Et hidtil uset stort overskud i dagligvarekæmpen Coop sidste år skygger for en mere spændende historie: At Coop er blevet en succesfuld it-virksomhed.

For første gang nogensinde tjener den medlemsejede virksomhed penge på at sælge varer på nettet. Vi har ikke fuld indsigt i tallene, men kort fortalt sælger Coop nu så mange havemøbler, cykler og kaffemaskiner på nettet, at det dækker tabet på at sælge madvarer på nettet - en aktivitet, der er næsten umulig at tjene penge på, fordi det er dyrt at sende køle- og frostvarer direkte hjem til kundens bopæl.

Alligevel er det en vigtig aktivitet, fordi den gør Coops tilbud til kunderne mere komplet, især for dem, der skiftes mellem at handle dagligvarer på nettet og i de fysiske butikker. Samtidig er Coop nødt til at være synlig på nettet, hvis rivaler som Nemlig.com og Føtex/Bilka ikke skal løbe med det hele.

Mens konkurrencen på nettet er intens med masser af aktører, står Coop mere alene med en anden klokkeklar succes. App’en, der skaber masser af loyalitet mellem kunder og butikker, er nu hentet over to millioner gange og har over 550.000 brugere hver uge.

App’en er en genvej til en masse nye funktioner, der understøtter denne loyalitet. Coop kan sende målrettede særtilbud til sine medlemmer, og den seneste nyhed, Coop Primekonto, kan kun fungere gennem app’en. Den betyder, at 40.000 medlemmer nu indbetaler trecifrede millionbeløb på forhånd til forbrug i Coops butikker, og tallene viser, at deres forbrug ligger væsentligt højere, end før de bandt sig til at lægge broderparten af deres indkøb i Coop-familiens butikker.

Endelig er det igennem app’en, at man selv kan scanne sine varer i butikken og slippe for køen ved kassen. Det fik sit gennembrud under coronanedlukningen sidste forår, hvor alting handlede om at holde afstand. I nogle butikker scanner hver femte kunde nu selv sine varer.

Der kan andre dagligvarekæder ikke være med, og derfor udskilte Coop i efteråret sin udviklingsafdeling, der står bag app’en, i et helt nyt it-selskab med 120 ansatte. Selskabet skal sælge teknologien bag Coop app’en til butikskæder i andre lande.

Nede i kælderen er Coop i gang med en udskiftning af hele sin it-motor, der sørger for alt fra økonomi til lagerstyring. Det har været hele brugsbevægelsens akilleshæl, at de seneste mange års digitalisering før eller siden skulle fungere med 50 år gamle edb-systemer fra computerens barndom.

Det er milliardinvesteringer, der er tale om, og Coop er langt bagefter konkurrenten Salling Group, der begyndte udskiftningen af et lignende gammeldags system for over 13 år siden.

Det kan ikke undre, at it fylder alverden for Coop-ledelsen, der stort set er udskiftet inden for det seneste år. Det kan godt ske, at Coop ligner en kæde af supermarkeder, brugser og discountbutikker. Men i virkeligheden har Coop i dag udviklet sig til en it-virksomhed.

Atomkraft: Det er 35 år siden, at reaktor nummer fire på atomkraftværket Tjernobyl i Ukraine sprang i luften.

I dag er en zone på 30 kilometer omkring værket ubeboelig på grund af stråling, og den ødelagte reaktorbygning er omgivet af en kæmpemæssig stålkonstruktion, der de næste 100 år skal begrænse det ellers ustyrlige radioaktive udslip fra verdenshistoriens største atomulykke.

I anledning af 35-året for ulykken stiller Avisen Danmark skarpt på atomkraften:

Hvad er der sket efter nedsmeltningen på Tjernobyl? Hvad er holdningen til atomkraft blandt danskerne egentlig i dag? Og hvad siger politikerne? Kan vi bruge den CO2-fri energikilde til at hjælpe os ud af klimakrisen?

Få syn for sagen herunder.

