Annonce
Fine Gråbøl har selv været en del af det psykiatriske system som stor teenager, og en del af hendes oplevelser og følelser indgår i bogen, som dog ikke handler om hende selv. Foto: Dagbladenes Bureau
Kultur

Langsom mental ildebrand

For få uger siden modtog Fine Gråbøl Bogforums Debutantpris for ”Ungeenheden”. En roman, der driver af sted med observationer, men samtidig knitrer med holdninger til, hvad vores psykiatriske system bør kunne. Forfatteren håber, at bogen er med til at skærpe vores opmærksomhed på, at det ikke er de psykiatriske diagnoser, der definerer vores personlighed.

Litteratur: - Jeg har brug for skrivningen, siger Fine Gråbøl og læner sig tilbage i en tanke.

Den 29-årige forfatter er i hvid skjorte og sort strikvest, hånden kører op til halskæden med en halvmåne som vedhæng. Forleden modtog hun Bogforums Debutantpris for romanen ”Ungeenheden”.

Hun vender kort sine næste sætninger med sig selv, inden hun siger:

- Skrivningen er noget, jeg har brug for, hvis jeg skal være i verden og forholde mig til den. Jeg skrev ”Ungeenheden”, fordi jeg følte, at der manglede en roman som den. Jeg håbede, det her kunne blive en psykiatrifremstilling, som kunne bidrage med noget nyt. ”Ungeenheden” er ikke en fortælling om at blive helbredt, men heller ikke en roman om at blive fortabt eller blive mere syg. Derimod er det en bog om stilstand og om, hvordan du finder balancen.

Hendes debutroman foregår på et bosted og handler om seks psykisk syge unge. De øver sig på at være i virkeligheden, så de kan træde ud i samfundet igen uden at gøre skade på sig selv. Den navnløse jeg-fortæller betragter livet, lader det ofte drive forbi. I konstante små stik bliver de unge tynget af deres sindstilstand.

- Der er ikke så meget litteratur, der har bostedet som ramme. Yahya Hassan havde lidt i sine digtsamlinger, men ellers møder vi ofte fremstillinger af den psykisk syge på hospitalet. Jeg ville gerne skrælle sentimentaliteten væk, for jeg måtte være tro mod den hverdag, der er sådan et sted, siger Gråbøl.

Jeg-fortælleren er på en måde bange for at dø, men hun er nærmest mere bange for at leve. Hun lever nemlig med bevidstheden om, at livet formentlig ikke kommer til at blive særlig langt.

Fra interviewet

Tæt på katastrofen

Som stor teenager var hun selv en del af det psykiatriske system i fire år. Fine Gråbøl fik stillet sin diagnose efter en samtale på 20 minutter. Hun har også levet på et bosted i en periode, og det er de følelser og erfaringer, hun har skrevet ind i ”Ungeenheden” uden dog at skrive om sig selv. Sproget er nærmere registrerende end brusende. Den navnløse jeg-fortæller oplever for det meste virkeligheden lige nu og her.

- Det var den form, det måtte være. Jeg havde brug for at skrive vreden frem som en undertone. Som en slags efterklang i teksten. De unge er et sted i deres liv, hvor de er livstruet i forskellig grad og ikke særlig funktionsdygtige. Katastrofen er tæt på, men ikke på en faretruende måde. Den er nærmere som en langsom ildebrand, de går rundt i, siger hun og retter sig op, mens øjnene viser, at tankerne igen er søgt på udflugt.

- Det var vigtigt for mig, at skrive stedet tydeligt frem uden slidte metaforer. Det skulle ikke være vrangsiden af et samfund, men en del af samfundet, selvom det er en bygning, hvor alle ”tosserne” kan bo sammen. De unge har vænnet sig til katastrofen, for de har levet med den i noget tid. Jeg-fortælleren er på en måde bange for at dø, men hun er nærmest mere bange for at leve. Hun lever nemlig med bevidstheden om, at livet formentlig ikke kommer til at blive særlig langt. Det her lyder måske meget hårdt, men hun opretholder sig selv i en illusion om, at hun lever som alle andre, selvom hun godt ved, at det ikke passer. Det placerer hende et ikke-sted, som jeg tænker, er et vigtigt sted at skrive fra, siger hun så.

