Teknologi: - Hej. Jeg er robotten, der kan hjælpe dig med din forsikringssag, siger en mekanisk-feminin stemme til mig.

Herefter går det skridt for skridt. Hun noterer ned, at min telefon er gået i stykker, og hun får startet sagen op. Hvis alt går vel, kan mine forsikringspenge i princippet blive udbetalt, helt uden at noget menneske nogensinde ser sagen igennem.

- Jeg er ked af at høre, at du faldt med din telefon, siger den mekaniske taksator på et tidspunkt.

Men i virkeligheden er hun ikke ked af det. Eller glad. Hun er en robot, et stykke kode, og hun har ikke følelser. ”Hun” er ikke engang en ”hun”, men en "den".

Robotten er udviklet af Topdanmark, og den er ved at blive implementeret som en del af deres kundeservice. Den har taget de første forsikringssager, og virksomheden er nu i gang med at evaluere, om den giver samme service og kommer med samme resultat som de menneskelige kollegaer.

Hvis alt ser godt ud, forventer Topdanmark, at kunder med udvalgte skadestyper vil blive tilbudt at tale med robotten, når de ringer ind i nærmeste fremtid.

- Planen er, at den skal køre fuldstændig uden mennesker involveret, og at alle kunder, der ringer ind med en relevant henvendelse, starter med at møde den, fortæller Heidi Torm, der er IT-udviklingsdirektør ved Topdanmark og tilføjer.

- Hvornår vi er så langt, det tør jeg endnu ikke at sige. Men jeg håber, vi er kommet et godt stykke om et år.

Det er ikke kun hos Topdanmark, at robotter og kunstige intelligenser i stigende grad får ansættelseskontrakt. I mange brancher buldrer digitaliseringen der-ud-af, og en stor del af det er implementeringen af nye, mekaniske medarbejdere.

For kunderne kan det være godt nyt. I stedet for at sidde i en lang telefonkø, vil vi kunne komme direkte igennem til robotten, og hvis sagen ikke er særlig kompliceret, behøver vi ikke at vente på, at mennesker har tid til at se på den.

- Vi kan se, at de fleste mennesker hellere vil hjælpes her og nu af en robot, end at vente fem minutter i en telefonkø. Og vores kunder nyder også godt af, at de kan blive hjulpet udenfor normal kontortid, siger Heidi Torm.

Men digitalisering i form af flere kunstige intelligenser og robotter betyder også, at nogle job og jobfunktioner bliver overflødige. Og det er der sådan set ikke noget nyt i. Det fortæller Rasmus Koss Hartmann, der er lektor i teknologisk forandring på CBS.

- Der er ikke typografer i dag, fordi teknologien har taget over. Men sideløbende med, at nogle job forsvinder, er der andre, der ekspanderer ret drastisk. Så der findes ikke typografer i dag, men der findes mennesker, der lever som bloggere og personlige trænere, fortæller han.

Derfor kommer de mange robotter i virksomhederne formentligt ikke til at føre til massearbejdsløshed. For med teknologien opstår der nye job.

- Hvis vi skal bruge historien som guide, så skal vi nok finde ud af det. Men processen, når ny teknologi flytter ind, er ufin og tager lang tid. I dag er mange mennesker specialiseret, og det er ikke lige til at overføre dem til en ny jobfunktion.

Hos Topdanmark understreger Heidi Torm, at der ikke er planer om, at den nye voicebot skal føre til fyringer.

- Vi oplever, at kunderne i højere grad har brug for at komme i kontakt med os undervejs i en sag. Det er en tendens, som vi forventer vil fortsætte. Så voicebotten skal gerne kunne gøre, at vi ikke skal ud og ansætte voldsomt mange flere i kundeservice i de kommende år, hvor vi forventer, at antallet af henvendelser kan stige to-tre gange.

