Vælgerne flygter ud af Venstre som fra et borgerkrigshærget land, og på vej væk virker det nærmest som om, de selv ringer meningsmålingsinstitutterne op for at være sikker på, at deres flugt bliver noteret.

Tilbage står Jakob Ellemann-Jensen med et parti skåret ind til kernen, og er der noget Ellemann har et kompliceret forhold til, er det kerne-Venstre, landbrugs-Venstre, baglands-Venstre. Som miljø- og fødevareminister tog det ham blot få øjeblikke at hidse netop dem op, men det var også dem, der satte sig igennem overfor Lars Løkke Rasmussen, mens de undervejs gjorde det tydeligt for Ellemann, at nu var det tid for ham at blive formand - om han så følte sig klar eller ej.

Og lige om hjørnet venter det, som mange tror er et potentielt sprængfarligt opgør i det komplicerede parforhold: Klimaforhandlingerne på landbrugsområdet. Den del af kampen for klimagasreduktioner, som hele tiden er blevet tolket som den store prøve for Venstre og især Ellemann.

Er han grøn, storbysmart og fremtid, eller er han en formand, der har det i hjertet og ikke bare i hukommelsen, at Venstre blev født af Bondevennernes Selskab i 1846?

For det er blevet sagt så mange gange, at det er gået hen og blevet en diffust accepteret sandhed: Det kommer til at gøre ondt at redde klimaet.

For resterne af Alternativet skal det især gøre ondt på forstokkede bønder, flyrejsende, fossilbilister og sukkerproduktionen på Lolland-Falster.

For Radikale skal det bare gøre ondt, før det kan gøre godt.

For Enhedslisten skal det gøre ondt på de rige.

For SF skal det gøre ondt på dem selv, når de igen-igen mener det samme som Socialdemokratiet og igen-igen skal piskes internt af deres eget bagland med Enhedsliste-argumenter.

Og Venstre, DF og Konservative tilsluttede sig klimamålet i et lønligt håb om, at kun de røde bliver ramt af vreden, når folk mærker smerten.

Derfor er alle med høje, grønne ambitioner og et “klimatosse”-badge på deres profilbillede på Facebook lige vantro, hver gang socialdemokrater med Mette Frederiksen og Dan Jørgensen i front endnu en gang siger, at det for regeringen faktisk er et mål i sig selv, at det ikke må gøre ondt på nogen. Sådan er verden nemlig så god, når bare man er rød, før man er grøn.

Og sagen er, at regeringen nu er halvvejs i sin periode og laver klimaaftale på klimaaftale uden nogle endnu har sagt AV!

Alligevel er forventningen, at så må det da i det mindste komme til at blive seriøst pinefuldt for de typisk venstrestemmende bønder, der nu med bæven venter på en klimaaftale på landbrugsområdet. Al den uforløste smerte må da for pokker blive sluppet løs på et tidspunkt.

Fødevareminister Mogens Jensen havde da også lavet et fikst og færdigt udspil, der nok kunne have klemt et raskt lille hvin ud af en landmand eller ti, men så kom Mette Frederiksen til at lukke minkerhvervet ned på ualmindeligt klodset vis, Mogens Jensen måtte gå som konsekvens, og den nye minister Rasmus Prehn tog som det første udspillet og gravede det så langt ned i sin baghave, at der stadig er politikere i oppositionen, der er i tvivl om, hvorvidt det nogensinde har eksisteret.

Fremtidshvinet fra bønderne havde pludselig fået en så ubehagelig tone, at det skulle kvæles allerede i fødslen. Og den eneste grønne farvetone, der var tilbage i ministerkontoret, var i flaskerne på de valgkampsøl, som Rasmus Prehn bragte med til køleskabet.

Prehn er ikke grøn. Ikke fordi han ikke lytter til eller forstår sine store børn i hjemmet i Aalborg, der presser farmand til at træde i den ny verden. Men fordi han er Mette Frederiksens minister, og når man er det, gør man som chefen - husker på, at man vågner hver morgen som socialdemokrat og ikke klimaaktivist. At det f.eks. er vigtigere at holde liv i en sukkerproduktion på Lolland-Falster og de arbejdspladser, der følger med, end at vandre omkring med en grøn fane, mens sukkerknalderne bliver produceret i udlandet.

Lige nu er Prehn godt i gang med at trække forhandlingerne om reduktion af klimagasser i landbruget ud i det uendelige.

Alle partiernes forhandlere er blevet trukket gennem over 30 tekniske gennemgange i digitale møder med slideshows om forholdene i landbruget. En proces, som af nogle bliver opfattet som ren udmattelsesstrategi i forhold til oppositionen, men som nok nærmere har haft to helt andre formål:

At bringe den nye minister på området op på et tilstrækkeligt vidensniveau, men allermest at disciplinere støttepartierne - dels SF, mest Radikale og for den sags skyld også Enhedslisten, selv om ikke mange regner med, at det vil lykkes regeringen at få dem med i en bred aftale. Altså simpelthen at skrue forventningsniveauet ned hos dem, der tror, at de kan komme igennem med noget, der vil imponere Greta Thunberg den mindste smule.

Og efter de udmattende og disciplinerende tekniske gennemgange var overstået, har der blot været holdt uforpligtende formøder med partierne enkeltvis - hvor Rasmus Prehn i øvrigt har serveret bøf bearnaise og steaksandwiches, og så har partierne så kunnet fundere lidt over signalet i at blive bespist med rødt oksekød og ikke kål og kikærter.

Og hvis støttepartierne ikke forstod dét signal, kunne de læse Rasmus Prehn udtale til Børsen:

"Jeg vil levere så meget som muligt, men jeg har bare også en opgave: Jeg skal samle Folketinget bredt, og jeg skal sørge for, at vi ikke sætter en ødelæggende lavine af konkurser i gang."

Eller de kunne læse nyheden, der kom ud på Ritzau mandag, hvor fagforbundet NNF, der bl.a. repræsenterer slagteriarbejdere, dannede fælles front med Venstre om at appellere til en bred aftale med stor hensyntagen til arbejdspladser i landbruget og følgeindustrien. Her skal man huske, at NNF er blandt Socialdemokratiets bedste venner i fagbevægelsen og bl.a. gik forrest i forhold til partiets prestigeprojekt med Arne-pensionen.

Så når socialdemokrater i denne tid går rundt og koketterer med, at det bliver spændende, om Venstre vil bide til bolle, når forhandlingerne formentlig går reelt i gang om en uge eller to -  om Venstre tør være med i en landbrugsaftale, om Venstre tør stå uden for en landbrugsaftale, om Venstre tør dit, og Venstre tør dat, kan de spørge sig selv:

Tør vi? Og få svaret der.

For jo mere socialdemokratisk Socialdemokratiet vælger at være på klimaområdet, jo lettere bliver det at være formand for Venstre.

Hvis røde Mette Frederiksen tør, er der ingen grund til, at grønne Jakob Ellemann-Jensen ikke skulle turde. Med mindre han insisterer på at komplicere sit forhold til de vælgere, som stadig hænger ved.

Genoptaget: Snakken gik allerede. Hans Jørgen Jensen havde hørt rygterne på havnen i Thyborøn. Myndighederne - mere præcist Fiskeristyrelsen - var gået i gang med at rive op i en lang række ubehagelige møgsager, som fiskerne troede for længst var afsluttet.

Den 42-årige vestjyske fisker var ellers endelig lykkedes med at glemme den betændte sag, som havde gjort ham så frustreret, at han et par år forinden havde hevet myndighederne i retten. Og selvom han vidste, at der var en risiko for, at de nu ville rive op i de efterhånden helede sår, kunne han ikke skjule sin forbløffelse, da han sidste år modtog et nyt brev, der endnu engang pustede liv i sagen. Fiskeristyrelsen ville igen gennemgå den sag, han allerede én gang var var dømt i for at undersøge, om han skulle have en yderligere straf.

