Landbrug: Landbruget tildeler sig selv alt for mange offentlige millioner og glemmer at tage hensyn til de langsigtede opgaver som klima og miljø. Sådan lyder kritikken fra fire andre parter.

Hvert år uddeler de 14 landbrugsfonde over 500 millioner offentlige kroner i støtte til projekter, som fondenes bestyrelser vælger. Landbrugets organisationer sidder tungt på magten i flere af bestyrelserne, og det er de selvsamme organisationer, der er de største modtagere af fondenes midler.

Men den magtbalance vil Rådet for Grøn Omstilling, Forbrugerrådet Tænk, Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforening nu gøre op med. De vil blandt andet fjerne landbrugets flertal, sikre uafhængige bestyrelsesformænd og sikre uafhængige fondssekretariater. På den måde kan landbruget ikke længere tildele skattepengene til sig selv, medmindre repræsentanterne for offentligheden siger god for det.

- I dag er det landbruget selv, der sidder på magten i de bestyrelser, der uddeler pengene. Derfor har de incitament til at vælge de projekter, der gavner deres interesser, fremfor projekter, der har blik for større samfundsudfordringer. Nogle projekter ryger, fordi de ikke flugter helt med landbrugets kortsigtede, økonomiske interesser. Projekter, der eksempelvis har et mere langvarigt sigte mod mindre aftryk på klima og miljø, bliver ikke prioriteret højt nok, siger direktør i Rådet for Grøn Omstilling Claus Ekman.

Det nuværende regeringsparti, Socialdemokratiet, har tidligere ytret noget lignende. Tilbage i 2014 udtalte den daværende fødevareminister, Dan Jørgensen (S):

- I den verden, vi lever i i dag, skal miljø, klima og dyrevelfærd tænkes ind i udviklingen af landbruget. Men når landbruget sidder med den afgørende stemme i landbrugsfondene, så er der risiko for, at man holder fast i en gammeldags tilgang til tingene.

Men kort efter, blev der udskrevet valg, og forslaget er ikke taget op siden da.

To år senere i - i 2016 - udtalte Rigsrevisionen kraftig kritik af landbrugets fonde. Rigsrevisionen slog fast, at fondene ikke havde forvaltet i overensstemmelse med forvaltningsretlige regler og principper. Det skyldtes blandt andet, at det ikke var tilstrækkeligt gennemsigtigt, på hvilket grundlag landbrugets fonde uddelte tilskud, og at flere fonde ikke behandlede ansøgerne ens, og at de favoriserede faste tilskudsmodtagere med samme beløb hvert år - i strid med lighedsprincippet.

Baggrunden, for at Rigsrevisionen i et halvt år havde kulegravet fire landbrugsfonde, var, at Rigsrevisionen havde konstateret uregelmæssigheder hos nogle tilskudsmodtagere. Det gjaldt især sagen om fejlbehæftede tilskud til Videncenter for Svineproduktion, som havde fået tilskud fra både EU og landbrugsfondene. Sagen udløste krav om tilbagebetaling af 27 millioner kroner. Derudover havde nogle af fondenes bestyrelsesmedlemmer flere gange kritiseret fondenes forvaltning.

På trods af den voldsomme kritik i 2016 er fondene stadig organiseret på en måde, hvor landbruget og de store landbrugsorganisationer sidder tungt på magten. Ifølge de fire andre organisationer øger fondenes tætte forbindelser til landbrugets store interesseorganisationer ”risikoen for falske lodder i forvaltningen af midlerne”.

Forbrugerrådet Tænk har selv plads i flere af bestyrelserne, men alligevel mener forbrugerorganisationen ikke, at fondene er demokratiske nok.

- Netop fordi det er offentlige midler og vores alle sammens penge, bør politikerne sikre, at der er ligelig repræsentation mellem erhvervet og almene samfundsinteresser. Derfor foreslår vi, at der kommer flere offentlige repræsentanter, og altså fremover også repræsentanter fra Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse, siger Mads Reinholdt, direktør i Forbrugerrådet Tænk.

Organisationerne kritiserer også fondene for at have for lidt fokus på blandt andet plantebaserede fødevarer og bæredygtighed.

- Vi tror, der kan investeres flere penge i dele af fødevareerhvervet, der ikke investeres meget i nu, som for eksempel plantebaserede fødevarer. Det vil være godt både for forbrugerne, naturen og den grønne omstilling, siger Mads Reinholdt.

