Annonce
I 2014 blev Skjern ramt af en voldsom oversvømmelse, der blandt andet totalskadede et relativt nyt seniorcenter. Sådanne hændelser kan vi få mange flere af i fremtiden, hvis vi ikke tænker os grundigt om med nybyggeri i dag, advarer ny rapport. Foto: Jørgen Kirk
Danmark

Tyske oversvømmelser chokerede verden: Det kan også ske i Danmark, for vi bygger for tæt på vandet

En katastrofe som den, der ramte Tyskland og Belgien sidste sommer, kan ske i Danmark. Det er konklusionen i en ny rapport fra Region Midtjylland. Derfor bør vi i langt højere grad tænke ekstreme hændelser ind, når vi bygger nyt nær vand, advares der. Men fire ud af fem danske kommuner har på det seneste banet vej for nyt byggeri faretruende nær vandløb. Det sætter os i en skrøbelig situation, når klimakrisen eskalerer. Et af de steder, hvor nybyggeri giver bekymringer, er i Skjern i Vestjylland.

Klima og byggeri: I juli sidste år blev Tyskland og Belgien ramt af voldsomme oversvømmelser efter ekstreme skybrud. Vandet steg så hurtigt og voldsomt, at det endte med at koste mindst 150 menneskeliv.

Hændelsen sendte chokbølger gennem hele verden, for hvordan kunne sådan noget ske i hjertet af Europa, og kunne man have forebygget katastrofen?

En ny rapport, som rådgivningsvirksomheden Cowi har udarbejdet for Region Midtjylland, viser nu, at noget lignede også kan ske i Danmark. Ikke mindst i fremtiden, når ekstreme vejrhændelser vil opstå oftere.

Den konklusion bakkes op af Martin Olesen, der forsker i klimaforandringer ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

- Det er sjældent, at så voldsomme skybrud rammer så stort et område, og det kuperede terræn i Tyskland forværrede konsekvenserne, fordi vandet hurtigt samlede sig. Men vi har set lignende nedbørsmængder i Danmark, bare på langt mindre geografiske områder. Og den type hændelser vil blive hyppigere og voldsommere i fremtiden.

Alligevel har fire ud af fem kommuner for nylig vedtaget, at der kan bygges i områder, der er i risiko for at blive oversvømmet ved ekstreme vejrhændelser, viser rapporten. Dermed investerer både offentlige og private store summer i at udvikle områder, der kan være ubeboelige i en ikke så fjern fremtid.

Vi skal forberede os på, at noget lignende det, der ramte Tyskland, kan ramme os.

Rolf Johnsen, hydrogeolog i Region Midtjylland

På den baggrund konkluderer rapporten, at vi i Danmark ikke forbereder os tilstrækkeligt på uventede, ekstreme vejrbegivenheder.

En af de kommuner, der slås med den stigende risiko fra vandet, er Ringkøbing-Skjern. Her gør den nye rapport indtryk.

Kan give bagslag

At det danske klima bliver mere ekstremt, samtidig med at havniveauet stiger, er der efterhånden meget lidt uenighed om blandt klimaforskerne. Det betyder, at man vil se flere skybrud i fremtiden, og at konsekvenserne hurtigere bliver alvorlige.

- I meget runde tal bliver det, vi i dag kalder en halvtredsårs-hændelse, til en tyveårs-hændelse i midten af århundredet, og så til en tiårs-hændelse i slutningen af århundredet, forklarer Martin Olesen fra DMI.

Hændelser, der i dag sker ekstremt sjældent, vil altså være langt mere nærværende i fremtiden. Og det bør vi forberede os på, især når vi bygger nyt. I dag tager man som regel hensyn til risikoen for oversvømmelser, når man bygger nyt, men ikke til de sjældne halvtredsårs- og hundredeårs-hændelser - fordi de netop er sjældne.

Men hvis de om nogle årtier opstår hvert tiende år, så risikerer vi nogle uheldige konsekvenser af de beslutninger, vi tager i dag. Det mener Rolf Johnsen, der er hydrogeolog og leder af kontoret for grøn omstilling og klima i Region Midtjylland.