Ophør af individualitet

Det har været vigtigt for Fine Gråbøl, at bogens hovedperson forblev navnløs.

- Det, jeg gerne har villet sætte fokus på, er det fællesskab, som eksisterer på godt og ondt på bostedet. Jeg tror, at jeg tænker på dem som en enhed, men også som meget forskellige mennesker. Enhed er jo et rigtigt socialpsykiatri-ord, og det hænger på en måde sammen med inddæmning og isolation, hvor man gør nogen til en gruppe. Det kan gøre dem anonyme, og det er nærmest som om, at de mister retten til at være sig selv. Men samtidig kan enhed også indikere et ophør af individualitet, hvor du kan nå en radikal kollektivitet. Det tror jeg, mange af os har brug for. Især når man er ung.

Igen drejer hun lige halskædens halvmåne imellem fingrene. Så forklarer Fine Gråbøl, hvorfor hendes debutroman hedder, som den gør:

- Jeg kaldte min bog for ”Ungeenheden”, fordi for ”unge” er identiteten som regel ikke samlet endnu, mens ”enheden” tegner fællestrækket, som er, at de unge i romanen er blevet indlemmet i psykiatrien tidligt i deres liv. De unge forsøger at finde ud af, hvem de selv er, men de er også defineret af psykiatriens sprog i lige så høj grad som af deres eget.

Skrift og hukommelsestab

- Mange mennesker med psykiatriske diagnoser oplever hukommelsestab. Sådan var det også for mig. Jeg har ikke særlig mange minder fra mine år i psykiatrien, siger hun så og forklarer, at de år er forsvundet på grund af blandt andet medicinering, elektrochok og depression:

- Der er et tæt forhold mellem skrift og psykiatri, for psykiatrien arbejder virkelig meget med sprog modsat fysiske lidelser, hvor man kan konstatere frem for at beskrive. At være i psykiatrien betyder, at du bliver beskrevet i journaler og igennem diagnoser, men psykisk sygdom er ikke en fast defineret ting, hvor alle mærker det samme under den samme diagnose. Det er meget individuelt, for det er fornemmelser i kroppen, og det er sådan, jeg forsøger at skrive sårbarhederne i ”Ungeenheden” frem.

Vi er altså helt inde ved, hvordan sproget ikke bare påvirker sindet, men også hvordan andres ord i en journal kan blive til de minder, man tager med sig videre i livet som det, der er sandheden. Eller i hvert fald det man husker.

- Psykiatrien tilbyder et sprog, så du kan lære dig selv at kende, men det er også noget, der definerer dig. Det gælder især for unge, som måske ikke ved, hvordan de skal se sig selv, og her tror jeg, man skal passe på ikke at blive sin diagnose, hvis den stilles tidligt i voksenlivet. For så tildeles man et sprog frem for at skabe sproget selv, og så er det pludselig svært at skelne diagnose fra personlighed. Det er blandt andet noget af det, jeg håber ”Ungeenheden” kan åbne op for, siger Fine Gråbøl.

Fine Gråbøl håber, at hendes bog kan være med til at minde os om, at det ikke er psykiatrien, der skal definere, hvem vi er. Foto: Dagbladenes Bureau

Blå bog

Fine Gråbøl er født 1992 i København og har skrevet siden hun var barn.

Er en del af skriftkollektivet ”BMS”, der står bag ”Manifestation” (2017) og ”Knoglemarv lavendel” (2018)
Modtog Bogforums Debutantpris for ”Ungeenheden”.

Bor sammen med sin kæreste og lille datter i Københavns Sydhavn.