- Dén dag kan jeg tydeligt huske. For jeg blev faktisk ret deprimeret, fortæller han.

Han rutter ikke med ordene, Hans Jørgen Jensen. Slet ikke med følelserne. Men frustreret er han sådan set stadigvæk, da Avisen Danmark interviewer ham på hans nybyggede trawler Nanna Cecilie på havnen i Thyborøn. Efter grundige overvejelser og frygt for at blive hængt ud som forbryder, har han alligevel valgt at fortælle historien om, hvordan han er blevet en del af en statistik over en lang række fiskere, der er blevet kendt skyldige i at lave alvorlige lovovertrædelser. Og hvorfor han synes, det er så uretfærdigt, at fiskerne nu får den straf, de ifølge reglerne hele tiden har fortjent.

Avisen Danmark kunne i går afsløre, hvordan 69 fiskefartøjer har lavet så alvorlige brud på reglerne, at de med tiden i værste fald kan miste retten til at få EU-støtte og i sidste ende kan miste retten til at fiske: Fiskerne har blandt andet fisket i fredede naturområder, er flygtet fra fiskerikontrollen eller har løjet om, hvor de har fanget deres fisk.

En af dem er Hans Jørgen Jensen, som sent kommer til at glemme en efterårsdag for omkring fem år siden.

Det var efter nogle dage på havet i oktober 2016, at han for første gang kom på kant med myndighederne. Han var skipper på en trawler, der holdt til i den nordjyske havneby Hanstholm, da han fik et brev fra fiskerimyndighederne med en for ham chokerende besked: De mange torsk, trawleren havde hevet med på land, kunne umuligt have været blevet fanget i Nordsøen, som der ellers var blevet noteret i skibets logbog. Han måtte i stedet have hevet fiskene ombord fra Skagerrak. Alt andet var simpelthen umuligt. Hans Jørgen Hansen havde med andre ord altså løjet om. hvor han havde fanget sine fisk. Og han ville kunne se frem til en klækkelig bøde.

- Jeg har for fanden fisket i 20 år. Det er nogle indicier, som nogen ved et skrivebord kommer med, fortæller Hans Jørgen Jensen.

Han afviste anklagerne og gik i stedet i retten for at bevise sin uskyld. Uden held. I sensommeren 2018 gav retten i Holstebro Fiskeristyrelsen ret. Hans Jørgen Hansen måtte have løjet om sin fangst. Han blev tildelt en bøde på knap 170.000 kroner, og gevinsten fra fiskeriet blev konfiskeret.

- Jeg er stadig ikke enig i den dom. Men jeg tænkte, at nu må vi lægge låg på den sag og komme videre derfra, fortæller han.

Han besluttede sig for at ryste sagen af sig og gik i stedet i gang med at investere massivt i fiskeriet. De næste år gik han fra at være skipper til at være medejer af to trawlere. Forretningen gik strygende, og han havde glemt alt om beskyldningerne fra fiskerimyndighederne. Lige indtil det nye brev fra Fiskeristyrelsen dukkede op i hans E-boks en forårsdag sidste år og fik sagen til at rulle igen. Knap to år efter, at sagen ellers var afsluttet i retten. Det var hér, at Hans Jørgen Hansen for alvor blev frustreret.

Årsagen til at sagen igen blev taget op, skal findes langt væk fra kajen i Thyborøn. Et par år forinden, var Fiskeristyrelsen blevet ramt af flere skandaler, som vakte genklang langt ind i magtens korridorer på Christiansborg.

To rapporter fra Rigsrevisionen rejste en sønderlemmende kritik af styrelsen: Der blev slet ikke holdt godt nok øje med, om fiskerne overholdt reglerne. Rigsrevisionen opremsede det ene kritikpunkt efter det andet, ledende medarbejdere i Fiskeristyrelsen blev forflyttet og en minister måtte lide det nederlag at få frataget ansvaret for fiskeriet.