Desuden betyder robot-kollegaen ikke mindre arbejde for alle. For den skal udvikles, vedligeholdes og konstant opkvalificeres. Det kræver udviklere og IT-eksperter.

- Vi har et team på tre, der har bygget systemet, og så har der været konsulenter ind over, når udviklingen har krævet det, siger Heidi Torm.

Det er helt efter bogen, at der bliver mere brug for nogle job, og mindre brug for andre, når teknologien flytter ind i en virksomhed.

Det bekræfter Ursula Plesner. Hun forsker ved CBS, og er blandt andet involveret i et projekt, hvor hun er med til at undersøge, hvordan digitaliseringen reelt påvirker effektiviseringen af offentlige og private organisationer.

- Typisk laves der en businesscase, inden et projekt sættes i gang. Den lover, at der kan spares så-og-så-meget tid. Men ofte viser det sig, at den lover mere, end den kan holde, siger hun og fortsætter.

- Det skyldes, at virkeligheden er langt mere kompliceret end man forestiller sig. Der er særtilfælde, man aldrig kan tænke sig til, maskinen kan lave fejl og så videre. Derfor opstår der en masse usynligt arbejde omkring digitaliseringsprojekterne.

Derfor håber hun, at organisationer i højere grad bliver bedre til at vurdere potentialer og omkostninger ved at bruge robotter eller kunstig intelligens.

- Vi skal blive bedre til at forstå både de begrænsninger, automatisering har, og alt det nye arbejde der opstår i forbindelse med automatisering. Det vil gøre organisationer bedre rustet til at investere tid og penge i digitaliseringsprojekter, der skaber værdi, vurderer hun.

Hør mere om den teknologi, der vil overtage danske arbejdspladser de kommende år i podcasten Adapter. Find den der, hvor du plejer at finde podcasts, eller på www.avisendanmark.dk/podcastenadapter

Infrastruktur: Bruno Lyskjær Due kunne ikke forestille sig et værre scenarie, end det som er sket.

I sidste uge landede et bredt flertal i Folketinget en plan for, hvilke veje, jernbaner, cykelstier og broer, der skal bygges frem mod 2035. Med planen fulgte også en beslutning om, hvad der ikke skal bygges lige foreløbigt, og det er den del, der risikerer at sende Bruno Lyskjær Due og hans familie ud i et 14 år langt mareridt.

- Vi ventede i spænding på, hvad der ville ske, og det endte værre, end vi kunne have forestillet os, for nu kan vi ingenting, siger han.

Omdrejningspunktet for familiens situation er den sydlige strækning af Ny Midtjysk Motorvej, også kendt som Hærvejsmotorvejen. Den har været på tegnebrættet gennem adskillige år med seks mulige linjeføringer, hvoraf Bruno og Camilla Lyskjær Due samt deres to børn bor langs én af dem.

Avisen Danmark har tidligere fortalt familiens historie, for allerede i seks år op til den nye transport-aftale har familien været tvunget til at bo i et hus plaget af skimmelsvamp og træk. Da motorvejsrygterne begyndte at svirre i området, smækkede banken kassen i og forhindrede familien at fuldføre deres plan om at rive stuehuset ned for at bygge et nyt, så drømme-ejendommen i Vorbasse ved Billund kunne blive fuldendt.

I de seks år, der er gået, har familien lappet og sminket på huset efter bedste evne og forsøgt at holde skimmelsvampen nede i håbet om, at politikerne med en snarlig aftale enten ville beslutte at bygge motorvejen tæt på deres hjem eller forkaste muligheden.

De gjorde ingen af delene.

Tværtimod besluttede de at forkaste fem ud af de seks mulige linjeføringer, så kun den 100 meter fra Bruno og Camilla Lyskjær Dues ejendom står tilbage. Og så besluttede de, at der først skal tages stilling til, om den skal bygges, efter 2035.

