Annonce
Debat

Pacifisme er ikke passivitet

Annonce

Vi danskere har et særligt forhold til Nordahl Grieg, som ikke engang hans norske landsmænd har. Griegs mesterværk "Kringsatt Av Fiender" fra 1936 fik melodi af en dansker, og er fortsat en udbredt og samlende fællessang.

Griegs værk bliver fortsat nyfortolket. Således her i avisen, der den 4. maj bragte et flot erindringsbillede af Niels Kristian Knudsen om sin far på krigens tid. Undervejs kom et forsøg på at udnytte Grieg til et opgør mod pacifismen. Jeg prøver så her på det modsatte.

Knudsen fortæller, at Grieg deltog i et engelsk luftangreb på Tyskland, hvor han omkom - men overser at Grieg ikke var med på flyet som soldat, men som krigskorrespondent. Grieg var for det meste en kriger uden våben. Han var også Moskvaglad kommunist samt krigsmodstander, hvilket ikke var en nem kombination.

Griegs kendte sang er et markant opråb om at kæmpe for en fredelig verden uden våben: "Her er dit vern mot vold, her er dit sverd: troen på livet vårt, menneskets verd". Trods dette var Grieg desværre ikke helhjertet med hos pacifisterne, hvor den aktive kamp netop sker uden våbenmagt. Han havde som en del andre krigsmodstandere undtagelser klar, til f.eks. hvis selve folket måtte vågne til væbnet kamp mod undertrykkerne.

Griegs væsentligste budskab var dog tiltroen til en handlingens humanisme i os alle. Dette gav han direkte til danskerne i 1943 via BBC, kort før sin død. I sin tale skelnede Grieg omhyggeligt mellem tyskeren, og så de egentlige nazister: "Med dem har Danmark, nettopp i sin ånds lidenskapelige krenkethet, sitt oppgjør å ta". Men Grieg opfordrede især danskere og nordmænd til aldrig at glemme at:

"Der finnes et annet Tyskland, og om det er pint til underkastelse eller om det er beruset av medgang, skal vi kalle på det. Ansikt til ansikt med dansk følelse av menneskeverd så nær og så fjern, vil det annet Tyskland kunne finne seg selv. Danmarks milde natur kan hjelpe til seieren, tross alt!"

Griegs drøm om en fredsaktiv krigsmodstand spirede langt mere effektivt frem i hans hjemland, hvor lærerne kæmpede en brav kamp mod Vidkun Quislings tyskvenlige regime, der krævede en nazificeret undervisning. Lærerne nægtede konsekvent at adlyde, selv mens hundredvis blev smidt i arbejdslejre for modstanden. De vandt deres våbenløse kamp, Quisling måtte aflyse projektet og stod stærkt svækket tilbage.

Tom Vilmer Paamand
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce