Corona: Regeringen kan tillade sig at løsne skruen en smule og lempe restriktionerne på enkelte områder. Men den helt store genåbning af hele samfundet, bør man fortsat vente nogle uger med.
Det vurderer tre eksperter, kort før regeringen onsdag efter planen præsenterer en plan for, hvilke restriktioner der forlænges eller ophæves efter 31. januar.
Mandag opfordrede Konservative til at fjerne alle restriktioner, efter WHO meldte ud, at omikron kan blive slutningen på pandemien i Europa.
- Om en måned til seks uger er vi formentlig ved at være helt færdige med at have brug for restriktioner, siger Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet.
Men man bør alligevel gå forsigtigt til værks, mener Viggo Andreasen, Hans Jørn Kolmos, professor i mikrobiologi på Syddansk Universitet og Allan Randrup Thomsen, professor i virologi på Københavns Universitet. Særligt efter at Sundhedsstyrelsen mandag valgte at forkorte isolationsperioden for smittede, som Viggo Andreasen i sig selv kalder ”kæmpe” lempelse.
- Det kan godt være, at vi lemper på enkelte parametre, men vi kan ikke fjerne alle restriktionerne på én gang. Ellers får vi en meget voldsom stigning i epidemien, som kan føre til flere indlæggelser, end vi kan håndtere, og det vil betyde rigtig mange sygemeldinger på arbejdspladserne, siger Viggo Andreasen.
Ny plan for coronarestriktioner
De gældende coronareastriktioner udløber 31. januar
Regeringen præsenterer en ny plan onsdag, efter den i starten af denne uge modtager anbefalinger fra epidemikommissionen. Epidemikommssionen er også blevet bedt om at vurdere, hvorvidt covid-19 skal betegnes som en samfundskritisk sygdom
Lige nu betyder restriktioner blandt andet, at natteliv, spillehaller, kasinoer, legeland, badeland, forsamlingshuse og selskabslokaler er lukkede som følge af coronasituationen.
Serveringssteder stoppe udskænkning af alkohol fra klokken 22.00 og holde lukket fra klokken 23.00. Der er desuden et generelt forbud om salg af alkohol fra klokken 23.00 til klokken 05.00.
Derudover skal man bære mundbind eller visir i kollektiv transport og detailhandlen. Der er blandt andet også krav om pladsbillet i Intercity- og Intercity-lyntog.
Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi, Roskilde Universitet.Om en måned til seks uger er vi formentlig ved at være helt færdige med at have brug for restriktioner.
Det betyder dog ikke, at der slet ikke er plads til at lempe på nogen af restriktionerne, lyder det. Avisen Danmark har fået de tre eksperter til at give deres bud på, hvilke restriktioner man bør overveje at lempe nu, og hvilke restriktioner vi fortsat bør hold fast i. De er ikke enige, men lægger blandt andet op til ændringer i brugen af mundbind, åbningstiderne på restauranter og barer, og så kan det for manges vedkommende snart være slut med hjemmearbejde.
Regeringen bør dog ikke lempe på samtlige af de områder, hvor eksperterne ser mulige lempelser, mener eksperterne.
- Man er nødt til at se på en samlet pakke. Vi skal åbne med forsigtighed, og der skal en politisk prioritering til på de enkelte områder. Vi kan ikke åbne på alle områder på én gang, siger Allan Randrup Thomsen.
1 Mundbindskrav
Skal man tro eksperterne, er der ikke grund til at gemme mundbindene væk. Men de er ikke enige om, hvor meget vi skal bruge dem de kommende uger.
- Man regner med, at mundbindene vil give 20 procent reduktion i smitten. Måske kunne man bruge dem mindre. Men umiddelbart mener jeg også, at det er det indgreb, der er mindst generende. Det er nok den restriktion, jeg ville beholde længst, fordi den gør ret lidt skade, siger Viggo Andreasen.
Han bakkes op af Allan Randrup Thomsen.
- Det er ikke noget supervåben, men heller ikke et krav, der giver store begrænsninger for samfundets funktionalitet. Det er nok meget godt at bevare som smittedæmpende faktor et stykke tid endnu.
Hans Jørn Kolmos mener til gengæld, at der kan være plads til at lempe på kravene om at bære mundbind i detailhandlen. Men man bør fortsat have mundbind på i den offentlige transport.
- Man skal ikke bare smide mundbindene. Men måske kan man lempe på reglerne i forretninger og supermarkeder. Der er selvfølgelig en mindre risiko for at gå gennem brugsen, end hvis man står op i metroen og kører i myldretiden i 20 minutter med de samme mennesker, siger han.
2 Hjemmearbejde
Der er udsigt til, at flere kan forlade hjemmearbejdspladsen og vende fysisk tilbage til arbejdspladsen, hvis man spørger Viggo Andreasen og Allan Randrup Thomsen, der forventer, at man lemper på opfordringen om at lade ansatte arbejde så meget som muligt hjemmefra.
- Her kunne man godt lempe, så man opfordrer til to eller tre dages hjemmearbejde. Jeg synes, det giver mening at lempe her, for rigtig mange folk synes, det er svært at arbejde hjemme, siger Viggo Andreasen.
Hans Jørn Kolmos påpeger, at der allerede nu blot er tale om en anbefaling, og at medarbejdere allerede i dag frit kan møde fysisk på deres arbejdsplads.
- Hvis man alligevel arbejder lige så godt hjemmefra, så kan man lige så godt undgå at bidrage til smitten. Jeg synes i og for sig, at opfordringen om at arbejde hjemmefra er bløde forholdsregler, vi ikke lider under, siger han.
3 Nattelivet
Der kan være plads til at lade værtshuse, barer og restauranter være åbne en eller to timer længere end i dag, mener Hans Jørn Kolmos og Allan Randrup Thomsen. I dag skal serveringssteder stoppe udskænkning af alkohol fra klokken 22 og holde lukket fra klokken 23. En åbning af diskoteker bør dog tages helt af bordet, lyder det.
- Vi skal passe på med at åbne nattelivet. Men om man kan skænke sidste øl klokken 23 eller 24, kan man diskutere. Men at give los for nattelivet, vil jeg være bekymret for, siger Hans Jørn Kolmos.
Allan Randrup Thomsen mener, at en lempelse på restauranter og barer vil være forsvarligt.
- Her kan man godt lempe i forhold til åbningstiderne, hvis man ellers fastholder de øvrige restriktioner på det her område, siger han.
Står det til Viggo Andreasen bør en lempelse af restriktioner på barer, værtshuse og restauranter ikke stå øverst på regeringens dagsorden. Selv en mindre udvidelse af åbningstiden kan medføre meget større smitte, frygter han han.
- Der er selvfølgelig erhvervsdrivende, der bliver generet. Men økonomer peger på, at det giver mindre konsekvenser for den samlede økonomi, end hvis man truer de store industrivirksomheder.
- Hvis man giver én time ekstras åbningstid, giver det selvfølgelig mindre smitte, end hvis man giver helt los. Men jeg tror, det er relativ meget smitteaktivitet forbundet med den ekstra times aktivitet, siger han.
4 Tilskuerbegrænsninger
Politikerne gik længere end ekspertanbefalingerne, da et flertal tidligere i januar besluttede at tillade 1500 personer ved kultur- og sportsarrangementer fordelt i tre sektioner med 500. Viggo Andreasen mener derfor ikke, der er plads til flere lempelser her.
- Jeg vil kraftigt opfodre til, at man beholder restriktionerne af hensyn til supersmittebegivenheder. Får man på én gang 1000 nye smittede ved en begivenhed med mange i særligt en kritisk befolkningsgruppe, så har du opskriften på noget, der kan blive et stort problem. Det vil være hasarderet at lempe på den restriktion, siger han.
Hans Jørn Kolmos vurderer til gengæld, at risikoen for at smitte ved udendørs arrangementer kunne tale for at tillade lidt flere tilskuere.
- Ved eksempelvis udendørsarrangementer er risikoen for smitte meget mindre. Så man kunne nok godt lempe lidt i forhold til publikum på stadion i den fri luft, hvis man har en fornuftig opbygning, så folk ikke møder hinanden på kryds og tværs, siger han.
Allan Randrup Thomsen mener godt, at man kan droppe kravene om, at de 1500 tilskuere skal sidde i tre forskellige sektioner.
- Jeg tror, det vil gøre det nemmere for eksempelvis teatrene, hvis det implementeres, siger han.
5 Coronapasset
Ingen af de tre eksperter ser nogen grund til at lempe på coronapasset. I dag er coronapasset gyldigt i fem måneder efter andet stik og fem måneder efter smitte. En negativ pcr-test giver 72 timers coronapas, mens en kviktest giver et grønt pas i 48 timer.
For Hans Jørn Kolmos er det afgørende at holde fat i coronapasset for at fastholde en gevinst ved at tage tredje vaccinestik.
- Vi har brug for, at alle tager tredje stik. Det er det, jeg gerne vil bruge coronapasset til. Og så er det folks sikkerhed for, at de, der fravælger vaccinationen, faktisk er testede, når man møder dem. Jeg mener stadig, passet har en funktion, siger Hans Jørn Kolmos.