Landbrug og Fødevarer, L&F, er dog stærkt uenig i behovet for omorganisering af landbrugsfondene.

- Jeg synes, deres forslag er lidt mærkeligt. Vi har en lang historie for, at midlerne fra produktionsafgiftsfondene er gået til udvikling af fødevareproduktionen. Hvis vi måler på det, er vi nogle af de mest bæredygtige producenter i verden. Det har fondene medvirket til, siger Steen Nørgaard Madsen, medlem af formandskabet i L&F og formand for Mejeriforeningen.

Men hvordan er det retfærdigt, at landbruget har flertal i fonde, hvor man kan sidde og uddele penge fra en pulje på en halv milliard offentlige kroner til sig selv?

- Der er forskel på, hvor pengene kommer fra. Nogle kommer via finansloven, andre fra afgifter, som opkræves fra landmandens indtjening. Jeg oplever, at vi uddeler mange penge til universiteter, og ja, Seges (fagligt videns- og innovationshus under L&F, red.) får også midler, fordi de ansøger, men alle med projekter kan søge. Pengene må også være brugt fornuftigt, for ellers havde dansk landbrug ikke været noget nær allerbedst.

Du siger, pengene bruges fornuftigt. Men Rigsrevisionen kom med kraftig kritik i 2016, og der har været flere skandalesager, blandt andre VSP-sagen, hvor der skulle betales store summer tilbage til EU, og CBS-sagen, hvor Bæredygtigt Landbrug fik udfærdiget en omstridt analyse, hvor der manglede armslængde. Hvad siger det om fondenes evne til at bruge midlerne på fornuftig vis?

- Når der sker fejl, skal der naturligvis rettes op på det. Det er, så vidt jeg ved, også sket. Det ændrer ikke på, at fondene har været med til sørge for, at vi er blandt de mest bæredygtige og CO2-effektive. Det synes jeg også, man skal hæfte sig ved.

Steen Nørgaard Madsen afviser også de fire andre organisationers bekymring for ”falske lodder”.

- Jeg oplever ikke falske lodder i noget som helst. Jeg oplever en bred vifte af kompetencer, og at vi orienterer os rigtig bredt og fornuftigt. Det ville være dumt andet. Når pengene er trukket fra min indtjening, kan jeg lige så godt forsøge at bidrage til, at vi får det bedst mulige ud af dem.

Trods landbrugets afvisning af problemer med sammenblanding af kasketter, når midlerne fra fondene uddeles, håber de fire andre organisationer, at Folketingets partier nu vil gøre op med den skæve magtfordeling i fondene.

- Nu er det ved at være tid til at gøre noget. Vi opfordrer politikerne meget kraftigt til at tage vores forslag med. Det er en helt oplagt lavthængende frugt, når vi skal reducere vores klimaaftryk, siger Mads Reinholdt fra Forbrugerrådet Tænk.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) siger til Avisen Danmark, at han vil lytte til organisationernes kritik og overveje deres forslag.

- Når der bliver rejst en kritik, tager vi det alvorligt og kigger på det. Det er oplagt at få vendt, hvad vi gør med fondene fremadrettet. Jeg har brug for at sætte mig mere ind i det. Jeg har et ønske om, at fondene fungerer fornuftigt afbalanceret og demokratisk, og at der også er en grøn balance. Jeg tager det gerne op med de andre partier for at se, om vi kan finde en løsning, siger ministeren.

Ældre: I Danmark bliver der flere og flere ældre. Det er der to årsager til.

Efter anden verdenskrig var der babyboom i Danmark, og der blev sat flere børn i verden end i årene forinden. De, der blev født i 1946 og årene frem, er nu ved at nærme sig 80-års-alderen.

Desuden er vi blevet bedre til at holde os selv og hinanden i live ved hjælp af alverdens behandlinger for forfærdelige sygdomme. Faktisk er middellevetiden forhøjet med to-tre måneder hvert år siden 1996, fortæller Jes Søgaard, der er professor og sundhedsøkonom ved Syddansk Universitet.

- Der er allerede mange, der er over 80 år gamle, nu. Men der kommer en enorm stigning af 80 plus-årige - den største stigning, vi nogensinde har set, siger sundhedsøkonomen til Avisen Danmark.

De fleste af os er formentlig glade for udsigten til at kunne blive længere tid på Jorden end vores forfædre, men udviklingen fører også udfordringer med sig.

I løbet af 2020'erne bliver der nemlig så mange flere personer på 80 år eller ældre, at det kommer til at koste vores sundhedsvæsen i dyre domme. Skal man tro prognoserne for, hvor mange flere ældre, der kommer til at være - hvilket i gennemsnit vil være 17.000 personer flere over 80 år årligt de næste 10 år - samt udgifterne, som de ældste danskere gennemsnitligt koster sundhedsvæsenet - hvilket er 35.000 kroner årligt - giver det en øget udgift på i omegnen af en milliard kroner næste år, lyder det fra Danske Regioners formand, Stephanie Lose (V).

Den forandrende demografi er en væsentlig del af årsagen til, at Danske Regioner nu vil kræve 2,1 milliarder kroner mere fra statskassen til at få hverdagen i sundhedsvæsenet til at hænge sammen næste år.

- Det beløb er et udtryk for, at sundhedsvæsenet hvert eneste år oplever en stigende efterspørgsel. En stor del af årsagen skal findes i demografien. Når den demografiske sammensætning af befolkningen ændrer sig, vil der uundgåeligt være et større pres på sundhedsvæsenet, fordi man bruger det mere, jo ældre man bliver, siger Stephanie Lose.

Dertil kommer nye typer af behandlinger, ny medicin, generel udvikling på sundhedsområdet og stigende forventninger til, hvad sundhedsvæsenet skal levere - både fra politikere og borgere. Alt sammen noget, der koster penge.

Det er dog ikke kun i regionerne, at der kommer et behov for en større økonomi at rutte med. Også kommunerne kommer til at opleve et større pres med flere ældre, der kræver pleje enten i eget hjem eller på plejehjem. Det kræver flere ressourcer - særligt i form af flere hænder til at gøre arbejdet.

- Det er helt fint, at Danske Regioner kæmper for at få flere penge til deres del af butikken. Men jeg håber, at finansministeren vil gemme nogle penge til hjemmehjælp, for det er der, i kommunerne, at problemet bliver størst. Der skal prioriteres flere penge til området i det hele taget - medmindre man politisk vil acceptere et servicesvigt, som særligt kommer til at gå ud over dem, der ikke selv har så god økonomi, og som derfor ikke kan købe sig til ekstra pleje, siger Jes Søgaard.

Formanden for Danske Regioner fortæller, at det vil kunne mærkes, hvis der ikke tilføres flere midler til sundhedsvæsenet i regionerne.

- Man vil nok kunne mærke, at hvis man ikke tilfører flere ressourcer, vil det blive travlt og svært at levere så god en behandling, som vi gerne vil. Derudover vil man i mindre grad kunne have evne til at forbedre sundhedsvæsenet, siger Stephanie Lose.

- Jeg håber selvfølgelig ikke, at vi kommer i en situation, hvor vi skal ud at spare. Jeg håber, der vil være en tilførsel, som kan dække både den demografiske udvikling og de medicinudgifter, som de seneste år er steget med 400-500 millioner kroner årligt.

Uanset hvad kommer staten ikke til at kunne undgå at tilføre ressourcer, siger hun - hverken til regionerne eller til kommunerne.

Kommuner: Om det handler om folkeskoler, ældrepleje eller grøn omstilling, så skal idéer og politik kunne gro ud af byrådene, snarere end Statsministeriet. Det er tanken bag det forslag til Folketinget, som Venstre præsenterer mandag. Venstre vil udvide frikommuneforsøget, så alle landets 98 kommuner kan “sættes mest muligt fri af statslig regulering”.

- Vi ønsker i Venstre på forsøgsbasis, at sætte alle vores 98 kommuner fri på ét eller flere velfærdsområder efter deres eget ønske, siger Anni Matthiesen, Venstres kommunal- og indenrigsordfører.

Idéen kommer med skulderklap i ryggen fra partiets borgmestre - eller borgmesterkandidater - i København, Aarhus, Odense, Randers og Esbjerg. I en mail til Avisen Danmark kalder Venstres sekretariat det for et “velfærdsopgør med Mette Frederiksen”.

Samme linje lægger Anni Matthiesen:

- Vi skal turde tage større skridt og - ikke blot som regeringen har valgt - give frihedsforsøg i syv kommuner og kun på tre områder - dikteret af Mette Frederiksen.

