Annonce
Oftest placeres solpaneler på skrå, så de fanger mest muligt af indstrålingen fra Solen - som her i Solar Park Hanstholmvej i Thy. Men måske er der bedre økonomi i at placere solcellerne som opretstående hegn, så der fortsat er plads til at dyrke jorden. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Danmark

Forskere i Foulum kaster lys over fremtiden: Hvordan udnytter vi bedst sollysets energi?

Både ude i verden og herhjemme er der gang i forsøg med at få solceller ind i landbruget. I en landsby nær Viborg ligger et forsøgscenter, hvor forskere tester nye idéer.

Solenergi: I Kina bruger man solpaneler til at kaste skygge over marker med gojibær i Gobi-ørkenen, i Sydkorea har man kombineret solceller med rismarker, og i Vietnam køler skyggen fra panelerne vandet i rejefarme.

Andre steder, som i Grækenland, bruger man pladsen mellem solpanelerne til græsning for får. Og i Tyskland prøver man at montere solceller på så høje pæle, at majetærskere kan køre under solpanelerne.

I Danmark er Aarhus Universitet med i et stort EU-projekt, der skal finde ud af, hvordan man finder den bedste balance mellem at producere strøm og afgrøder, uden at solcellerne kommer til at fylde for meget visuelt i landskabet. Det såkaldte Hyperfarm-projekt har fået 41 millioner kroner i støtte fra EU-rammeprogrammet for forskning og innovation, og det nye testcenter ligger i landsbyen Foulum mellem Randers og Viborg.

- Vi får et stort behov for solceller, og det er en skam, hvis det sker på bekostning af god landbrugsjord, siger den danske tovholder for projektet, professor Uffe Jørgensen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Paneler som plankeværk

Foulum-metoden ser umiddelbart ud som en anderledes og måske lidt mærkelig løsning. I stedet for at montere solcellerne fladt, så de peger op mod Solen, er panelerne placeret vertikalt som lange hegn eller plankeværk, der deler marken op i aflange striber af jord til dyrkning.

De lange rækker af solpaneler er placeret, så de løber fra syd til nord, hvilket vil sige, at deres sider vender mod øst og vest, i stedet for mod syd, hvor Solen skinner stærkest fra. Men det er ikke en fejl - idéen er, at solpanelerne på denne måde skygger mindst muligt for afgrøderne mellem rækkerne.

Og selv om strømproduktionen bliver lidt mindre, fungerer solcellerne stadig, ikke mindst fordi der bruges dobbelte solceller, som opfanger sollys på begge sider af panelet. Derfor producerer de forholdsvis mere strøm om morgenen, når Solen står i øst, og om eftermiddagen, når den står i vest.

Jorden kan fortsat dyrkes

Da Solen skinner ned langs rækkerne af solceller, betyder det samtidig, at den danske metode skygger langt mindre end andre metoder, og det gør det muligt samtidig at dyrke afgrøder som hvede og byg, der kræver mere lys end salat og kål, på markerne.

- Det er svært at spå om, hvilken metode der bliver standarden i fremtiden, når det kommer til at kombinere solceller med dyrkning. Men i Danmark tror jeg mest på opsætningen af solpanelerne som læhegn. I vores nordiske klima kan vi ikke tage noget af sollyset og få en positiv skyggeeffekt, som man gør i lande mod syd, siger Uffe Jørgensen.

Han forklarer, at vi herhjemme har brug for al sollyset til planterne, og at vi har mere brug for at give markerne noget mere læ end for skygge. At vi så producerer 30 procent mindre solenergi, er måske mindre vigtigt, for solcellerne er i dag langt billigere, end de var for kun få år siden.

Forskningsprojektet i Foulum skal netop afklare, hvilken opsætningsmetode der giver mest mening, når vi ser på strømproduktion og landbrugsproduktion samlet.


Artiklen bringes i samarbejde med Verdens Bedste Nyheder

I Danmark tror jeg mest på opsætningen af solpanelerne som læhegn. I vores nordiske klima kan vi ikke tage noget af sollyset og få en positiv skyggeeffekt.

Uffe Jørgensen, professor på Institut for Agroøkologi på AU
Forsiden netop nu
Danmark

Statsministeren mødte læserne: Se Mette Frederiksen forklare, hvorfor hun vil af med forsvarsforbeholdet

Danmark For abonnenter

Pers bedste ven døde af at blive smittet på sygehuset: Nu har den 77-årige opfundet et våben til at udrydde smitsomme og livsfarlige bakterier

Danmark

Elektricitet på de ædlere dele kan hjælpe en stor patientgruppe med et udbredt problem

Podcasts

Lyt: Mette Frederiksen har fundet sin store fortælling til valgkampen

Erhverv

Pengeregn over statskassen: Når priserne stiger, følger momsen med

Udland

Putin: Vi er klar til at drøfte korneksport fra Ukraine

Udland

Harpoon-missiler fra Danmark er nået frem til Ukraine

Ukraines forsvarsminister bekræfter lørdag på Facebook, at hans land er i gang med at modtage Harpoon-missiler fra Danmark.

Indland For abonnenter

Forsker om velfærd: - Man belønner og anerkender folk for at give urealistiske løfter

Velfærd: Udfordringen er til at få øje på, i 2030 vil der mangle 44.000 ansatte i det offentlige, og flertallet vil mangle i kommunerne, med andre ord i blandt andet ældrepleje, skoler, børnehaver og vuggestuer.

Udland

Kvindelig festdeltager stoppede potentielt masseskyderi i USA

En kvindelig festdeltager stoppede et potentielt masseskyderi i USA, da hun denne uge trak sin pistol frem og skød mod en mand, der havde åbnet ild med en halvautomatisk riffel mod en større menneskemængde.

Danmark

Efter gentagne afvisninger: Skatteminister åbner døren for forbud mod spilreklamer

Danmark

Skoleskydernes yndlingsvåben i USA er som et legosæt og fås også i lyserød

Debat

Debat: Identitetspolitisk galskab hos DR

Debat

3F om de manglende hænder: Ulven kommer - ikke

Danmark

Jørn frygter, han dør, før han får svar: Nu tager patienter sagen i egen hånd

Indland

Elbiler dyster i Vestjylland om at nå længst på færrest kilowatt

Indland

Overtændt publikum afbrød koncert: Jelling fortsætter som normalt

Debat

Debat: Vi skal gøre mere for at bekæmpe og forebygge ludomani