- Vi skal forberede os på, at noget lignende det, der ramte Tyskland, kan ramme os. En ting er de udsatte bebyggelser, der allerede ligger i risikoområder, dem skal vi i gang med at sikre, men en anden ting er nybyg. Jeg syntes ikke, det er smart at vi fortsætter med at bygge i områder, der i fremtiden har så stor risiko for at blive oversvømmet - det er en dum investering, og det kan virkelig give bagslag.

Lokal ildsjæl mod vandet

I Skjern i Vestjylland genkender Niels Peter Jensen, tidligere landinspektør, problematikken.

I lang tid forsøgte han at råbe kommunen op om den stigende trussel fra vandet. For Skjern ligger lavt og har masser af vandløb omkring sig. Med andre ord: Byen er udsat, hvis der kommer skybrud og andre ekstreme vejrhændelser.

- Jeg var faktisk betænkelig, da jeg selv flyttede hertil - fordi byen ligger så lavt, fortæller Niels Peter Jensen.

I 2014 blev bykernen så ramt af en stor oversvømmelse, som blandt andet kostede et relativt nyt og dyrt aktivitetscenter livet. Efter det gav den pensionerede Niels Peter Jensen den hele armen for at få kommunen til at klimasikre midtbyen bedre.

- Jeg ville have dem til at lave en forsinkelsesdæmning. Og det lykkedes faktisk. Den blev bygget, og jeg vil vurdere, at den i væsentlig grad reducerer risikoen for oversvømmelser i Skjern By.

Men trods det har den lokale ildsjæl flere gange siden måttet minde kommunen om ikke at planlægge byggeri på områder, der vil være meget udsatte i fremtidens klima.

Niels Peter Jensen fremviser her "vandhaverne" i Skjern. Et projekt, der ud over at kystsikre byen gav nye rekreative områder. Foto: Christian Baadsgaard

- De havde planlagt mange byggegrunde vest for byen, og en del af dem lå så lavt, at jeg ikke ville drømme om at bygge der. Men efter en række dialoger blev de mest udsatte byggegrunde fjernet fra planen, fortæller Niels Peter Jensen.

På den måde kan den lokale ildsjæl altså have været med til at forebygge, at familier står med vand i stuen i deres nybyggede huse om få år.

Men det er ikke alle byer, der er heldige at have en vågen pensioneret landinspektør.

Rapport gør indtryk

I Ringkøbing-Skjern Kommune gør både den nye Cowi-rapport og Niels Peter Jensens advarsler indtryk. Det fortæller Ivan Thesbjerg, der er afdelingsleder i kommunens kontor for Land og Vand.

- Vi befinder os ude i det flade Vestjylland, så jeg frygter ikke sådanne hændelser som den i Tyskland, hvor der er flere bjerge og bakker. Vandet kommer ikke så hurtigt her. Men det gør da bestemt indtryk at læse rapporten alligevel, for vi har meget vand.

Vandet kommer!

  • Ifølge Det Europæiske Miljøagentur er Danmark i dag det land i EU, der har haft de næststørste omkostninger fra klimaskader målt pr. indbygger. Kun Luxembourg har flere.
  • Omkring 470.000 nuværende bygninger i Danmark vil blive oversvømmet ved det, man i dag anser for at være en hundredeårs-hændelse.
  • Tal fra Epinion viser, at 68 procent af befolkningen ønsker, at der investeres i helhedsorienteret klimatilpasning
  • Rapporten viser også, at 64 procent af danskerne vil have risikoen for oversvømmelse med i overvejelserne ved deres fremtidige boligkøb. Det gjaldt kun 14 procent ved deres sidste boligkøb.

Ivan Thesbjerg fortæller videre, at kommunen i stigende grad de seneste 10 år har arbejdet med at tænke klimasikring og -tilpasning ind i sine byggeprojekter. De seneste år har man endda overvejet, hvordan en halvtredsårs- eller hundredeårs-hændelse vil påvirke nybyggeriet.

- Vi regner med, at vandstanden i Ringkøbing Fjord kan stige en meter frem mod år 2100. Hvis der så kommer en stormflod der, vil der være mange områder, der bliver ramt. Og det er vi nødt til at tænke ind nu.

Ny rolle til regionerne

Så kommuner som Ringkøbing-Skjern tager hensyn til fremtidens klima i deres projekter, og de fleste kommuner investerer i dag massivt i klimatilpasning. De har bare ikke mulighed for at få det fulde overblik, ligesom der ikke har været tradition for at tage risikoen for meget sjældne klimahændelser med ind i overvejelserne.