I efteråret vedtog den socialdemokratiske regering, at syv udvalgte kommuner fik “fri leg” inden for tre forudbestemte velfærdsområder: folkeskole, dagtilbud og ældre.

Udover det har Danmark igennem årtier kørt forskellige former for frikommuneforsøg. Blandt andet i Esbjerg, der fra 2016 til 2021 afprøvede nye velfærdsteknologiske løsninger i ældreplejen, mindre indberetning for plejehjemspersonale og flere tilkøbsydelser til borgerne.

Nu er Esbjerg så en af Mette Frederiksens syv udvalgte såkaldte velfærdskommuner. Og friheden fungerer, siger byens Venstre-borgmester, Jesper Frost Rasmussen.

- Vi er så heldige, at folkeskoleområdet er frisat, og det har givet masser af energi til medarbejderne at kunne slippe for statslig styring og bureaukrati.

Derfor bakker han op om sit eget partis forslag.

- Det vil være helt oplagt at udbrede de muligheder til alle kommuner på alle områder, så vi ude lokalt kan sikre de bedste løsninger.

Avisen Danmark har diskuteret forslaget med Roger Buch, kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, og professor Ulf Hjelmar, som har evalueret de seneste frikommuneforsøg for Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for velfærd. Begge er skeptiske.

- Frikommuneforsøg er en rigtig god idé, og det er derfor, vi har gjort det i årtier. Der er ikke nogen, som er imod. Men faren ved Venstres forslag er, at man får sat gang i så mange ting på en gang, at man forsømmer at følge op på det, siger Roger Buch.

Hele humlen ved frikommuneforsøgene er ikke forsøgene, forklarer han. Det er evalueringen. Derudover følger en kæmpe arbejdsbyrde med ordningen - både for kommunerne, ministerierne og Folketinget.

- Både lovgivning og retssikkerhed sættes ud af kraft, når man frisætter kommunerne. Det er ekstremt omfattende. Venstres idé er en besnærende tanke, men rent praktisk er det nærmest umuligt, siger Roger Buch.

Nogenlunde samme betænkelighed har Ulf Hjelmar fra Vive:

- Jeg tror ikke, at mange er klar over, hvor vidtgående beføjelser frikommunerne har. Og selv om det så kun er syv steder liger nu, svarer det stadig til, at 10 procent af alle danskerne lever i kommuner, som er meget, meget frisatte.

Læren fra de seneste frikommuneforsøg har ifølge ham været, at man ret hurtigt implementerer de gode erfaringer i andre kommuner. Og derfor har han svært ved at forestille sig dynamikken, hvis alle kommuner sættes fri på én gang.

- Hvis hele butikken bliver åbnet på en gang, bliver det svært at holde et overblik over, at følge op på hvad der sker, og hvad der virker siger Ulf Hjelmar.

Anni Matthiesen - Venstres kommunal- og indenrigsordfører, der mandag præsenterer forslaget - lytter til eksperternes kritik.

- Det er et voldsomt forslag. Men kommunerne har råbt på mere frihed. Og hvis vi bare når halvdelen af vejen med at sætte de 98 kommuner fri, er vi jo altså også nået langt, siger hun.

- I anklager Mette Frederiksen for topstyring. Men i løbet af de seneste 20 år har Venstre haft mere regeringsmagt end Socialdemokratiet, så har I ikke haft masser af mulighed for at føre den slags tanker ud i livet?

- Jo. Og det her er også længere, end Venstre nogensinde tidligere er gået. Nogle gange har man en tendens til at køre tingene på måde, som man altid har gjort. Men nu prøver vi at vove os ud i det her. Og jeg har en grundlæggende tro på, at når vi giver øget frihed, blomstrer kreativiteten og ansvaret i landets kommuner.

Socialdemokratiets kommunalordfører, Birgitte Vind, fortæller til Avisen Danmark, at S ikke har tænkt sig at stemme for forslaget.

- Det her er ikke den rigtige vej at gå. Frikommuneforsøgene har givet gode resultater, men de har ikke skabt grundlæggende forandring. Og i forbindelse med den seneste udbudsrunde var der kun tre ud af 98 kommuner, der meldte sig på banen.

- Men alle - både regeringen og Kommunernes Landsforening - er optagede af at rykke beslutningen om god velfærd tættere på borgerne. Mange steder er kommunerne i fuld gang. Og vi mener, det er ansvarligt at starte med de syv kommuner i første omgang.

