Annonce
Lis Christensen giver Prince Charming et kys. Han blev stamfar til flere af kongefamiliens gravhunde. Foto: Hanne Juul
Kultur

Prince Charming er stamfar til dronningens hunde

Lis Christensen fra Nyborg har været kongelig hofleverandør af gravhunde. Det fortæller hun om i en ny bog "Skal man neje?", hvori såkaldt almindelige danskere beretter om deres møder med dronningen. Her kan du læse et uddrag af bogen med netop Lis Christensen.

Rigshund: Hjemme hos 82-årige Lis Christensen i parcelhuset lidt uden for Nyborg bliver der passet godt på et brev, hun modtog i juli 2006. Brevet er fra Dronning Margrethe, der takker Lis for at have skaffet hende en ny gravhund, tæven Helike. Ordlyden er varm og taknemmelig og kommer blandt andet ind på, hvordan det nye kongelige familiemedlem hurtigt er faldet til, er glad for sit nye legetøj og i det hele taget er en dejlig hund.

”Jeg holder meget af det brev. Ikke kun fordi det er fra dronningen, men fordi det vidner om, at hun er et rigtigt hundemenneske. Det er et brev skrevet fra ét hundeelskende hjerte til et andet”, fortæller Lis Christensen, der gennem årtier drev Kennel Adeltand i Lille Linde syd for Køge og ved flere lejligheder har hjulpet kongefamilien med deres hundehold, ikke mindst med hensyn til avl. Helike var således direkte æt efter Lis Christensens mest præmierede og højst rangerede avlshan, Adeltands Prince Charming (!), der er stamfar til flere af kongefamiliens gravhunde.

”Allan fra Papegøjecentret”

Kontakten mellem Lis Christensen, der siden er flyttet til Fyn og nu kun har hunde til eget behov, indledtes, da Prins Henrik i 2001 gerne ville avle videre på Evita, hans daværende gravhund. Som protektor for Dansk Kennel Klub kom Prins Henrik rundt til mange hundeudstillinger, og på en af disse anbefalede en svensk dommer ham at benytte Prince Charming som far til Evitas hvalpe. Henvendelsen til Lis Christensen kom dog ikke direkte fra hoffet. Den foregik ad snørklede kanaler.

”Jeg var netop kommet hjem fra en udstilling kort før jul og var godt mør, da en mand ringede og præsenterede sig som ”Allan fra Papegøjecentret, der søgte efter en hanhund til kongefamilien”. Helt ærligt, ”Allan fra Papegøjecentret”, det lød som telefonfis, så jeg affærdigede ham ret kontant og lagde røret på. Men et øjeblik efter ringede han igen og forklarede, at Papegøjecentret var en dyrehandel i København, som leverede hundefoder til kongefamilien, og at Prins Henriks privatchauffør havde bedt ham kontakte mig, fordi prinsen var interesseret i at få et kuld hvalpe efter Prince Charming.

Jeg blev først helt stum, men også beæret, og aftalen blev, at da chaufføren nogle dage senere skulle køre Krone 1 til Marselisborg forud for den årlige juleferie, ville han lægge vejen forbi og se Prince Charming an på Prins Henriks vegne. Men først efter mørkets frembrud for ikke at vække for meget opsigt. Krone 1 var jo ikke en bil, man plejede at se i Lille Linde.”

”Læg et par telefonbøger under…”

Det inkognito besøg gik godt og resulterede i en aftale om, at når Evita kom i løbetid, skulle kongehuset låne Prince Charming i otte dage. Lis Christensen afslog at få betaling for parringen, men til gengæld fik hun førstevalg til en af hvalpene. Et par måneder senere kom privatchaufføren derfor og hentede Prince Charming med ind til Amalienborg. Nu skulle det være. Men tre-fire dage senere ringede han til Lis Christensen med en nedslået besked. Parringen var endnu ikke fuldbragt; Prince Charming var vist lidt for lav.

”Jeg foreslog at lægge et par telefonbøger under hans bagben, men i stedet endte det med, at begge hunde blev kørt ned til mig, og så lykkedes det at få dem parret. Kort efter fik jeg besked om, at Evitas første kuld hvalpe var på vej, og i maj 2002 fødte hun to hanner og to tæver. Desværre døde den ene tæve dog under fødslen. Jeg blev tilbudt at se dem, og i ugerne efter besøgte jeg Amalienborg et par gange for at følge hvalpene. De tegnede godt. Der var to røde hanner og en sort tæve, som havde fået navnene Fiston, Filur og Flora. Jeg så dem tumle rundt i haven bag dronningens og prinsens palæ.

De (gravhunde) er så sjove. De er kloge. De fylder ikke så meget, og der er ligesom en hel hund i en halv hunds størrelse.

Margrethe 2., B.T., 2005

Da hvalpene var otte uger gamle og klar til at komme til nye hjem, befandt kongefamilien sig i Graasten, så sammen med en veninde kørte jeg derned. Der havde jeg aldrig været før. Jeg kan huske, at vi ved indkørslen til slottet blev holdt an af en garder, som skulle høre om vores ærinde.

Derefter trillede vi ind på gårdspladsen, hvor vi blev modtaget af Dronning Margrethe og Prins Henrik og alle hundene. De to voksne og de tre hvalpe.

Dronning Margrethe med gravhunden Celimene ved Château de Cayx i 1997. Foto: Jørgen Jessen

Vi blev inviteret indenfor, og så var det tid til at vælge. Hvalpene pilede rundt om benene på os, og på et tidspunkt manglede en af dem. Dronning Margrethe kiggede bekymret rundt, ”hvor er den dog?”, og da jeg mente at have set den smutte ind under en londonsofa med plisseret skørt, lagde hun sig resolut ned på knæ og fik halet hvalpen ud. På et andet tidspunkt tissede en af dem på gulvet, men det tog regentparret helt afslappet. Straks kom en tjener og tørrede op, og jeg tænkte ved mig selv: Lis, nyd det. Det er den eneste gang, du kommer til at opleve hundetis blive tørret op af en hofmedarbejder…!

Den hvalp, der hed Fiston, blev ved med at komme hen og snuse til mig, men alligevel var jeg meget i tvivl om, hvilken af dem, jeg skulle vælge, så til sidst henvendte jeg mig til dronningen og spurgte lige ud: ”Hvilken hvalp, synes Deres Majestæt, jeg skal tage?” Hun svarede, at det så ud til, at Fiston selv havde valgt, og derfor blev det den.

Det viste sig at være et godt valg, for siden voksede han sig lige så smuk som Prince Charming og vandt alle præmier, han kom i nærheden af.”

Inden Lis Christensen og veninden kørte tilbage til Sjælland med Fiston, blev de budt på en kold læskedrik og fik vist slotshaven frem. Og endelig forærede Prins Henrik dem en flaske rødvin og hvidvin fra Château de Cayx.

”Det gjorde han vist til alle gæster. Han var et meget varmt, ubesværet og gæstfrit menneske, som jeg ikke synes, danskerne har forstået at værdsætte. Det mest rørende var dog at se dronningen og ham tage afsked med Fiston. De havde tydeligvis et varmt forhold til deres hunde.”

Ligesom sin far blev også Fiston brugt til avl, og da Dronning Margrethe fire år senere skulle have en ny gravhund, ville hun gerne have en hvalp efter netop ham, så blodlinjen fra Prince Charming blev ført videre. Problemet var bare, at Fiston i mellemtiden var blevet konstateret steril, så han kunne ikke lave en ny hvalp til dronningen, men Lis Christensen vidste, at en kollega i Varde havde en smuk fem måneder gammel tævehvalp, hvis far var Fistons søn – ved navn Hermes Rex – og dermed af Prince Charmings æt. Imidlertid havde kennelejeren selv tænkt sig at beholde hvalpen, fortæller hun.

Adeltands Prince Charming var på mere end én måde kongelig hofleverandør. På et tidspunkt blev han fotograferet med kongeblå kåbe til en reklame for Magasin. Foto: Lis Christensen

”Lige først sagde han nej til at sælge, da jeg ringede og spurgte på hvalpen, men da han hørte, hvem kunden var, ændrede han hurtigt mening. Det var Helike, dronningens hund de næste mange år.”

Skæret af eventyr

Helike, som Dronning Margrethe navngav efter en nymfe i græsk mytologi, er ikke den sidste efterkommer af legendariske Prince Charming. Det er også dronningen nuværende hund Tilia, men den har Lis Christensen ikke været med til at skaffe. Til gengæld hjalp Lis dronningen, da hun nogle år efter anskaffelsen af Helike ville give Prins Henrik en ruhåret dværggravhund i fødselsdagsgave. Lis fandt frem til avleren og fulgtes med denne til Amalienborg for at vise et kuld hvalpe frem for fødselaren. Også ved den lejlighed manglede der pludselig en hvalp.

”Vi ledte og ledte uden at finde den, indtil Prins Henrik pludselig slog jakken til side. Han havde gemt hvalpen på brystet!”

Minderne om årene som kongelig hofleverandør af gravhunde betyder meget for Lis Christensen. Til gengæld bryder hun sig ikke om de mange skriverier i pressen, hundene i tidens løb har givet anledning til. Mindst af alt kioskbaskere om gardere, der er blevet bidt af kongehusets hunde.

”Ingen kender omstændighederne for de episoder, og hverken hundene eller de kongelige har jo mulighed for at give deres version af det passerede. Det er min erfaring, at gravhunde sjældent bider uden at være blevet tirret. Mens jeg samarbejdede med hoffet, skete det jævnligt, at jeg blev ringet op af journalister fra formiddagspressen og ugebladene for at udfritte mig – nogle gange mod betydelige pengebeløb – men jeg har aldrig kunnet drømme om at bryde tavshedspligten. Det skyldte jeg både hundene og kongehuset.

I det hele taget synes jeg, vi skal værne om vores kongehus. Den kongelige familie giver Danmark en masse goodwill, og selv om det måske lyder både gammeldags og romantisk, kan jeg godt lide det skær af eventyr, som kongehusets årtusindgamle historie kaster over land og folk.”

Bogen og forfatteren

Helle Juhl, f. 1957, journalist, cand. public., foredragsholder og forfatter til flere historiske bøger om kvinde- og familieliv - blandt andet "Jutlandia - Krig, kald og kærlighed", som beretter om de danske sygeplejersker, der ydede humanitær hjælp under Korea-krigen på hospitalsskibet Jutlandia. 

Helle Juhl bor med sin mand på en gård i Sdr. Bjert ved Kolding.

I Skal man neje? gives ordet til nogle af de almindelige danskere (og to lidt mindre almindelige - Knud Romer og Ulf Pilgaard), som har haft Dronning Margrethe inde på livet. Blandt andre en gast fra Kongeskibet Dannebrog, en bonde på Sejerø, en hustømrer på Fredensborg Slot, en kongelig hofleverandør af gravhunde (dette uddrag) og en helleristningsekspert fra Bornholm.
Bogen, som er rigt illustreret, er på 300 sider og udkommet på Lindhardt og Ringhof.


Forfatter Helle Juhl. Foto: Anders Flindt Prytz Christensen
Forsiden netop nu
Danmark

Kommuner til atomaffald efterlyses: Hvem melder sig frivilligt?

Danmark

Over en times telefonkø er almindeligtcoronahotlinen: - Det er sindssygt lang tid at vente

Erhverv

Storfisker er træt af hetz og sælger mange fiskekvoter

Podcasts

Lyt: Messerschmidt vandt – og hvad sker der nu?

Indland

Hvert tredje barn har oplevet krænkelserinternettet

Udland

Vaccinekrav for sundhedsansatte træder i kraft i USA

Danmark

Se video og billeder: Nu er Koldings hval bugseret ind i havnen og klar til obduktion på fredag

Kolding: Det bliver en offentlig begivenhed, når den lille cirka fem meter lange og magre næbhval, der strandede på lavt vand i det inderste af Kolding Fjord i mandags, skal obduceres.

Danmark

Snyd med nøglekort var ifølge anklager organiseret af terrordømt

Flaparbejdere, muldyr og bagmænd.

Udland For abonnenter

Biden skruer bissen på og truer med direkte sanktioner mod Putin.

Rigmanden Vladimir Putin risikerer personlige sanktioner, hvis russiske soldater krydser grænsen og går ind i Ukraine.

Danmark

Statsministeren: Corona-restriktioner er fortid på tirsdag - til sommer kan vi kramme og gå på festival

Danmark

Flere ældre kan blive indlagt, og ikke alle kan skrotte mundbindet: Her er anbefalingerne bag et farvel til restriktionerne

Danmark

Regeringen bekræfter: Vil fjerne næsten alle restriktioner

Erhverv

Mælken er allerede meget dyrere, men det bliver værre endnu: Konflikten i Ukraine kan smadre dit madbudget

Danmark

Folk på gaden er ikke i tvivl: Farvel til restriktioner giver ingen grund til bekymring

Erhverv

Presset branche jubler over genåbning - men skyer truer

Kultur For abonnenter

Boganmeldelse: Hvad skete der dengang for 20 år siden på spejderlejren?

Debat

Kronik: Frivillige kan hjælpe med et godt skoleliv