Især et af kritikpunkterne i rapporterne skal vise sig at få stor betydning for Hans Jørgen Jensen og en række andre fiskere på havnen i Thyborøn: Danmark havde stik imod EU-reglerne ikke tildelt fiskere strafpoint, når de lavede alvorlige eller gentagne overtrædelser af de danske fiskeriregler. Strafpoint, der potentielt kan udelukke fiskere fra at søge EU-støtte og give dem karantæne fra fiskeriet i det europæiske farvand. Pointsystemet skal sikre, at folk uden rent mel i posen ikke får del i støttekroner.

Styrelsen måtte krybe til korset, og gik straks i gang med at gennemgå en lang række fiskeres ulovligheder for at se, om de også skulle have været tildelt strafpoint. Om de havde modtaget støttekroner, de slet ikke var berettiget til eller måske potentielt skulle have haft karantæne fra fiskeriet.

69 fiskerfartøjer har begået så alvorlige eller grove overtrædelser, at de skulle have haft strafpoint, kunne Avisen Danmark så afsløre i går. Heriblandt Hans Jørgen Jensen.

Den nordvestjyske fisker blev derfor i den grad urolig, da han sidste år modtog beskeden fra Fiskeristyrelsen om, at hans gamle sag kunne medføre en ny straf. Siden han tabte retssagen mod Fiskeristyrelsen, havde han dels investeret i et fartøj, der var beklædt med en klækkelig sum EU-støtte, og han havde også fået støttekroner til nybyggeriet af sin 28 meter lange trawler Nanna Cecilie.

Fiskeristyrelsen så med så stor alvor på, at han skulle have løjet om sin fangst, at de ville tildele ham så mange point, at han for længst havde overskredet grænsen for, hvornår man skal betale EU-støttekroner tilbage. Dermed risikerede han at skulle betale i omegnen af to-tre millioner kroner tilbage. Og der ville ikke være lang vej til, at han ville blive idømt en karantæne; som ville tvinge ham til at blive på land i to måneder.

- Min retssikkerhed lider et knæk. Man skal ikke kunne dømmes med tilbagevirkende kraft. Skal jeg virkelig kunne dømmes en gang til for noget, hvor jeg allerede har udstået en straf?

Den lidt lave stemmeføring og underspillet nordjyske facon ændrer sig nu. Frustrationerne bliver mere udtalte, og ordene falder prompte. Man er ikke længere i tvivl om, hvor træt Hans Jørgen Jensen er af Fiskeristyrelsens ageren. Men han er ikke den eneste på havnen, der har et mildest talt anstrengt forhold til de danske fiskerimyndigheder.

For meget vind gør, at man denne torsdag morgen kan få et overblik over Thyborøns samlede flåde. Et imponerende syn, som bakkes op af de tørre tal. I 2019 landede de lokale fiskere mere end 240.000 ton fisk til en værdi af mere end 700 millioner kroner.

På stribe ligger de store fartøjer langs kajen og en bygning er prydet med et banner med teksten “Fusk DTU - Gi os tobis nu!” DTU er Danmarks Tekniske Universitet, og det er dem der anbefalede, at kvoterne på tobisfisk blev skåret.

Skipper Hjalmar Kristensen – en midaldrende mand med tilbagetrukket hår, ørering og en massiv guldkæde om halsen – har brugt morgenen på at hjælpe med at male en trawler, som tilhører en af havnens storfiskere. Hjalmar Kristensen er kun hobbyfisker, fortæller han og hjælper derfor kun til, når han ikke har travlt med den tøjforretning, det solarie og de to værtshuse han ejer i den nordjyske fiskerby Hanstholm. Han har også for nylig modtaget en skrivelse fra Fiskeristyrelsen om, at han ikke har fisket i det farvand, som han har oplyst til fiskerikontrollen. Og at han vil blive tildelt strafpoint.

- Men jeg har ikke engang gidet læse det. Det er noget så dorsk, siger han, mens han læner sin velvoksne krop over rælingen på den store fisketrawler.

