Annonce
Forsvarsminister Trine Bramsen og chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen, mens alt tilsyneladende var lutter idyl. Nu er der et sæt fængselstremmer imellem dem. Det er spionchefen, der er buret inde. Arkivfoto: Morten Rode/Ritzau Scanpix
Danmark

Spionchefens forbrydelser holdes hemmelige - men se disse mistanker, som efterretningstjenesterne selv har luftet

Årsagen til fængslingen af Danmarks spionchef Lars Findsen holdes fortsat tophemmelig. Men efterretningstjenesterne har med deres adfærd de seneste uger selv luftet tre grunde til at flå skægget og de blå briller af ham.

Sigtet: Der blev skrevet danmarkshistorie onsdag den 8. december om formiddagen. Da valgte staten for første gang nogen sinde at arrestere sin egen spionchef og rejse sag om landsforrædderi mod ham. Det sker efter straffelovens paragraf 109, hvorefter der kan ske straf på op til 12 års fængsel.

Lars Findsen, den 57-årige chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, er mistænkt og sigtet for at have lækket hemmelige oplysninger vedrørende Danmarks forhold til andre magter. Tre andre FE-ansatte blev anholdt samtidig, men de blev alle løsladt igen i løbet af den følgende uge.

- Anholdelserne er resultatet af en længerevarende efterforskning af lækager fra efterretningstjenesterne, lød det i en kortfattet melding om sagen fra PET.

I første omgang var alle fire omfattet af navneforbud, men det blev for Lars Findsens vedkommende ophævet, da fængslingen af ham mandag 10. januar blev forlænget yderligere en måned.

- Jeg nægter mig skyldig og vil gerne have sigtelsen frem. Det her er vanvittigt, sagde Lars Findsen direkte henvendt til journalisterne, inden de blev sendt uden for døren under retsmødet mandag.

Det ønske fik han ikke opfyldt. Retsmødet blev holdt for dobbelt lukkede døre, hvilket betyder, at ingen presse eller tilskuere må være til stede, og at det ikke oplyses, hvad sigtelsen konkret går ud på, det vil sige: hvilke oplysninger, Lars Findsen har lækket.

Derfor er det på et spekulativt plan, når flere forhold siden anholdelsen har været bragt på bane som mulige årsager. Men: FE selv samt Politiets Efterretningstjeneste, PET, der står bag efterforskningen og anholdelsen af Lars Findsen, har på det seneste meget utraditionelt  og meget konkret bidraget til disse spekulationer.

Forrædderi-paragraffen

Chefen for Forsvarets efterretningstjeneste Lars Findsen er anholdt, sigtet og varetægtsfængslet for at begå forræderi ved at viderebringe statshemmeligheder.

Han er sigtet efter straffelovens paragraf 109, der har denne ordlyd:

"Den, som røber eller videregiver meddelelse om statens hemmelige underhandlinger, rådslagninger eller beslutninger i sager, hvorpå statens sikkerhed eller rettigheder i forhold til fremmede stater beror, eller som angår betydelige samfundsøkonomiske interesser over for udlandet, straffes med fængsel indtil 12 år."

PET har således opsøgt en række chefredaktører og indskærpet dem, at det er ulovligt at viderebringe statshemmeligheder og eksemplificeret disse. Desuden har PET udpeget otte journalister til afhøringer.

De eksempler, som FE og PET har nævnt overfor chefredaktørerne, er ikke tænkte eksempler, men helt konkrete sager, som vi gennemgår her:

1 Mettes uønskede børn

Ekstra Bladet har fået Cavlingprisen for at afdække forholdene for de danske mødre med børn i syriske lejre. Spionchef Lars Findsen har fået en tur i varetægtsfængsel for at lække oplysninger. Hvilke oplysninger, der er tale om, holdes hemmeligt. Foto: Flemming Mønster

En af de mulige sager har på grund af timingen noget næsten grotesk over sig:

I fredags, tre dage før retten forlængede fængslingen af Lars Findsen frem til 4. februar, modtog fire journalister fra Ekstra Bladet den fineste journalistpris herhjemme, Cavlingprisen. Den fik de for at afdække forholdene for danske kvinder og børn i syriske fangelejre.

