Genåbning: Hvis man er typen, der holder af et solidt måltid på favoritrestauranten, en tur på fodboldstadion eller generelt kan lide at være sammen med flere mennesker i sociale sammenhænge, er der noget at se frem til.

Genåbningen af landet fremrykkes nemlig på flere punkter, og fra onsdag i næste uge, 21. april, er det igen muligt at få disse oplevelser.

Et bredt politisk flertal har indgået en aftale, der byder på en større genåbning end ventet. Alle Folketingets partier er med i aftalen på nær Nye Borgerlige.

- Vi står i en gunstig position i Danmark. Vi laver en større genåbning end planlagt, fordi der er rum til det. Smitten er under kontrol med lave indlæggelsestal, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Lars Østergaard, der er ledende overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital, er enig i, at coronasituationen i Danmark giver plads til mere genåbning.

- Hvis man ser på, hvor stor kapacitetsmuligheden er i sundhedsvæsnet, vaccination og faldet i hvor mange der mister livet i Danmark med coronavirus, er der i hvert fald god plads til flere aktiviteter.

- Så derfor giver det ganske god mening at åbne mere for de samfundsfunktioner, som vi alle sammen er afhængige af og glæder os til, siger han.

Konkret betyder aftalen, at det 21. april bliver muligt at gå på restaurant indendørs i stedet for  6. maj som hidtil planlagt. Det samme er tilfældet for værtshuse og barer. Det kræver dog bordbestilling og coronapas.

Samtidig hæves forsamlingsloftet fra fem til 10 personer indendørs og fra 10 til 50 personer udendørs. Coronapas bliver alligevel ikke et krav for udeservering.

Flere af lempelserne har været på Venstres ønskeseddel. Formand Jakob Ellemann-Jensen peger på, at der er langt færre indlagte end de 870, der i februar blev nævnt af Statens Serum Institut som et muligt scenarie i midten af april.

- Det betyder også, at vi må tage bestik af det og åbne mere. Det har vi gjort, siger han.

I erhvervslivet får aftalen både ris og ros.

Dansk Erhvervs administrerende direktør, Brian Mikkelsen, kalder det "yderst glædeligt", at genåbningen bliver fremrykket.

Men det er fortsat uvist, om arrangementer med tusindvis af deltagere som eksempelvis sommerens musikfestivaler bliver tvunget til at aflyse, ligesom det skete sidste år.

- Det understreger vigtigheden i, at det ikke må gå for stærkt med at udfase kompensationspakkerne. Så længe driften er påvirket af restriktioner, så skal der være kompensation, siger Brian Mikkelsen.

Også på skoler og ungdomsuddannelser åbnes der mere, så flere afgangselever kan slippe væk fra hjemmeskærmen - undtagen i hovedstaden hvor der er mere smitte.

Næste uge vil partierne desuden revurdere den model, der er lavet for automatiske nedlukninger af blandt andet skoler i kommuner eller sogne med smittetal over en vis grænse.

I Enhedslisten er politisk ordfører Mai Villadsen en smule forbeholden. Partiet mener, at genåbningen går "til kanten".

- Heldigvis har vi det redskab, at vi mødes igen om to uger, så vi kan følge med i, hvordan smitten udvikler sig, siger hun.

Hverken udenrigsminister Jeppe Kofod (S) eller forsvarsminister Trine Bramsen (S) kendte til Islamisk Stats (IS) angivelige planer om at bortføre børn fra fangelejre i Syrien, hvor der opholder sig danske børn, inden det blev beskrevet af Ekstra Bladet i sidste måned.

Det oplyser begge fredag ved et samråd i Folketingets Udenrigsudvalg, som Enhedslisten har indkaldt til.

- Jeg har hverken set, modtaget eller på anden måde været bekendt med, inden Ekstra Bladets artikel, at Islamisk Stat, som påstået i artiklen, skulle have udset sig 350 udenlandske børn i lejrene til udsmugling, optræning i terror, eller at IS skulle have udsmuglet 30 børn fra lejrene i Syrien med henblik på at optræne dem til terror i deres hjemlande.

- Jeg kan også sige klart, at jeg har ikke modtaget oplysninger om, at IS har udsmuglet eller har forsøgt at udsmugle danske børn fra lejrene, siger Jeppe Kofod.

Samme vurdering kommer fra Trine Bramsen.

- Jeg vil lige som udenrigsministeren slå fast, at jeg hverken har set, modtaget eller på anden måde været bekendt med de oplysninger om børnene i Syrien, før de kunne læses i Ekstra Bladet 13. marts 2021, siger hun.

