Annonce
Justitsminister Nick Hækkerup vedstår sig, at der er massive problemer i landets fængsler. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Danmark

Justitsminister: Derfor er Kriminalforsorgen i knæ

To ud af tre indsatte begår kriminalitet, inden for de første to år efter at de har forladt fængslerne. Personalemangel og manglende resocialiseringsindsatser er ifølge Nick Hækkerup nogle af årsagerne, men han vil ikke komme med konkrete bud på, hvad der skal til for at få vendt udviklingen.

Kriminalforsorg: - Det står ikke godt til.

Den socialdemokratiske justitsminister, Nick Hækkerup, pakker det ikke ind. Udfordringerne i Kriminalforsorgen er store, og han er godt klar over, at arbejdet med at sikre, at de indsatte i landets fængsler, ikke ryger tilbage ind bag de lukkede mure, langt fra er godt nok.

- Synes jeg vores nuværende muligheder for at lave resocialiserende arbejde er gode nok? Nej. Vi har problemer med at få tid til resocialiseringsindsatserne. Altså arbejdet med at gøre dem, der sidder i fængslerne klar til at komme ud på den anden side, så de ikke falder tilbage i kriminalitet. Vi står med en række problemer, som er skabt over en årrække og som stikker dybt. Det er strukturelle problemer, som ikke kan knipses væk.


Vores forventninger til udviklingen er smuldret. Derfor løber vi efter og kæmper både med problemerne på kort sig men også på lang sigt,

Justitsminister Nick Hækkerup (S)


Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at inden for de første to år efter løsladelse ender to af tre tidligere indsatte med at begå kriminalitet igen. Avisen Danmark har i en række artikler beskrevet, hvordan manglen på både fængselsbetjente og værkmestre presser forholdene i fængslerne. Flere steder består den meningsfulde beskæftigelse for de indsatte i at flette julestjerner.

Det står i skærende kontrast til den aftale, som Socialdemokratiet indgik med Dansk Folkeparti og den daværende VLAK-regering i 2017. Aftalen skulle sikre, at der kom 250 flere fængselsbetjente, men siden aftalen blev indgået, er det gået stik modsat. Der er forsvundet knap 200 fængselsbetjente, og indsatsen med at hjælpe de indsatte ud af den kriminelle løbebane lader fortsat meget tilbage at ønske.

- Nogle af problemerne blev lagt med den aftale. Her forventede vi, at 96 procent af pladserne i fængslerne ville være besat, men i både 2019 og 2020 var belægningen på over 100 procent, og som det ser ud nu, så bliver det endnu værre i 2021. Så vores forventninger til udviklingen er smuldret. Derfor løber vi efter og kæmper både med problemerne på kort sigt og også på lang sigt, siger justitsministeren.

Løsninger holder han for sig selv

I 2021 skal man på Christiansborg forhandle en ny 4-årig aftale på plads for Kriminalforsorgen. Nick Hækkerup ridser uden tøven problemerne op, og løsningerne, som han bringer i spil, er velkendte: Flere betjente, flere pladser for at undgå overbelægning, og mere tid til arbejdet med at undgå at de indsatte vender tilbage til fængslerne.


Vi har brug for at skrue på alle mekanismer for at gøre det attraktivt at blive fængselsbetjent, og skal én med familie og livserfaring skifte spor, er det klart mere attraktivt med en decideret lærlingeløn

SF's retsordfører, Karina Lorentzen


Men hvordan, han konkret vil løse udfordringerne, er han noget mere fåmælt omkring.

- Jeg tager gerne imod inputs og har min egne ideer, men dem gemmer jeg til forhandlingslokalet og ikke avisen, siger Hækkerup.

Inputs behøver han dog ikke at bevæge sig langt for at få. Flere partier på Christiansborg er klar med deres bud på, hvordan problemerne bliver løst.

SF og DF vil genindføre elevløn

Hos støttepartiet SF mener man, at problemerne er så store, at kriminalforsorgen har udviklet sig til en krigszone at arbejde i. De vil genindføre elevlønnen. Lige nu får man SU, imens man uddanner sig til fængselsbetjent.

- Vi bliver nødt til at droppe SU’en til eleverne og genindføre lønnen til eleverne. Det er sjældent gymnasieelever, der drømmer om at blive fængselsbetjente, men måske folk, der har prøvet forskellige ting i deres arbejdsliv. Vi har brug for at skrue på alle mekanismer for at gøre det attraktivt at blive fængselsbetjent, og skal én med familie og livserfaring skifte spor, er det klart mere attraktivt med en decideret lærlingeløn, forklarer SF’s retsordfører, Karina Lorentzen.

Også Dansk Folkeparti er klar til at genindføre elevlønnen. Og samtidig vil retsordfører, Peter Skaarup, gerne have hævet lønnen generelt for fængselsbetjente.

- Nogle af dem, som vi gerne vil have fat i, er familiefædre. Vi har behov for at kunne rekruttere, nogen der er lidt oppe i alderen og har noget erfaring. Men det er svært at få dem lokket ind i faget. Det kræver en gulerod, og den er der ikke lige nu, siger Peter Skaarup.

Hos de Konservative har man ikke taget stilling til elevlønnen, men erklærer sig ”åben over for alle ideer”.

- Vi har drøftet det så mange gange i retsudvalget, og jeg tror, at der hele vejen rundt er en vilje til at gøre noget. Man ved bare ikke, hvad der skal gøres. Men vi er parate til at gå langt, siger retsordfører Naser Khader.

Prøveløsladelse deler vandene

Imens der er nogenlunde konsensus om at kigge elevlønnen, så er der langt fra enighed om, hvorvidt de indsatte skal have bedre muligheder for at opnå prøveløsladelse. En ide, SF bringer på banen.

- Vi skal have markant mere uddannelse og behandling ind, og vi skal lempe på prøveløsladelsesreglerne, fordi der er gode styringsredskaber til at undgå, at de indsatte falder i igen, forklarer Karina Lorentzen.

Konservative vender dog tommelfingeren nedad, og Dansk Folkeparti vil hellere gå i den stik modsatte retning. Peter Skaarup mener, at det er straffen i sig selv, der skal være med til at få de indsatte til at ændre kurs.

- Hovedreglen er, at prøveløsladelsen kan ske, når man har siddet to tredjedele af tiden. Man burde vende det om, så hovedreglen er, at man skal sidde tiden ud, siger Peter Skaarup

Justitsministeren vil ikke ud med sine egne ideer, men han er klar i spyttet, når det kommer til at kigge på, om der måske er for mange, der sidder for længe bag lås og slå.

- Vi kommer ikke til at være bløde, fordi der mangler pladser i fængslerne. Det er den anden vej rundt. Vi mener, at der skal straffes hårdere. Så må vi sikre, at der er plads til dem, siger Nick Hækkerup.

Hvornår forhandlingerne om en ny aftale for Kriminalforsorgen starter, er endnu ikke på plads. Den nuværende aftale udløber med udgangen 2021.

Har du et tip til historien?

Vi hører gerne fra dig, hvis du har kendskab til interessante forhold i de danske fængsler. Både forhold, der omhandler de indsatte og de ansatte.

Skriv til journalist Allan Spangsberg på alsha@jfmedier.dk med dit tip.

Danmark

Lyt til podcasten 'Danmark fortæller': Demensramte Frank vil skåne familien for sin sygdom - Min kone skal beholde sin nye kæreste 9:9