Annonce
Ledigheden i Danmark fortsætter med at falde, som den har gjort det i månedsvis. Men der er store geografiske forskelle på, hvor godt det går. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Danmark

Seks spørgsmål til cheføkonomen: Hvorfor går det så godt med ledigheden, mens vi stadig er i en krise?

Ledigheden er faldende. Nogle steder i landet går det sågar bedre end før coronakrisen. Men hvordan hænger det egentlig sammen med, at vi stadig taler om, at vi er i en krisetid? Avisen Danmark har spurgt cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen.

Ledighed: I begyndelsen af coronakrisen nærmest eksploderede ledighedstallene. Mange mistede pludselig deres job, og uvisheden for fremtiden fyldte meget.

Siden er tallene mange steder gået den rigtige vej igen, og generelt er ledigheden faldende. Helt nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser dog, at der er meget store forskelle på, hvordan ledighedssituationen er alt efter hvilken kommune, man befinder sig i.

Hvor nogle kommuner har lavere ledighed nu end inden krisen, er det stikmodsat i andre kommuner.

Avisen Danmark har spurgt Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank om, hvordan det hele hænger sammen.

1 Hvorfor går det så godt med ledigheden, mens vi stadig er i en krise?

Det korte svar er, at coronakrisen på mange måder er meget anderledes fra tidligere kriser, som eksempelvis finanskrisen, der ramte i 2008. Coronakrisen er en sundhedskrise, hvor den seneste, vi sammenligner med, begyndte på en helt anden måde.

- Når sundhedsproblemet bliver mindre, kan man genåbne landet - også økonomisk - og så går det meget hurtigt med at få jobs tilbage, siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.

2 Hvorfor er coronakrisen anderledes fra tidligere økonomiske kriser?

Da finanskrisen ramte i 2008, tog det årevis, før ledigheden igen begyndte at falde. Alt det ødelagte skulle genopbygges.

- Det er som regel sådan med finanskriser, at de opstår, fordi man har brugt for mange penge. Krisen kommer som modreaktion, og derefter skal økonomien genopbygges, og det samme skal forbrugernes tro på fremtiden. Det er et langt sejt træk, siger cheføkonom Las Olsen.

- Coronakrisen er helt anderledes. Økonomien var forud for krisen i glimrende balance. Det var ikke noget økonomisk, der gjorde, at vi fik krisen - det kom udefra. Det gjorde, at krisen blev meget dyb, men det har også gjort, at opsvinget er kommet meget hurtigt. Fordelen ved den type nedlukning, vi har haft, er, at man kan genåbne. Man kunne jo ikke genåbne økonomien oven på finanskrisen.

3 Hvilke brancher har klaret sig særligt godt gennem coronakrisen?

Særligt byggebranchen har klaret sig godt igennem coronakrisen - i stor kontrast til situationen under finanskrisen. Det skyldes især, at man har formået at holde byggebranchen åben, mens meget andet har været lukket ned. Mange steder har man forsøgt at skaffe ekstra arbejdskraft til de mange nye opgaver, der er kommet ind.

- Samtidig er boligmarkedet blomstret op, fordi folk ikke har kunnet bruge penge på rejser og restauranter. Det har også hjulpet byggebranchen, siger cheføkonomen.

Derudover har industrien klaret sig godt efter en hård start, da coronaen ramte. I øjeblikket kæmper dele af industrien mest med leveranceproblemer, hvilket ifølge Las Olsen også er et tegn på, at er er fart på.

4 Hvilke brancher er fortsat udfordrede - også på ledigheden?

- Rejsebranchen og det, der har at gøre med turismen, som jo på ingen måder er kommet tilbage, er noget af det, der er hårdest ramt. Man kan selvfølgelig begynde at se håb og muligheder, men der er stadig meget langt til, at de ting kommer til at fungere igen, siger cheføkonom Las Olsen.

Derudover har restaurationsbranchen generelt været hårdt ramt på grund af nedlukninger, ligesom underholdningsbranchen har det.

I krisetider er det desuden ofte sådan, at unge bliver hårdest ramt på ledigheden, og nyuddannede akademikere har sværere ved at finde deres første job. Denne tendens har man også set under coronakrisen, men ifølge cheføkonom i Danske Bank Las Olsen er det ved at ændre sig tilbage til normalen igen.

5 Hvorfor er der så stor geografisk ulighed i ledigheden?

Der er enorme forskelle på ledigheden alt efter, hvor i landet du befinder dig. Hvor Jylland og Fyn generelt klarer sig godt, er situationen en anden øst for Storebælt.

Ifølge cheføkonomen skyldes det i høj grad, hvordan landsdelenes arbejdspladser er fordelt på brancher.

- De brancher, der især er hårdt ramt, har at gøre med turisme og særligt udenlandsk turisme. Det er brancher, der fylder rigtig meget i hovedstadsområdet. Alene lufthavnen i Kastrup er en stor arbejdsgiver i området, men også brancherne omkring lufthavnen er ramt. Derudover bruger københavnerne typisk mange flere penge på oplevelser og på at spise ude, end man gør i resten af landet. Når de brancher bliver ramt, rammer det derfor meget hårdere omkring hovedstaden, siger Las Olsen.

Turismen fylder til gengæld væsentligt mindre på Jylland og Fyn. I stedet er der her mange arbejdspladser i både forskellige håndværkerfag og i industrien, som er de brancher, der har klaret sig bedst gennem krisen.

6 Hvad skal der til for, at ledigheden kommer tilbage i balance - mellem brancher som geografisk?

Ifølge Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, har det ikke frygteligt lange udsigter igen at se mere lighed i ledigheden. Et bud lyder på, at vi vil være tilbage til noget nær normalen før krisen engang i løbet af 2022.

- Der er noget, der formentlig vil være længere tid om at blive genåbnet. Rejsebranchen og udenlandske turister er nok noget af det sidste, vi ser vende tilbage til normalen. Det kan godt vare ind i næste år, før vi har den fulde genopretning, siger han.