Han giver ikke meget for Fiskeristyrelsen og afviser, at han eller nogen andre fiskere lyver om, hvor de har fanget deres gange.

- De er så dumme, at man ikke gider lytte til dem, siger han.

Det er dog langtfra alle fiskere, der tager lige så let på anklagerne fra Fiskeristyrelsen. Alfred Fisker Hansen er formand for Thyborøn Havns Fiskeriforening og er derfor talsmand for de omkring 300 lokale fiskere. Det er ham, der udtaler sig til medierne, og ham man går til, hvis man skal vide mere om, hvordan brexit og andre storpolitiske sager kommer til at påvirke fiskerne på havnen. Han ejer samtidig en af de store trawlere på havnen, og først og fremmest er han fisker, fastslår han.

- Folk kommer op på mit kontor. Fuldstændig tomme i blikket. De kan ikke mere ovenpå de her pointsager, rigide gennemgange og brexit-forhandlinger, siger fiskeriformanden, der ligesom de øvrige fiskere mener, at det er krænkende for fiskernes retssikkerhed, at de får en ny straf for de gamle forseelser.

- Vi kan falde igennem og lave en fejl. Det straffes man for, og det skal man selvfølgelig også. Men når man har taget sin straf, skal man kunne komme videre. Lige nu kan fiskerne jo ikke vide sig sikre på noget som helst, siger Alfred Fisker Hansen.

Ligesom Fiskeriforeningen og de øvrige fiskere, Avisen Danmark har talt med, forsøger han sig først med en forklaring om, at det er indviklede EU-regler, der gør, at fiskerne begår grove overtrædelser af reglerne. At det handler om, at fiskerne kommer til at lave en tastefejl, og pludselig har de en pointsag på halsen.

Men Avisen Danmark har fået aktindsigt i afgørelserne, og en gennemgang viser, at det ofte langtfra er småfejl, der gør, at fiskerne nu endnu engang bliver straffet for at have snydt på vægten. Mange sager drejer sig om fiskere, der bruger ulovlige fiskeredskaber, fisker i naturfredede områder eller lyver om, hvor de har fanget deres fangst.

Og selv Alfred Fisker Hansen må efter at være blevet præsenteret avisens gennemgang erkende, at det ikke ser godt ud, når der på det, der svarer til mere end hver tiende fiskefartøj, er begået så alvorlige overtrædelser, at det har været nødvendigt for Fiskeristyrelsen at give en ekstra straf.

- Det er da træls. Selvfølgelig er det et træls tal. Men vi er i en ny verden og en ny virkelighed. Det er et problem, men jeg har ikke indtryk af, at der er ret meget af den slags nu her.

Hvordan ved du, at det ikke er så udbredt længere?

- Jeg siger ikke, at jeg ved det. Men jeg ved, at jeg ikke har lavet noget, og jeg har ingen point, siger han.

Tilbage på trawleren Nanna Cecilie er Hans Jørgen Jensen stadig bekymret for, hvad pointstraffen kommer til at betyde for hans forretning. Fiskeristyrelsen har fortalt, at hans sag er så gammel, at pointene er udløbet. Men han tør ikke vide sig sikker på noget som helst. Han frygter fortsat, at han skal tilbagebetale de EU-støttekroner, han har modtaget i årene, hvor han ikke vidste, at han havde strafpoint på samvittigheden. Og mener ikke, at han havde foretaget de samme investeringer, hvis han havde vidst, at han kunne miste millionstøtte fra EU.

- Jeg føler ikke, at sagen er afklaret endnu. Ikke med alle de ting, der sker i Fiskeristyrelsen, siger han.

Avisen Danmark har forsøgt at få et interview med Fiskeristyrelsen, for at forholde dem kritikken fra fiskerne i Thyborøn. Ingen har ønsket at stille op til interview, men i en mail skriver styrelsens direktør, Nanna Møller, at hun godt kan forstå fiskernes frustrationer. Samtidig skriver hun, at det har været nødvendigt at gennemgå sagerne igen for at leve op til EU’s fælles fiskeripolitik.

