Annonce
Gabet mellem en månedsløn og dagpengesatsen er nu så stort, at man i dag får godt 4000 kr. mindre om måneden før skat, end hvis dagpengene havde fulgt lønudviklingen siden midten af 90’erne, skriver Lizette Risgaard. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Danmark

Udhulingen af dagpengene er et problem for alle

Coronaen er ganske langsomt ved at slippe sit tag i os. Snart kan vi ånde lettet op.

For i Danmark har vi passet på hinanden. Den fælles krise har i høj grad været et fælles ansvar. Vi har med hjælpepakker og trepartsaftaler handlet klogt, og det har været med til at afbøde krisen.

Men krisen har også vist, hvor vi er svage som samfund. For eksempel udgør dagpengene, når vi bliver arbejdsløse, ikke længere det stærke økonomiske sikkerhedsnet, vi ellers har kendt. Mange års udhuling har tippet balancen til ugunst for lønmodtagerne.

Det betyder, at tusindvis af mennesker lige nu står i en meget svær økonomisk situation. De har uforskyldt mistet deres arbejde på grund af coronaen, og for manges vedkommende kommer deres job ikke igen.


Vi foreslår, at alle, der har været beskæftiget i to ud af de seneste tre år, får mere i dagpenge i de første tre måneder som ledig.


Jeg tænker på medarbejderne på de små og store produktionsvirksomheder, butikker og restauranter, som har måttet dreje nøglen.

Eller rengøringsassistenten på byens hotel, bagagebæreren i lufthavnen, sceneteknikeren på teateret - og de tusindvis andre.

Mange af dem har troligt og loyalt betalt til en arbejdsløshedsforsikring i troen på, at hvis de engang skulle blive ledige, så ville de og familien stadig have økonomisk tryghed. Så kunne det stadig køre rundt. For de var forsikrede af fællesskabet.

Men gabet mellem en månedsløn og dagpengesatsen er nu så stort, at man i dag får godt 4000 kr. mindre om måneden før skat, end hvis dagpengene havde fulgt lønudviklingen siden midten af 90’erne.

Den andel af indkomsten, dagpengemodtagere kan få i tilfælde af arbejdsløshed, er for en FH-lønmodtager faldet fra 57 procent i midten af 90’erne til 47 procent i dag.

Det er en voldsom forringelse, og vi har i fagbevægelsen råbt højt i mange år – uden at blive hørt af politikerne. Men vi gi'r ikke op. Aldrig!

Derfor har vi – en samlet FH-fagbevægelse – med 1, 3 millioner medlemmer i ryggen netop foreslået en væsentlig forbedring af dagpengene.

Vi foreslår, at alle, der har været beskæftiget i to ud af de seneste tre år, får mere i dagpenge i de første tre måneder som ledig. Vi mener, det er rimeligt, at de får op til 2000 kroner mere om måneden, hvis de altså samtidig har været medlem af en a-kasse i to år og hermed har bidraget til fællesskabet.

Hvis man har været medlem af en a-kasse i mindst fire år, foreslår vi, at man får op til 4000 kroner mere om måneden. Desuden foreslår vi et øjeblikkeligt stop for udhuling af dagpengene.

Vores forslag har selvfølgelig til hensigt at sikre den enkelte en langt bedre dagpengedækning ved ledighed. Det har lønmodtagerne en berettiget forventning om. Men virksomhederne har også i den grad glæde af, at de fortsat let kan hyre og fyre, at lønmodtagerne er omstillingsparate og tør skifte job. Så bedre dagpenge er win-win for alle.

Og vi har ingen tid at spilde. Lige om lidt står vi over for en gigantisk grøn omstilling, som kræver, at vi er modige og tør tage chancer, gribe forandringerne og omstille os. Det kræver tryghed, for kun trygge mennesker tør ...

Derfor håber jeg, at politikerne vil være med til at genoprette balancen for lønmodtagerne og vores arbejdsmarkedsmodel.

De skriver Erhvervsklummen

Erhvervsklummen skrives på skift af:

Brian Mikkelsen, direktør, Dansk Erhverv

Mira Lie Nielsen, bolig- og formueøkonom, Nykredit

Lizette Risgaard, formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation

Søren Søndergaard, formand, Landbrug & Fødevarer

Lars Sandahl Sørensen, direktør, Dansk Industri

Lars Aagaard, direktør, Dansk Energi

Lizette Risgaard, formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation. Pr-foto