Som pressens minister var det statsminister Mette Frederiksen, der holdt den officielle hyldesttale. Hun var selv genstand for den kritiske og afslørende journalistik, der lå bag hædringen.

Med artikelserien "Mettes uønskede børn" påviste de fire EB-journalister, at regeringen afviste at hjemtage en række kvinder og børn i syriske fangelejre, selv om den havde efterretninger om, at børnene ved at vende hjem ikke udgjorde en sikkerhedsrisiko.

Efterretningerne, som Ekstra Bladet altså fik adgang til, påviste også, at børnene tværtimod risikerede at blive bortført og trænet af Islamisk Stat, hvis de blev i lejrene.

Tre kvinder og 14 børn er efter afsløringerne hentet hjem til Danmark, hvor kvinderne blev anholdt og sigtet for at være gået ind i Islamisk Stat.

2 FE-sagen

Det hemmelige samarbejde mellem Forsvarets Efterretningstjeneste og den amerikanske tjeneste, The National Security Agency (NSA), er afdækket af flere medier via adgang til hemmelige oplysninger. Billedet  viser NSAs datacenter i Bluffdale i staten Utah. Arkivfoto: George Frey/Reuters/Ritzau Scanpix

En anden sag, der kan være en del af sagen mod Lars Findsen har også noget groteskt over sin timing: Lars Findsen havde været hjemsendt og fritaget for tjeneste i over et år efter tilsynskritik af FE's metoder, da forsvarsminister Trine Bramsen i en pressemeddelelse 13. december bød ham velkommen tilbage til arbejdet ved at konkludere, at han var renset for kritik. Det var fem dage efter, PET havde sigtet og fængslet ham i forrædderisagen.

Forklaringen følger her:

Tilsynet med Efterretningstjenesterne er en uafhængig kontrolgruppe, men udpeget af justitsministeriet, der - som navnet antyder - fører tilsyn med, at efterretningstjenesterne overholder love og regler om indsamling og videregivelse af oplysninger, blandt andet om personer.

Tilsynet udtrykte i en henvendelse til forsvarsministeriet 21. august 2020 en skarp kritik af FE for siden 2014 på ulovlig vis at have indhentet oplysninger om danske statsborgere. FE blev også klandret for at forsyne Tilsynet med urigtige oplysninger.

På den baggrund hjemsendte forsvarsministeren fem medarbejdere: FE-chef Lars Findsen, hans forgænger, Bramsens egen departementschef Thomas Ahrenkiel og tre andre ledende FE-medarbejdere. For Ahrenkiel betød det bl.a., at han ikke fik den ambassadørpost i Berlin, han ellers var udset til.

En kommission blev nedsat for at endevende sagen. Resultatet heraf kom 13. december: Tilsynets mistanke og kritik var grundløs. Findsen og co. havde ikke gjort det, Tilsynet mistænkte dem for.

Men forinden, samtidig med hjemsendelsen af de pågældende medarbejdere, var  flere medier - Weekendavisen, Politiken, DR, Berlingske - begyndt at interesse sig for, hvad det var, beskyldningerne mere konkret gik ud på.

I forbindelse med den research fik de andre opsigtsvækkende oplysninger.

Bl.a. kunne DR  ved brug af ukendte, velinformerede kilder fortælle om en hemmeligholdt samarbejdsaftale mellem FE og den amerikanske efterretningstjeneste National Security Agency.

Med denne aftale kunne USA via danske internet- og telekabler angiveligt udføre spionage mod statsledere, toppolitikere og topembedsmænd i Tyskland, Frankrig, Sverige og Norge.

3 Agent dømt

Krigen mod IS har sat spor med udbombede bygninger, byer og landskaber. En dansker af syrisk afstamning blev brugt som agent mod IS, men ingen kom ham til hjælp, da han blev dømt i Spanien for at være en del af IS. Sagen, som er en af dem, hvor hemmelige oplysninger synes at være lækkede, er beskrevet især af Berlingske Tidende. Arkivfoto: Reuter/Ritzau Scanpix

Ahmed Samsam er dansker med syrisk baggrund. Han blev under en ferie i Spanien anholdt i 2017 og tiltalt for terrorisme, fordi han havde opsøgt og tilsluttet sig Islamisk  Stat i Syrien. Ved den efterfølgende retssag i 2018 blev sendt otte år i fængsel. Hverken FE eller PET kom ham til undsætning. Det skulle de alt andet lige heller ikke. Men alt andet var ikke lige, kunne Berlingske afsløre for to år siden.

