Annonce
- Mennesker med handicap er generelt underrepræsenterede på arbejdsmarkedet, og hvis vi ikke udnytter den her situation til at få flere af os i beskæftigelse, så har vi virkelig forpasset en stor chance, siger Thorkild Olesen, der er formand for Danske Handicaporganisationer. Arkivfoto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
Erhverv

Mens virksomhederne skriger efter arbejdskraft, er 49.000 mennesker med handicap klar: - Det er helt forkert, hvis ikke vi udnytter de ressourcer, vi har

Det danske arbejdsmarked buldrer derudad, og virksomhederne efterspørger mere arbejdskraft. Ifølge Danske Handicaporganisationer er 49.000 borgere med handicap klar til at trække i arbejdstøjet inden for 14 dage. Én af dem er 28-årige Signe, der endnu ikke har fundet sig et fast arbejde, efter hun blev færdig på universitetet.

Beskæftigelse: Der er tryk på arbejdsmarkedet i øjeblikket. Måned efter måned viser de nyeste tal på beskæftigelsesområdet, at flere og flere kommer i arbejde. I oktober måned var der på landsplan 87.900 ledige – det laveste antal i knap 13 år.

Men den statistik står 28-årige Signe Vestergaard Borup på den kedelige side af. Hun er nemlig stadig ledig.

Siden hun blev færdiguddannet cand.mag i idéhistorie i sommeren 2020, har hun søgt i omegnen af 100 forskellige jobs. Det eneste, det indtil videre er blevet til, er tre måneder i en stilling med løntilskud og en kortere periode i virksomhedspraktik.

- Når jeg hører i medierne, at der er rigtig godt gang i beskæftigelsen, at der er færre ledige og mangel på arbejdskraft, får jeg ondt i maven. Ofte skruer jeg ned, for det er hårdt at blive konfronteret med, at det går så godt. For det tærer bare i min egen kamp for at komme i arbejde, siger hun.

Signe har cerebral parese i benene. Det betyder, at hun er stivbenet og har dårligere balance end andre. Normalt kan hun gå uden hjælpemidler, men lige nu støtter hun sig til en rollator, fordi angsten fra en faldulykke stadig sidder i hende.

Og Signe er ikke den eneste med et handicap, der både kan og vil arbejde, men har svært ved at få en fod indenfor. Beregninger, som Danske Handicaporganisationer har lavet, viser, at godt 49.000 mennesker med et handicap ønsker et job og kan starte i arbejde inden for 14 dage.

- Jeg synes, det viser, at der er nogle mennesker derude, som arbejdsmarkedet har mulighed for at få i beskæftigelse. Mennesker med handicap er generelt underrepræsenterede på arbejdsmarkedet, og hvis vi ikke udnytter den her situation til at få flere af os i beskæftigelse, så har vi virkelig forpasset en stor chance, siger Thorkild Olesen, der er formand for Danske Handicaporganisationer.

Nogle søger ikke aktivt

I Dansk Arbejdsgiverforening er man optaget af at udnytte enhver potentiel ressource i arbejdsstyrken.

- Vi skal finde en vej til, at menneskerne i den her gruppe kommer i gang på arbejdsmarkedet. Det er helt forkert for både dem, virksomhederne og samfundet generelt, hvis ikke vi udnytter de ressourcer, vi har, siger Erik E. Simonsen, der er vicedirektør på beskæftigelses- og arbejdskraftsområdet i Dansk Arbejdsgiverforening.

Han hæfter sig dog også ved, at det reelt er cirka 33.000 mennesker med et handicap, der er klar til at tage et arbejde. De resterende godt 16.000 borgere søger ikke jobs selv.

- Og det forklarer jo i hvert fald, hvorfor man ikke kommer i job, siger Erik E. Simonsen.

Jeg kender yngre mennesker med handicap, som har søgt op mod 300 stillinger uden at få det mindste.

Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer

Spørger man Thorkild Olesen fra Danske Handicaporganisationer om, hvorfor en stor del af gruppen ikke aktivt søger job, hvis de både kan og vil arbejde, lyder det, at nogle holder sig fra at søge arbejde, fordi de er blevet vant til at få afvisninger.

- Andre er måske på førtidspension, men vil gerne arbejde den smule, de nu kan, men det behøver de jo sådan set ikke, fordi de har en førtidspension at lave af.

- Man har jo kun pligt til at søge arbejde, hvis man skal have arbejdsløshedsunderstøttelse eller kontanthjælp. De her mennesker stiller sig til rådighed uden at være nødt til at gøre det, fordi de gerne vil hjælpe, siger Thorkild Olesen.

- Jeg skal leve af mit hoved

Signe Vestergaard Borup modtog handicaptillæg til sin SU, da hun studerede, så hun samlet fik udbetalt godt 10.000 kroner om måneden. Men handicaptillægget betyder også, at man ikke må arbejde ved siden af studiet. Kun i særlige tilfælde, hvis man vil afprøve sin erhvervsevne.

Jeg synes egentlig, at jeg søger bredt, men jeg skal også tage højde for mit handicap. Så jeg søger også primært jobs, der er i relativ nærhed af, hvor jeg bor. Hvor jeg ved, jeg ville kunne komme derind og hjem igen hver dag. Og også jobs, hvor jeg har en eller anden grad af motivation.

Signe Vestergaard Borup

Og det har sat Signe bagud på erfaringspoint, at hun ikke har haft et studiejob, mener hun.

-Det er rigtig fint, fordi man så kan koncentrere sig om sine studier uden at presse sig selv med at have et job ved siden af, men nu kan jeg fornemme, at alle de andre har en masse erfaring, som jeg ikke har. Det er lidt vanskeligt, når man skal skrive ansøgninger, at man føler, man har et hul, siger hun.

28-årige Signe Vestergaard Borup frygter, at hun får afslag i sin jobsøgning, fordi hun lider af cerebral parese og lige nu går med rollator. Privatfoto

Derfor prøver Signe også at opkvalificere sig selv. For nylig har hun været på et treugers kursusforløb i digital markedsføring, noget der ligger langt fra idéhistorien, hun læste, men jobcentret siger, at virksomhederne efterspørger det, så det ser godt ud på cv’et.

- Når man har læst noget humanistisk, er det svært for mange virksomheder at se, hvad de skal bruge én til. Det er ikke så indlysende som med folk, der for eksempel har læst en professionsbachelor, siger hun.

Men det er vel ikke den store overraskelse for dig?

- Nej, det ved man godt, når man starter på uddannelsen. Men man er jo nødt til at læse noget, man ved, man kan finde ud af, som man er motiveret af, så man kan gennemføre uddannelsen. Det var idéhistorie for mig, for jeg ved også, at jeg skal leve af mit hoved og ikke min krop. Med mit handicap kunne jeg ikke have læst hvad som helst, siger Signe Vestergaard Borup.

Manglende viden

Ifølge Thorkild Olesen er det et spørgsmål om mangel på viden om handicap, bekymring for hvem og hvad man får med at gøre og en forestilling om, at mennesker med handicap ikke kan udfylde et arbejde ligesom alle andre, der gør, at så mange mennesker med handicap står uden arbejde.

- Arbejdsgiverne har faktisk rigtig mange muligheder for at få hjælp fra jobcentrene i forhold til kompensation, hvis de har et menneske med handicap ansat. Hvis noget skal tilpasses på kontoret, hvis der skal indkøbes en særlig stol, der er dyrere end de normale, kan man få en masse støtte til det. Det er der bare ikke så mange, der ved. Men det er værd at undersøge, inden man siger, at en ansættelse ikke kan lade sig gøre, siger han.

Betænkeligheder fra personaleledere

I september viste en rapport fra Vive, at personaleledere har forskellige betænkeligheder ved at ansætte mennesker med handicap.

To ud af tre personaledere er i ringe grad betænkelige ved at ansætte en person med handicap, hvis personen kan varetage et job på normale vilkår.

Er personen tilbageholden med at deltage i det sociale liv på arbejdspladsen, er det bare hver anden, der i ringe grad er betænkelig.

19 procent af personalelederne er i høj grad betænkelige, hvis der er tale om en person med flere sygedage end andre.

44 procent er betænkelige, hvis ikke der følger penge med fra kommunen.

Hver tiende er betænkelig, hvis ansættelsen kræver mindre tilpasninger på arbejdspladsen.

Uden økonomisk tilskud stiger denne andel dog til hver fjerde.

I Dansk Arbejdsgiverforening ønsker man sig en form for rådgivningsfunktion, hvor man kan få hurtig viden om, hvad det for eksempel kan give af udfordringer og begrænsninger, hvis man ansætter en person med en angstdiagnose.

Man bliver mere og mere desillusioneret, som dagene går.

Signe Vestergaard Borup

Og så er foreningen fortaler for, at eventuelle hjælpemidler ikke skal bevilliges på bagkant af en ansættelse.

I stedet skal personen, der har behov for et hjælpemiddel på arbejdspladsen, på forkant være garanteret, at der følger et hjælpemiddel med, så virksomhederne ikke skal være usikre på, om arbejdspladsen kan indrettes den enkeltes behov.