Retsordfører Rosa Lund (EL) har udtalt ved flere lejligheder, at hendes partis tillid til udenrigsministeren kan ligge på et meget lille sted.

Også De Radikale har været meget kritiske over for Jeppe Kofods ageren i sagen.

Før ministrenes svar har Rosa Lund angivet kernen til indkaldelsen til samrådet.

- Kendte eller kendte ministrene ikke til de her oplysninger? Det er meget afgørende for hele håndteringen af denne sag, om både udenrigsministeren og forsvarsministeren kendte de her oplysninger og ikke lagde dem frem for Folketinget.

- Hvis det er tilfældet, vil jeg gerne vide, hvorfor ministrene ikke syntes, det var en relevant oplysning at have for Folketinget.

- Hvis ministrene ikke har vidst det, så står vi med et helt nyt problem.

- Nemlig hvem i ministerierne synes ikke, det er relevante oplysninger at give hverken til ministrene eller Folketinget. Det er sagens kerne, det er det, vi gerne vil have svar på.

Ekstra Bladet afslørede midt i marts, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i september sidste år havde advaret regeringen om, at IS havde udsmuglet 30 børn fra lejrene i Syrien med henblik på at rekruttere dem til at begå terrorhandlinger i deres hjemlande.

Jeppe Kofods og Trine Bramsens oplysning om, at de intet kendte til IS-planerne, vækker undren hos flere af deltagerne i samrådet fredag.

For hvorfor fik ministrene ikke de pågældende oplysninger, når oplysningerne var forbi fire ministerier?

De Radikales retsordfører, Kristian Hegaard, siger:

- Hvor strandede den information så henne? Og så vil jeg spørge ministrene om, hvorvidt det burde være en information, ministrene havde haft?

- Og hvad gjorde ministrene, straks de blev gjort bekendt med informationerne i Ekstra Bladet?, spørger han.

Jeppe Kofod svarer således:

- Når det gælder fortrolighed og efterretninger, kan vi ikke drøfte det i et åbent samråd, så hører det andre fora til.

Kristian Hegaard prøver lykken og stiller de samme spørgsmål én gang til.

Trine Bramsen minder ham om, at de sidder ved et åbent samråd, og det er ikke tilladt at dele fortrolige oplysninger.

- Det er sådan set ikke mig, der bestemmer det.

- Det står i vores lovgivning, og der er en temmelig hård strafferamme, hvis man forbryder sig imod de principper, siger hun.

/ritzau/

Sexchikane: Det regnede den dag, da Maia Ebsen var blevet sendt ned for at tage imod stilladsliften på en byggeplads, som hun havde været på nogle få dage.

Hun havde prøvet det før, men denne gang opførte liften sig underligt. Den reagerede ikke korrekt, når hun trykkede på den knap, som normalt sender liften ned mod gadeplan.

Derfor forsøgte Maia Ebsen at slippe knappen og starte forfra.

- Hold knappen inde!, råbte en mandlig kollega oppe fra stilladset.

Maia Ebsen trykkede atter på knappen, men heller ikke denne gang bevægede liften sig nedad.

- For helvede - hold den nu inde, råbte han og blev stille et par sekunder før han fortsatte.

- Ellers skal jeg tage dig med ned i kælderen og vise dig, hvordan man holder den inde.

Bemærkningen kom bag på Maia Ebsen, der kun havde været på byggepladsen få dage og derfor ikke kendte manden særlig godt.

Og det kom også som en overraskelse for hende, at ingen af de fem andre mandlige håndværkere, der stod i nærheden, reagerede på den hårde og diskriminerende bemærkning.

Men episoden var på en måde også værdifuld for Maia Ebsen. For i virkeligheden er hun ikke håndværker, med derimod forsker på Københavns Universitets Institut for Antropologi.

Og hun var på byggepladsen for blandt andet bedre at forstå, hvordan livet er for Danmarks kvindelige håndværkere.

Kønsdebatten kører derudad. Men mens MeToo-sagerne hober sig op på blandt andet visse politiske og journalistiske arbejdspladser, hører man mindre fra håndværkerbranchen.

Det kan naturligvis skyldes, at der ikke er så mange kvinder at diskriminere her. Mindre end hver tiende danske håndværker er nemlig kvinde. Og mens antallet af kvinder i nogle fag, som for eksempel malerfaget, stiger støt, går det langsomt i andre fag som for eksempel tømrer- og murerfagene.