Det vurderer Rolf Johnsen fra Region Midtjylland.

- Den enkelte kommune har fokus på lokalområdet, men det er nødvendigt at tænke et helt opland til for eksempel et vandløb ind. Det kan gå igennem mange kommuner, og hvad én gør, påvirker de andre, forklarer han.

Han mener derfor, at regionernes rolle skal overvejes grundigt i fremtidens klimaplanlægning.

- Regionerne kan have overblikket over et helt vandløb og dermed koordinere indsatserne på tværs af kommunegrænser.

Den rolle ser Danske Regioner også gerne, at regionerne får. Danske Regioner har netop udgivet regionernes bud på, hvordan de skal spille ind i den nationale klimatilpasningsplan, som regeringen lige nu arbejder på.

Helt konkret foreslås det, at regionerne får beføjelser til at sikre samarbejdet i et helt vandopland, ligesom der skal nedsættes kyst- og vandråd i hele landet. Disse skal i samarbejde med regioner og kommuner stå for at føre klimatilpasning ud i livet.

Det fortæller formanden for de danske regioner, Stephanie Lose (V).

- Vi tænker, at regionerne kan gøre en positiv forskel i forhold til den udfordring, vi står over for. Der er rigtig mange vandoplande, der går på tværs af flere kommuner, og interesserne er ikke altid sammenfaldende i kommunerne, så derfor er der brug for den her koordinering, siger hun.

Regeringen har varslet, at den nye nationale klimatilpasningsplan bliver offentliggjort i år.

Mandag i Radio4 Morgen medvirkede Rolf Johnson, der er hydrogeolog og leder af kontoret for grøn omstilling og klima i Region Midtjylland. Han fortæller om den nye rapport, der viser, at vi risikerer at stå i vand til knæene, de steder, der bygges nye ejendomme. Lyt med her. 

Forsiden netop nu
Danmark

Statsministeren mødte læserne: Se Mette Frederiksen forklare, hvorfor hun vil af med forsvarsforbeholdet

Danmark For abonnenter

Pers bedste ven døde af at blive smittet på sygehuset: Nu har den 77-årige opfundet et våben til at udrydde smitsomme og livsfarlige bakterier

Danmark

Elektricitet på de ædlere dele kan hjælpe en stor patientgruppe med et udbredt problem

Podcasts

Lyt: Mette Frederiksen har fundet sin store fortælling til valgkampen

Erhverv

Pengeregn over statskassen: Når priserne stiger, følger momsen med

Udland

Forskere: Rusland stopper næppe med fremskridt i Donbas

Udland

Harpoon-missiler fra Danmark er nået frem til Ukraine

Ukraines forsvarsminister bekræfter lørdag på Facebook, at hans land er i gang med at modtage Harpoon-missiler fra Danmark.

Indland For abonnenter

Forsker om velfærd: - Man belønner og anerkender folk for at give urealistiske løfter

Velfærd: Udfordringen er til at få øje på, i 2030 vil der mangle 44.000 ansatte i det offentlige, og flertallet vil mangle i kommunerne, med andre ord i blandt andet ældrepleje, skoler, børnehaver og vuggestuer.

Udland

Kvindelig festdeltager stoppede potentielt masseskyderi i USA

En kvindelig festdeltager stoppede et potentielt masseskyderi i USA, da hun denne uge trak sin pistol frem og skød mod en mand, der havde åbnet ild med en halvautomatisk riffel mod en større menneskemængde.

Danmark

Efter gentagne afvisninger: Skatteminister åbner døren for forbud mod spilreklamer

Danmark

Skoleskydernes yndlingsvåben i USA er som et legosæt og fås også i lyserød

Debat

Debat: Identitetspolitisk galskab hos DR

Debat

3F om de manglende hænder: Ulven kommer - ikke

Danmark

Jørn frygter, han dør, før han får svar: Nu tager patienter sagen i egen hånd

Indland

Borgmester i Grønlands største kommune stopper efter boligsager

Indland

Overtændt publikum afbrød koncert: Jelling fortsætter som normalt

Debat

Debat: Vi skal gøre mere for at bekæmpe og forebygge ludomani