Festen på boligmarkedet er fortsat ind i 2021, og især er der drøn på ejerlejlighedsmarkedet, hvor der nærmest ikke er flere varer på hylderne.

Jeg hører flere og flere historier om lejlighedssalg, hvor flere købere byder hinanden yderligere op i håb om at være den heldige, som løber med den eftertragtede og knappe vare. Når det går godt, er det helt naturligt at forvente, at sådan fortsætter det nok, men er der noget, vi kan være ret sikre på, så er det, at den handels- og prisfest, som vi ser nu, ikke vil vare ved.

Det er der flere grunde til. Bl.a. er det i sagens natur sådan, at boligpriser ikke kan stige mere end indkomsterne for evigt, for så løber markedet tør for nye kunder og dermed benzin til at holde boligmotoren i gang.

En anden ting, som vil sætte en kæp i hjulet på ejerlejlighedspriserne - og som der ikke tales så meget om for tiden - er, at vi lige om lidt, i 2024, overgår til nogle nye boligskatteregler. Regler, som især får en betydning for priserne på ejerlejlighedsmarkedet. Nogle vil måske anholde, hvorvidt de overhovedet bliver en realitet i lyset af en perlerække af forsinkelser og senest tre års udskydelse. Men selvom der er noget "ulven kommer" over det, så husk, at ulven jo rent faktisk kom ... og fordi man bor uden for København, så går man altså ikke fri. Ejerlejlighedsejere i bl.a. Aarhus og Odense vil også mærke biddet fra de nye vurderinger og boligskatteregler.

De nye boligskatteregler betyder forventeligt prisfald på ejerlejligheder i alle landets store byer.

For det er nemlig sådan, at de nye vurderinger på ejerlejligheder ventes at stige så meget, at selvom satserne for både ejendomsværdiskat og grundskyld sænkes fra 2024, så vil boligskatten fortsat stige på mange ejerlejligheder. Derfor har man valgt at tildele de berørte ejere, som har købt inden 2024, en såkaldt skatterabat, der altså er et permanent skattenedslag, så længe de bor i boligen. Men en ny køber får ikke nogen rabat, og det vil derfor koste en ny ejer mere at bo i lejligheden. Og det er dette frafald af skatterabatter, som vil presse priserne ned i en periode.

Vores beregninger, der tager udgangspunkt i de seneste forventninger fra Skatteministeriet, viser, at det ikke vil være urealistisk, at priserne på ejerlejligheder falder et sted mellem 2 procent og 10 procent omkring overgangen til de nye regler i 2024 – for nogle lejligheder måske mere.

De største procentvise prisfald forventer vi i Odense, hvor skatterabatterne ventes at udgøre de største andele af priserne, og derfor vil der netop der skulle større prisfald til for at udligne omkostningerne til den ekstra boligskat for en ny ejer efter 2023.

Det er på alle typer lejligheder i de store byer, at vi kan forvente prisfald, når de skal sælges, efter de nye regler er trådt i kraft. I de mindre byer vil der generelt være mindre effekt af de nye boligskatter, men også på dyre adresser i Vejle og Middelfart vil man sikkert kunne se et tryk ned på prisen.

Jeg har en ret tydelig fornemmelse af, at ejerlejlighedskøbere i dag lykkeligt har glemt, at boligskatterne kommer til at stige markant på ejerlejligheder, når de sælges første gang efter 2023 - og det vil alt andet lige trykke priserne ned. Det skal alle, men især unge, som køber i et marked med så høj prisfart som nu, være meget opmærksomme på. 

De nuværende købere og nye ejere inden 2024 skal godt nok ikke have den ekstra skat på boligen op af lommen, og de vil derfor fortsat have råd til at bo i boligen, men det er ikke sikkert, at de har råd til at sælge, fordi prisen skal ned, for at en ny køber vil og kan købe den.

