- Langeland er i forvejen er et sted, der er udfordret og har kæmpet for sit image. Der er mange ildsjæle på øen, som i flere år har kæmpet for at løfte Langeland ud af det image, siger Morten Skovhus, der er initiativtager til torsdagens demonstration mod udrejsecenteret.

Han mener ligesom mange andre af øens beboere, at placeringen af et udrejsecenter hurtigt kan ødelægge det positive syn, som mange danskere efterhånden har på den langstrakte ø.

Også Jane Jegind, der er chef for erhverv, kultur og turisme i Langeland Kommune, er sikker på, at placeringen af et udrejsecenter på Langeland vil ødelægge flere års massivt arbejde med øens image udadtil.

- Der er ingen tvivl om, at noget af det mest værdifulde, vi har, er vores image, et fantastisk naturområde og den følelse, vi har af tryghed, ro og stor åbenhed i befolkningen, siger hun.

Alt dette vil ikke være det samme, hvis 130 udviste pludselig skal indlogeres på Langeland, mener hun.

En af de bekymringer, der fylder meget i befolkningen i lokalområdet, er de personer, der skal bo på udrejsecenteret.

Hvis udrejsecenteret kommer op at køre i Bagenkop fra næste år, betyder det, at en stor del af den sydlangelandske befolkning pludselig vil være kriminelle udviste, hvoraf flere vurderes som en direkte trussel for den danske stat.

Disse personer bliver ikke spæret inde, og dermed kan de frit bevæge sig ud i byen eller ned i den lokale brugs.

- Det vil skabe utryghed særligt blandt de ældre på øen, siger Morten Skovhus.

Også Benny Boesgaard, der er ejendomsmægler MDE og indehaver af EDC Langeland frygter for konsekvenserne i lokalområdet.

- Bagenkop vil få et problem, for det er der, man vil se dem i bybilledet. Der er ikke noget galt med at være syrer - eller hvor de ellers kommer fra - men der er noget galt med at være kriminel. Så selvfølgelig vil folk være bange for at færdes i området, siger han.

Et andet argument mod placeringen af udrejsecenteret er mængden af ressourcer, sådan et sted kræver. Ressourcer, som ifølge Morten Skovhus ikke er nogle, økommunen råder over i dag.

- Måden, hvorpå beslutningen er taget, og måden, der bliver talt hen over hovedet på kommunalbestyrelsen, virker som om, at man skynder sig at melde noget ud, uden man har forhørt sig i lokalområdet, om det er en fornuftig plan. Vi mener ikke, at det er den rigtige løsning, og vi mener ikke, at Langeland har ressourcer til at have sådan et udrejsecenter, siger han.

Initiativtageren bag demonstrationen torsdag, Morten Skovhus, har personligt modtaget flere henvendelser fra folk, der fortæller, at de havde overvejet at flytte til øen, men nu har droppet alt om de planer efter regeringens udmelding. Og det er ikke kun ord. Flere har allerede sat handling bag.

- Vi kan allerede se, hvad der er sket de sidste 24 timer. Der er folk, der pludselig vil sælge deres huse, og jeg er også vidende om folk, der var ved at købe noget her på øen, men som nu har sat de planer på pause, til de ved, hvad der kommer til at ske, siger Jane Jegind fra Langeland Kommune.

Hos den lokale EDC-forretning er man blevet kimet ned, siden nyheden om udrejsecenteret brød ud.

- De første 8-10 personer ringede i går (onsdag, red.)  - både sælgere og købere. De ville gerne vide, hvad der sker med priserne, og nogle var bekymrede for, om de havde købt for dyre huse og om de kunne sælge dem igen, siger ejendomsmægler Benny Boesgaard.

Lige nu er der stor usikkerhed på det langelandske boligmarked, og det vil formentlig fortsætte, så længe man ikke kender de præcise konsekvenser af planerne om et udrejsecenter på øen. Det helt nære lokalområde er i øjeblikket praktisk talt lammet, lyder det.

- De nærmeste ejendomme vil mere eller mindre være usælgelige. Det er et stærkt ord, men det er tæt på. Hvis det kommer til at gå godt med udrejsecenteret, har vi måske en anden situation. Men usikkerheden lige nu er nok det værste, siger Benny Boesgaard.

Det planlagte kommende udrejsecenter i Bagenkop, hvor bygningerne allerede er købt og betalt af staten, har en helt særlig nabo - nemlig en af Langelands største turistattraktioner, Koldkrigsmuseum Langelandsfort. Og netop turismen er endnu en bekymring blandt de lokale. Særligt hos Jane Jegind, der er chef for erhverv, kultur og turisme i kommunen.

- Alene snakken om, at der er nogle i regeringen, der har talt om at gøre det, har gjort, at turister er begyndt at spørge os, hvordan det bliver at komme her i fremtiden, siger hun.

Som den kommune med flest turister i det gamle Fyns Amts kan Langeland blive alvorligt ramt med 130 udviste og kriminelle, frygter man. Turisme er afgørende for kommunens økonomi, så hvis et udrejsecenter skræmmer turister væk, får det store konsekvenser.

