Hanne blev overfuset af chefen og fik hjertesvigt: - Det er et grufuldt eksempel på et ødelæggende psykisk arbejdsmiljø

Arbejde: Langt de fleste mennesker har sandsynligvis prøvet at få at vide af chefen, at man ikke rigtig har gjort sit arbejde godt nok. Måske kan det være skældud, der ofte er til at ryste af sig.

Men det er nok de færreste, der har oplevet at få et telefonopkald fra chefen af en karakter, der simpelthen får hjertet til at føle sig så stresset, at det siger fra.

Men det har 52-årige Hanne Kahr Sørensen, der bor i Mørke på Djursland.

I 2017 arbejdede hun i kundeservice i en privat virksomhed, hvor hun også var arbejdsmiljørepræsentant.

Og en dag, da hun hjalp en kollega med at sidde bedre på en kontorstol for at undgå smerter, flød bægeret over for chefen, der ringede til Hanne.

Da Hanne senere kom til bevidsthed på sygehuset, var hun først i en tilstand, hvor hun ikke troede på, at det faktisk var fundet sted. Men langsomt begyndte det at gå op for hende, at det hele var virkeligt.

- I starten græd jeg rigtig meget. Jeg var angst og frygtede for, hvad der skulle ske. Jeg vidste og kunne mærke, at det ville få grimme efterfølger, siger Hanne Kahr Sørensen.

Nu – efter et fire år langt sagsforløb, hvor både Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Ankestyrelsen, forsikringsselskabet, fagforeningen og Retslægerådet har været involveret – har hun fået rettens ord for, at telefonopkaldet fra chefen var skyld i, at hun fik et stressudløst hjertesvigt.

Og hjertesvigtet er blevet anerkendt som en arbejdsskade, så hun kan få en økonomisk erstatning af arbejdsskadesystemet for det varige mén, hun står tilbage med.

Hvad der helt præcist blev sagt i telefonen den dag i november 2017, ved kun Hanne Kahr Sørensen og hendes daværende chef.

Det er stadig for svært for Hanne at tale om. Hun nøjes med at sige, at det var ”meget grimt,” og at hun under opkaldet pludselig mærker et smæld i brystet.

Én af Hannes tidligere kolleger, som har afgivet forklaring i forbindelse med sagen, sad tre borde fra hende og overhørte diskussionen om kontorstolen. Efterfølgende kom opkaldet, som først gjorde Hanne helt bleg og kort tid efter så dårlig, at et par af hendes kolleger måtte hjælpe hende ud ad bagdøren.

Mads Samsing, der er næstformand i Hannes Kahr Sørensens fagforening, HK, blev meget chokeret, da han første gang hørte om sagen.

- Hannes oplevelse er jo et grufuldt eksempel på, hvor ødelæggende et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan være, siger han.

Der skulle en vurdering fra Retslægerådet til – der afgiver lægefaglige udtalelser og skøn i retssager af forskellige art – før der kunne sættes et foreløbigt punktum i Hanne Kahr Sørensens sag.

Men Mads Samsing finder det problematisk, at det skulle tage fire år, før hændelsen blev endeligt anerkendt som en arbejdsskade. Det er lang tid for én, der er blevet udsat for så voldsom en stressreaktion, at det fører til hjertesvigt, mener han.

- Jeg synes, den her sag er klokkeklar. Når hun er blevet overfuset i den grad, og der ikke er noget, der antyder, at hun ikke i forvejen var sund og rask, må udgangspunktet alt andet lige være, at det er den konkrete hændelse, der fører til hjertesvigt, siger Mads Samsing.

I andre sager, der ikke er helt så klokkeklare, forstår han godt, hvis det kan tage lang tid.

- Men at der skal så stort et juridisk tovtrækkeri til i den her sag, synes jeg sætter en tyk streg under, hvor urimeligt svært det er at få anerkendt en arbejdsskade betinget af et dårligt psykisk arbejdsmiljø, siger han.

Efter Hanne Kahr Sørensen blev udskrevet fra sygehuset med diagnosen stressudløst hjertesvigt, blev hun sygemeldt.

Efter 120 dage blev hun fyret fra den daværende arbejdsplads.

Hun opsummerer oplevelsen og den efterfølgende sygemelding som noget, der har haft ”enorme konsekvenser” for hende.

- I tiden efter har jeg i lange perioder ikke kunnet sove. Jeg har været ked af det og gået til både psykolog i psykiater, siger hun.

Hun havde været på arbejdspladsen i mere end 16 år, så hun så det som en stor del af sin identitet.

- Jeg solgte jo det her brand hele tiden, fordi jeg syntes, vi havde et godt produkt. I julen arbejdede jeg i døgndrift – og altid over. Fra sidst i november til lige før juleaften var jeg altid på arbejde alle ugens dage, siger hun.

Selvom hun gerne vil glemme den, sidder oplevelsen med at få hjertesvigt stadig i Hanne. Fysisk kan hun for eksempel blive ret forpustet eller svimmel af at gå op ad trapper. Førhen gik hun i fitnesscenter flere gange om ugen, men det gør hun ikke længere. Energien er ikke til det.

