Annonce
Debat

Gamle gasbomber og dyr teknik kan sænke Nord Stream 2

Annonce

Djævelen ligger i detaljen, som advokaterne plejer at sige: Tekniske problemer er måske en af årsagerne til, at Nord Stream 2 AG (NS2) endnu ikke er gået i gang med at lægge de udestående 118 kilometer gasrørledninger på den danske kontinentalsokkel i Østersøen syd for Bornholm.

Danmarks tilladelse til NS2 AG af 30. oktober i fjor indeholder nemlig en række tekniske vilkår, som meget vel kan være medvirkende til forsinkelserne med at komme igang. Men mere herom lidt senere.

Ifølge det ansete tyske Handelsblatt undrer man sig også i internationale fagkredse over, at NS2 endnu ikke officielt har fremlagt en tidsplan for færdiggørelsen, selvom Putin under et topmøde med forbundskansler Merkel tidligere på foråret i relativt forsigtige vendinger havde udtrykt håb om, at projektet "kan gennemføres og idriftsættes i løbet af året eller i første kvartal 2021" .

Og ifølge Reuters meddelte Ruslands udenrigsminister Sergei Lavrov i sidste uge, at " NS2 projektet ville blive gennemgjort på trods af opståede vanskeligheder" Lavrov tilføjede, at forsinkelserne kun ville føre til højere gaspriser for Europa.

Det var ellers ventet, at det russiske pipelineskib "Akademik Cherskiy" var ved at gøre sig klar til at gå igang med at afslutte projektet. Skibet ejes af Gazprom, det russiske statselskab med hovedsæde i Sankt Petersborg og den tidligere tyske Forbundskansler Gerhard Schrøder som formand. Gazprom ejer også 100 procent driftsselskabet Nord Stream 2 AG med hovedsæde i Zug, Schweitz, og ligeså med en tysker, Matthias Warnig, som formand.

Det havde derfor påkaldt sig betydelig international opmærksomhed, da Akademik Cherskiy for et par uger siden ganske uventet - og sammen med flere russiske hjælpefartøjer - dukkede op i Mukran ved Sassnitz: Denne Østersøhavn ligger meget bekvemt på nordøstsiden af Rygen kun 60 sømil og få timers sejllads til det bornholmsk farvand, hvor de udestående gasledningsrør i givet fald skal lægges. Mukran er desuden centrallager og hoveddepot for de resterende tysk producerede gasledningsrør.

Og for nylig udtalte NS2 AG, at " Vi sammen med (andre) firmaer, der støtter projektet, vil arbejde på at færdiggøre NS2 snarest muligt"

Men tilbage til de tekniske vilkår i den danske Energistyrelses tilladelse til NS2: Energistyrelsen har i går oplyst, at der endnu ikke er modtaget en ansøgning fra NS2 AG om genoptagelse af den afbrudte rørnedlæggelse lige før jul i fjor.

I henhold til tilladelsens vilkår nummer 4 skal selskabet nemlig indsende en "opdateret tidsplan" for projektet herunder forventet tidspunkt for arbejdets udførelse før nedlægning af rørledningerne påbegyndes. Og en sådan tidsplan er altså endnu ikke modtaget.

Flere internationale fagkilder- herunder World Pipelines - spekulerer på, om den russiske tøven måske kunne være forårsaget af tilladelsens vilkår nummer 19, som bestemmer, at rørlægningen forudsættes foretaget af et læggefartøj med dynamisk positionering - et såkaldt DP - Vessel (DPV). Kravet bunder i, at der ikke må kastes anker på den danske sokkel på grund af risikoen for at detonere tyske våben- og gasbombedepoter nedsænket i farvandet syd for Bornholm ved slutningen 2. verdenskrig.

De tidligere indsatte hollandske fartøjer var DPV-skibe, men forlod NS2-aktiviteterne før jul på grund af USA's sanktioner.

Spørgmålet er så, om Akademik Cherskiy og hjælpefartøjerne også er DPV eller om de i modsat fald nu er ved at blive opgraderet til DPV i Mukran ?

I Tyskland og EU regi er der også dukket nye alvorlige problemer op det seneste par uger: Tysklands kansler Merkel fastslog for nylig: " NS2.vil blive gennemført - uanset hvad" :

Men for det første har den tyske energistyrelse i sidste uge besluttet, at NS2 falder ind under EU's gasdirektiv: Det indebærer, at ejeren af NS2 - Gazprom - ikke også må være operatør af projektet. Og EU vil i så fald være med til at regulere gaspriserne.

For det andet har EU-domstolen afvist at ville behandle NS2 AG's begæring om at få annulleret førnævnte gasdirektiv.

For det tredje skal der ifølge Reuters være planer om nye sanktioner i den amerikanske kongres med senator Ted Cruz (R-Texas) i spidsen: Disse sanktioner skal især være rettet mod de selskaber og banker, der medvirker til financieringen af NS2's samlede projektomkostninger på godt 75 milliarder kroner.

Alt i alt tegner udsigterne for en snarlig fuldførelse af NS2-projektet for nærværende noget usikre. Selvom vilkårene fra den danske Energistyrelses som omtalt kan volde visse tekniske problemer på kort sigt, er det nu for alvor de storpolitiske tiltag og forhandlinger mellem Rusland, Tyskland, EU og USA, der kommer til at afgøre NS2's videre skæbne: Bliver det til noget, eller ender projektet som en 1240 kilometer lang fejlinvestering på bunden af Østersøens mørke vande?

Ja, hvem ved måske er tiden ved at løbe fra NS2 - nu hvor gaspriserne er i bund, og naturgassen er en upopulær energikilde i miljø- og klimapolitikken. Danmark har faktisk planer om helt at udfase naturgassen inden 2030. Og geopolitisk taler det næppe heller for NS2s fremtid, at Ruslands aggressioner i Baltikum og rundt omkring i klodens brændpunkter tager til i styrke.

Jørgen D. Siemonsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce