Annonce
Foruden affald fra de tre gamle reaktorer på Risø modtager Dansk Dekommissionering, der varetager affaldsopgaven for staten, cirka otte kubikmeter radioaktivt affald om året fra forskning, sundhedssektoren og industrien. Arkivfoto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Danmark

Dansk atomaffald skal begraves: Sådan finder vi ud af hvor

Diskussionen om placering af atomaffaldet fra Risø genoplives nu. I løbet af i år skal Uddannelses- og Forskningsministeriet finde to områder, der skal undersøges nærmere. Målet er at finde et sted at begrave det danske atomaffald 500 meter under jorden. Det er uvist, hvad der sker, hvis ingen kommuner melder sig.

Radioaktivt: Massive protester fra kommuner og lokalområder førte i 2015 til, at den daværende regering opgav planerne om at grave det radioaktive affald fra Forskningscenter Risø ned. Nu skal atomaffaldets endeligt diskuteres igen.

I sidste uge orienterede uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) Folketingets uddannelses- og forskningsudvalg om, at der i løbet af 2022 skal findes to steder, der skal undersøges nærmere. Formålet er at finde et sted i Danmark, hvor atomaffaldet kan graves 500 meter ned under jorden. I første omgang inviterer ministeriet kommunerne til at melde sig frivilligt.

Det bekræfter energiordfører Signe Munk (SF) og forskningsordfører Ulla Tørnæs (V).

- Vi er blevet orienteret om, at Jesper Petersen nu skal indlede en dialog med kommunerne med henblik på at se, om nogen vil have lavet yderligere boringer, siger Ulla Tørnæs.

Der er mange områder, som ser egnede ud, i Danmark.

Helle Harvig Midtgaard, chefkonsulent og projektleder i Geus

Folketinget besluttede i 2018, at affaldet, der består af uranmalm, metalskrot, beton og brændsel, skal graves ned i et slutdepot senest i år 2073. Hvor det skal være, er der endnu ingen, der ved.

Affald møder modstand

I 2011 blev seks steder udpeget som mulige slutdepoter. Dengang var der tale om Paradisbakkerne på Bornholm, Rødby Havn på Lolland, Kertinge Mark i Kerteminde, Thyholm i Struer og Salling og Skive Vest, der begge ligger i Skive Kommune.

Men udvælgelsen blev ikke til noget og faldt ikke i god jord lokalt; borgergrupper, borgmestre og lokalvalgte folketingsmedlemmer protesterede mod at lade de udpegede steder blive atomaffaldets endestation.

Året efter overrakte borgergrupperne daværende sundhedsminister Astrid Krag (SF) - hvis ministerium dengang havde ansvaret - samlet 50.000 underskrifter imod nedgravning.

"I 2003 vedtog et enigt Folketing, at enhver generation skal rydde op efter sig selv, og det er jeg fortsat enig i. Vi skal ikke efterlade det her affaldsproblem til vores børn", lød det dengang fra Astrid Krag.

Siden overgik ansvaret til Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Striden om det danske atomaffald

  • 1957-1964: Risø-anlæggene tages i brug for at udforske atomenergiens muligheder.
  • 1985: Folketinget beslutter, at atomkraft ikke skal være en del af dansk energiforsyning.
  • 2000: Det sidste anlæg på Risø tages ud af drift.
  • 2003: Folketinget beslutter, at atomaffaldet Risø skal ryddes inden 2023, og man vil undersøge muligheden for, at affaldet forsegles i et lager 30-100 meter under jorden.
  • 2011: En række kommuner bliver udpeget som kandidater til at huse affaldet i et slutdepot. Det handler om Bornholm, Lolland, Kerteminde, Skive og Struer. Ingen af dem vil have affaldet, og flere borgerorganisationer protesterer.
  • 2017: Regeringen foreslår at oplagre affaldet på Risø i op til yderligere 30-50 år for at få tid til at undersøge muligheden for at lave et slutdepot 500 meter under jorden.
  • 2018: Folketingets partier bliver enige om fremtiden for Danmarks atomaffald. Det skal fortsat oplagres på Risø indtil senest 2073.

Atomaffaldet har alle dage vakt stor debat, men mængden, vi har af radioaktivt skrot, er lille sammenlignet med andre lande. Radioaktiviteten svinger mellem sekunder og millioner af år og affaldet fylder ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet mellem 10.000 og 15.000 kubikmeter. Det svarer til to gange Rundetårn.

