Danskerne søger ‘sugar dating’, ikke ‘sugar daddy’: Hvad betyder det?

Denne artikel er sponsoreret af Sugar Daddy Planet

En ny europæisk undersøgelse offentliggjort af platformen Sugar Daddy Planet har afsløret en oplysning, der placerer Danmark i en helt særlig position på kontinentet: danskerne er med stor afstand de mest ligestillingsorienterede europæere, når det kommer til at søge sugar dating på internettet. Her overgår søgningen på det neutrale begreb “sugar dating” søgningen på det maskuline begreb “sugar daddy” seks gange. I Spanien, Frankrig eller Italien er det lige omvendt: det maskuline begreb dominerer klart og mangedobler den neutrale søgning. Forskellen er langt fra en sproglig kuriositet — den afspejler den forskellige måde, hvorpå de europæiske samfund læser et fænomen, der i de seneste år er gået fra at være et stille tabu til at blive genstand for socialvidenskabelig forskning og en stigende offentlig debat.

Undersøgelsen, der blev offentliggjort i april 2026, kombinerer to kilder, som sjældent optræder forenet i én og samme analyse. På den ene side de operative data fra Sugar Daddy Planet-platformen, med 255.989 analyserede brugere, 404.710 beskeder og 71.273 samtaler, alle anonymt registreret. På den anden side markedsdata fra SEMrush om søgevolumen, trafik og demografi i 21 europæiske lande. Kombinationen gør det muligt at kontrastere det, brugerne søger på Google, med det, de faktisk foretager sig, når først de er registreret — en metode, der er usædvanlig og særligt nyttig, når man skal påvise kulturelle forskelle.

Forskerholdet anonymiserede dataene fuldstændigt inden analysen, læste ingen private beskeder og indsamlede ingen følsomme oplysninger som civilstand, erhverv eller indkomst. Resultaterne præsenteres aggregeret på nationalt eller byniveau, aldrig på individuelt niveau.

I Danmark registrerer begrebet “sugar dating” 22.200 månedlige søgninger sammenlignet med 3.600 for “sugar daddy” — et forhold på seks til ét. I Sverige, Norge og Finland er mønstrene tilsvarende, om end med mindre volumen. Hele den nordiske blok adskiller sig tydeligt fra resten af Europa ved sin overvældende præference for den neutrale formulering.

Billedet ændrer sig, så snart man krydser Østersøen mod syd. I Tyskland overstiger månedlige søgninger på “sugar daddy” 27.000, mens søgninger i neutral form udgør en lille brøkdel. I Italien er det maskuline begreb fem gange mere søgt end det neutrale. I Spanien og Frankrig er mønstret sammenligneligt. Og i Tyrkiet — det mest aktive europæiske marked i absolutte tal, med 49.500 månedlige søgninger — dominerer det maskuline begreb uden diskussion.

Forskellen er ikke kun kvantitativ, men også sociolingvistisk. De lingvister, der har analyseret spansk, italiensk eller fransk, har gennem årtier dokumenteret, at sprog med stærk kønsmarkering har tendens til at læne sig op ad det generiske maskuline, når et nyt begreb dukker op — som det skete med “sugar daddy”, da anglicismen kom i omløb i disse lande. Dansk derimod har i årtier opereret med et repertoire af neutrale formuleringer, som den talende vælger som standard, når konteksten tillader det.

Den danske præference for det neutrale begreb er hverken tilfældig eller ny: den passer ind i en lang udvikling af moderne dansk hen imod sproglige former, der ikke markerer køn, når det ikke er strengt nødvendigt. Sprogforskere fra Dansk Sprognævn og fra Københavns og Aarhus universiteter har i årevis dokumenteret denne bevægelse: den gradvise erstatning af maskulint markerede professionsbetegnelser med neutrale ækvivalenter, reduktionen af generisk maskuline pronominer i officielle tekster og den stigende anvendelse af formuleringer, der undgår at antage referentens køn.

Fænomenet har en bemærkelsesværdig parallel i Sverige, hvor introduktionen af det kønsneutrale pronomen “hen” — officielt optaget i Det Svenske Akademis ordbog i 2015 — på få år ændrede den offentlige samtale om køn. Selv om Danmark ikke har vedtaget en formel ækvivalent, har den daglige sprogpraksis bevæget sig i en sammenlignelig retning, særligt i det unge og urbane sprog i København, Aarhus og Odense.

Set fra det perspektiv ophører valget af “sugar dating” frem for “sugar daddy” med at virke anekdotisk. For et flertal af danske sprogbrugere er det sprogligt unødvendigt at gøre den maskuline figur i en aftale mellem voksne til den centrale kategori af fænomenet — og det er desuden begrebsmæssigt vildledende: det forudsætter en kønsasymmetri, som selve praksissen modsiger. Data fra platformen bekræfter denne nuance: 45 % af samtalerne bliver indledt af sugar babies selv, et tal der svækker det passive billede, der traditionelt er knyttet til denne profil, og som harmonerer med det danske publikums neutrale sproglige læsning.

Ud over det sproglige fund tilbyder undersøgelsen flere tal, der nuancerer stereotyperne om fænomenet. Den gennemsnitlige aldersforskel mellem de to parter i reelle samtaler er 19,8 år — et bemærkelsesværdigt konkret tal, der både afviser de populære overdrivelser, som forestiller sig forskelle på 30 eller 40 år, og de interesserede bagateliseringer. Den gennemsnitlige sugar daddy er omkring 42 år; den gennemsnitlige sugar baby 28.

Onlineinteressen fordeler sig næsten ligeligt mellem mænd og kvinder: 50,5 % mod 49,5 % ifølge markedsdataene. Det er et mønster, der direkte modsiger stereotypen om et overvejende maskulint fænomen. 74 % af trafikken til platformene foregår fra mobile enheder — i tråd med resten af dating-sektoren. Og gennemsnitsalderen på begge profiler har været stigende år for år siden 2019: på seks år er sugar daddies gået fra 35 til 41 år, og sugar babies fra 22,8 til 28,1 år.

Et andet markant fund: profiler med lange, detaljerede bioer modtager op til 5,8 gange flere beskeder end dem med generiske beskrivelser. Investeringen i at opbygge en gennemarbejdet profil er ifølge undersøgelsen den faktor, der bedst forudsiger succes på platformen.

Sugar Daddy Planets europæiske undersøgelse udkommer i et øjeblik, hvor sugar dating allerede er et anerkendt objekt for sociologisk forskning. I USA har Pew Research Centers rapporter om online dating dokumenteret brugernes voksende træthed med de generelle apps: omtrent halvdelen rapporterer negative oplevelser, fra ghosting til chikane, hvilket har skabt grobund for mere strukturerede alternativer.

I det nordiske akademiske miljø har forskere som Lena Gunnarsson, professor ved Örebro Universitet i Sverige, i de senere år offentliggjort kvalitative arbejder om sugar dating, der klart adskiller fænomenet fra sexarbejde og analyserer dets indre dynamikker af gensidighed og magt. I Danmark inkluderede det nationale center for socialforskning VIVE i sin rapport fra 2021 referencer til fænomenet i sine undersøgelser af parkulturen blandt unge danskere, med et afslørende resultat: omkring halvdelen af danskerne mellem 18 og 30 år betragter denne form for aftale mellem samtykkende voksne som acceptabel — et tal, der placerer landet i den høje ende af social accept i Europa.

Den ligestilling, der danner ramme om dansk adfærd, er også målbar. Global Gender Gap Report fra World Economic Forum placerer Danmark blandt de femten mest ligestillede lande i verden, med særligt høje indekser inden for økonomisk deltagelse, uddannelse og sundhed. De analytikere, der har arbejdet med fænomenet, peger på denne kombination — målt strukturel ligestilling, praktiseret sproglig ligestilling, kulturel åbenhed over for at tale om relationer og seksualitet — som den mest sandsynlige forklaring på den danske særegenhed, som den nye undersøgelse kvantificerer.

For den, der nærmer sig emnet for første gang, en hurtig præcisering. Sugar dating er en relationsform baseret på det, der på engelsk kaldes et arrangement: en klar aftale mellem to voksne, som deler selskab, oplevelser og gensidig støtte. Forskellen til almindelig dating ligger ikke i selve relationens karakter, men i ærligheden om, hvad hver part søger og tilbyder fra første besked.

De akademiske forskere er enige om at adskille sugar dating fra sexarbejde — en distinktion, som den folkelige debat ofte slører. Det, der definerer dynamikken, er relationens kontinuitet, den personlige forbindelse og udvekslingen af mentoring, livsstil og selskab. De typiske aktører er sugar daddyen — typisk en etableret professionel mellem 35 og 60 år — og sugar babyen, hovedsagelig unge kvinder mellem 21 og 30 år, ofte universitetsstuderende eller unge professionelle i deres første karriereår. Sugar mommyen, en succesfuld professionel kvinde, der foretrækker yngre mænds selskab, er en mindre udbredt, men dokumenteret og voksende figur.

Sugar datings vækst kan ikke forstås uden konteksten af den akkumulerede træthed med de traditionelle datingapps. Fornemmelsen af, at apps “ikke fører nogen vegne”, er blevet en kliché, og data fra Pew og andre undersøgelser konvergerer mod et billede, der er velkendt for enhver, der har brugt Tinder eller Bumble de seneste fem år.

Til den slid kommer en strengt økonomisk variabel. Presset på de unge generationer i Europa — uopnåelige boliger i de store byer, stagnerende lønninger, stigende leveomkostninger — har fået mange til at se sugar-aftaler som et pragmatisk alternativ. Det handler ikke om at “sælge sin krop”, som den offentlige debat undertiden forenkler, men om at acceptere, at tid, opmærksomhed og selskab har en anerkendt værdi — og at de eksplicitte aftaler, sammenlignet med traditionelle relationer med deres gråzoner, paradoksalt nok viser sig at være renere.

I Danmark er sugar dating kommet ind i den offentlige debat uden at skabe den voldsomme polemik, det har udløst i andre lande. Den lokale kultur, vant til at tale åbent om seksualitet og relationer, og med et retsligt rammeværk, der udtrykkeligt beskytter voksnes valgfrihed, har tendens til at behandle fænomenet som blot endnu en af de mange praksisformer, digitaliseringen har gjort synlige.

Det betyder selvsagt ikke, at der ikke er skepsis. Feministiske sektorer og akademiske stemmer advarer mod risiciene ved en ukritisk normalisering, særligt når aftalerne indgås i kontekster med markant økonomisk ulighed mellem parterne. Den legitime bekymring eksisterer dog side om side med en bredt majoritær holdning i den danske offentlighed: hvad to voksne aftaler indbyrdes under gennemsigtighed og samtykke, er deres egen sag. Selve det sproglige tal — “sugar dating” over for “sugar daddy” — afspejler denne horisontale opfattelse af fænomenet, hvor ingen af de to profiler som standard indtager centrum i relationen.

Den europæiske undersøgelse fra 2026 løser ikke debatten om sugar dating — ingen undersøgelse kunne gøre det — men den bidrager med det, der mest manglede i diskussionen: data. Data om, hvem brugerne er, hvordan de agerer, hvad de søger, i hvilke lande fænomenet konsoliderer sig og under hvilke betegnelser. Og data, særligt, om Danmark: et land, der har fundet i denne type aftale mellem voksne et udtryk, der er sammenhængende med dets tradition for sproglig ligestilling og dets kultur for åbent at tale om relationer.

Hvad tallet i sidste ende afslører, er, at den måde, et samfund navngiver et fænomen, siger lige så meget om samfundet, som de tal, der beskriver det. At danskerne i overvældende grad har valgt “sugar dating” frem for “sugar daddy” er ikke tilfældigt: det er, fordi det første begreb beskriver, hvad de oplever som det reelle indhold, mens det andet beskriver en asymmetri, som deres egen erfaring modsiger. Bag et søgedata gemmer sig i dette tilfælde en måde at forstå relationer på, der adskiller landet fra resten af Europa.

Kilde: “Sugar Datings Anatomi i Europa 2026”, sociologisk undersøgelse baseret på analyse af 255.989 brugere af Sugar Daddy Planet og markedsdata fra SEMrush i 21 europæiske lande. Tilgængelig på zenodo.org/records/19451612.

Denne artikel er sponsoreret af Sugar Daddy Planet