Annonce
Regeringen foreslår, at alle borgere over 60 år i fremtiden skal have mulighed for at fravælge genoplivningsforsøg ved hjertestop. Modelfoto: Stoyan Nenov/Ritzau Scanpix
Danmark

Mette kæmper for retten til at dø: Regeringen vil give ældre ret til at fravælge genoplivning

I fremtiden skal alle over 60 år måske have mulighed for at fravælge genoplivning ved hjertestop. Men det splitter både politikere, Etisk Råd og Lægeforeningen. For er det virkelig en beslutning, man selv kan tage?

Liv og død: Vil du genoplives, hvis dit hjerte går i stå?

Formentlig ville de fleste sige ja til det spørgsmål, men ikke Mette Nyborg.

- Jeg er glad, og elsker livet, men den dag min krop siger fra, så skal den have lov til det. Hvorfor skulle andre bestemme over min krop den sidste tid? Nu har jeg bestemt over den hele livet og vil også have lov til at bestemme min afgang herfra, siger snart 97-årige Mette Nyborg.

I fremtiden skal langt flere foreholde sig til spørgsmålet om genoplivning, hvis det står til regeringen. Det viser et notat, som Avisen Danmark er i besiddelse af, og som Altinget var de første til at omtale. Det er sendt fra Sundhedsministeriet til en række sundhedsordførere.

Regeringen foreslår, at alle borgere over 60 år i fremtiden skal have mulighed for at fravælge genoplivningsforsøg ved hjertestop. Det er en markant udvidelse af aftalen "Det gode ældreliv" fra 2020, hvor det kun var borgere, der boede på plejehjem eller havde daglig kontakt med sundhedssektoren, der blev givet muligheden. Samtidig bliver det foreslået, at man skal have en syvdages betænkningsperiode, inden fravalget træder i kraft.

Det er dog ikke alle, der ser med samme glæde på udviklingen som Mette Nyborg. Politikerne bag aftalen skal nu vælge, om ordningen skal udvides. Og det giver flere etiske hjernevrid, da man for første gang giver så mange muligheden for at vælge døden.

Døden er ufravigelig, og vi er nødt til at forholde os til den. Hvert eneste dødsfald er ved gud ikke en tragedie.

Lydia Nyborg, pårørende

Skal lægen med?

Egentlig var det ikke meningen, at ordningen skulle udvides. Men noget så omstændeligt som en "forundersøgelse" viste, at de kriterier, som politikerne havde valgt, ikke fungerede i virkeligheden. Det var alt for mange usikkerheder, om hvornår man skulle have muligheden for at sige nej.

For ”bedstebarnet”, Lydia Nyborg, betyder ændringen af loven meget. Hun mener, efter gode snakke med Mette, at det er en menneskeret at kunne fravælge genoplivning.

- Døden er ufravigelig, og vi er nødt til at forholde os til den. Da Mette første gang sagde, at hun ikke ville genoplives, blev jeg rigtig ked af det. Jeg ønskede jo, at have hende så længe som muligt, men efter vi har talt om det, og jeg forstår hendes synspunkt, har jeg accepteret, at den dag kommer og at det er Mettes ønske, fortæller Lydia Nyborg, der er barnebarn af Mette Nyborgs kusine.

Spørgsmålet er dog, om en sådan beslutning skal tages alene eller i samråd med en læge. Til det spørgsmål væver Lydia Nyborg i svaret; det kan hun hverken svare ja eller nej til.

Netop spørgsmålet, om det skal være obligatorisk med en lægesamtale forinden, er et af de centrale elementer, der deler vandene.

96-årige Mette Nyborg har fået produceret badges med teksten "Genoplivning nej tak". Hun ønsker, at der skabes mere debat om retten til selv at vælge, hvornår livet skal slutte - ikke mindst hvis man, som hun, er mentalt frisk og rimelig selvkørende fysisk. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Obligatorisk samtale

- Nej, jeg kommer ikke til at stemme for den ændring. Der er for mange etiske spørgsmål, der ikke er besvaret, lyder det fra SF's sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen.

Hvor det for Lydia og Mette Nyborg er vigtigt, at man tør tale om døden, mener Kirsten Normann Andersen, at man også bør respektere de mange, der ikke ønsker at forholde sig til det tunge spørgsmål.

- Det kan være enormt grænseoverskridende at blive spurgt om, og tidligere har det kun været forbeholdt mennesker, der har fået en individuel vurdering. Vi skal blive bedre til at tale om døden, men mange mennesker har ikke et stort behov for at diskutere den slags, og det skal vi respektere. Det er sjældent, at patienterne reelt er klar til at tage stilling til døden, siger Kirsten Normann Andersen.

For Kristendemokraternes eneste folketingsmedlem, Jens Rohde, er der ikke tale om en fasttømret holdning. Langtfra. Undervejs i interviewet ændrer han faktisk synspunkt og ender på, at folk bør konsultere en læge forinden.