Det er den statslige virksomhed Dansk Dekommissionering, der tager sig af nedrivningen af de gamle anlæg og resten af atomaffaldet, der stadigvæk befinder sig i et lager på Risø. Her kan det dog ikke blive liggende for evigt, da jorden under forskningscentret ifølge både Dansk Dekommissionering og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus) er uegnet til deponering.

Udenrigsministeriet har tidligere forsøgt at afsætte 233 kilo såkaldt særligt affald, der står for langt størstedelen af al affaldets samlede radioaktivitet, til andre lande. Indtil videre uden held. Det særlige affald er den primære årsag til, at man i øjeblikket undersøger mulighederne for deponering 500 meter under jordens overflade.

Alle kommuner i spil

Forholdene så langt under jorden undersøges fortsat af Geus, som siden Folketingets beslutning i 2018 har arbejdet på at finde ud af, om Danmarks undergrund er egnet til at opbevare radioaktivt affald i 500 meters dybde. I sidste uge udkom Geus med resultaterne, men de i alt ni rapporter peger ikke på specifikke områder, der er bedre egnede end andre.

- Der er mange områder, som ser egnede ud, i Danmark. Vi skal lave flere undersøgelser, så vi kan se, hvordan det ser ud i specifikke områder, og om der er de geologiske egenskaber, man har brug for, i forhold til den tekniske løsning, man vælger. Den er heller ikke valgt endnu, siger chefkonsulent og projektleder i Geus Helle Harvig Midtgaard.

Melder ingen kommuner sig frivilligt til yderligere undersøgelser, skal Folketinget inddrages, da en central del af beslutningen fra 2018 ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet i så fald "ikke kan gennemføres". På nuværende tidspunkt kan alle kommuner komme i spil.


Avisen Danmark har forsøgt at få en kommentar fra uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S). Han ønskede onsdag ikke at kommentere sagen.

Forsiden netop nu
Danmark

Statsministeren mødte læserne: Se Mette Frederiksen forklare, hvorfor hun vil af med forsvarsforbeholdet

Danmark For abonnenter

Pers bedste ven døde af at blive smittet på sygehuset: Nu har den 77-årige opfundet et våben til at udrydde smitsomme og livsfarlige bakterier

Danmark

Elektricitet på de ædlere dele kan hjælpe en stor patientgruppe med et udbredt problem

Podcasts

Lyt: Mette Frederiksen har fundet sin store fortælling til valgkampen

Erhverv

Pengeregn over statskassen: Når priserne stiger, følger momsen med

Udland

Putin: Vi er klar til at drøfte korneksport fra Ukraine

Udland

Harpoon-missiler fra Danmark er nået frem til Ukraine

Ukraines forsvarsminister bekræfter lørdag på Facebook, at hans land er i gang med at modtage Harpoon-missiler fra Danmark.

Indland For abonnenter

Forsker om velfærd: - Man belønner og anerkender folk for at give urealistiske løfter

Velfærd: Udfordringen er til at få øje på, i 2030 vil der mangle 44.000 ansatte i det offentlige, og flertallet vil mangle i kommunerne, med andre ord i blandt andet ældrepleje, skoler, børnehaver og vuggestuer.

Udland

Kvindelig festdeltager stoppede potentielt masseskyderi i USA

En kvindelig festdeltager stoppede et potentielt masseskyderi i USA, da hun denne uge trak sin pistol frem og skød mod en mand, der havde åbnet ild med en halvautomatisk riffel mod en større menneskemængde.

Danmark

Efter gentagne afvisninger: Skatteminister åbner døren for forbud mod spilreklamer

Danmark

Skoleskydernes yndlingsvåben i USA er som et legosæt og fås også i lyserød

Debat

Debat: Identitetspolitisk galskab hos DR

Debat

3F om de manglende hænder: Ulven kommer - ikke

Danmark

Jørn frygter, han dør, før han får svar: Nu tager patienter sagen i egen hånd

Indland

Elbiler dyster i Vestjylland om at nå længst på færrest kilowatt

Indland

Overtændt publikum afbrød koncert: Jelling fortsætter som normalt

Debat

Debat: Vi skal gøre mere for at bekæmpe og forebygge ludomani