Lægemangel: Problemerne med at skaffe praktiserende læger uden for landets største byer har været et årelangt problem, men en kortdækning foretaget af Avisen Danmark viser, at danskerne i Syd- og Sønderjylland og på Fyn er langt bedre stillet, end de jyder der bor i Region Midtjylland og Nordjylland.

Imens der lige nu kun er seks områder i Region Syddanmark, som er lægedækningstruet, så ser det helt anderledes ud længere nordpå. I Region Midtjylland er der hele 33 områder, imens man i Nordjylland har 24 områder, som er betegnet som lægedækningstruet.

I Region Midtjylland er det tydeligt, at problemerne er i yderområderne. Det er på Norddjurs og op langs vestkysten, at der er langt mellem lægerne.

- Som lægestuderende er man igennem et langt uddannelsesforløb, som oftest gør, at man har slået sig ned med sin familie, når man er færdiguddannet. Dette er så samtidig tæt på uddannelserne i de store byer, og så er det svært at få en nyuddannet læge med familie til at hive rødderne op og rykke ud i de mere tyndt befolkede områder, siger Annette Roed (A), formand for Udvalget for nære sundhedstilbud i Region Midtjylland.

Den melding får opbakning fra Region Syddanmark, hvor man har ellers har anderledes let ved at få afsat ydernumrene i udkanten.

- Lægerne har en tendens til at gifte sig med læger og klumpe sig sammen i de store byer. Det er den samme grundudfordring, som virksomheder som eksempelvis Grundfos har, når de gerne vil lokke højtuddannet og specialiseret arbejdskraft til, siger Bo Libergren, formand for Region Syddanmarks udvalg for det nære sundhedsvæsen.

Antallet af praktiserende læger falder, og tendensen ser ud til at fortsætte i de kommende år. I 2023 vil antallet af danskere uden en fast læge vokse til omkring 300.000. Det viser en opgørelse fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO) lavet i 2020. Derfor foreslog regeringen sidste år at indføre tjenestepligt for nyuddannede læger. Ideen var, at lægerne efter endt uddannelse skulle tvinges til at tage en periode i de områder, hvor der mangler læger.

- Der er behov for tjenestepligt, fordi problemet er massivt. Jeg ved godt, at der er modstand fra nogle sider, men det er et spørgsmål om at afhjælpe et samfundsproblem, sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til Ritzau om forslaget.

Men forslaget blev droppet igen på Christiansborg, og det vakte begejstring hele vejen rundt i de danske lægeorganisationer.

- Der er et presserende behov for at løse manglen på praktiserende læger, men en tjenestepligt for helt nyuddannede læger ville naturligvis ikke give patienterne en vedvarende løsning af høj kvalitet i form af deres egen praktiserende læge, lød det fra Lægeforeningens formand, Camilla Noelle Rathcke, der fik opbakning fra formanden for Yngre Læger, Helga Schultz.

- Det giver ganske enkelt ingen mening at sende skiftende nyuddannede læger til de områder, hvor lægemanglen er størst. Udfordringen med mangel på praktiserende læger er reel, men at tvinge yngre, nyuddannede læger til et bestemt område er både uambitiøst og uklogt. Det giver ikke den kvalitet og kontinuitet i behandlingen, der er brug for, lød det fra Yngre Læger.

Kigger man på tallene, kan man se, at Region Syddanmark er duksen, når det kommer til det jysk-fynske. Lige nu er der kun seks områder, som er betegnet som lægedækningstruet i det syd- og sønderjyske. På Fyn er der pt ingen områder, hvor alarmlamperne blinker. Langt færre end i både Region Midtjylland og Region Nordjylland.

Bo Libergren er formand for Region Syddanmarks udvalg for det nære sundhedsvæsen, og selvom han gerne vil rose regionens mange indsatser for at tiltrække lægerne, er han ikke i tvivl om, at hovedårsagen er Syddansk Universitet.

- Vi har et universitet, som uddanner læger og har gjort det længe. Det er fuldstændig centralt og den vigtigste forudsætning for os. Vores region er geografisk skruet sammen, så næsten alle yderpunkter også ligger inden for en overskuelig afstand fra Syddansk Universitet, siger Bo Libergren.

