) 12. maj i år meddelte, at han havde besluttet, at en taskforce gruppe skulle undersøge sagen.

Men her godt halvanden måned senere er  gruppen, der har fået halvandet år til at undersøge de mange mistanker og spor i sagen, etableret.

Scandinavian Star blev sat i brand natten til 7. april 1990 på sin vej fra Oslo til Frederikshavn. 159 mennesker omkom, og den påsatte brand er aldrig blevet opklaret.

Det økonomiske spor, altså mistankerne om, at motivet var forsikringssvindel, er aldrig blevet undersøgt af dansk politi, selv om lige præcis dét blev aftalt med norske og svenske myndigheder få dage efter branden.

Det har gennem årene været stærkt kriseret af især overlevende fra branden og pårørende til ofrene.

Blandt andet derfor er også Peter Skaarup, der er retsordfører for Dansk Folkeparti, frustreret over, at ekspertgruppen endnu ikke er etableret og er gået i gang med arbejdet.

- Det bør kunne ske meget hurtigt og inden sommerferien. Vi skylder de overlevende og de pårørende at sætte realiteter bag det håb, der er tændt hos dem. Jeg synes helt ærligt, at arbejdet skal i gang. Vi har ventet længe nok, siger Peter Skaarup.

Ekspertgruppen skal bestå af en formand, som er juridisk uddannet, en nuværende eller tidligere anklager, en nuværende eller tidligere forsvarsadvokat og en nuværende eller tidligere efterforskningsekspert.

Udvalget skal desuden have et fast sekretariat, og der er afsat halvandet år til undersøgelsesarbejdet. Udgifterne vurderes til at ligge på 14-15 millioner kroner i løbet af perioden.

Det har ifølge justitsministeriets presseafdeling ikke været muligt for Avisen Danmark at få justitsministeren i tale om sagen. I stedet har ministeriet sendt en mail med denne besked:

"Justitsministeriet kan oplyse, at justitsministeren og en række af Folketingets partier har mødtes og drøftet sammensætningen af den uvildige task force om Scandinavian Star. Der arbejdes fortsat på at få medlemmerne endeligt på plads, og task forcen forventes at blive nedsat efter sommerferien."

Det satser Søren Søndergaard så på vil holde, og selv om den yderligere ventetid irriterer ham, går han ikke efter struben på Nick Hækkerup.

- Jeg tror ikke, det skyldes nøl. Jeg tror, det skyldes travlhed. Der har været meget arbejde i forbindelse med coronarestriktionerne, og samtidig har ministeren haft sagen om de danske børn i de syriske lejre.

- Så jeg retter ikke nogen voldsom kritik mod ham, men jeg har til gengæld en klar forventning om, at undersøgelsesarbejdet kan gå i gang straks efter sommerferien, siger Søren Søndergaard.

Samme forventning har SF's retspolitiske ordfører, Karina Lorentzen, der også har deltaget i task force forhandlingerne:

- Det er ærgerligt, at vi ikke på dette tidspunkt er kommet tættere på en endelig etablering af gruppen. Men det er mit indtryk, at justitsministeriet arbejder på det, alt hvad man kan. Det giver altid praktiske problemer, når der kommer en sommerferieperiode ind over, men så må det tilgengæld også være givet, at arbejdet kommer i gang straks efter sommeren, siger hun.

En af de overlevende fra branden, Mike Axdal fra Korsør, har på egen hånd beskæftiget sig indgående med den uopklarede færgebrand i alle årene. Han begynder at blive utålmodig.

- Anderledes kan det næsten ikke være. Jeg siger, som jeg har sagt, siden skibet brændte: kom i gang, kom i gang. Jeg håber virkelig, det sker meget snart, og især at den pågældende gruppe bliver sat sammen af folk, der kan samarbejde og virkelig kan komme til bunds i sagen, siger Mike Axdal, der mistede en far og en bror.

Sydafrika: Sydafrika har registreret flere end 24.000 nye smittetilfælde med covid-19 fredag. Det er det højeste antal bekræftede smittetilfælde på en enkelt dag, siden pandemien brød ud sidste år.

Lige nu skyller en tredje smittebølge ind over Sydafrika, hvor kun fem procent af landets befolkning på cirka 60 millioner er vaccineret.

Stigningen i antallet af nye smittetilfælde i Afrikas mest industrialiserede land har overvældet hospitalerne. Særligt i storbyen Johannesburg, hvor udkørt sundhedspersonale kæmper for at finde sengepladser nok til kritisk syge patienter. Bureaukratiske fejlslag har været med til at forværre sundhedskrisen i landet.

Torsdag truede Sydafrikas lægeforening med at hive regeringen i retten, fordi flere end 200 nyuddannede læger ikke kan finde job trods desperat mangel på sundhedspersonale.

Ifølge en opgørelse fra Johns Hopkins University har Sydafrika registreret godt to millioner smittetilfælde og 61.332 coronarelaterede dødsfald under pandemien. Imens er kun omkring 3,3 millioner af landets cirka 60 millioner indbyggere blevet vaccineret.

Søndag i sidste uge annoncerede præsident Cyril Ramaphosa en række foranstaltninger i et forsøg på at minimere konsekvenserne af den nye smittebølge. Blandt andet er salg af alkohol suspenderet i to uger, ligesom at indendørs spisning på restauranter er forbudt.

Ifølge forskere skyldes den nye smittebølge især den særlige Delta-variant, der første gang blev opdaget i Indien og nu cirkulerer i store dele af verden.

Sydafrikas lave vaccinationsrate bunder i flere ting, herunder uheld, fordi regeringen var nødt til at destruere to millioner kontaminerede vacciner fra Johnson & Johnson.

Den lave vaccinationsrate skyldes dog også Sydafrikas langsommelige bureaukrati, og at rige lande med store vaccineforsyninger vaccinerer deres egne borgere først, mens mange udviklingslande må vente på at få deres doser.

Præsident Ramaphosa har været yderst kritisk over for det, han kalder "vaccine-apartheid". Han har opfordret lægemiddelproducenter og allierede vestlige regeringer til at give afkald på deres patentbeskyttelse og tillade lokal nødproduktion af vaccinedoser. Indtil videre uden held.