Annonce
Nabat Kamal Mohammad har i mange år følt, at hun blev modkæmpet, fordi hun opdragede sin børn "for dansk". For hende er det fortællingen om, at der stadig i visse ikke-vestlige miljøer bliver kæmpet for meget imod den danske kultur. Foto: Mikkel Vie Jensen
Erhverv

Social kontrol holder ikke-vestlige kvinder fra arbejdsmarkedet

Nabat Kamal Mohammad gik fra førtidspensionist til uddannelse og fuldtidsarbejde. Men på vejen mødte hun i sin omgangskreds flere ikke-vestlige kvinder, der var underlagt "kønsstereotype roller", der fastholdte dem derhjemme.

Integration: I ottende klasse skulle Nabat Kamal Mohammads datter på lejrtur til Bornholm i en uge. Det så moderen intet problem i.

Men få dage inden afrejse begyndte telefonen at ringe. Det var nogle af mødrene fra datterens klasse, der undrede sig over, at Nabat Kamal Mohammad havde givet grønt lys for sin datter - for det betød, at deres døtre også ville med på turen.

Nabat Kamal Mohammad undrede sig over, at de andre mødre, der ligesom hun selv havde ikke-vestlig baggrund, så et problem i, at døtrene skulle på tur med deres klassekammerater.

I dag ser hun episoden som eksempel på en tendens, hun oplever, hvor kulturforskelle står i vejen for, indvandrerkvinder tager større del i samfundet. Ifølge hende er de bange for at blive “for danske”.

Kulturforskelle, som ifølge 50-årige Nabat Kamal Mohammad i for mange tilfælde fastholder kvinderne hjemme, uden for arbejdsmarkedet.

- Jeg oplever, at folk trækker sig fra mig, fordi de siger om mig, at "nåh, hun er blevet dansker", De vil ikke lade deres døtre være veninder med min datter, fordi jeg giver lov til for meget.

Som Avisen Danmark tidligere har beskrevet, findes der mange faktorer, der kan spænde ben for indvandrerkvinders vej til beskæftigelse. Ifølge Nabat Kamal Mohammad er kulturelle forskelle og social kontrol en af dem.

Jeg oplever, at folk trækker sig fra mig, fordi de siger om mig, at "nåh, hun er blevet dansker". De vil ikke lade deres døtre være veninder med min datter, fordi jeg giver lov til for meget.

Nabat Kamal Mohammad

Social kontrol

I marts 2021 udgav Beskæftigelsesministeriet nye tal, der viste, at kvinder med ikke vestlig baggrund udgør 20 procent af gruppen med 10 år på kontanthjælp - men kun to procent af befolkningen.

Integration uden om storbyerne

Favrskov, Nordfyn, Kerteminde og Stevns Kommuner er de kommuner i Danmark, der de seneste 10 år har haft den største procentvise udvikling i antallet af ikke-vestlige indvandrere. Avisen Danmark har besøgt kommunerne og talt med nogle af de mennesker, der ligger bag tallene.

I den forbindelse udtalte beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) blandt andet, at “negativ social kontrol kan afholde kvinderne fra at gå aktivt ind i beskæftigelsesindsatsen og stå til rådighed for arbejdsmarkedet".

Denne pointe ses også i en rapport fra Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - i år. Rapporten konkluderer om ikke vestlige indvandrere, at “særligt blandt kvinderne er mulighederne for beskæftigelse hæmmet af en uhensigtsmæssig organisering af hverdag og familieliv, ringe jobmotivation, dårligt helbred og social kontrol".

Social kontrol er, når personer - gennem pres, tvang eller vold - begrænses i deres ret til at træffe selvstændige valg angående eget liv og fremtid. Det gælder for eksempel retten til at vælge kæreste, fritidsaktiviteter, påklædning, uddannelse og arbejde.

Men området kan i sagens natur være vanskeligt at belyse, og der mangler generelt viden om omfanget, forklarer Kvinfo-direktør Henriette Laursen.

Forsknings- og rådgivningsvirksomheden Als Research har lavet en undersøgelse af social kontrol som barriere for minoritetsetniske kvinders beskæftigelse i Københavns Kommune.

Mens undersøgelsen ikke med sikkerhed kan sige noget om omfanget af social kontrol som barriere for, at ikke-vestlige kvinder kommer i beskæftigelse, peger den alligevel på, at “en betydelig andel af jobcenter-medarbejderne i kommunen oplever, at social kontrol udgør en barriere for etniske minoritetskvinders beskæftigelse, ligesom et flertal har oplevet sager med konkrete indikationer herpå".

Sociale og kulturelle forskelle

Også forskningsprofessor fra Rockwool Fonden Jacob Arendt mener, at der “ikke er tvivl om, at sociale forhold og kultur betyder noget”. Men han vil ikke overdrive effekten, da en rapport fra Vive samtidig viste, at negativ social kontrol ikke er den overvejende forklaring om de ikke-vestlige kvinders manglende beskæftigelse.

- Men det er svært at forklare forskellen i beskæftigelsen mellem ikke-vestlige kvinder og mænd, når der ikke er store forskelle på sprog og uddannelse mellem de to køn, siger Jacob Arendt.

Vive konkluderer, at når det gælder kvinder, så har social kontrol også en vis betydning for at komme i beskæftigelse.

- Omgivelserne og sociale relationer har betydning både i forhold til at hjælpe særligt kvinderne i job, men også til at bremse dem, fortæller Frederik Thuesen, der er seniorforsker hos Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Hvis indvandrerkvinder skal integreres i det danske samfund og finde vej til beskæftigelse, kræver det et opgør med traditionelle syn på kvinder, familie og kulturelle normer i minoritetsmiljøer, mener Nabat Kamal Mohammad, der selv kom til Danmark fra Kurdistan for 20 år siden.

Mens hun også ser sprog, manglende arbejdserfaring og helbredsproblemer som barrierer for, at indvandrerkvinde kommer ind på arbejdsmarkedet, oplever hun også, at det altså kræver et opgør med idéen om, at kvinden skal være i hjemmet.

Kønsroller og ligestilling

Nabat Kamal Mohammad kom til Danmark i 1998 og blev indlogeret i Sandholmlejren. Tilbage i Kurdistan var hendes familie, venner og hele hendes ungdom. Hendes mand var tilbageholdt i Tyrkiet, og derfor var det altafgørende, at Nabat Kamal Mohammad kom i arbejde for at kunne forsørge sig selv.

Således startede Nabat Kamal Mohammads kamp for at blive en selvstændig kvinde med uddannelse, arbejde og et stort håb om ligestilling i de miljøer, der har præget hende.

Efter sprogskolen arbejdede hun kort som tolk, mens hun også kortvarigt gik alene som rengøringsassistent i en børnehave. Dødsfald i familien betød en efterfølgende årrække med depression og sygdom for Nabat Kamal Mohammad. Efter en tilværelse som førtidspensionist i seks måneder valgte hun på nedsat tid at færdiggøre en sosu-uddannelse.

I dag er hun i fast beskæftigelse, og så deltager hun aktivt i en lokal gruppe for indvandrerkvinder i Favrskov. Gruppens aktiviteter er arrangeret af Røde Kors. Kvinderne i gruppen kommer fra Syrien, Afghanistan og Kurdistan, og mens mange af dem har været i Danmark i otte, ni og 10 år, er de fleste i gruppen ikke i beskæftigelse.

Kvindegruppen er vigtig, ifølge Nabat Kamal Mohammad, som mener, at der mangler et opgør med kvinderollen hos ikke-vestlige kvinder, der sidder fast i traditionelle familiemønstre og forpligtelser, der fastholder dem. Og det opgør giver kvindegruppen anledning til at tale om, fortæller hun.

- Vi tænker hele tiden på, at vi skal være hjemme for at passe vores børn og familie. I stedet skal vi ud og så på egne ben. Selvfølgelig er der mange kvinder i arbejde, men der er ikke nok.

