Annonce
Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og tidligere minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) præsenterede i januar 2018 regeringens anden plan for udflytning af statslige arbejdspladser. Og her var der også udflytning af uddannelser med. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Danmark

Udflytning af uddannelser blev en dundrende fiasko

Løkke-regeringen brugte 160 millioner på at skabe 10 såkaldte udddannelsesstationer til op mod 1000 elever. Under 100 elever søgte ind i sidste år. Manøvren har gjort mere skade end gavn, mener SF's uddannelsesordfører. Regeringen barsler med nyt udspil på området.

Uddannelser: Da Lars Løkke Rasmussens regering i 2018 kom rullende med sin anden runde af statslige arbejdspladser, der skulle flyttes fra hovedstaden til provinsen, var der også store ambitioner om, at gøre det lettere at tage en uddannelse, hvis man ikke bor inden for ringvejen i en større by.

160 millioner kroner blev der fundet til at etablere 10 såkaldte uddannelsesstationer rundt omkring i landet, hvor unge mennesker skulle kunne tage sig en uddannelse som f.eks. lærer, datamatiker, markedsføringsøkonom eller bioanalytiker. Og de blev også etableret samme år i byer som Rønne, Hedensted, Nykøbing F, Skjern og Svendborg.

500-1000 uddannelsespladser skulle det give. Sådan er det ikke gået. Det fremgår af et svar, Uddannelses- og Forskningsministeriet har givet til Folketinget og SF's uddannelsesordfører Astrid Carøe.

Sidste år gik lige præcis nul i gang med en læreruddannelse. 16 startede som datamatiker. 11 som markedsføringsøkonom. Bioanalytikeruddannelsen i Kalundborg blev topscorer med 21.

I alt tog sølle 94 unge sidste år imod tilbuddet fra V-LA-K-regeringen fra Bedre Balance II.

Og kigger man på frafaldet er det cirka hver tredje, der dropper ud.

Let at forudse

- Det må siges at være en dundrende fiasko, siger Martin Ø. Carstensen, chef for politik og økonomi i organisationen Balance Danmark, der tæller 23 kommuner og en række virksomheder i provinsen.

Og det var ikke så svært at forudse, mener han.

- Politikerne placerede de 10 stationer mere eller mindre tilfældigt, smed en pose penge i nakken på dem, som de kunne miste igen efter fire år, og sagde: Lav en uddannelse nu! Der var ikke lavet behovsanalyser, ikke sikret lokal forankring. De elever, som alligevel vælger at starte på uddannelserne, skal alligevel tage store dele eller flere fag i en anden og større by, og dem, der ikke starter, lader blandt andet være, fordi de ikke har nogen ide om, hvilket uddannelsesmiljø de vil komme ind i, siger Martin Ø. Carstensen.

Minister: Vi skal finde en anden vej

Den socialdemokratiske regering barsler med en større plan for, hvordan uddannelser i højere grad skal ligge uden for de store byer. Og for uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen er den fejlslagne udflytning af uddannelser et godt billede på, hvad man skal gøre anderledes.

- Vi skal ikke gentage den fiasko, siger hun.

- Vi skal have uddannelser, der hvor der er brug for arbejdskraften og muligheden for at rekruttere unge mennesker. Det giver ingen mening at have tomme uddannelser stående. Ambitionen var fornuftig, og det er siden kun blevet mere presserende at få lavet et greb, hvor vi insisterer på, at vi kan have uddannelser i hele landet.

Kan man ikke se dette som et tegn på, at det er noget politikere gerne vil, mens de unge bare helst vil ind til de store byer?

- Det er helt sikkert en bevægelse, men jeg har ikke noget problem med at sige til unge mennesker, at vi har et ansvar for at fordele uddannelsespladserne, så det kommer det samlede samfund til gode.

Hvornår kommer I med jeres udspil?

- Det bliver inden sommer, og her vil vi være ærlige om, hvad der skal til for at ændre udviklingen. Centraliseringskraften skal udfordres, og det kommer til at kræve mere end penge, fine målsætninger og gulerødder. Og det handler om fødekæden ind til uddannelserne, de lokale virksomheders efterspørgsel og unge menneskers søgemønstre. Det skal gå op i en højere end, så vi finder en anden vej end centraliseringen.

SF's uddannelsesordfører Astrid Carøe ærgrer sig voldsomt.

- Vi skal ikke kaste med mudder, fordi det er dette alt for vigtigt til - vi skal lære af det sammen med den nuværende og partierne fra den foregående regering. Men man kan altså roligt sige, at det ikke har været en udpræget succes.


Der var ikke lavet behovsanalyser, ikke sikret lokal forankring. De elever, som alligevel vælger at starte på uddannelserne, skal alligevel tage store dele eller flere fag i en anden og større by.

Martin Ø. Carstensen, chef for politik og økonomi i organisationen Balance Danmark


Faktisk mener Astrid Carøe, at det mislykkede forsøg på at lave en bedre geografisk fordeling af uddannelser nærmest har gjort mere skade end gavn på trods af gode intentioner.

- Vi vil jo gerne have mange flere studerende uden for de store byer, men man skal altså tænke det igennem og få det til at give mening, fordi det gør først rigtigt ondt på et lokalområde, når man har forsøgt og så må lukke ned igen. Det er faktisk værre, end at der slet ikke bliver oprettet uddannelser i området, siger hun.

V anerkender

Hovedparten af de 10 uddannelsesstationer er oprettet som mindre filialer til professionshøjskoler.

- Jeg er ked af at sige det, men dette viser, at politikerne sidder med løs hånd og drysser uddannelsestilbud rundt, og at det er en dårlig idé at gøre det på den måde. Det har ikke været en køn proces. Intentionen var god, men vejen til helvede er brolagt med gode intentioner. Sådan noget er et møjsommeligt arbejde, der skal følges op og forberedes meget grundigt, og kommunerne og gymnasierne skal forpligtes til at følge linjen, så de ikke bare fortsætter med at sætte deres elever op på den store motorvej, der kun fører mod universiteterne i de store byer, siger Stefan Hermann, formand for Danske Professionshøjskoler.

Venstres nuværende uddannelsesordfører Ulla Tørnæs anerkender, at V-LA-K-regeringens strategi er slået fejl.

- Det har ikke fungeret. Det var første skridt til at skabe et Danmark i bedre uddannelsesbalance, men den rigtige vej er bare ikke, at Folketinget og regeringen sætter prikker på et landkort. Vi skal sørge for lokalt ejerskab og engagement i uddannelsen. For eksempel er der i øjeblikket kæmpe efterspørgsel på juridiske kompetencer i Esbjerg, og derfor ønsker man selvfølgelig at få en jurauddannelse. Det er måden at gå frem på, siger hun.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) vil inden sommeren præsentere regeringens plan for bedre geografisk balance i uddannelsessystemet. Arkivfoto: Emil Helms/Ritzau Scanpix)
Forsiden netop nu
Danmark

Efter Brostrøms bøn: - Min datter bestemmer selv, om hun vil vaccineres

Danmark For abonnenter

Nemt og lækkert: Mortens Madklub serverer laks med fem ingredienser

Læserbrev

Metoo gælder ikke for mænd i Esbjerg

Podcasts

Lyt til "Danmark fortæller": Uffes sidste rejse: Kæmp for alt 1:3

Podcasts

Seks konkrete råd: Sådan børnesikrer du internettet

Podcasts

Lyt til Mortens Madklub: Godt grej til sommerens grillmad

Udland

Brande hærger feriesteder ved Middelhavet

Italienske brandfolk kæmper for anden dag for at få kontrol med skovbrande på Sicilien.

Udland

Romerrigets grænser og kursteder får status af verdensarv

En næsten 600 kilometer lang strækning langs med Donau-floden har af FN's kulturorganisation, Unesco, fået status af verdensarv.

Indland

RUC's lister med ansøgeres cpr-numre kunne læses af alle

I lidt under et døgn fra mandag middag til tirsdag morgen har der været fri adgang til cpr-numre, mailadresser og kommunikation til omkring 2700 personer, der i år har søgt ind på Roskilde Universitet (RUC).

Danmark

Ud med de gamle, ind med de nye: Søndag træder nye regler om brændeovne i kraft

Læserbrev

Bertel Haarder, hvor er det fremadrettede, løsningsorienterede perspektiv?

Danmark

Se kortet: Her dyrker man de danske sommerafgrøder

Danmark For abonnenter

Nu skal Arne-pensionen stå sin prøve

Danmark

MTV fylder 40: Reality dræbte klassens frække dreng

Erhverv

Ældre og indvandrere fylder i voksende kø af langtidsledige

Kultur

Boris Johnson skal være far igen - mindst for sjette gang

Debat

Danmarks ambassadør i Paris: Frankrig atter frit efter coronavirus