- Langeland er ikke kun indbyggere. Der er rigtig mange deltidslangelændere, som bruger meget af deres fritid herovre, og vi har over en halv million turister om året. Vi er mange flere, end politikerne på Christiansborg er opmærksomme på, siger tursimechefen.

Det er endnu uvist, hvem og hvor mange udbydere, der kommer til at tilbyde de frivillige vacciner. Indtil videre har den private virksomhed Practio som den eneste bebudet, at den åbner en klinik i København i næste uge.

Her forventer virksomheden inden for få uger at vaccinere 10.000 mennesker om dagen, og efterhånden som der rekrutteres mere personale, vil den åbne klinikker rundt om i landet.

På Practios hjemmeside kan du lige nu skrive dig op, så du får besked, så snart vaccinerne med Astra Zeneca og Johnson & Johnson bliver tilgængelige. Ifølge Jyllands-Posten har 2000 danskere indtil videre skrevet sig op, mens 100 læger har vist interesse i at være med til at udføre vaccinationerne.

For at få en af de suspenderede vacciner er det et krav, at du har en indledende samtale med en læge, men du skal ikke kontakte egen læge. Derimod bliver det om kort tid muligt at booke en videokonsultation via Practios hjemmeside.

Her vil du blive informeret om, at Sundhedsstyrelsen ikke anbefaler vaccinerne på grund af den risiko, der er forbundet med dem. Du vil også blive informeret om muligheden for at blive vaccineret med andre vacciner.

Efter konsultationen vil være der 24 timers betænkningstid, hvor du kan tænke over, om du fortsat ønsker en af de to vacciner. Takker du ja, får du en tid.

Hvis du får bivirkninger efter din vaccination, bør du kontakte egen læge, skriver Practio på sin hjemmeside.

Tilvalgsordningen gælder i første omgang kun for personer over 18 år. Ordningen er gratis.

Hvis du takker ja til Astra Zeneca eller Johnson & Johnson, vil du ikke efterfølgende blive tilbudt en af de anbefalede vacciner i det officielle vaccinationsprogram.

Selv om du efter samtalen med lægen er fuldt informeret og indforstået med risikoen for alvorlige bivirkninger, vil du have mulighed for at søge erstatning, hvis du oplever skader som følge af vaccinationen.

Alt efter hvilken gruppe, du tilhører i det officielle vaccinationsprogram, kan du ved at takke ja til Astra Zeneca eller Johnson & Johnson få en vaccine langt hurtigere, end du ellers ville. Det betyder, at du hurtigere bliver beskyttet mod coronasmitte, og at du hurtigere sikrer dig et varigt coronapas, så du ikke behøver blive testet, når du skal på restaurant eller til frisør.

I det officielle vaccinationsprogram står de sidste danskere lige nu til at blive vaccineret i slutningen af august.

Astra Zeneca- og Johnson & Johnson-vaccinen er blevet sat i forbindelse med sjældne, men alvorlige tilfælde af blodpropper og blødninger i flere lande.

Der er stadig stor usikkerhed om bivirkningerne, men et dansk-norsk studie har anslået, at én ud af 40.000 nyvaccinerede med Astra Zeneca rammes af svære bivirkninger - det såkaldte Vitt-syndrom. Ved Johnson & Johnson vurderes risikoen umiddelbart at være mindre.

Begge vacciner er godkendt af det internationale lægemiddelagentur EMA, der har udtalt, at de samlede fordele ved vaccinerne opvejer risikoen for bivirkningerne. Men i Danmark har Sundhedsstyrelsen alligevel valgt at fjerne vaccinerne fra vaccinationsprogrammet.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, har begrundet det med, at Danmark har god kontrol med epidemien, at der er andre vacciner til rådighed, og at vi er nået langt med at vaccinere de ældre aldersgrupper.

Både læge- og patientforeninger har advaret mod den frivillige ordning med de to suspenderede vacciner. Mens nogen mener, at folk kan føle sig presset til at takke ja, siger andre, at der ikke er tilstrækkelig vished om, hvem og hvor mange, bivirkningerne rammer. Det gør det svært for lægerne at vejlede, lyder det.

Både Danske Lægers Vaccinations Service, der er Danmarks største udbyder af vaccinationer, samt Carelink, der står for kviktest i Region Syddanmark, har takket nej til at byde ind på frivillige ordning.

Kasper Fisker mener ikke, at de tre kvinder vil udgøre en sikkerhedstrussel for Danmark, når de bliver evakueret.

- Ikke til at starte med. De vil formentlig blive anholdt i lufthavnen eller umiddelbart derefter, blive varetægtsfængslet, og så er de ligesom i rammer, hvor de kan kontrolleres, indtil de bliver retsforfulgt og sandsynligvis skal afsone en straf, siger han.

Hvis de skal afsone straf, vil Kriminalforsorgen typisk hjælpe kvinderne med de problemer, der er knyttet til det liv, de kommer fra. Det kan være for eksempel være kognitive adfærdsprogrammer, som man i forvejen arbejder meget med i Kriminalforsorgen.

