Annonce
Byggeriet af en ny storstrømsbro er godt i gang, men ikke uden gnister. Arbejdsretten afgjorde i marts, at opsigelsen af to portugisiske medarbejdere på Storstrømsbroen var udtryk for en organisationsfjendtlig handling. Foto: Vejdirektoratet
Erhverv

Lizette Risgaard: Den danske model kræver ligeværdige parter

Kan den danske arbejdsmarkedsmodel løse problemerne på et globaliseret arbejdsmarked? Kan den danske model sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår til de mange udenlandske medarbejdere, der hver dag bringer vores varer ud eller bygger nye broer, metroer og supersygehuse i Danmark?

Det korte svar er, at ja, det kan den godt - hvis medarbejderne melder sig ind i de overenskomstbærende fagforeninger. Og nej, det kan den ikke, når de ikke gør.

I mange år har samtalen handlet om friheden til at stå uden for fagforeningen. Vi har valgt den individuelle frihed på bekostning af fællesskabet. Samtidig har vi glemt, at de rettigheder, som vi tager for naturgivne, kun eksisterer, fordi en stor del af arbejdsmarkedet fortsat deltager i fællesskabet og giver fagforeningerne forhandlingsstyrke.

Når vi hører om arbejdsvilkårene i Nemlig.com, på Storstrømsbroen og andre steder, hvor arbejdsgiveren primært anvender udenlandsk arbejdskraft, så bliver vi chokerede over de arbejdsvilkår, der gælder.

Men det er forkert at give den danske arbejdsmarkedsmodel skylden. Det er internationalt anerkendt, at vores model sammenlignet med andre arbejdsmarkedsmodeller både kan sikre gode rammevilkår for virksomhederne og ordentlige løn og arbejdsvilkår for medarbejderne. Vi må derfor spørge, hvorfor modellen ikke virker, når der er tale om udenlandsk arbejdskraft.

Det er afgørende at forstå, at den danske arbejdsmarkedsmodel forudsætter balance. Den kræver to ligeværdige parter, der kan indgå i forhandlinger, som både tager hensyn til virksomheder og medarbejdere. Det forudsætter, at virksomhederne melder sig ind i arbejdsgiverorganisationer, og at medarbejderne melder sig ind i fagforeninger.

Når den danske arbejdsmarkedsmodel ikke virker på det arbejdsmarked, der er domineret af udenlandsk arbejdskraft, så handler det om, at den udenlandske arbejdskraft som hovedregel ikke melder sig ind i en overenskomstbærende fagforening. Dermed indgår den udenlandske arbejdskraft heller ikke i det fællesskab, der giver forhandlingsstyrke til at kræve ordentlige løn og arbejdsvilkår.


Når medlemmerne først er sendt tilbage til hjemlandet, er det meget vanskeligt at bevise, at de er opsagt, fordi de har været medlem af fagforeningen.


Der er flere årsager til, at den udenlandske arbejdskraft ikke melder sig ind i fagforeningen, men den vigtigste årsag er, at retten til at være medlem af en fagforening ikke i praksis er en ret for den udenlandske arbejdskraft.

Arbejdsretten afgjorde i marts, at opsigelsen af to portugisiske medarbejdere på Storstrømsbroen var udtryk for en organisationsfjendtlig handling. De to portugisere havde meldt sig ind i fagforeningen, og det var lykkedes dem at få alle de portugisiske kolleger til at gøre det samme.

Da de to portugisere ønskede af stille op som tillidsrepræsentant, blev de opsagt af virksomheden. Virksomheden blev dømt, og det betød, at virksomhedens italienske medarbejdere også turde melde sig ind i fagforeningen. I alt meldte 80 procent af virksomhedens medarbejdere sig ind i fagforeningen efter dommen.

En måned efter var kun 50 procent af medarbejderne stadig medlemmer af fagforeningen. De øvrige medlemmer var blevet opsagt under afspadsering i hjemlandet og erstattet af nye medarbejdere fra andre lande.

Når medlemmerne først er sendt tilbage til hjemlandet, er det meget vanskeligt at bevise, at de er opsagt, fordi de har været medlem af fagforeningen.

Hvis den danske arbejdsmarkedsmodel skal virke på hele vores arbejdsmarked, så er det afgørende, at både politikere og arbejdsgiverorganisationer hjælper med at sikre, at retten til at være medlem af en fagforening er en ret, der også i praksis gælder for den udenlandske arbejdskraft.

Måske er tiden kommet, hvor vi bør tale om retten til at være medlem af en fagforening i stedet for retten til at stå uden for.

De skriver Erhvervsklummen

Erhvervsklummen skrives på skift af:

Brian Mikkelsen, direktør, Dansk Erhverv

Mira Lie Nielsen, bolig- og formueøkonom, Nykredit

Lizette Risgaard, formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation

Søren Søndergaard, formand, Landbrug & Fødevarer

Lars Sandahl Sørensen, direktør, Dansk Industri

Lars Aagaard, direktør, Dansk Energi

Lizette Risgaard, formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation. Pr-foto
Forsiden netop nu
Danmark

Efter Brostrøms bøn: - Min datter bestemmer selv, om hun vil vaccineres

Danmark For abonnenter

Nemt og lækkert: Mortens Madklub serverer laks med fem ingredienser

Læserbrev

Metoo gælder ikke for mænd i Esbjerg

Podcasts

Lyt til "Danmark fortæller": Uffes sidste rejse: Kæmp for alt 1:3

Podcasts

Seks konkrete råd: Sådan børnesikrer du internettet

Podcasts

Lyt til Mortens Madklub: Godt grej til sommerens grillmad

Udland

Brande hærger feriesteder ved Middelhavet

Italienske brandfolk kæmper for anden dag for at få kontrol med skovbrande på Sicilien.

Udland

Romerrigets grænser og kursteder får status af verdensarv

En næsten 600 kilometer lang strækning langs med Donau-floden har af FN's kulturorganisation, Unesco, fået status af verdensarv.

Indland

RUC's lister med ansøgeres cpr-numre kunne læses af alle

I lidt under et døgn fra mandag middag til tirsdag morgen har der været fri adgang til cpr-numre, mailadresser og kommunikation til omkring 2700 personer, der i år har søgt ind på Roskilde Universitet (RUC).

Danmark

Ud med de gamle, ind med de nye: Søndag træder nye regler om brændeovne i kraft

Læserbrev

Bertel Haarder, hvor er det fremadrettede, løsningsorienterede perspektiv?

Danmark

Se kortet: Her dyrker man de danske sommerafgrøder

Danmark For abonnenter

Nu skal Arne-pensionen stå sin prøve

Danmark

MTV fylder 40: Reality dræbte klassens frække dreng

Erhverv

Ældre og indvandrere fylder i voksende kø af langtidsledige

Kultur

Boris Johnson skal være far igen - mindst for sjette gang

Debat

Danmarks ambassadør i Paris: Frankrig atter frit efter coronavirus