Templin: Hvad Mutti gør, er altid det rigtige.
Omskrev man H.C. Andersens eventyr fra 1861 en anelse, kunne det symbolisere tysk politik anno 2021. Kampen om at blive Angela Merkels afløser er blevet et kapløb om at ligne Mutti mest.
- Merkel har samlet partierne på midten og vænnet tyskerne til stabilitet og ro til en sådan grad, at den politiske kamp nærmest har været forsvundet ud af Tyskland. Hun har afpolitiseret landet, siger Stefan Kornelius.
Han er udlandsredaktør på avisen Süddeutsche Zeitung og har skrevet en biografi om Angela Merkel. Hans analyse vender vi tilbage til, men vores fortælling om Merkels Tyskland starter et helt andet sted; i en tom tysk park foran et ensomt, lille lindetræ.
Ønsker fra Avisen Danmarks bagland
Henrik Boye, Dorthe og Mogens Aagard har alle efterspurgt, at Emil Jørgensen besøger Angela Merkels barndomsby Templin.
Det er på baggrund af deres input, at denne artikel er blevet til. Hvis du ønsker at bidrage med spørgsmål eller idéer, kan du skrive direkte til Emil på “spoerg.avisendanmark.dk".
Ingen store armbevægelser
Det er fredag den 10. september, og valget til Forbundsdagen er to ugers tid væk.
En cirkel af friskopgravet jord røber, at lindetræet lige er blevet plantet. Men intet - hverken projektørlamper, guldskilte eller horder af mennesker - afslører, at det var verdens mest magtfulde kvinde, som førte skovlen for bare få timer siden: Merkel.
Som nyudnævnt æresborger i Templin, hendes barndomsby, har den tyske kansler fået lov til at plante et træ i den offentlige park. Og det er - formentlig efter hendes eget ønske - sket uden stor fanfare.
Begivenheden var nærmest ikke varslet, og jeres mand i Tyskland kørte ved et ulykkeligt tilfælde igennem Brandenburgs dybe skove, gennem portene i de gamle bymure og ind i Templin, samtidig med at Merkels ministerbil forlod byens 16.000 indbyggere.
De omtrent 100 lokale, der opdagede “festen”, så der Bundeszkanslerin iført en firkantet, blommefarvet bluse og et fåmælt smil. Ingen store armbevægelser, blot et par spadestik, nul politisk valgkamp, bare “tak fordi I er kommet”.
Det er sådan, tyskerne kender hende, og det er sådan, de holder af hende. Igennem 16 år har hun taktfast regeret Europas folkerigeste land. Hun har tacklet macholedere som Vladimir Putin og Donald Trump med demonstrativ sindsro. Hun har håndteret globale kriser uden rørstrømsk patos.
For præstedatteren med en doktorgrad i kvantekemi fra DDR er politik et håndværk, ikke et teater.
Kansleren fra Øst
Forståelsen for Merkels opvækst i Østtyskland er afgørende for at forstå det Tyskland, hun har været med til at skabe, mener Stefan Kornelius. Han har sammenlignet Templin med Astrid Lindgrens “Bullerby”: Trygt, lykkeligt, nært og frit for politik.
Men Merkels virkelighed var også, at hun voksede op i en husstand, der blev holdt øje med af Stasi, DDR’s ministerium for statssikkerhed. Hun lærte flydende russisk i skolen og blev forsøgt hvervet til efterretningstjenesterne. Hun levede i et udemokratisk system og har derfor ifølge Stefan Kornelius altid sat pris på ting, som andre politikere tager for givet.
- Hun ærer de demokratiske institutioner. Men Merkel har aldrig været ideologisk, det har mere handlet om at nå til enighed på midten.
Hendes største fortjeneste, mener Kornelius, er, at hun har gjort Tyskland til en stor verdensmagt, der leder EU uden at landet er blevet set som en trussel i resten af verden. Med en anden type leder i hendes position kunne det have været opskriften på krige og konflikter. Men Merkel har forvaltet magten med den samme ydmyghed, som hun plantede lindetræet i parken, og som hun bedyrede, da hun blev valgt ind som kansler i 2005. Dengang sagde hun beskedent:
- Mit mål er at tjene Tyskland.
Og det har hun gjort - med livrem og seler.
Fem nedslag i Merkel politiske liv
1. Første kvinde: Før Merkels tiltræden havde en østtysk, kvindelig kansler lydt som en utopi fra en fjern fremtid. Som Die Zeits vicechefredaktør Bernd Ulrich har bemærket, manglede den yngre Merkel egentlig bare at være sort og lesbisk for at have alle odds imod sig i det konservative CDU.
2. Merkeln: Angela Merkel har lagt navn til verbet “merkeln”, som kan sammenlignes lidt med “at nøle” på dansk. Det bruges om personer, der har en tendens til at afvente, analysere og udskyde beslutninger - eller helt undlade at sige sin mening - indtil det er tvingende nødvendigt.
3. Wir schaffen das: “Vi klarer det” lød hendes mantra, da hun i 2015 og 2016 åbnede grænserne for over 1 million flygtninge og migranter. Udfordringerne, som denne politik skabte, gav vind i sejlene til det nationalistiske Alternative für Deutschland. Men flygtningekrisen blev aldrig hendes waterloo.
4. Homoægteskaber: Indtil for nylig var hun imod homoægteskaber, men besluttede så alligevel at tillade en politisk afstemning efter samvittighed - hun stemte dog selv imod.
5. Obamas bøn: Vi kender hovedbudskabet, da Barack Obama mødte Angela Merkel på Hotel Adlon i Berlin den 16. november 2016, otte dage efter at Donald Trump var blevet valgt som præsident: “Angela, nu er det op til dig at holde sammen på stumperne.” Fire dage senere annoncerede Merkel, at hun atter ville stille op som kanslerkandidat ved det tyske valg i 2017.
Forvaltning, snarere end forvandling
I hendes 16 år ved magten har der hverken været skattereformer, socialreformer, arbejdsmarkedsreformer, uddannelsesreformer, forsvarsreformer eller føderalismereformer.
I 2009 stod hendes regering bag beslutningen om at indføre den såkaldte schuldenbremse: Et lovfæstet krav om, at det årlige underskud højst må være 0,35 procent af BNP’en.
- Vi er blevet opdraget til at stemme på stabilitet og sikkerhed, forklarer Mike Scholz, en 31-årig flyttemedarbejder, som jeg møder i parkens tusmørke i Templin.
Han ryger hjemmerullede cigaretter og griner højt og sarkastisk, hver gang han har afsluttet en sætning.
- Jeg oplever, at flere og flere mennesker i min omgangskreds er ligeglade med politik.
Han puster røg ud og kigger på Merkels lindetræ i tavshed i et par sekunder.
- Måske burde vi have tænkt lidt over fremtidens udfordringer noget før.
Han griner.
Pandemien som øjenåbner
Covid-19 har tydeliggjort Tysklands paradoks. På den ene side har mange samlet sig om Merkel i løbet af pandemien, fordi hun - i modsætning til andre statsledere - har udvist ro og forudsigelighed. Men krisen har også åbenbaret, at Tyskland halter lysår efter andre europæiske lande, når det kommer til digitalisering. Sundhedsmyndighederne sender stadig deres coronadata til Robert Koch-Instituttet med telefax, og skolerne er slet ikke sat op til online-undervisning.
Ifølge flere kritikere har det tyske udannelsessystem i flere år været underfinansieret, den tyske infrastruktur forfalder, og kampen for den grønne omstilling er startet et par postgange for sent.
- Mange overså, at Merkel negligerede at modernisere landet, siger Stefan Kornelius fra Süddeutsche Zeitung og fortsætter:
- Tyskere kan ikke lide at tage chancer. De vil have stabilitet og ser deres regering som en serviceinstitution, der holder problemer på afstand og sørger for, at alting kører sin vante gang. Det har Merkel været ekstremt god til.
Andre iagttagere siger det mere besk. Stephan Grünewald, som er hele Tysklands selvudråbte psykolog og har udgivet bestseller-bogen Wie ticht Deutschland, har udtalt, at den tyske befolkning er umoden og ude af stand til at diskutere hårdt og politisk.
- Merkels afgang byder chancen for at skabe politisk myndige borgere. Men fortabtheden og den indre mangel på holdning kan selvfølgelig også træde stærkere frem, sagde han i et interview med det tyske medie Die Zeit.
- Livet har jo været meget godt
I Templin er det svært at finde mennesker, der virkelig afkræfter Kornelius og Grünewalds påstande. I de brostensbelagte gader og bag de farvede bindingsværksfacader på byens beværtninger er der i hvert fald ikke mange, som har lyst til at tale politik med en dansk journalist.
- Merkel har gjort det godt, men jeg går ikke rigtig op i det, siger ekspedienten på Alstadtcafé, mens hun serverer mig en kage, der nok er 80 procent flødeskum, 15 procent sukker og fem procent bær.
På restauranten Gaststätte Grünling, hvor folk spiser flammkuchen og schnitzler, mens de drikker dunkelbier, svarer et større selskab på spørgsmål om tysk politik med hovedrysten. De vil hellere fortælle om weekendens forestående Bud Spencer-festival i Templins cowboy-forlystelsespark El Dorado.
Tilbage ved lindetræet i den offentlige park bruger en gruppe unge mennesker fredag aften på at ryge smøger, drikke sodavand og høre technomusik. En 18-årig fyr ved navn Tobias Zepser indkapsler samfundsanalysen med et enkelt citat:
- Livet har jo været meget godt under Merkel. Det virker som om, at hun har haft styr på sagerne.
Tobias Zepser er langtfra det eneste menneske i Tyskland, som aldrig har kendt til andet end Angela Merkel ved magten i Berlin. Hvordan har det formet dem, som kommer fra den samme by som Angela Merkel? Vi besøgte gymnasiet i Templin og spurgte tre tilfældige om deres holdning til tysk politik.
1 Jasper Kellers, 18 år
- Merkel har gjort det godt på så mange måder, at det bliver virkelig svært at finde hendes afløser. Det er mere af nød, end det er af lyst, at jeg bliver nødt til at stemme på en anden, for der er ingen af kandidaterne, der for alvor er pålidelige.
2 Cosima Wichmann, 18 år
- Jeg kan godt lide Angela Merkel, fordi hun er ansvarlig, tror på videnskaben og lytter til argumenter. Det er en æra, der ender, og jeg frygter de nye kandidater. Jeg støtter De Grønne, men jeg synes ikke, at deres kandidat Annalena Baerbock er pålidelig, så jeg ender nok med at stemme på Olaf Scholz fra SPD.
3 Albert Henschel, 17 år
- Merkel var ok, fordi jeg aldrig rigtig har lagt mærke til hende. Det ser jeg som en positiv ting, for jeg interesserer mig ikke fo politik. Hvis jeg var gammel nok til at stemme, ville jeg ikke gøre det alligevel.