Det sagde Fine Gråbøl også:

Om at skrive sig op mod litteraturhistorien:

- At skrive er også at være i dialog med andet litteratur, fordi du skriver dig ind i traditioner. For mig var det vigtigt at være i kontakt med virkeligt stof. Jeg var i kontakt med syge- og psykiatrilitteratur, mens jeg skrev ”Ungeenheden”. På et tidspunkt i skriveprocessen havde jeg det sådan, at jeg gerne ville indsætte en masse referencer til tidligere psykiatriske patienter i litteraturhistorien, men det gik jeg efterhånden væk fra.

Om forholdet mellem beboere og behandlere på et bosted:

- Den relation, der tydeligst bliver skrevet frem i ”Ungeenheden”, er mellem jeg-fortælleren og hendes kontaktperson. Relationen er særlig, fordi kontaktpersonen er på arbejde, men for jeg-fortælleren er det et hjem, hvilket skaber en uligevægt. Jeg-fortælleren træder hele tiden ind og ud af en arbejdsplads – og ind og ud af et hjem. Hun knytter sig tæt til de ansatte, mens de jo får løn for at være sammen med hende.

Om forbilledet Shirley Jackson:

- Hun skrev enormt klart og kunne virkelig skabe en ildevarslende stemning. Særligt hendes portrætter af teenagepiger er helt fantastiske. Især i romanen ”Vi har altid boet på slottet”. Og så er hun nok én af de prosaister, der kan lave det mest utrolige anslag, så man suges ind i fortællingen lige fra begyndelsen. I forhold til ”Ungeenheden” var jeg meget inspireret af hendes måde at skrive om huse på. Af hvordan arkitektur og interiør kan spille en rolle i fortællingen som mere end ting.


Forsiden netop nu
Danmark

Antallet af coronasmittede sætter rekord: Statsministeriet indkalder til pressemøde

Erhverv

Noget tyder på, at #KollektivOpsigelse ikke endte som den store masseopsigelse blandt sygeplejersker

Danmark

Susanne mistede sin mor og lillebror, da et fly ramte familiens hus: - Vorherre og jeg er ikke på talefod

Sport

Lego-familiens pengetank vil hjælpe Danmark til flere OL-medaljer: Donerer 50 millioner kroner

Indland

Skærper flyrejserestriktioner for to byer: Test eller bøde

Udland

USA: Rusland har planer om militær aktion mod Ukraine

Erhverv

Udbud af Thor Havvindmøllepark er nu afgjort ved lodtrækning

Det bliver selskabet Thor Windfarm I/S, der vinder udbuddet om at anlægge og drive den kommende Thor Havvindmøllepark ud for Thorsminde. Det oplyser Klima-, Energi og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse onsdag.

Danmark For abonnenter

USA's abortmodstandere vejrer morgenluft og vil ændre 50 års fri abort

USA: USA's højesteret går nu i gang med at vurdere en lov fra staten Mississippi. Den kan få vidtrækkende konsekvenser for alle i USA.

Danmark For abonnenter

Partijura slår skår i DF-duoen Messerschmidt og Kofods formandsdrømme

DF-formand: Selv om Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, gerne slår sig op på at være en nidkær jurist, har han og partifællen Peter Kofod begået, hvad politisk kommentator Hans Engell kalder en stor fodfejl.

Danmark

DF-profil: Messerschmidt bør trække sig som næstformand

Danmark

Moderselskab i sag om brændstof til Syrien: Tjente ikke på det

Danmark

Selv om du er 'uskyldig til det modsatte er bevist', kan du havne bag tremmer i årevis - uden dom

Danmark For abonnenter

Amalie har sagt op og vil væk fra sygeplejen: - Det er hele min identitet, der er krakeleret

Danmark

Skuddrab på uskyldig mand under bandekonflikt: Først 26 måneder efter kommer sagen for retten

Erhverv

Familieejede Jesperhus er blevet solgt til nye ejere

Kultur For abonnenter

Stakkels børnefamilier: Der er grotesk meget jule-tv, men her er de tre vigtigste tv-julekalendere

Debat

Kronik: Da provinsen fik sine egne museer