Søvnløshed: I et parcelhuskvarter i Holstebro vågner en 67-årig kvinde hver eneste nat omkring klokken 02 efter at være faldet i søvn ved 23-tiden. Vanen tro finder hun sin mobiltelefon frem og begynder at scrolle igennem Facebook-opdateringer og anden overflødig information.

Telefonens lave lysindstilling og mængden af ligegyldigheder får efterhånden Susanne, der kun ønsker at optræde med fornavn, til at falde i søvn i godt halvanden time, inden hun vågner igen. Det natlige pendul imellem søvn og vågen har været i gang i de seneste 10 år, og i dag, efter hun er blevet pensionist, er hun fast besluttet på ikke at gøre den diffuse søvn til et problem.

- Dengang jeg gik på arbejde og skulle op klokken 6.15, gik der lidt panik i mig, når jeg ikke kunne sove. Jeg havde et arbejde i firma, hvor jeg skulle ringe til kunder og være oppe på dupperne hele tiden. Når jeg kom hjem efter en arbejdsdag, var jeg ikke til noget som helst, og da mønstret med at vågne gentog sig hver nat, var jeg efterhånden helt til rotterne, fortæller Susanne, der på et tidspunkt var sygemeldt i en periode og med lægens udskrevne sovemedicin fik stukket en kæp i den søvnløse nats evindelige hjul.

- Så fik jeg noget søvn, men da jeg kom på arbejde igen, kørte jeg mig selv hårdt med for lidt søvn i flere år. Nu, da jeg ikke længere har noget at skulle stå op til, betyder det ikke så meget, at jeg har nogle dage, hvor jeg hænger mere end andre. Jeg har accepteret, at jeg åbenbart ikke har så meget brug for søvn, og at jeg sover i etaper. Jeg er bange for, at hvis jeg gør søvnen til et problem, at jeg så slet ikke kan sove.

Susannes historie er langtfra enestående. Ifølge professor og overlæge Poul Jørgen Jennum fra Dansk Center for Søvnsygdomme i Glostrup lider mellem 10 og 20 procent af danskerne af søvnforstyrrelser, der har direkte ødelæggende indflydelse på deres hverdag. Tilsvarende nikker omkring 40 procent  ja til, at de indimellem har problemer med at falde i søvn, sover for lidt eller ujævnt.

- Søvnproblemer har altid været der, og vi kan se på tidligere store videnskabelige undersøgelser, at problemet ikke er stigende. Det gælder dog ikke den yngste del af befolkningen, hvor nye undersøgelser viser, at op mod 40 procent af de unge går for sent i seng. Særligt piger i 15-19-årsalderen klager over dårlig søvn, der ofte er kombineret med stress og medieforbrug, fortæller overlægen.

Søvnforstyrrelser og -sygdomme koster det danske samfund enorme summer - omkring 20 milliarder kroner om året i runde tal ifølge Jennum. Et komplekst regnestykke, der langtfra lader sig løse på den lette måde. Beløbet dækker over udgifter til behandling, medicin, sygefravær, førtidspensionering og for tidlig død.

- Forudsætningen for at undgå den regning skal kobles til, at folk forbedrer deres liv. Og det er ret komplekst at rette op på fra samfundets side. For hvordan får man folk til at lægge sin telefon fra sig klokken syv om aftenen? Hvordan får vi folk til at motionere mere? Hvordan får vi folk til at bruge mindre alkohol? Så der er mange håndtag, der skal skrues på, for at folk får bedre søvn, siger søvnforskeren.

I Herlev ved København står et dueblåt haveforeningshus, som inden landets lockdown summede af aktivitet, når især kvinder i alle aldre kom for at få hjælp til at løse deres problemer med søvnbesvær. En del af dem var i overgangsalderen, hvor dårlig søvn ofte banker på, når niveauet af hormonet progesteron falder.

Ejeren af havehuset, Birgitte Hinz, er søvnspecialist, og har i de seneste ni år arbejdet med at få has på den dårlige søvn. Hendes kur er at lære de søvnbesværede nogle mikrobevægelser, der kan berolige kroppen og samtidig give blik for, hvordan ens døgnrytme tilrettelægges optimalt.

- Jeg arbejder med kroppens reaktioner, for det er den, der reagerer på, at der sker for meget i ens liv. Desuden kan kroppen ophobe tidligere oplevet stress, fortæller Birgitte Hinz, der tror på, at menneskets oprindelige døgnrytme i høj grad konflikter med det moderne liv.

- Som menneske er vi skabt til at stå op med solen og gå i seng et par timer efter, at den er gået ned, siger hun og henviser til den anerkendte britiske søvncoach Nick Littlehales, der har sørget for, at blandt andre fodboldstjernen Cristiano Ronaldo har sovet optimalt inden store præstationer.

I bogen "Sov rigtigt" beskriver han et scenarie med to mennesker på en øde ø, der står op med solen, bruger dagen på at finde mad, og slutteligt sidder ved lejrbålet et par timer, inden de lægger sig til at sove.

- Nick Littlehales' konklusion er, at man forsøger, så meget som det kan lade sig gøre, at komme tilbage til scenariet på øen. Det betyder også, at man skal bevæge sig rigtig meget i løbet af dagen, fortæller Birgitte Hinz, der ser den naturlige døgnrytme, som en af løsningerne på stressrelaterede søvnproblemer.

Forestillingen om at slukke for skærmene i god tid og lade mørket omfavne én et par timer inden sengetid, er langtfra et scenarie, der kendetegner unges søvnvaner. En undersøgelse fra Institut for Folkesundhed konkluderede i 2019, at syv ud af ti danske gymnasielever næsten aldrig får søvn nok, og en tilsvarende undersøgelse, foretaget for erhvervsskolerne, kunne slå fast, at en tredjedel af eleverne sov mindre end syv timer per nat, inden de skulle op i skole.

Hos nonprofit-organisationen Just Human, der er stiftet af sundhedseksperten Chris MacDonald, arbejder blandt andet via undervisningsmateriale på at forbedre søvnvanerne hos unge, for den nedsatte søvntid er ikke uden konsekvenser:

- Effekterne af at sove for lidt er ret omfattende. Øget risiko for stress og depression. Dårligere indlæring, overvægt og lavere empati, forklarer Just Humans direktør, Ida Enghave, der ligefrem taler om, at den kommende generation kan blive dummere som følge af den for korte søvn.

- De unges hjerner bliver færdigudviklet i teenageårerne og bliver i høj grad bygget, mens de sover. Desuden svækkes indlæringen på grund af den manglende søvn, fortæller Ida Enghave.

Én ting er dårlig søvn på grund af stress, overgangsalder eller anden sygdom, noget andet er reelle søvnsygdomme som søvnapnø, som 65.000-70.000 danskere er i behandling for. Definitionen af søvnapnø er, at man har mere end fem vejrtrækningspauser af mere end ti sekunders varighed pr. time, når man sover.

Antallet af nye søvnapnøpatienter vokser eksplosivt herhjemme med flere tusinde nye tilfælde hvert år. Stigningen skyldes, at sundhedsvæsenet er blevet langt mere opmærksomt på lidelsen, som ofte hænger sammen med blandt andet hjerte-kar-problemer, forhøjet blodtryk sukkersyge eller depression.

På Viborg Søvnklinik fortæller forløbskoordinator og sygeplejerske Helle Susanne Bitsch Lauersen om den typiske patient, der lider af søvnapnø. Fagfolk skønner, at omkring 250.000 danskere lider af sygdommen uden at vide det.

-  Typisk så snorker de, mange oplever urolig søvn, skal op og tisse flere gange om natten. Om morgenen føler de sig lige så trætte, som da de gik i seng, fortæller hun og understreger, at hovedparten af søvnapnø-patienter bliver opdaget ved søvnmåling en enkelt nat, når de, hjemme hos sig selv, sover med et lille søvnmåleapparat.

Tilbage til Holstebro og søvnløse Susanne, der også i nat vil vågne ved 02-tiden, og finde sin mobiltelefon frem. Udover at have accepteret sin søvnløshed har hun fundet en metode, der dagligt retter op på hendes søvnskæbne i dagens løb.

- Jeg sover ikke, men sidder op, lukker øjnene og hviler mig i 20 minutter. Når hjernen er ved at “slå fra”, er jeg frisk, fortæller hun.

Orker hun en dag ikke længere sin fastlåste søvnrytme, er der rigeligt af hjælp at tage ned fra hylderne. Alt fra hospitalsundersøgelser til mange hyldemeter selvhjælpsbøger, kurser og nye apps, der kan tage os tilbage til livet på den øde ø med beroligende bålflammer samt  natur- og havlyde.

Coronasmitte; Der har den seneste uge været flere eksempler på skoler og gymnasier, som er blevet lukket uden et eneste coronatilfælde, fordi der har været høje smittetal i lokalområdet.

Det skyldes en automatisk model for nedlukning af sogne med høje smittetal, der trådte i kraft mandag.

Men allerede efter få dage har den mødt kritik, fordi den er for firkantet og rammer skævt.

I Jammerbugt Kommune er skolen i sognet Kollerup-Fjerritslev i øjeblikket lukket, selv om der ikke er et eneste tilfælde af covid-19 blandt lærere eller elever.

Det har borgmester Mogens Gade (V) svært ved at få til at give mening.

- Det virker svært at forklare og forsvare, at man lukker en folkeskole, når man ikke har set smitte i lang tid.

- Der er brug for en direkte dialog mellem de centrale sundhedsmyndigheder og den enkelte kommune, hvor sognet er placeret, så man finder en lokal løsning, som tager hensyn til, hvor smitten er, og om den er under kontrol, siger Mogens Gade.

Skoler, fritidsordninger og indendørs kultur- og idrætsliv bliver lukket, hvis smittetallene i et sogn overskrider tre værdier.

Der skal over de seneste syv dage have været mindst 20 smittetilfælde i sognet, antallet af smittede per 100.000 indbyggere er over 400, og positivprocenten er over to.

I København har Sankt Pauls Sogn oversteget smittegrænserne.

Det har blandt andet betydet, at Gefion Gymnasium med 1250 elever har skullet lukke. Det er, selv om der ikke har været smitte blandt hverken elever eller lærere.

Modellen rammer skævt, mener sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF).

- Jeg vil foretrække, at man i en by som København kommer lidt op i størrelse, så det er cirka det samme antal mennesker, der bor i de enheder, man kan lukke ned.

- I de københavnske sogne bor der mellem 2500 og 46.000 mennesker, og derfor rammer det meget forskelligt og nogle gange tilfældigt, når man laver de her nedlukninger, siger hun.

I Folketinget er der enighed om, at modellen langtfra har ramt plet.

Partierne skal i næste uge drøfte ændringer af modellen. Det var en del af den aftale om genåbning, som faldt på plads natten til fredag.

Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, kalder modellen "vanvittig".

- Vi vil ikke udelukke, at man kan komme til at lukke skoler ned. Men det skal være sidste udvej, siger han.

Enhedslisten er også klar til at rette op, siger coronaordfører Peder Hvelplund.

- Vi skal have en form for automatisk nedlukning, men det skal være mere fleksibelt og differentieret. Vi skal have et tættere samarbejde mellem kommuner og Styrelsen for Patientsikkerhed, så vi drager fordel af det lokalkendskab, der er, siger Peder Hvelplund.

De Konservative lægger op til, at der bliver ændret markant i modellen.

- Det er ganske fornuftigt, at man sætter markant ind der, hvor der er smitteudbrud. Men det skal give mening, og her må man bare sige, at det skyder helt ved siden af, når man eksempelvis lukker et gymnasium, hvor der ikke er en eneste smittet, siger sundhedsordfører Per Larsen.

USA/Månen: USA's rumfartsadministration, Nasa, har valgt det private firma Space X til opgaven med at bygge et rumfartøj, som skal flyve de næste amerikanske astronauter til Månen. Det skal ske så tidligt som i 2024.

Sidste gang, et menneske blev landsat på Månen, var i 1972.

- Hvis de (Space X, red.) når deres milepæle, så vil vi gøre et forsøg i 2024, siger Steve Jurczyk, der er fungerende chef for Nasa, i forbindelse med tildelingen af kontrakten.

Space X, der ejes af Tesla-milliardæren Elon Musk, var i konkurrence med Amazon-stifter Jeff Bezos' rumfirma, Blue Origin, og forsvarsleverandøren Dynetics om kontrakten, der har en værdi af 2,9 milliarder dollar. Det svarer til 18 milliarder kroner.

"Nasa styrer", skriver Elon Musk i et tweet efter fredagens meddelelse fra Nasa.

Space X blev i 2020 det første private firma til at sende mandskab til Den Internationale Rumstation (ISS) og bringe dem sikkert tilbage igen.

Turen til ISS skete i rumkapslen Dragon, der blev sendt ud i rummet med en genanvendelig raket af typen Falcon.

I sit bud på kontrakten fra Nasa har Space X foreslået at anvende sit rumfartøj Starship, der er under udvikling med henblik på at sende astronauter samt en last på op til 100 ton på fremtidige missioner til Månen og til Mars.

"Nasa har valgt Starship til at landsætte de første astronauter på Månens overflade siden Apollo-programmet. Vi er ydmyge over at kunne hjælpe Nasa med at indlede en ny æra i menneskehedens udforskning af verdensrummet", skriver Space X på Twitter.

Prototyper af Starship-rumfartøjet bliver i disse måneder afprøvet på en base, som selskabet har etableret i det sydlige Texas i USA. De foreløbige versioner, som er blevet testet, er alle eksploderet.

I marts lykkedes det dog Space X at lande en prototype på basen i Texas efter en testflyvning, men efter nogle minutter blev raketten omspændt af flammer og eksploderede.

De foregående testflyvninger var alle endt med, at prototyperne styrtede ned og eksploderede. Men selskabet har understreget, at forsøgene trods alt har været vellykkede, fordi der er indhentet nyttig og vigtig viden.

Elon Musk oprettede rumfirmaet Space X i 2002 med en langsigtet målsætning om at kolonisere Mars.

Psykiatri: Bid, spark, knytnæveslag og kvælningsforsøg. Trusler om drab, voldtægt og indespærring. Det er blot noget af det, som ansatte på landets psykiatriske afdelinger blev udsat for sidste år, kunne Avisen Danmark fortælle forleden.

Ved mere end hvert fjerde tilsynsbesøg på psykiatriske afdelinger i 2020, kunne Arbejdstilsynet således konstatere, at arbejdsmiljøloven var brudt, fordi vold og traumatiske hændelser mod personalet ikke var forebygget tilstrækkeligt.

Det hænger sammen med, at patienter, der i dag indlægges på psykiatriske afdelinger eller bor på psykiatriske bosteder, er dårligere og dermed også farligere, end deres forgængere var for 10 år siden. Det vurderer Dansk Psykiatrisk Selskab og Merete Nordentoft, der er professor i klinisk medicin ved Københavns Universitet. Her giver de deres bud på årsagerne.