- Og myndighederne skal arbejde bedre sammen. Et hjælpemiddel, man for eksempel har brugt på en uddannelse, skal da bare gå videre, for det skal vedkommende jo også bruge i næste uge, når man skal til at søge job. Det dur ikke, man skal aflevere det og vente et antal uger på at få noget nyt, siger Erik E. Simonsen.

Takkede nej til jobtilbud

Signe mener selv, hun søger bredt i sin jobsøgning. Primært jobs indenfor litteratur- og kulturbranchen, forlagsarbejde, biblioteksarbejde, kulturformidling, men også forskellige stillinger som akademisk eller administrativ medarbejder på universiteterne eller i kommunale forvaltninger.

- Jeg synes egentlig, at jeg søger bredt, men jeg skal også tage højde for mit handicap. Så jeg søger også primært jobs, der er i relativ nærhed af, hvor jeg bor. Hvor jeg ved, jeg ville kunne komme derind og hjem igen hver dag. Og også jobs, hvor jeg har en eller anden grad af motivation, siger hun.

Men faktisk blev Signe tilbudt et vikariat på Ribe Katedralskole, hvor hun ville skulle undervise en klasse i idéhistorie.

Hun så sig nødsaget til at takke nej. Hun har ingen bil, og offentlig transport frem og tilbage ville blive for bøvlet, fordi den slags kræver væsentligt mere tid og energi for hende, end det gør for så mange andre mennesker.

Signe mener heller ikke, det ville give mening for hende at flytte til Ribe. Det er bedst at bo i en storby, synes hun, fordi der alt andet lige må være flere arbejdspladser at tage af. Og netop i Aarhus er der et miljø for det, hun interesserer sig for.

Men nu var der jo et konkret tilbud i Ribe?

- Det var der. Men det er bare ikke så enkelt, når man har et handicap. Så udløber vikariatet, og hvad så? Så skal jeg flytte igen. Det kræver mere energi, både fysisk og psykisk, siger Signe Vestergaard Borup.

Ikke kræsne

Det er ikke Thorkild Olesens fornemmelse, at der er tale om en gruppe mennesker, som er kræsne i forhold til at få et job.

- Jeg kender yngre mennesker med handicap, som har søgt op mod 300 stillinger uden at få det mindste. Men man skal også kunne se sig ind i, at man kan være på en arbejdsplads, om man kan komme dertil og derind. Det kan der være steder, man ikke kan, og så skal man jo heller ikke søge arbejde der, siger han.

Frygten for at ende permanent på passiv overførselsindkomst er dog ved at sætte sig i Signe Vestergaard Borup.

Hver gang hun får afslag i sin jobsøgning, kan hun ikke lade være med at tænke på, om hun er blevet fravalgt på grund af sit handicap.

- Man bliver mere og mere desillusioneret, som dagene går, siger hun.

Forsiden netop nu
Danmark

Sygehuse indhenter tidligst pukkel om et år: - Vi står i en meget alvorlig situation

Danmark

DF'er langer ud efter partidronning: Pia blander sig for meget

Erhverv

Ordning med lønkompensation bliver forlænget i to uger

Podcasts

Lyt: Afgørelsens time for DF: Hvem vinder?

Indland

Dansk piratmission ventes at runde 177 millioner kroner

Udland

Adele udskyder shows dagen inden første koncert

Danmark

Anjas operation er blevet udskudt to gange: - Man skal omstille sig til det hver gang

Ventetider: Anja Kulby Rick fra Sønderborg er en af de tusindvis af danskere, der har fået udskudt en operation som følge af belastning på sygehusene fra coronavirus og sygeplejestrejke. To gange endda.

Danmark

- Vi står jo tilbage med en masse spørgsmål: Borgere skal smide kilovis af kød ud, men det har ikke været farligt at spise det, siger myndighederne

Seden: Harmløst eller potentielt alvorligt?

Udland For abonnenter

Vestens ledere advarer om høj pris for russisk angreb på Ukraine

Det bliver dyrt, hvis Rusland går ind i Ukraine militært.

Danmark

Dall: Derfor er spionsag katastrofal for regeringen

Danmark

Tæt på dødt løb i DF's folketingsgruppe: Henriksen får ny støtte

Danmark

overblikket her: DF's folketingsgruppe er splittet i formandsstrid

Danmark

Alle blå partier vil afskaffe kravet om mundbind

Indland

Regeringen kommer med plan for restriktionerne på onsdag

Erhverv For abonnenter

Utallige landbrugsejendomme ramt af indbrud: To tyverier af kostbart udstyr har kostet maskinstation 1,7 millioner kroner

Kultur For abonnenter

Ralph Fiennes imponerer i 'The King's Man': Overvældende, overrumplende og næsten perfekt

Debat

Kronik: Energi fra sol og vind - der er intet alternativ til grøn omstilling