Men ifølge tal fra interesseorganisationen Dansk Byggeri kommer vi til at mangler 17.000 faglærte håndværkere om blot 10 år. Hvis vi skal undgå det, og samtidig få en mere mangfoldig branche, er vi nødt til at få flere kvindelige håndværkere.

- Vi mangler sgu kvinder i byggebranchen. For det første fordi vi i forvejen har svært ved at hverve nok unge mennesker, så hvorfor kun fiske i halvdelen af søen? Derudover mener jeg også, at flere kvinder er godt for branchen, siger Christian Dahl Pedersen.

Han er murermester og medejer af virksomheden J. Ole Pedersen A/S.

Og så er han næstformand i Dansk Byggeri og med i Byggeriets Kvinderåd, som er sat i verden af netop Dansk Byggeri.

Men kvinderne føler sig ikke altid hjemme i branchen. Det var tydeligt for Maia Ebsen, som også interviewede en række kvindelige håndværkere i sin tid i byggebranchen.

- For alle de kvinder, jeg talte med, havde det været aktuelt. Alligevel var det ikke noget, de talte meget om indbyrdes. Jeg tror, at der er en tendens til at skubbe det væk.

Alligevel lå problematikken lige under overfladen, og den blev tydelig for Maia Ebsen allerede inden, hun rigtigt var gået i gang med at arbejde som tømrer.

- Da jeg trak i arbejdstøjet, kunne jeg ligesom mærke, at det ikke var bygget til min krop. Selv de små størrelser var store, og formen var uhandy for mig. Og i interview med andre kvindelige håndværkere kunne jeg forstå, at det ikke kun var mig, der oplevede det sådan.

Det skriver sig ind i forlængelse af en række problematikker, der fra tid til anden har været oppe at vende i medierne: At kvindelige håndværkere mangler omklædningsrum, tøj og udstyr, hvis de skal kunne fungere optimalt i jobbet.

Men det var ikke kun de rent praktiske ting, som for stort tøj og mangel på kvinde-omklædning, der fyldte for kvinderne, som Maia Ebsen talte med.

- Man må ikke reducere det til et rent praktisk spørgsmål. Det skal naturligvis løses, og det er der også en vilje til mange steder. Men arbejdsmiljø og omgangstone, den skal der også arbejdes på, og det er et kollektivt projekt for hele branchen, siger Maia Ebsen og fortsætter:

- Nogle steder kan der være en diskriminerende tone og en tendens til at behandle kvinder anderledes - så de ikke rigtig føler, at de hører til. Der var flere af de kvinder, jeg talte med, der for eksempel var frustrerede over at blive kaldt "mor", "prinsesse" og sådan noget. Det er muligvis ikke ment nedladende, men det er en stereotyp, der peger dem ud.

Maia Ebsen er ikke den eneste, der mener, at debatten handler om andet og mere en ret til kvindeomklædning.

Byggeriets Kvinderåd har lavet otte anbefalinger, som illustrerer, at der både skal arbejdes med kultur, struktur og praktik, hvis kvinderne for alvor skal føle sig hjemme i bygge- og anlægsbranchen.

De otte råd har Christian Dahl Pedersen været med til at formulere. Og han mener, at der er udfordringer i branchen, som skal løses, hvis flere kvinder skal føle sig velkommen.

Men han peger samtidig på, at netop kulturen i branchen også er en af dens charmer.

- Min oplevelse er ikke, at der er et målrettet hårdt sprog mod kvinder, men at der nok er en frisk tone i branchen i det hele taget. Der kunne jeg godt være fristet til at sige: Lad nu være med at være for nærtagende. Der ryger nogle gange en finke af fadet, men den friske bemærkning skal naturligvis ikke være kønsdiskriminerende eller racistisk. Det er jeg helt enig i, siger Christian Dahl Pedersen, murermester og næstformand i Dansk Byggeri.

I forlængelse af det mener Christian Dahl Pedersen, at noget af det vigtigste, hvis flere kvinder skal søge branchen, er et mere mangfoldigt og nuanceret image af livet som håndværker, særligt som murer.

- Vi hænger fast i en stereotyp forestilling om murerfaget, om at det er tungt og snavset. Men vi har masser af hjælpemidler, så det er ikke så tungt mere. Det er stadig snavset, men ikke så meget, som det var tidligere, for vi har også her fået mange hjælpemidler. Og det er desuden et bredt fag, man kan lave alt fra groft støbearbejde til fint flisearbejde.

Alt i alt håber Christian Dahl Pedersen, at flere kvinder vil komme ind i faget.

