Tyskland: Det her er en seriøs politisk artikel om det tyske valg – og om en historisk situation i Slesvig-Holsten.
Læser du hele opslaget, får du svar på, hvorfor sydslesvigerne gang på gang måles som Tysklands lykkeligste folk. Hvordan det føles både at være tysker og dansker. Samt hvad det vil sige at kæmpe for skandinavisk politik i vores store naboland mod syd.
Men historien starter med en undskyldning til Maylis Rossberg, den 21-årige spidskandidat fra Sydslesvigs Vælgerforening (SSW).
Midt i en hektisk valgkamp - som gør, at hun i øjeblikket lever af pasta med pesto, sover alt for lidt og forsømmer eksamenerne i statskundskab på Kiel Universitet - render hun retningsløst rundt på stranden i Egernförde.
Solen bager, sandet er stampet fladt af rynkede pensionister, som ligger i en art flettede sofakurver, og Maylis er på udkig efter ballade. Hun overvejer at hænge valgplakater op i lygtepæle, hvor hun er usikker på, om det er lovligt, men er bange for, at SSW får regningen. Hun pønser på at snige sig ind i en strandsofakurv, hun ikke har betalt for, men frygter, at nogen vil genkende hende.
Legen er simpel og stressfremkaldende: Maylis skal bryde en regel, gøre noget, hun ikke må. Og det er min skyld.
Dagen forinden, i onsdags, sad vi i en baghave fyldt med fuglefløjt i Rendsborg og diskuterede stereotyper.
Tyskerne er autoritetstro og kedelige. Det er den fordom, som mange danskere har, sagde jeg.
Maylis svarede prompte igen.
- Danskerne drikker hele tiden og tager alting meget, meget afslappet: “Det finder vi ud af", siger I altid.
Takket været Kasper Hjulmand og co. havde jeg på daværende tidspunkt selv milde tømmermænd, for 5-0 over Israel var svær bare at gå hjem og sove på.
Vi indgik en pagt: Fordomme skulle brydes, så danskeren skulle lade flasken stå, og tyskeren skulle bryde en regel.
Alt det danske hitter
Maylis Rossberg er faktisk ikke tysker. Hun er heller ikke dansker. Hun er dansk-tysker. Sproget er fuldstændigt flydende, og hun kan så meget med ord, at hun har fået lov til at fremføre poesi for vores alle sammens Dronning Margrethe.
Men accent har hun. De bløde d’er volder problemer, og trykket på stavelserne er anderledes end i Danmark. For eksempel siger hun “fa-mi-lie”, som jeg siger “ka-mille-te”.
Digtet “Jeg kommer fra” af Maylis Rossberg
Jeg kommer fra et land,
Som aldrig har været mit praktiske hjem,
Men hvor jeg alligevel,
Hver eneste dag tager hen.
Fordi jeg elsker det.
Fordi mit hjerte slår i samme takt,
med jer og os og dem.
Fordi jeg selv altid har sagt,
At mit hjerte vælger, hvor jeg hører hjem’.
Og at det ikke kommer an på
slægt eller blod,
men på følelser og tryghed derimod.
Og så spørger du mig,
”Hvor jeg og min accent og de mange historier kommer fra?”
Og jeg svarer:
Der, hvor sort og hvid bliver til grå
der, hvor guldhornene lå
der, hvor sprogene blandes
Og kulturerne også.
Hvor grænser er åbne,
Og ingen slås.
Hendes æ, ø og å er ikke kommet ind med modermælken. Men efter en barndom og ungdom i dansksprogede skoler i Sild, Flensborg og Aabenraa, er det Maylis, der oversætter danske avisartikler for sine forældre og laver risalamande til sin familie til jul. Og hun er langtfra det eneste unge menneske i Slesvig-Holsten, som prioriterer danskheden.
- I gamle dage havde de danske skoler ry for at være der, hvor de fattige gik. I dag er det blevet elitens projekt, siger Peter Gram Mårtensson, som er Nordtysklands-redaktør på Jydske Vestkysten.
Der findes en 488,3 millioner-god forklaring på udviklingen, og det er bevillingen til danske kulturelle anliggender i Sydslesvig fra Danmarks Finanslov i 2021. En stor del af pengene går til de danske skoler, der kan lokke tyske forældre og deres børn med flottere bygninger, mere moderne pædagogik, digitalisering og et ekstra fremmedsprog.
Peter Gram Mårtensson forlod selv Flensborg for 20 år siden, men flyttede tilbage sidste år - og kunne næsten ikke kende byen.
- Den er gået fra at være en tysk by med et dansk mindretal til at være noget, der minder om en dansk by. I min opgang bor der otte dansktalende familier og tre tyske. Og lige med undtagelse af vildsvinehegn og udlændingestramninger, så hitter alt det danske, siger han.
Fattige, men glade
Ifølge en undersøgelse fra universitetet i Hamborg føler 250.000 sydslesvigere sig som skandinaver, selvom det danske mindretal kun består af omtrent 50.000 mennesker.
Og det er åbenbart lykken at bo i Slesvig-Holsten. Otte år i streg har indbyggerne i Tysklands nordligste delstat indtaget positionen som de mest tilfredse blandt alle tyskere til trods for, at de også er blandt de fattigste målt på BNP per indbygger.
Nogle mener ligefrem, at lykken er noget genetisk, som stammer fra de danske rødder, men den køber Jørgen Kühl ikke. Han er født i Rendsborg, rektor for det danske gymnasium A.P. Møller og ridder af Dannebrog.
- DNA-forklaringen er alt for firkantet, for efter Anden Verdenskrig kom her en million tyske flygtninge og ændrede befolkningssammensætningen. Jeg tror mere på, at det er landskabet. Havet og naturen, at her er vindmøller snarere end tung industri. At her er plads, siger han.
Og netop pladsen gør, at sydslesvigerne også kan praktisere en mentalitet, som ifølge Jørgen Kühl er særlig for denne del af Tyskland.
- Den slesvig-holstenske ministerpræsident Daniel Günther har halvt i spøg sagt, at corona har lært os at holde halvanden meter afstand - men heroppe har vi det jo faktisk fint med fire meters afstand. Sydslesvigere er sjældent overstadigt snakkende.
Spørgsmål og idéer fra Avisen Danmarks bagland
Thomas Wegner Friis skrev den 10. august 2021: “SSW skal man naturligvis snakke med, og umiddelbart ville jeg nok synes, at det kunne være spændende at snakke med den unge kandidat Maylis Rossberg.”
Det er blandt andet på baggrund af Thomas’ input, at denne artikel er blevet til. Hvis du ønsker at bidrage med spørgsmål eller idéer, kan du skrive direkte til Emil Jørgensen på “spoerg.avisendanmark.dk".
Vikingerne kommer
SSW vil ikke holde afstand. De vil på togt, som det sydslesvigske parti portrætterer i partiets seneste kampagnevideo.
Scenen er en vikingelandsby. Hytter med stråtag, krigere med skjolde og sværd, en mand der blæser til samling i et horn. En høvding træder frem og taler om ”forbundsmyndighedernes tilskud til sygehusbehandling” og om, at ”Slesvig-Holsten har den laveste gennemsnitsløn blandt alle delstater i Vesttyskland”.
Bedst som man tror, at det ikke kan blive mere mærkeligt, kommer en mand i habitjakke, hvid skjorte og briller ind i billedet. Han ligner lidt en revisor, men er i virkeligheden Stefan Seidler, SSW’s øverste spidskandidat til Forbundsdagen.
- Vi fra SSW er helt enige, råber han i videoen.
- Og vi sejler til Berlin for jer – i fællesskab på Mission Bundestag!
For første gang, siden Hermann Clausen fra Slesvig By sad i det tyske parlament fra 1949 til 1953, forsøger det danske mindretalsparti at blive valgt ind ved det nationale valg.
Ved forbundsdagsvalget i 2017 krævede det omkring 58.000 stemmer. Ved delstatsvalget samme år fik SSW imidlertid kun knap 49.000 stemmer, så de får brug for hver en dansk stemme - og formentlig flere til.
Og selvom Sydslesvigsk Vælgerforening er eneste danske mindretalsparti, er de faktisk ikke de eneste dansk-tyske kandidater. Katrine Hoop stiller op for venstrefløjspartiet Die Linke, og Robert Habeck er formand for Die Grünen.
Maylis Rossberg er nummer to på kandidatlisten for SSW, og for en måneds tid siden skød hun valgkampen i gang ved at ro en vikingebåd til vikingelandsbyen Hedeby syd for Slesvig. Hun drømmer om at gøre en forskel i klimakampen, inspirere andre unge kvinder til at stille op til politiske embeder samt sikre bedre forhold for mindretal.
Regelbrud med saksen
Lige nu ønsker hun sig nok allermest, at jeg vil holde kæft med mine dårlige idéer. Fortryllet af vikingevideoerne er jeg overbevist om, at det vil være win-win-win at give Maylis hjelm med horn på, kapre vikingebåden og sejle ud på photo shoot.
- Vi har aftalt i partiet, at vi holder en pause med alt det vikinge-noget, forsøger hun diplomatisk, hvilket kun tænder mit bål.
Så bryder du jo også en regel!