- Det er fuldstændig håbløst, at man kan trække en streg og så vente 15 år med at træffe en beslutning. Vi føler os virkelig stavnsbundet, siger 34-årige Bruno Lyskjær Due.

Efter det politiske forlig har parret igen været i dialog med banken og fået bekræftet, at de står en fastlåst situation. For meldingen er den samme som de seneste seks år: Så længe der ikke er en afklaring om motorvejen, er det umuligt at låne penge til stuehuset.

- Det gør, at vi ikke kan blive boende. Vi har planer om at skulle have flere børn, og det er der ikke plads til. Desuden ville vi være nødt til at investere yderligere i forbedringer, men det er håbløst at bruge 100-200.000 på et hus, man ikke gider bo i, siger han.

Familien Lyskjær Due har tidligere set sig så sur på situationen, at de har forsøgt at finde et andet hjem. De måtte dog opgive. Udfordringen er nemlig, at de brændende ønsker sig at bo tæt på Camillia Lyskjær Dues familie i Vorbasse, og her er udbuddet af ejendomme, der matcher deres behov, ikke-eksisterende, fortæller Bruno Lyskjær Due. Men med den nye politiske aftale er der ingen vej udenom, og derfor føler parret sig tvunget til at gå ud og stemme dørklokker i området.

- Vi har før været ude og banke på døre for at spørge, om nogen vil sælge. Nu må vi prøve at tage fat i nogle af de samme, som vi har været i dialog med tidligere, siger Bruno Lyskjær Due, der frygter, at familien ikke kan komme af med deres ejendom, hvis det lykkes at finde et nyt hjem.

Lige nu er Vejdirektoratet i gang med at afklare, om det rent juridisk er muligt at forhåndsekspropriere boligejere tæt på den tilbageværende linjeføring, fortæller Leif Hald, der har været projektleder på VVM-undersøgelsen for Hærvejsmotorvejens sydlige strækning. Ved en forhåndsekspropriation får boligejere under visse betingelser mulighed for frivilligt at sælge deres ejendom til staten for at undslippe den langvarige usikkerhed.

Det er blandt andet sket i Vejle, hvor staten ifølge dr.dk har brugt 113 millioner kroner på at opkøbe huse tæt på mulige linjeføringer for en togbro - eller tunnel - hen over Vejle Fjord uden at det er 100 procent afklaret, om projektet skal bygges eller ej.

- Vi er naturligvis interesserede i at skabe klarhed for de berørte borgere i denne sag. Men det er lidt kompliceret at afgøre, om man kan forhåndsekspropriere på strækningen syd for Billund, så det kigger vi på, siger Leif Hald og forklarer, at udfordringen er, at politikerne i aftaleteksten klart har valgt fem linjeføringer fra, mens de ikke eksplicit har skrevet ind, at den tilbageværende linjeføring skal vælges, hvis man beslutter at bygge motorvejen efter 2035.

- På strækningen fra Give til Grindstedvej i Billund, hvor der er taget en endelig beslutning om at bygge en specifik linjeføring, er sagen mere klar, siger han.

Han forventer at nå en afklaring efter sommerferien.

Bruno Lyskjær Due håber, at det bliver en mulighed, for forhåndsekspropriation er den eneste løsning, han ser for sig, hvis ikke familien skal brænde inde med de 600.000 kroner, de skylder i huset.

For chancen for at få det solgt er ikke-eksisterende, mener han, og banken har sagt, at gælden vil blive trukket fra det beløb, familien kan låne til et andet hus.

- Kun hvis staten garanterer at købe ejendommen, kan vi få lov til at låne op, og det ville gøre en kæmpe forskel at kunne købe eller sætte i stand for 600.000 kroner mere, siger Bruno Lyskjær Due og understreger, at det også mentalt ville være en forløsning ikke at være bundet til en ejendom, hvor familien ikke kan få opfyldt deres drømme.

