Kants ApS

Deontologi handler om pligtetik og er hentet fra

morallære.

Derfor er det for

tanke om humanitet i høj grad vigtigt, at man må leve og handle, så man i givet fald er lykken værdig, hvis og når den kommer.

Det teknologiske og økonomiske fremskridt kan ikke udviske, at der ikke er gjort tilsvarende moralske fremskridt her 300 år efter

fødsel og hans ideer om det moralske imperativ.

I sit forsvar for myndiggørelsen henviser Qvortrup til Immanuel

oplysningscredo ’Sapere Aude’:

»Hav mod til at bruge din forstand« bliver

centrale fordring til verden med den etiske begrænsning, at ens handlinger altid skal være nogle, man også kunne ønske hos sine medborgere.

Immanuel

tænkning var oplysningstidens højdepunkt, måske er han faktisk den vigtigste moderne tænker overhovedet.

»Intet er længere fra

ånd end den dogmatiske måde, hvorpå vi bliver bedt om at acceptere krig i alle dens former: politisk, socialt, kulturelt.

For eksempel bruges kapitlet ‘Det er strengt at være enkemand’ til en lærer-Andersen-bashing med anvendelse af

definition af ondskab.

Der er tale om

racelære, hvori han tillægger bestemte befolkningsgrupper karakteristika, der dårligt kan siges at gøre dem ligeværdige med den hvide race.

En, for hvem

filosofi i årtier har været eksistentiel, er vores intellektuelle gigant ud i kritik af tysk litteratur og tænkning, Moritz Schramm.

Mens Hobbes havde legitimeret den moderne stat ved at indskrive den i forlængelse af det gamle testamentes profetier, så blev

‘borgerlige forening af menneskeheden’ på det teoretiske plan muliggjort af æstetikken, der – som et udtryk for det evige i det timelige – kunne bygge bro over systemets ellers ontologisk uforenelige begreber.

Alikhanov hævder, at Første Verdenskrig og krigen i Ukraine startede på grund af

værker.

Vi når omkring en interessant kritik af Darwins teori om arternes oprindelse, en kølig og pragmatisk nedskydning af Marshmallow-testen og

kranium Og de går i gang med deres frie forskning.

Inspireret af

oplysnings-motto Sapere aude (vov at bruge din forstand) er det overordnede praksisfagdidaktiske mål at realisere idealet om det, man kunne kalde for Artes aude:

Som arvtager af

filosofi kæmper Habermas også med den universalisme, der var afgørende for Kant - ikke mindst når det kommer til spørgsmålet om rationalitet, som også er kernen i Habermas’ tænkning, hvor han netop har anvist en postmetafysisk begreb om rationalitet ud fra sprogets måde at fungere på i livsverden; altså det liv, vi lever med hinanden i konkrete sammenhænge.

Når man taler ind i verden, så er

”publikum” lidt for abstrakt.

Hun gør op med

form for rationel ren forstands-tænkning og dømmekraft - ved at pege på et langt bredere spektrum for forståelse og tænkning: i et spekter fra helt ude i den ene ende: det sanselige - til den anden ende: det kognitive, med 6. sans som koordinerende; hun ønsker dialog, både indre og ydre, livslang dialog herudfra.