Digitalt: Minutter bliver ofte til timer, når vi tjekker ind på smartphonen. Notifikationer, anmodninger og dansende pandaer fastholder vores opmærksomhed med bravur.

- Mange af de følelser, som vi oplever i den digitaliserede verden, skyldes små bip, klik og swipes. Så vi ender med at swipe os igennem timer og sociale relationer, siger Imran Rashid.

Han er læge og har i mange år beskæftiget sig med, hvordan skærme og digitalisering påvirker vores krop, hjerne og følelsesliv. Og i denne uge udgiver han sin tredje bog om emnet.

En bog, hvori han blandt andet advarer imod, at den øgede digitalisering - som har taget himmelfart under coronakrisen - kan ende med, at vi mister følingen med selve livet. Hvis altså vi ikke selv tager styringen tilbage.

- Den kraftigste stimulans, vi mennesker har, er hinanden. Hvis vi ikke oplever nære og dybe relationer og føler os set, så går det ud over vores livskvalitet og følelsesliv. Den digitale verden tilbyder noget, der minder om relationer, men det er ikke de ægte oplevelser, forklarer han.

Imran Rashid understreger, at der kan være masser af gode grunde og gode oplevelser ved at være på nettet og på sociale medier. Men det skal bare ikke tage overhånd.

Problemerne begynder altså at dukke op, når vi bruger langt mere af vores fritid på skærmen, end vi faktisk ønsker.

- Vi søger underholdning og adspredelse, men ender med at sidde og swipe endeløst. Det er et kontroltab, og vi er ikke længere herre i eget hus. For vi har ikke styringen med, hvad vi bruger tiden på.

Grunden til, at vi så ikke bare slukker, er, at de sociale medier og andre digitale tidsrøvere er designet til at fastholde os og give os en følelse af tilfredsstillelse.

- Vi er mennesker, og vi reagerer impulsivt. Hvis noget føles umiddelbart godt og er lettilgængeligt, så gør vi det. Og så bliver smartphonen en slags sutteklud, vi har svært ved at slippe. Det bliver en indgroet vane at være online, siger han.

Morten Fenger er psykolog og har i mange år forsket i digital sundhed. Han er enig med Imran Rashid i, at det kan påvirke vores følelsesliv og sociale adfærd, hvis vi bruger al for megen tid foran skærmen.

- I takt med at vi bruger mere tid på sociale medier, så svækkes følelsen af reel nærvær med og tilknytning til vores familie og venner, siger han.

Han peger desuden på, at hjernens belønningssystem kan snydes til at frigive belønningshormonet dopamin, når vi opholder os på nettet. Det kan blive problematisk, når vi for eksempel tjekker ind på telefonens underholdende sociale medier i hvert eneste ledige øjeblik,.

- Vores nervesystem er indrettet til et liv, hvor vi er aktive, og dernæst slapper af. Men når hjernen hele tiden er "på", bliver den overtændt, kan ikke længere slukke for sig selv og gå i den nødvendige hviletilstand. Dette nervesystem er i mistrivsel og vil være i risiko for at udvikle psykiske lidelser som stress og angst, siger han.

Morten Fenger mener, at vi på den måde potentielt skubber store psykologiske problemer foran os, hvis vi fortsætter med at flytte en større og større del af vores og vores børns sociale liv over på skærmen.

- Når jeg kører i offentlig transport, ser jeg, at langt størstedelen af alle mennesker sidder og ser ned i deres telefon. Og jeg tænker: Lad dog være, og udnyt at du har et øjeblik til at hvile din hjerne.

Så løsningen på alle problemerne ligger lige for: Sluk for skærmen, kig op.

Men det er ikke nødvendigvis let, for vaner er stærke, påpeger Imran Rashid. Hvis du alligevel ønsker at blive herre i eget hus, handler det først og fremmest om at blive bevidst om, hvordan du ønsker at bruge din tid, og hvad dine vaner gør ved dig. Med andre ord: Start med at standse op og mærk mere af det, der virkelig betyder noget.

Bliv klogere på din skærmtid i tech-podcasten "Adapter", som i denne uge dykker ned i, hvordan vores skærmtid påvirker os og vores sundhed. Find den på Avisendanmark.dk/podcastenadapter.