En dag faldt snakken i kvindegruppen i Favrskov på ægteskab. Er det okay, at ens børn gifter sig med en “dansker”? Er tvangsægteskab i orden? Der var uenighed i gruppen, og her repræsenterede Nabat Kamal Mohammad den holdning, at hun ikke vil sætte regler for sine børn. En holdning, hun føler sig alene med.

- Jeg har kæmpet for, at mine børn bliver en del af den danske kultur. Hvad hjælper det så, hvis jeg kræver, at de skal giftes med en fra Kurdistan på grund af sproget og kulturen? Hvor er børnenes ret? Er det mig, der skal bestemme over deres liv?

Den store kamp

Seniorforsker Frederik Thuesen fremhæver, at man gennem undersøgelser ved, at værdier såsom ligestilling mellem mænd og kvinder kan have en positiv effekt på beskæftigelsen, selv om det er uvist, om kvinderne er i beskæftigelse, fordi de vægter ligestilling højt - eller om de vægter ligestilling højt, fordi de er i beskæftigelse. Men, siger han:

- Der er ikke nogen tvivl om, at værdier som køn, ligestilling og kvindesyn spiller en rolle for, om kvinderne kommer på ind arbejdsmarkedet.

Nabat Kamal Mohammad fortæller, at hun har mistet store dele af sit netværk. Igennem interviewet nævner hun flere gange, at hun er blevet opsøgt og kaldt “dansker”, og at hun oplever, kvinderne i minoritetsmiljøet er for bange for den danske kultur og for at løsrive sig fra den kvinderolle, der dikterer, at kvinden har ansvar for børn og hjem:

- Den rigtige store kamp for mig er ligestilling. Jeg synes, det er et problem, at mændene ikke tager ansvar. 80 procent af ansvaret derhjemme ligger hos kvinden, når det angår børn, praktiske gøremål og madlavning. Det er et kæmpestort problem, at der reelt ingen ligestilling er, for hvem tror du, der tager ferie, når barnet er sygt?

Forsiden netop nu
Danmark

Regeringen varsler lempelser: Her er restriktionerne, som eksperter er klar til at sige farvel til

Erhverv

Tip til virksomheder, der er lamslået over reformaftale: Ansæt en rumæner med et godt netværk

Kultur

Vanvittig diskussion om skuespillere: Kun en jøde må spille jøde, og kun en transkønnet må spille transkønnet

Podcasts

Lyt: Andrew Velarde fra Ejby samler på ting fra Coca-Cola 1:2

Indland

Kunstner tog pengene og vil måske kræve erstatning fra museum

Udland

Oprørsleder dræbt under sammenstød med militæret i Colombia

Udland

Mali beder Danmark om straks at trække soldater hjem

Malis regering har mandag bedt Danmark om straks at trække danske soldater, der bidrager til en franskledet mission i landet, hjem.

Udland

Biden bander for åben mikrofon af journalist i Det Hvide Hus

USA's præsident, Joe Biden, blev mandag fanget af en tændt mikrofon i at bande af en Fox News-journalist i Det Hvide Hus.

Udland

James Webb-teleskopet er fremme ved sin destination i rummet

Rumteleskopet James Webb er nået frem til det sted 1,5 millioner kilometer fra Jorden, hvor det skal i kredsløb.

Danmark

Kommuner tør ikke bygge vindmøller: V og K vil have Folketinget på banen

Danmark

Dall: Messerschmidt skal æde skovsneglen

Indland

Sundhedsstyrelsen lemper anbefaling for isolation

Udland

Bevæbnet mand sårer flere på tysk universitet

Læserbrev

HK: Alt for mange er corona-utrygge, når de er fysisk på arbejde

Erhverv

Medie: 3F-ledelse har kendt til formands dobbeltliv siden december

Kultur For abonnenter

Kathrine Lilleør har besluttet aldrig nogensinde mere at lade en mand farve dagen grå

Debat For abonnenter

Meningsmager Gitte Seeberg: Det skal være nemt at have en elbil, uanset hvor man bor