Med solsikkemarker og vindmøller på den ene side af vejen og grønne skove på den anden kører vi i adskillige minutter med anstrengte smil og en udefinerbar stemning i bilen. Til sidst mister Maylis tålmodigheden.
- Jeg er midt i en valgkamp, det går jo ikke. Vi kan altså ikke bare køre rundt sådan her på må og få længere, hvad er planen?
Hun griner afvæbnende, men de lynende øjne taler deres tydelige sprog: Nu er det nok.
- Jeg har tænkt og tænkt over regler at bryde, men jeg kan ikke komme på nogen. “Vi finder ud af det” duer ikke længere, siger hun.
GPS’en bliver sat mod Maylis’ hjem i Kiel, og smagen af bekræftede fordomme stikker i ganen. Selv drømmer jeg allerede om den dugvåde kellerbier, som jeg senere vil købe.
Men den 21-årige kandidat vil alligevel ikke have den hængende på sig. Da bilen er parkeret, finder hun sin saks frem og kigger langt til både højre og venstre. Så lister hun sig ind i et kommunalt bed med røde blomster og sætter sig på hug.
Er det overhovedet ulovligt? spørger jeg.
Hun kigger strengt på mig.
- Det er Tyskland det her.
Interview med Stefan Seidler: Hvad er "politik efter skandinavisk forbillede"?
Det er Stefan Seidler, som kommer i Forbundsdagen, hvis Sydslesvigs Vælgerforening vinder et mandat. Derfor har Avisen Danmark bedt ham om at forklare visionerne, idéerne og nødvendigheden af et dansk mindretalsparti i det tyske parlament.
1. Hvad er behovet for et dansk mindretalsparti i Forbundsdagen?
- Behovet er stort. Mindretallet er sjældent på dagsordenen i de andre partier, som repræsenterer vores landsdel. Vi bliver simpelthen glemt. Et konkret eksempel er, at forbundsregeringen sidste år blev enige om digital pagt, hvor de ville digitalisere alle skoler. De glemte bare lige danske skoler. Og hele Slesvig-Holsten halter efter. I forhold til investeringer i infrastruktur, forskning og uddannelse, så bliver vi i Nordtyskland forbigået. Bayern har 325 godkendte trafikinitiativer, mens vi har 22 her.
2. Hvordan hænger det så sammen med, at sydslesvigerne er de lykkeligste i Tyskland?
- Ja, det er jo lidt selvmodsigende. Men hvis vi vil opretholde den lykkefølelse, den tilfredshed, vi har, så har vi brug for at sætte barren højere. Det er også et godt eksempel på, at lykke ikke nødvendigs måles ud fra, hvor godt udstyret landsdelen er. Vi bor i et naturskønt område, hvor der er plads til, at folk kan slappe af. Men jeg kan også bare se, at vi er gået i stå, og hvis vi skal skabe en fremtid for vores unger, så bliver vi nødt til at udvikle os.
3. Hvad vil det sige at føre politik efter skandinavisk forbillede?
- Jeg kan give tre konkrete eksempler. 1) Digitalisering. Tyskland er lysår efter Danmark, og i stedet for at opfinde den dybe tallerken, bør vi lade os inspirere af danskerne. 2) Det samme med planloven og forvaltningsloven. I Tyskland er det en kæmpe jungle, man skal igennem, hvis man vil lave en ny vej, bygning eller skole. Lad os kopiere dansk praksis. 3) Den danske velfærdsstat er også bygget på nogle modeller, som vi gerne ser adopteret i Tyskland.
4. Hvilken dansk politik ønsker du ikke kopieret i Tyskland?
- Hvis der er noget, som ikke er til inspiration lige i øjeblikket, så er det den danske udlændinge- og flygtningepolitik. Det som den danske regering drøfter med hjemsendelser af både syriske og afghanske flygtninge, det duer ikke.
5. Internt i SSW er der splittelse omkring, hvorvidt I bør stille op til Forbundsdagen. Hvilke nationale dagsordner er I overhovedet enige om?
- Det er lidt et spørgsmål om hønen og ægget. Beslutningen om at stille op kom, før vi havde et program og en spidskandidat. Nu her efter vi har vedtaget et program, så mærker jeg en hel klar opbakning omkring projektet.
6. Hvem af de tre kanslerkandidater vil I helst lege med?
- Vores parti er bredt. Selvom de fleste af vores vælgere er centrum eller lidt venstre, så får vi også borgerlige stemmer. Og jeg har sagt flere gange, at vi ikke er for fine til at arbejde sammen med nogen demokratiske partier.
7. Det vil sige alle andre end Alternative für Deutschland?
- Ja.