For tiden er der færre lejligheder til salg end lige op til finanskrisen. Det skaber grobund for forhastede købsbeslutninger, fordi andre sultne købere ånder en i nakken. Nogle vil forkøbe sig og vokse ud af boligen om få år. En bolig bør købes for at opfylde et behov for tag over hovedet i en længere årrække, og især i det nuværende marked er det vigtigt ikke at tænke kortsigtet i forventning om, at priserne for eksempel vil fortsætte uafbrudt op de kommende fem år.

Ingen ønsker at være festdræber ... og så alligevel. For bidmærkerne kan altså godt blive store og dybe, hvis ikke man tænker sig om en ekstra gang, når man træder ind på boligmarkedet. Advarede boligøkonomen - igen.

Frankrig: Franske vinbønder er tæt på desperation, da adskillige frostnætter i denne uge truer med at ødelægge en væsentlig del af druehøsten i landets mest kendte og prestigefyldte vinområder.

I Paris er regeringen ved at forberede krisepakker og redningsplaner efter sjældent kolde nætter langt inde i april. Der er frygt for de alvorligste skader i årtier på afgrøder og vin mange steder i landet.

- De knækker som glas, fordi der ikke er vand i dem, siger Dominique Guignard, en vinbonde i Graves-området nær Bordeaux, mens han nulrer de første skud på vinrankerne.

- De er fuldstændig udtørrede. Der er intet liv i dem, fastslår Guignard, som repræsenterer en gruppe vinproducenter i Graves, som er kendt for deres robuste rødvine.

Ifølge vineksperter kan skaderne fra frost ned til minus seks grader blive katastrofale, blandt andet fordi frostnætterne blev efterfulgt af usædvanligt varmt vejr i sidste uge.

- Det er en situation på nationalt niveau, siger Jerome Despey, som er generalsekretær i landbrugsorganisationen FNSEA og vinproducent i Herault-regionen.

- Når man ser tilbage i historien, så var der perioder med frost i 1991, 1997 og 2003, men det, vi nu har oplevet, er efter min mening langt værre.

I Rhonedalen forudser lederen af de lokale vinproducenters sammenslutning, Philippe Pellaton, den "dårligste høst i 40 år" med tab på mellem 80 og 90 procent i forhold til det normale.
- Vinproducenterne er rystede og desperate, siger han og tilføjer, at det berømte Côte Rôtie-område er særlig hårdt ramt.

I Bourgogne, som producerer nogle af verdens bedste hvidvine, anslår de lokale producenters sammenslutning, at "mindst halvdelen af dette års høst er gået tabt".

I flere dage har vinbønder om natten tændt stearinlys og små fakler nær deres vinstokke og frugttræer. Nogle af de mere velhavende jordbønder har hyret helikoptere, som skulle flyve lavt og sikre varme ved jorden.

Frosten udgør også en alvorlig trussel for de landbrug, der dyrker kiwifrugter, abrikoser, æbler andre grøntsager.

Under et besøg i et vinområderne i Loire sagde den franske landbrugsminister, Julien Denormandie, at det var helt usædvanligt stærke kræfter, som havde skabt den ekstraordinære situation.

Regeringen har gjort det klart, at der er tale om "en landbrugsmæssig katastrofe", og at vinproducenter vil få støtte. Landbrugsministeren har samtidig henstillet til banker og forsikringsselskaber, at de også må hjælpe.

En gruppe på 60 franske parlamentsmedlemmer fra vinproducerende områder har i et åbent brev til regeringen indtrængende opfordret til, at der bliver ydet hjælp til de ramte.

Teknikken med at tænde ild, fakler eller lys ved vinstokke og frugttræer som værn mod frost er traditionelt blevet anvendt i det tidlige forår.

På nogle vingårde anvendes der blæsemaskiner eller sprinkleranlæg, som hindrer frosten i at udtørre bladene. Andre afgrøder er også ramt.

- Det er meget hårdt. Jeg har mistet hele høsten, siger landmanden David Joulain, som dyrker mandler i Alpes-de-Haute-Provence.