Avisen var kommet i besiddelse af hemmelige oplysninger, som var rige på efterretningsmæssige detaljer. Disse oplysninger afslørede, at Ahmed Samsam ganske rigtigt var i Syrien flere gange, hvor han blandede sig med IS-folk. Men det var han, fordi han var hyret til det - som spion for de danske efterretningstjenester.

Opgaven var at indsamle oplysninger om organisationen. Desuden overbragte han ifølge Berlingskes oplysninger satellitudstyr til IS-krigerne, som gjorde det muligt for FE at spore deres aktiviteter og færden.

Berlingske har i sin dækning henvist til et hemmeligt PET-notat, avisen har fået fingre i. Heri beskrives Ahmed Samsams agentarbejde, og resultatet af hans indsats omtales som en succes. I samme notat betegnes den danske indsats for at hjælpe Ahmed Samson ud af det spanske retsmaskineri som "utilstrækkelig."

Denne utilstrækkelighed består bl.a. i - ifølge Berlingskes kilde(r) - at de danske myndigheder meget sent reagerede, og at det skete, da de "på uofficiel vis forsøgte at kontakte den spanske efterretningstjeneste, CNI, kort inden domsafsigelsen." Henvendelsen var forgæves.

(Kilder: PET, Ritzau, Berlingske, Politiken, Weekendavisen, Jyllands-Posten DR, TV2)

Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Effektiv fidus til at undgå tårnhøje el- og gaspriser: Folk køber brændeovne og bygger skorstene i hobetal for at spare på strømmen

Danmark

Nul mundbind og coronapas vækker glæde: "Jeg er fra England, og jeg har ikke været hjemme i 2,5 år."

Danmark

For første gang i to år: Storm rammer Danmark

Podcasts

Lyt: Messerschmidt vandt – og hvad sker der nu?

Danmark

CO2-afgift koster tusindvis af job: Se, hvor i landet det rammer hårdest

Udland

New Delhi passerer mere end 600 dage med skolenedlukning

Udland

39 personer ventes døde efter bådulykke ved Floridas kyst

USA's kystvagt forventer ved solnedgang torsdag at indstille søgningen efter 34 personer, der har været savnet efter en bådulykke ved Floridas kyst.

Kultur For abonnenter

5 stjerner til finsk drama: Sovevogn mod verdens ende

Film: Unge, finske Laura ved ikke helt, hvor hun vil hen i livet. Hun ser helst sig selv som del af kæresten, russiske Irinas kulturelt elitære slæng, men føler sig langt mere som det kiksede og akavede påhæng, der konstant befinder sig uden for cirklen og drilles, fordi hun hverken kan holde rigtigt på et vinglas eller udtale forfatterikonernes navne rigtigt.

Kultur For abonnenter

Kunstfilm med vanvittig spændingskurve: Dansk dokumentar går tæt på Leonardo da Vincis mystiske værk

Dokumentarfilm: Den afsindige historie om Kristus-maleriet "Salvator Mundi" åbner i New Orleans, hvor kunstjægeren Robert Simon opdager et glemt værk af Leonardo da Vinci i et skummelt auktionshus og erhverver det for blot 1175 dollars.

Danmark

Forsker overrasket: Corona-utryghed har ikke sat sig i denne gruppe

Danmark

Mette kæmper for retten til at dø: Regeringen vil give ældre ret til at fravælge genoplivning

Debat For abonnenter

Meningsmager Henrik List: Gadebilleder under forvandling

Kultur For abonnenter

Filmanmeldelse af 'Lamb': Kan de gamle islandske fortællinger lære det egocentriske, moderne menneske noget om sig selv?

Indland For abonnenter

Hvert tredje barn har oplevet at blive krænket på internettet

Erhverv

Trods chipmangel: Apple sætter rekord med milliardsalg

Kultur For abonnenter

Filmanmeldelse: 'Tag min hånd' med Mille Dinesen er enten halvsjov komedie eller et relativt morsomt drama

Debat

Tre ministre i debatindlæg: Antisemitisme skal ikke slå rødder i Danmark