- Men min grundholdning er, at det er folks eget valg, og der skal man kunne træffe et aktivt valg, ligesom man gør som organdonor.

Jens Rohde blev overbevist af Lægeforeningens synspunkter om, at det ikke bør være noget, som individet selv sidder med en torsdag aften foran skrivebordet.

- Vi synes også grundlæggende, at man skal kunne træffe sine egne beslutninger, men det er en meget vidtgående beslutning med store konsekvenser. Og det kan være, at ens beslutning skyldes nogle familiære omstændigheder eller mentale udfordringer, der ikke vil blive afdækket uden en personlig samtale, siger Camilla Ratchke, formand for Lægeforeningen.

Ældre Sagen ser også positiv på, at endnu flere får større selvbestemmelse over egen krop, men de mener også, at det bør være obligatorisk med en samtale med en sundhedsfaglig person.

- Det er ikke fordi, at man skal tage beslutningen fra den enkelte, men man skal sikre at den enkeltes beslutning er velovervejet, og ikke er drevet af pres eller forhold, der kan afhjælpes på andre måder, fx en depression, fortæller seniorkonsulent Anna Wilroth ved Ældre Sagen.

Også hos Etisk Råd får den nye ændring opbakning - hvis den kommer sammen med en obligatorisk lægesamtale.

- Hvis jeg får konstateret kræft, så kan jeg fravælge kræftbehandling, og det sker altid i samråd med en læge. Og sådan bør det også være i forhold til hjertestopbehandling; man skal have lov til at fravælge det, siger medlem af Etisk Råd Leif Vestergaard Pedersen.

Sød læge, jeg aldrig ser

Mette Nyborg mener ikke, at det skal kræve en obligatorisk samtale med lægen, i stedet mener hun, at det skal være op til den enkelte.

- Jeg har en sød, kvindelig læge, jeg næsten aldrig besøger, fordi jeg heldigvis har det godt. Og hende har jeg ikke talt med om det. Døden er en naturlig ting, der indtræffer for alle mennesker. Mennesker er så bange for døden, men man skal kunne sige til sin familie "jeg ønsker at dø, når jeg dør". Færdig bum, så enkelt kan det siges.

Tror du ikke, at det er hårdt som pårørende at få den melding?

- Måske, det er jo hårdt at forholde sig til døden i dag, men hvis vedkommende har det ønske, så håber jeg, man kan have en god snak med sine pårørende om det, for hvem siger, at døden er en forfærdelig oplevelse. Jeg håber, at ens ønske respekteres af de nærmeste og dem, der skulle finde en med hjertestop, der ikke ønsker at blive bragt tilbage. Skulle kroppen sige fra, er der for mig at se noget bagvedliggende, der har bestemt det. Og det må man respektere.

Forsiden netop nu
Danmark

Statsministeren mødte læserne: Se Mette Frederiksen forklare, hvorfor hun vil af med forsvarsforbeholdet

Danmark For abonnenter

Pers bedste ven døde af at blive smittet på sygehuset: Nu har den 77-årige opfundet et våben til at udrydde smitsomme og livsfarlige bakterier

Danmark

Elektricitet på de ædlere dele kan hjælpe en stor patientgruppe med et udbredt problem

Podcasts

Lyt: Mette Frederiksen har fundet sin store fortælling til valgkampen

Erhverv

Pengeregn over statskassen: Når priserne stiger, følger momsen med

Udland

Forskere: Rusland stopper næppe med fremskridt i Donbas

Udland

Harpoon-missiler fra Danmark er nået frem til Ukraine

Ukraines forsvarsminister bekræfter lørdag på Facebook, at hans land er i gang med at modtage Harpoon-missiler fra Danmark.

Indland For abonnenter

Forsker om velfærd: - Man belønner og anerkender folk for at give urealistiske løfter

Velfærd: Udfordringen er til at få øje på, i 2030 vil der mangle 44.000 ansatte i det offentlige, og flertallet vil mangle i kommunerne, med andre ord i blandt andet ældrepleje, skoler, børnehaver og vuggestuer.

Udland

Kvindelig festdeltager stoppede potentielt masseskyderi i USA

En kvindelig festdeltager stoppede et potentielt masseskyderi i USA, da hun denne uge trak sin pistol frem og skød mod en mand, der havde åbnet ild med en halvautomatisk riffel mod en større menneskemængde.

Danmark

Efter gentagne afvisninger: Skatteminister åbner døren for forbud mod spilreklamer

Danmark

Skoleskydernes yndlingsvåben i USA er som et legosæt og fås også i lyserød

Debat

Debat: Identitetspolitisk galskab hos DR

Debat

3F om de manglende hænder: Ulven kommer - ikke

Danmark

Jørn frygter, han dør, før han får svar: Nu tager patienter sagen i egen hånd

Indland

Borgmester i Grønlands største kommune stopper efter boligsager

Indland

Overtændt publikum afbrød koncert: Jelling fortsætter som normalt

Debat

Debat: Vi skal gøre mere for at bekæmpe og forebygge ludomani