- Og så er der selve radikaliseringsspørgsmålet. Typisk vil man få tilknyttet en kontaktperson eller en mentor, som kan være med til at udfordre det verdensbillede, de har. Den opgave bruger man forskellige typer mennesker til, men det er typisk personer med pædagogisk eller terapeutisk tæft, som formår at skabe en kontakt med de her mennesker ret hurtigt.

Kasper Fisker taler om en inderside og en yderside i forbindelse med radikalisering.

- Indersiden er jo, hvordan vi tænker, tror og føler, mens ydersiden er, hvordan vi forvalter det, vi tænker, tror og føler. Indersiden har vi ikke tradition for at gå så hårdt efter i Danmark. Det bliver tit lidt ukonstruktivt at sidde og advokere for, at de skal tænke og tro på en anden måde, at deres holdninger er forkerte, forklarer han.

Faktisk kan det skabe en såkaldt boomerang-effekt, så radikaliseringen bliver forstærket og det pågældende individ ikke vil tale mere om det.

- Så det er man lidt påpasselig med i Danmark. Derimod prøver man at hjælpe dem med ydersiden. Altså hjælpe dem med at lære at indgå i en hverdag i en småkedelig, tryg velfærdsstat igen.

Når kvinderne har afsonet en mulig straf, er det kommunerne, i samarbejde med den lokale politikreds, der overtager opgaven med afradikalisering fra Kriminalforsorgen.

- Alle kommunerne er koblet op på det såkaldte Infohus i politikredsene, hvor man samarbejder og sparrer om de her sager. Infohuset er også tilknyttet PET, siger Kasper Fisker.

- Når de er ude, vil de modtage social hjælp for at kunne indgå i et samfund igen. Det handler primært om, at de kan være forældre for deres børn igen i en anden ramme end den, de kommer fra i lejrene. Her vil de også være koblet på et system, der kan reagere hurtigt, hvis der fortsat er tegn på radikalisering.

Kasper Fisker understreger, at Grundloven beskytter indersiden - altså hvad folk tænker, tror og føler. Man må tro, hvad man vil, så længe man ikke bryder straffeloven. Det er først, når radikaliseringen kommer til udtryk på ydersiden, i den måde folk opfører sig på, at det bliver et problem.

- Fornemmer man, at de her mennesker godt kan indgå i et samfund, er den sociale opgave løst. Men det betyder ikke, den sikkerhedsmæssige opgave er løst. Derfor vil både den lokale politikreds og PET være interesserede i, om den her person rent faktisk stabiliseres og ikke fortsat udgør en risiko. Der kan gå lang tid, før man føler sig sikre på det, men når man føler sig tryg ved det, kan man begynde at udfase monitoreringen af den her person, siger Kasper Fisker.

Ifølge Kasper Fisker tyder meget på, at afradikaliseringen af tidligere fremmedkrigere herhjemme virker.

- Meget af det er jo fortroligt, men mig bekendt er der ikke nogen af dem, der er kommet tilbage, som har begået terror eller er blevet anholdt, fordi de har været i gang med at planlægge terror, så noget tyder på, at vi lykkes med det system, vi har herhjemme, siger han.

- Vores erfaringer er, at de i hvert fald til en vis grad indgår i samfundet. De fremmedkrigere, der har afsonet deres straf, som nu går rundt iblandt os, forsøger jo at skabe en tilværelse efter alt det, de har været igennem og udsat sig selv for.

Hvor mange, der fortsat er radikaliserede på indersiden, kan være svært at gennemskue. Men forvaltningen af de ekstreme holdninger fra dem, der er kommet hjem, sker ifølge Kasper Fisker inden for samfundets accepterede normer.

- Så jeg vil sige, at stort set ingen er røget igennem, efter de er kommet hjem. Ikke til mit kendskab i hvert fald, siger Kasper Fisker.

PET skriver i sin sikkerhedsvurdering, at man ikke er i besiddelse af oplysninger om, at kvinderne skulle have modtaget våbentræning eller deltaget i deciderede kamphandlinger i forbindelse med deres ophold i det islamiske kalifat.

Selv om der er undtagelser, for eksempel pigen fra Kundby, der blev idømt otte års fængsel for blandt andet at have planlagt et terrorangreb mod to skoler, er det ifølge Kasper Fisker generelt sådan, at kvinder ikke indtager en offensiv plads i de ekstreme og radikaliserede miljøer.

- De står mere på baglinjen som nogle, der kan være med til at facilitere, rekruttere, udbrede budskabet og lave nogle af de administrative opgaver, siger han.

Kasper Fisker fremhæver også, at der ofte har været en social slagside i fremmedkrigernes liv, der har fået dem til at rejse. Nogle har argumenteret med baggrund i islam, andre har set det som et oprør mod deres forældre, mens nogle har været forelskede i dem, de rejste derned sammen med.

- Jeg kender ikke dem alle, men for en dels vedkommende har det ikke været, fordi de nødvendigvis ville hævne sig på vesten eller Danmark. De har nærmere forestillet sig et land - et nyt paradis - for muslimer, hvor man ikke blev marginaliseret eller udskammet, hvor alle delte den samme kærlighed til Gud.