- Det her feminine syn på tingene kunne tilføre en meget stor værdi til branchen. Det kan let lyde generaliserende, for både kvinder og mænd er jo mangfoldige. Men når det er sagt, så har jeg personligt været utrolig glad for at arbejde sammen med kvinder, de har været sindssygt dygtige at arbejde med.

De erfaringer, Maia Ebsen har indsamlet gennem sin forskning, peger på, at mange kvinder faktisk sætter stor pris på håndværksarbejdet. Branchen har nemlig masser at tilbyde, også for kvinder, der gerne vil bygge noget op.

- Fælles for de kvinder, jeg talte med, var den her skabertrang. Lysten til at bygge noget op, som denne branche i den grad kan være med til at indfri. Men kvinderne søger ikke branchen særligt ofte, og de, der gør, skræmmes ofte væk. Og det er noget, branchen må tage på sig og løse, slutter hun.

Ferie: Danskerne har ventet og ventet. Hungret efter sangria, sol og sydlige himmelstrøg. Men lysten til at investere i rejser har ikke just været enorm – indtil nu. For siden at partierne på Christiansborg onsdag landede en aftale, som med stor sandsynlighed gør det muligt at rejse til sydens sol og varme fra 26. juni, er efterspørgslen eksploderet. Det fortæller Ole Stouby, administrerende direktør på prissammenligningssiden, Travelmarket.dk.

- Siden udmeldingen i onsdags har vi allerede set en stor vækst i antallet af søgninger. Vi har mere end 50 procent flere søgninger, end før planen blev præsenteret, og vi kan se også se rigtig mange bookinger hos rejseselskaberne.

Samme melding er der hos det Herning-baseret rejsebureau, Bravo Tours, som efter et hårdt år nu endelig har fået noget at smile over igen.

- Vi har mærket det med meget stor tydelighed. Både i antallet af henvendelser og antallet af solgte rejser. Danskerne har nu endelig en konkret dato at tage stilling til, og det sætter skub i det hele, siger administrende direktør, Peder Hornhøj.

Planen for at fjerne rejserestriktionerne er delt op i fire faser. Det er specielt den sidste dato, 26. juni, som har sat gang i salget. Her forventer partierne på Christiansborg, at et EU-coronapas er taget i brug. Dermed er der igen mulighed for at rejse frit i Europa under forudsætning af, at man kan fremvise dokumentation på, at man enten er blevet testet negativ, er blevet vaccineret eller er tidligere smittet.

- Bare datoen i sig selv har været fantastisk, for nu tror folk jo endelig på, at de kan komme på sommerferie. Vi har solgt fint med rejser i sensommeren og efteråret, men den dato har for alvor skudt gang i højsæsonen og skoleferien, siger Bravo Tours’ administrerende direktør, Peder Hornhøj.

Normalt vil danskernes pludselige rejselyst få priserne til at stige, men rejsedestinationerne og rejsebranchen er stadig så hårdt presset, at priserne ligger langt under normalen.

- Der er et stort udbud af rejser, der er mange fly som lige nu holder stille, og der er tomme hotelværelser rundt omkring, så priserne er presset i bund lige nu. Det er virkelig købers marked, og man kan komme afsted i den absolutte højsæson til meget attraktive priser, fortæller Ole Stouby, administrerende direktør hos Travelmarket.dk.

Ifølge Ole Stouby er det muligt at finde charter- og pakkerejser lige nu, som er næsten halv pris i forhold til samme tidspunkt i 2019, hvor Corona kun var en øl, som man drak i poolbaren. Og han forventer, at priserne også vil være attraktive i resten af sæsonen.

Udover rejserestriktionerne har danskerne også fået penge af flere omgange inden for kort, som vi ikke kan vente med at komme ud at fyre af. Det er både udbetalingen af de indefrosne feriepenge og den overskydende skat, som får pengene til at brænde i danskernes lommer.

Danskernes forbrug er allerede banket i vejret i forbindelse med den første del af genåbningen. Tal fra Danske Bank viser, at da frisørerne genåbnede, blev forbruget 50 procent højere end samme uge i 2019.

- Danskerne har hobet en massiv forbrugssult op, og sulten venter bare på at blive stillet, har cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Jeppe Juul Borre udtalt til Berlingske.

Hos Travelmarket.dk er direktøren, Ole Stouby, heller ikke i tvivl om, at både skattekroner og feriepenge i disse dage giver masser af danskere muligheder for endelig igen at få indfriet deres rejsetrang.

- Det har helt sikkert også spillet ind på den stigende efterspørgsel, som vi oplever i disse dage. Folk har mange penge mellem hænderne, så der ligger nogle kroner og brænder i lommerne.