Genåbning: 6. april tager Danmark første skridt i genåbningsplanen, når frisører og andre liberale erhverv får lov at åbne. Senere i planen genåbner caféer, restauranter, spillesteder og biografer.

Og spørger man danskerne, hvad de ser allermest frem til ved den forestående genåbning, så er det muligheden for igen at kunne tage ud at spise.

Det viser en spørgeundersøgelse, som Arla Pro, der leverer mejeriprodukter til de danske restaurationer, har fået lavet af Eniro.

Her har 55 procent af de adspurgte svaret, at de glæder sig mest til at gå på restaurant eller café igen, når samfundet genåbner efter nedlukningen.

Næstflest har svaret, at de ser frem til at besøge deres familie og venner igen. Herefter er flest interesserede i at komme ud at rejse, når det bliver muligt.

- Jeg tror godt, at vi på denne her baggrund kan sige, at selv om der kan være udfordringer med coronapas og begrænsning af pladser, har danskerne i hvert fald et kæmpestort ønske om at komme ud at nyde mad på caféer og restauranter meget snart. Restriktioner eller ej, siger Jesper Vanghøj, der er marketingsansvarlig for Arla Pro.

Også i Horesta, den danske brancheorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet, er man begejstret for det signal, undersøgelsen sender om danskernes trang til igen at få serveret mad og drikke ude i byen.

- Det, restauranterne har allermest brug for lige nu, er, at deres gæster kommer tilbage. Igennem mere end et år har restauranterne været helt eller delvist nedlukkede, og de tripper for igen at servere fantastiske oplevelser. Derfor er vi glade for, at undersøgelsen viser, at savnet er gensidigt. Og så kan danskerne passende slå to fluer med ét smæk ved at invitere familie og venner, der er på analysens andenplads, med ud at spise, siger Kirsten Munch, der er politisk direktør i Horesta.

Selv om rigtig mange danskere altså ser frem til igen at få serveret frokosten ude i byen, er der også flere, der har forbehold ved at skulle tilbage

I undersøgelsen har man også spurgt, hvad der skal til for, at danskerne føler sig trygge ved at gå ud at spise på en restaurant, når restauranterne åbner igen efter nedlukningen.

Her svarer næsten halvdelen, at de gerne vil ud at spise, uanset hvilke smitteforebyggende tiltag, det foregår under.

For 16 procent af de adspurgte er gensynet med spisestederne betinget af, at der indføres yderligere krav, end der før har været. Derudover har 14 procent af de adspurgte først lyst til at gå ud at spise, når alle, der vil vaccineres, er blevet det.

12 procent vil vente helt med at spise på restaurant eller café, til vi er tilbage til en helt normal hverdag.

Da restauranterne og caféerne åbnede efter nedlukningen i 2020, var det til arealkrav på to kvadratmeter per siddende gæst og fire kvadratmeter per stående gæst.

Hvilke retningslinjer, der gælder, når restauranter og caféer får lov at genåbne for udeservering 21. april, er endnu ikke fastlagt. Det fremgår af rammeaftalen for genåbningen, at der i alle genåbningsfaser vil gælde relevante smitteforebyggende tiltag.

Fiskeri: Der bliver færre og færre små fiskekuttere, mens de største trawlere løber med større og større dele af udbyttet fra det danske farvand.

Dugfriske tal fra Danmarks Statistik viser, at mere end hvert tredje fiskefartøj er forsvundet fra 2009 til 2019, så der i dag er 495 fiskefartøjer i dansk erhvervsfiskeri. Langt de fleste af de forsvundne fartøjer er mindre kuttere. Til gengæld står de 26 største fartøjer for næsten halvdelen af udbyttet fra dansk fiskeri.

- Det samfundsmæssige overskud er stort ved at fiske med så få fartøjer som muligt. Men dilemmaet er så, at overskuddet også går til relativt få mennesker. Og der er nogle få, der bliver rigtig rige, siger professor i fiskeriressourcer på Syddansk Universitet Niels Vestergaard, der peger på én særlig hovedårsag til, at dansk fiskeri i dag er på markant færre hænder.

I 2002 vedtog Folketinget nemlig en fiskerireform, der erstattede rationsfiskeriet med kvoter, som kunne handles. Dermed åbnede man for, at ganske få fiskere kunne sætte sig på store dele af fiskeriet. Hvor hvert fiskefartøj tidligere havde lige adgang til at fiske en bestemt mængde fisk, blev det muligt for fiskerne at sælge og købe kvoter.