Frygten for, at hjertet pludseligt siger ”nej” eller helt ”stop” er heller ikke så nem at slippe.

- Før gik vi mange ture i skoven med vores hunde, men det har jeg ikke rigtig været med til siden. For jeg har svært ved at lade være med at tænke på, at jeg ikke kan få hjælp, hvis jeg falder om derude, siger hun.

I HK mener næstformand Mads Samsing, at ansvaret alt for ofte placeres hos den enkelte, når sager om dårligt psykisk arbejdsmiljø ikke anerkendes.

- Det er en individualisering af ansvaret for et godt psykisk arbejdsmiljø, og jeg synes, det er vigtigt, at vi bliver bedre til at holde arbejdsgiver ansvarlig.

Men Mads Samsing, det kan jo være svært at bevise, at man er blevet psykisk ramt af netop arbejdet og ikke af alle mulige andre ting i privatlivet?

- Selvfølgelig kan der være eksempler, hvor det er svært at adskille det ene fra det andet, men vi er nødt til at blive bedre til at finde ud af, hvad arbejdsgivers rolle er – og det er altså at sikre, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt at gå på arbejde, siger han.

Mads Samsing har dog ikke umiddelbart nogen konkrete bud på, hvad der skal til for, at det bliver nemmere og hurtigere at få anerkendt en psykisk arbejdsskade.

- Jeg står ikke klar med en løsning lige her og nu, men jeg mener, vi er nødt til at tage hånd om problematikken. For det er ikke rimeligt, som det er nu, fastslår han.

Marlene Louise Buch Andersen er adjunkt ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet og forfatter til en ph.d.-afhandling om psykiske arbejdsskader.

Hun hæfter sig ved, at det med psykiske arbejdsskader er op til vedkommende, der anmelder sagen, at bevise en årsagssammenhæng mellem påvirkning og skade.

Er man faldet ned fra en stige på arbejdet, så man har brækket armen, er det relativt nemt at bevise, at man er kommet til skade på arbejdet.

Men på det psykiske område er der krav om lægefaglig viden og evidens for, hvilke påvirkninger der kan medføre hvilke skader eller diagnoser.

- I forhold til årsagssammenhængen på det psykiske område savner vi fortsat undersøgelser og forskning, der kan understøtte og påvise, hvilke arbejdsmæssige påvirkninger der kan medføre hvilke psykiske skader, siger hun.

HK’s næstformand, Mads Samsing, siger, at det skal gøres nemmere og hurtigere at få anerkendt en psykisk arbejdsskade.

Og med de regler, vi har i dag, er én af mulighederne ifølge Marlene Louise Buch Andersen at blive ved med at forske i, hvilke påvirkninger der kan medføre hvilke psykiske skader, så der eventuelt kan komme flere diagnoser på listen over erhvervssygdomme, som arbejdsskadesystemet tager udgangspunkt i.

Det kan også besluttes politisk, at der skal flere erhvervssygdomme på listen. Det ændrer bare ikke på det skrøbelige videnskabelige grundlag.

- Problemet i det er bare, at man støtter sig til den lægefaglige videnskab på området, eftersom kravet i arbejdsskadesikringsloven er, at der skal forelægges medicinsk dokumentation for årsagssammenhængen med påvirkningerne på arbejdet, siger Marlene Louise Buch Andersen.

Det fire år lange sagsforløb har også været mentalt opslidende for Hanne Kahr Sørensen.

Hun vidste godt, at sådan en sag kan tage lang tid, men hun synes, det er forfærdeligt, at mennesker, der er blevet kørt over, som hun blev det, kan holdes hen i den ene ankesag efter den anden i så mange år.

- Jeg forstår selvfølgelig, at modparten skal have lov til at fremlægge sin sag, men jeg mener ikke, det er fair, at det kan tage så lang tid, når der faktisk er et offer som mig, siger hun.

Efter lang tids sygemelding, var hun begyndt at tvivle på, om hun nogensinde kom til at arbejde igen. Hvem ville have en som hende, der havde dårligt hjerte?

Heldigvis var der en virksomhed, som stod og manglede en profil som hendes, selvom de godt vidste, hun var sygemeldt. Jobsamtalen var meget grænseoverskridende, synes hun.

- Jeg kunne slet ikke være i mig selv. Det hænger nok sammen med, at jeg havde gået hjemme så længe og stadig var lidt bange for, at det var mig, den var gal med. Jeg havde ingen selvtillid på det tidspunkt, siger Hanne, der fik jobbet og startede i marts 2019.

Hun kan dog ikke helt slippe oplevelsen fra den gamle arbejdsplads. Den dag i dag skal man helst ikke tale med høj stemme eller råbe ad hende. Bliver der sagt noget grimt til hende, har hun let til tårer.

- Det er noget, jeg arbejder meget med at håndtere, men det handler jo om, at jeg er så ødelagt, som jeg er. Men mine kolleger er fantastiske, for de har gjort alt for at få mig til at tro på, at jeg godt kan gå på arbejde igen, siger Hanne Kahr Sørensen.