Anette Bøtter fór vild i mørke og selvmordstanker: - Jeg kunne jo se hende. Men der var intet tilbage af det menneske, jeg kendte

Anette Bøtters mørke bliver ved med at tage til. Det samme gør hendes selvmordstanker og hendes forvandling til sin egen diametrale modsætning. Men selv har hun svært ved at se, at hun er syg og har brug for hjælp. En veninde har held til at få hende indlagt, men Anette udskriver hurtigt sig selv igen. Til trods for at hun er blevet ude af stand til at tage vare på sig selv og lever et liv som posedame på skift hos sine nærmeste pårørende. Dette er andet kapitel i historien om Anette Bøtter.