Debat: I forrige uge annoncerede Facebook et digitalt omstillingsprogram for lokale medier. Idéen er, at vi, sammen med dygtige folk fra succesfulde mediehuse, hjælper pressede lokalmedier med at gøre nye, innovative idéer til virkelighed, så de bedre kan klare sig i et internetbaseret nyhedsmarked. Alle er enige om at bekæmpe nyhedsørkener - store områder, hvor der sjældent er journalister til stede til at holde lokalpolitikerne til ansvar. Vores initiativ er et blandt flere.
Jysk Fynske Medier har efterfølgende lanceret et andet initiativ, der også ser spændende ud. Det er godt, for jo flere kræfter, der bliver lagt, des større sandsynlighed for at det lykkes. Det, der er uenighed om, er, hvilken rolle Facebook spiller i den forbindelse.
I sidste uge var Jesper Rosener, formand for Danske Medier og direktør for Jysk Fynske Medier, ude at sige, at “25 procent af det, folk har dialog om på Facebook, har sit udgangspunkt i redigerede medier”. Det er ikke korrekt, men den bagvedliggende diskussion om forholdet mellem medierne og Facebook er der ikke noget i vejen med.
Det er rigtigt, at Facebook spiller en væsentlig rolle for medierne i Danmark, men det handler om gratis distribution og ikke om samtaler på platformen. Sidste år fik danske medier 1,3 milliarder besøgende til deres hjemmesider fra Facebook, uden det kostede dem noget. Så meget trafik er i runde tal lige så mange penge værd som den mediestøtte, staten udbetalte til samme medier i samme periode.
Fra debatindlæggetDer er grobund for konstruktive partnerskaber mellem os og nyhedsmedierne.
I forhold til samtalerne om indholdet, er det reelle billede noget mere afdæmpet. Analysen, Rosener refererer til, har nemlig ikke medtaget indhold fra venner og grupper, som er de to kategorier, folk ser langt mest indhold fra. Så selv om medierne samlet får flest likes og kommentarer blandt de sider, der udgør resten, hører det med til regnestykket, at de også har lavet flere opslag end alle andre sider tilsammen.
Ser man på antallet af reaktioner pr. opslag, er indhold fra medierne faktisk det, der driver næstmindst engagement og dialog. Samtidig viser tallene, at det er lokale fodboldturneringer, mommybloggerne og kendtes makrelmadder, der fremkalder flest reaktioner. Til trods for de mange opslag ser den gennemsnitlige bruger ikke meget nyhedsstof på Facebook: Faktisk indeholder mindre end fire procent af alt det indhold, folk ser på Facebook, links til nyhedsstof.
Folk logger da heller ikke på Facebook for at diskutere nyhedsstof, men for at have samtaler med ligesindede om emner i øjenhøjde: Gode råd om en høne med læggenød, et referat af ungernes dag fra børnehaven og en anbefaling til en nissejagt i den lokale skov ved juletid. Nære ting med relevans for hverdagen, som der ikke var nogen god og bred platform for før sociale medier.
Alt i alt er det medierne, der vinder mest ved, at der er nyheder på Facebook. Tallene viser heldigvis også, at der er grobund for konstruktive partnerskaber mellem os og nyhedsmedierne, som især nærdemokratiet i de små byer kan vinde på.
Vi ser klart, at vi har en rolle at spille i kampen mod nyhedsørkener. Det er netop derfor, vi har lanceret et digitalt omstillingsprogram, og derfor vi har et samarbejde med Nordisk Journalistcenter om at sponsorere et nyt kursus om digital innovation. Der er ingen tvivl om, at internettet har gjort det svært at være en annoncefinansieret ugeavis, men der er heldigvis gode eksempler på, at det ikke kun er store hovedstadsmedier, der kan klare sig godt i den digitale virkelighed.
Det er vigtigt for os alle, at medierne er i stand til at omstille sig og fortsat levere kvalitetsjournalistik, selv om internettet har ændret rammerne. Vi tror på, at vi kan bidrage særligt med at brede mulighederne for at arbejde med den digitale udvikling ud til flere.