Ejendomsmægler og daglig leder af Home i Vejen, Britt Poder, der har aktivitet området ved Vorbasse, hvor familien Lyskjær Due bor, er glad for, at politikerne med den nye transportaftale har fjernet fem linjeføringer og dermed sat en række borgere fri af unødig usikkerhed. Men hun kalder det "noget møg", at én tilbageværende linjeføring nu står til at svæve i vinden de næste mange år.

- Det er helt vanvittigt med en tidshorisont, der er så lang og kan stavnsbinde folk. Det burde ikke være lovligt, siger hun og understreger, at usikkerheden kan være langt værre for boligmarkedet, end hvis der lå en endelig beslutning om at bygge motorvejen.

- Målgruppen til husene på strækningen bliver snæver, for langt fra alle kan leve med risikoen. Så køber man hellere noget andet, der er nemmere at forholde sig til, siger Britt Poder.

Ifølge hende får den uafklarede situation om ikke andet stor betydning for den pris, husene i området kan sælges for.

- Nogle vil få gæld, og det kan sagtens betyde, at nogle ikke økonomisk vil have mulighed for at sælge, siger hun.

Bruno Lyskjær Due mener, at forløbet omrking Hærvejsmotorvejen er under al kritik. Første gang, han hørte om planerne, var da parret netop havde underskrevet købsaftalen, og her lød det ifølge ham, at en afklaring var lige på trapperne.

- Men det blev bare udsat, udsat og udsat. Man sylter vedligehold og reparerer tingene så billigt som muligt, fordi man tror, at der bliver truffet en beslutning lige om lidt, men pludselig er man på sjette eller syvende år, siger han.

Familien har været nødt til at installere en brændeovn i deres hus for at kunne holde varmen og sætte en ny hoveddør i for at dæmme op for træk.

- Havde vi vidst, at der ville gå så lang tid, havde vi gjort det på dag ét, men vi ville jo ikke bruge så mange penge, fordi vi troede, at huset kun skulle stå i kort tid, siger han.

Han efterlyser en tidsplan, man kan forholde sig til og stole på, når der fremover skal planlægges ny infrastruktur.

- Og så skal det generelt gå hurtigere. Det andet er drænene, siger han.

Aserbajdsjan: Taktfaste slag mod stortrommen styrer tempoet.

- LÅLÅLÅLÅLÅLÅLÅLÅ, gjalder fodboldfans i rødt og hvidt.

Personalet, som burde checke baggagen ind på flyene, er stoppet op i deres arbejde. Med smil på læben optager de seancen på deres mobiltelefon. Det samme gør alle andre i lufthavnen, som ikke er danskere. De observerer med fascination i blikket.

Vi befinder os i Heydar Aliyev Airport i Baku i diktaturstaten Aserbajdsjan, og 450 rooligans opfører sig som om, at Danmark har vundet EM. Det har vi også næsten. Efter neglebidersejren over Tjekkiet, venter semifinalekampen mod England på Wembley på onsdag.

Men lige nu og her - natten mellem lørdag og søndag - er fokus på at fejre sejren over tjekkerne. Og vi har god tid til det. Selve flyrejsen tager i sig selv fem timer.

Vi er med landsholdsrejser.dk's lyntur med ind- og udrejse samme dag. Det vil sige, at alle ombord tilbagelægger samlet set 7400 kilometer for at se Kasper Hjulmands drenge. Samlet set er vi cirka 10 timer i Baku.

- Vi skal ikke hjem! Vi skal videre, bliver der råbt igen og igen.

Referencen fra en Olsen Banden-film er blevet de nye slagord for fodboldlandsholdet, der nu har overlevet to knock-out-kampe.

Desværre stopper udlandseventyret formentlig for mange af fansene her. På grund af strikse engelske corona-restriktioner kan danske fans bosat i Danmark ikke komme til semifinalen på Wembley. Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

De britiske indrejserestriktioner betyder, at der er krav om 10 dages karantæne for indrejsende også selvom man er vaccineret, og fodboldfans med en EM-billet til en fodboldkamp der spilles indenfor karantæneperioden kan blive afvist ved grænsen.

Den snak har fansene også i Baku. Men mest af alt bliver der drukket øl, sunget sange, krammet og jublet.

Vores reporter Emil Jørgensen var med hele vejen. Se alle billederne fra efterfesten - fra udenfor stadion, busturen og lufthavnen.

Svindel: Hvis du får stjålet dit betalingskort, og det bliver misbrugt til køb i fysiske butikker eller på nettet, så hæfter din bank for dit tab.

Men sådan er du ikke stillet, hvis svindlere får adgang til dit NemID og dine login-oplysninger og derefter bruger det til at optage lån eller overføre penge til deres egne konti. Så skal du som udgangspunkt selv betale for tabet.

Det er et udtryk for, at lovgivningen ikke er fulgt med udviklingen i svindlernes metoder, mener Forbrugerrådet Tænk.

Samme opfattelse har SF's retsordfører, Karina Lorentzen.

Derfor ser både SF og Forbrugerrådet Tænk frem til, at en arbejdsgruppe skal undersøge, om ofre for NemID-svindel fremover skal kompenseres.

Arbejdsgruppen er nedsat af regeringen og består af repræsentanter fra Digitaliseringsstyrelsen, Justitsministeriet og Erhvervsministeriet.

- Vi har set eksempler på, at folk, der har opført sig fuldt forsvarligt, får lænset deres bankkonto og selv kommer til at hænge på tabet.

- Det er jo ikke i overensstemmelse med det retlige udgangspunkt, som er, at du ikke selv skal hænge på tabet, hvis du har opført dig forsvarligt og alligevel bliver udsat for svindel, siger Vagn Jelsøe, der er chefkonsulent i Forbrugerrådet Tænk.

Han henviser til en række alvorlige sager, hvor borgere, der er logget ind via NemID på bibliotekscomputere, har fået afluret deres loginoplysninger.

Det har været muligt, fordi gerningsmændene har installeret et særligt overvågningsprogram på de pågældende computere.

Fordi svindlerne havde adgang til ofrenes NemID, kunne de holde øje med, hvornår et nyt nøglekort var på vej. Og når kortet så blev sendt med posten, stod de klar til at stjæle det ved offerets postkasse.

To mænd blev dømt for netop den fremgangsmåde i februar. De blev kendt skyldige i NemID-svindel for cirka 13 millioner kroner.

- I lyset af de nye metoder, svindlerne bruger nu om stunder, er vi simpelthen nødt til at se på grænsen mellem, hvad der er den enkelte borgers skyld, og hvad der ikke er borgerens egen skyld, siger Vagn Jelsøe.

Den nye arbejdsgruppe skal se på, om reglerne skal ændres, så borgerne er bedre beskyttet fremover mod NemID-svindel.

Gruppen skal også undersøge, om personer, der har været udsat for den slags svindel, skal kompenseres med tilbagevirkende kraft.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk bør det være bankerne, der dækker eventuelle tab. Både forbrugerrådet og SF har længe ventet på en regelændring.

- Jeg er utroligt lettet over, at man også kigger på nogle af de svindelsager, der allerede er foregået og ser på, om der skal være en kompensation til de ofre, siger Karina Lorentzen.

- Jeg synes, det er en halv sejr og en anerkendelse af, at nogle mennesker er kommet økonomisk i klemme, siger hun med henvisning til oprettelsen af den nye arbejdsgruppe.

Anbefalingerne fra arbejdsgruppen ventes klar til efteråret.

Det eksisterende NemID erstattes gradvist fra oktober 2021 til det såkaldte MitID, der fungerer uden et fysisk nøglekort.

Sikkerheden bliver højnet med MitID, hvor der blandt andet er høje krav til dokumentation af den enkelte brugers identitet.