Formålet var netop at placere fiskeriet på færre hænder for at få mest muligt ud af dansk fiskeri. Men for at sikre, at enkelte fiskere ikke satte sig på hele markedet, blev der indført et loft over, hvor mange kvoter en enkelt fisker måtte eje. I 2017 konkluderede Statsrevisorerne, at målet om at begrænse fiskeflåden var nået, men siden er antallet af fartøjer fortsat med at falde.

- Der er nok taget flere både ud, end politikerne havde planlagt, mener Niels Vestergaard.

Som Avisen Danmark har beskrevet de seneste dage, har håndteringen af kvotereglerne været under kraftig beskydning. Rigsrevisionen har i kraftige vendinger kritiseret Fiskeristyrelsen for ikke at holde tilstrækkeligt øje med, om nogle fiskere tiltuskede sig flere kvoter, end loven tillader. Lige nu er storfiskeren Henning Kjeldsen tiltalt for snyd med fiskekvoter for en kvart milliard kroner.

Netop den manglende kontrol kan have slukket for flere mindre fiskere, hvis de allerstørste fiskere har tilegnet sig flere kvoter end tilladt, mener Niels Vestergaard

- Sandsynligheden taler for, at reduktionen havde været mindre, hvis der havde været bedre kontrol. Men det er ikke noget, vi kan påvise eller sige med fasthed i stemmen, siger professoren.

Én ting er dog sikkert. Enkelte fiskere har siden indførslen af handlen med kvoter bevist, at fiskeri kan være en rigtig god forretning. Flere fiskere har således figureret på listen over Danmarks 100 rigeste personer, og i 2019 vurderede Berlingske, at Danmarks rigeste fisker, Henning Kjeldsen, var god for 1,6 milliarder kroner. I takt med, at nogle fiskeres forretning bliver større, bliver det sværere at drive et mindre fiskeri, fortæller Nels Vestergaard

- Du har en større fleksibilitet, hvis du er fisker med en stor forretning. Har du flere både, kan du nemmere investere og få aftaler med banken. Hvis man har adgang til mange kvoter, så ved man, at banken altid har sikkerhed i kvoterne, siger han.

Fiskeriforeningens formand, Svend-Erik Andersen, kalder det en ”naturlig konsekvens”, at antallet af kuttere falder. For at sikre en bedre og mindre risikobetonet forretning, indkøber fiskerne flere kvoter. Dermed er de bedre rustet, hvis myndighederne eksempelvis pludselig sænker mængden af eksempelvis torsk, som må fanges.

- Man optimerer sin forretning som alle mulige andre brancher. Og når man optimerer, lander det logisk på færre hænder, siger han.

Han mener dog ikke, at der er noget problem i, at dansk fiskeri havner på færre fiskefartøjer, når der ifølge ham ikke er kvotegrundlag til flere.

- Der var ikke muligheder for en sund forretning med de over 1100 fiskefartøjer, der var i 2005. Når man giver mulighed for at handle med kvoter, så er det logisk, at de, der kan lave den bedste forretning på sigt, vil overtage ved at købe op, siger han.

Han afviser samtidig at forholde sig til, om den mangelfulde kontrol med fiskekvoterne har haft betydning for nedgangen i antallet af fartøjer, så længe, der ikke er en afgørelse i sagen om Henning Kjeldsen. En sag, hvor Henning Kjeldsen har afvist at have snydt sig til flere kvoter end tilladt.

Han mener heller ikke, at kvotereglerne bærer hele forklaringen på, at der særligt er færre mindre fiskefartøjer. Blandt andet har torskekvoten i Østersøen, hvor flere mindre kuttere fisker, været skåret ned de seneste år, og gennemsnitsalderen for fartøjsejerne har tidligere været høj.

Og at det kun er 26 fartøjer, der står for halvdelen af udbyttet fra dansk fiskeri, sker ikke på bekostning af de små fiskere, fortæller han. De største trawlere fisker efter sild, makrel og industrifisk, som tilsammen udgør halvdelen af dansk fiskeri. Selv hvis der ikke var forsvundet mange af de mindre kuttere, havde få skibe dermed alligevel sat sig på størstedelen af udbyttet.

- Hvis reglerne om kvotekoncentrationen havde været strammere, kunne der måske have været 50 af de største fartøjer i stedet for 26. Men det havde ikke betydet, at der i dag ville være flere af de mindste fiskefartøjer, siger fiskeriformanden.

- Jeg så gerne, at vi havde et fiskeri, hvor alle tjente godt med penge. Men jeg forstår ikke, at det problematiseres, at nogle fiskere laver gode forretninger, siger han.

Rettelse: I den oprindelige version af denne artikel fremgik det, at Kattegatforbindelsen er en broforbindelse fra Aarhus-egnen til Sjællands Odde. Det er ikke korrekt. Denne linjeføring blev droppet i efteråret 2020. I stedet undersøges nu en linjeføring fra Aarhus-egnen til Røsnæs eller Asnæs på Sjælland - evt. via Samsø. Avisen Danmark beklager fejlen.

Infrastruktur: I ugerne efter påske forventes Benny Engelbrecht (S) efter flere udskydelser at tage fat på en af sine helt store opgaver som transportminister: at samle et flertal om en milliard-aftale for ny infrastruktur i Danmark. Ministeren forventes først at fremlægge regeringens udspil, hvorefter han indkalder de øvrige partier til forhandling.

Det betyder, at en lang række nye motorveje, jernbaner, cykelstier med videre er i spil til at blive bygget. Avisen Danmark giver dig overblikket over nogle af de største og mest omdiskuterede projekter, som efter alt at dømme bliver en del af forhandlingerne. På kortet kan du se, om der er store projekter i spil nær dig.

Egypten: Det er lagt an som en promovering af Egypten. Et meget synligt reklamefremstød i hovedstaden, Kairo, med nogle af de mest berømte skabninger i det gamle rige ved Nilens bred.

De skabninger er faraoer. Afdøde konger fra en svunden tid. Nu er de mumier på omkring 3000 år, og lørdag skal de flyttes.

Zahi Hawass, arkæolog, egyptolog og tidligere minister for antikviteter og turisme, kalder flytningen for Egyptens hidtil største promovering.

Det er 22 mumier, der flyttes fra Det Egyptiske Museum til det nye Nationale Museum for Egyptens Civilisation. Her udstilles de permanent.

Det sker lørdag klokken 18 ved en parade, som varer halvanden time.

Der er kanonsalutter, og der er en særlig vogn til hver af de 22 mumier.

Der ventes et stort medieopbud og direkte tv-transmission af "Faraoernes gyldne parade".

Mumierne er 18 faraoer og fire dronninger. De er fra de 17., 18., 19., og 20. dynastier i oldtidens Egypten.

- Hvis vi havde betalt milliarder af dollar, ville vi ikke kunne promovere Egypten på denne måde. Særligt ikke med en verden, der respektfuldt følger paraden, siger Hawass til egyptiske medier.

Han tilføjer, at han håber, at paraden vil bringe egypternes tanker væk fra den seneste tids ulykker.

Det gælder grundstødningen i Suezkanalen af containerskibet MV Ever Given, der kom fri mandag.

Inden da havde det spærret kanalen i næsten en uge, og det er meget dyrt for det fattige Egypten.

26. marts blev 19 mennesker dræbt ved en togulykke i det sydlige Egypten.

En bygning kollapsede 27. marts i Kairo og dræbte 25 mennesker.

Samme dag raserede en brand faldefærdige butikker ved en togstation i Zagazig i det østlige Egypten. Antallet af omkomne er ikke kendt.

Det er imidlertid ikke alle, der som Zahi Hawass tror, at mumie-paraden dulmer sorg og bekymring.

Nogle egyptere mener, at det faktisk er mumieparaden, der er skyld i ulykkerne.

De taler om, at faraoernes vrede er vakt. At vi er vidner til faraoernes forbandelse.

Hvor meget fat, tanken om en sådan forbandelse har i folkedybet, er ikke kendt. Men spekulationer om forbandelsen har i de seneste dage bredt sig på de sociale medier i Egypten.

Endda så meget, at Zahi Hawass og andre egyptologer har forsøgt at mane til ro.

- Det er grundløst. Flytningen af mumierne vil ære dem, da de flyttes til et sted, som er til for dem og deres historie, siger Zahi Hawass til tv-stationen Al Nahar.

Den såkaldte forbandelse fra faraoerne har sine rødder i fortællinger om arkæologer, gravrøvere og andre, der af den ene eller anden grund er trængt ind i faraoernes grave.

Det siges, at man risikerer en hurtig død, hvis man åbner en grav, hvor der ligger en død farao.

Hawass forklarer, at nogle arkæologer er døde, fordi et gravkammer kan frigive giftige bakterier eller gasser, når det åbnes.

Historikeren Bassam El-Shammaa afviser også påstande om en forbandelse.

Han siger til den saudiarabiske avis Arab News, at der kan være ekskrementer fra flagermus i et gravkammer. Ekskrementerne kan indeholde virus, som giver lungeproblemer, influenza og død.