Den tendens mærker man også i Region Nordjylland. Her er der lige nu 24 områder, som er lægedækningstruet, men antallet er rent faktisk faldet siden sommeren 2020, og den ansvarlige politiker på området, Lis Mancini ser ganske positivt på det ellers noget blodrøde kort.

- Inden for det seneste år har vi ikke haft et eneste sted, hvor en lægepraksis er ophørt, uden at ydernumret er blevet overtaget af en anden læge. Vi har ikke selv som region skullet oprette en klinik, så der er god grøde i det for os i øjeblikket.

- Den største årsag er, at vi har fået lægeuddannelsen herop, og vi gør rigtig meget for at introducere dem til den almene lægepraksis. Det kan allerede mærkes, og når vi har fået fyldt vores lægepraksisser op omkring Aalborg, så begynder de at flytte ud. Bare i Thisted-området frygter lægerne, at der ikke er plads til dem alle, siger Lis Mancini.

Imens man hos regionerne altså glæder sig over have en lægeuddannelse i nærområdet, så er lægernes organisation (PLO) mere kritisk i forhold til fordelingen på uddannelserne. Ifølge PLO skal lægemanglen tilskrives, at der i en lang årrække er blevet uddannet for få læger i almen medicin. Det er dét speciale, som gør, at man kan blive alment praktiserende læge.

- Det er jo en politisk prioritering, at der først og fremmest er blevet uddannet alt for få samtidig med, at der er en stor pukkel med læger, som er i pensionsalderen. I det sidste halvandet årti har man ansat mere end 5000 læger på sygehusene, imens man har skåret antallet af pladser på almen medicin. Det er en fin udvikling på nogle punkter, fordi vi har fået nogle meget kompetente og specialiserede sygehuse, der kan rigtigt mange ting. Men sygehusene er også rykket længere væk fra borgerne, og der har man så glemt, at der skal være praktiserende læger i lokalområderne, siger Jørgen Skadborg, formand for PLO.

Er det ikke også en faktor, at lægerne ikke gider at bo i yderområderne?

- Er man uddannet i en stor by og har fået familie dér, så er man naturligvis mindre tilbøjelig til at flytte ud. Så løsningen er, at der skal uddannes lidt for mange praktiserende læger. 10-20 procent mere end hvad vi har brug for. For så giver det sig selv, så skal de nok flytte ud, de unge læger, siger Jørgen Skadborg.

PLO og Danske Regioner er lige nu i gang med at forhandle en ny overenskomst, hvor også manglen på læger i yderområderne er på dagsordenen.

De seneste 30 år har dansk film overpræsteret. Det mener Claus Ladegaard, der er administrerende direktør for Det Danske Filminstitut (DFI).

- Især siden dogmefilmene har vi reddet på en bølge, siger han.

De to første dogmefilm var klar i 1998 og var "Idioterne" af Lars von Trier og "Festen" af Thomas Vinterberg. Begge blev udtaget til hovedkonkurrencen ved filmfestivalen i Cannes og skabte både national og international røre. For selv om dognefilmene indeholdt 10 stramme regler, der havde karakter af forbud, var resultatet nyt og frisættende.

- Der er andre nationer, som i perioder overpræsterer, men det unikke ved dansk film er, at vi bliver ved med at gøre det, siger Claus Ladegaard.

Det er 10 år siden, at en dansk spillefilm sidst vandt en Oscar. Det skete med Susanne Biers "Hævnen" i 2011. Men i den mellemliggende periode har der været flere nomineringer, hvilket i sig selv er en stor bedrift og med til at fastholde Danmarks position som en filmnation med internationalt format, siger han.

Med fire nomineringer i år og med en Oscar til Thomas Vinterbergs "Druk" og til Mikkel E.G. Nielsen for klipning af filmen "Sound of Metal", er positionen ikke blot usvækket - den er forstærket. Og det kan dansk film i den grad bruge til noget, siger Claus Ladegaard.

Her er fem af gevinsterne: