Annonce
I fremtiden bliver vi flere ældre og flere børn i Danmark, og det lægger pres på velfærden. Hvis kommunerne skal opretholde samme serviceniveau som i dag, vil det koste i alt 20 milliarder kroner frem mod 2030, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Arkivfoto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Danmark

Flere ældre og flere børn: Så mange penge får kommunerne brug for i fremtiden, hvis de skal opretholde velfærdsniveauet

Frem mod 2030 kommer der flere børn og ældre i Danmark, og det kommer til at lægge pres på de kommunale budgetter. Samlet set skal kommunernes driftsudgifter stige med 20 milliarder kroner, hvis det nuværende serviceniveau skal holdes, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. I CEPOS gyser man ved tanken, og i Tønder forventer borgmesteren, at Folketinget finder pengene.

Velfærd: Danmark har vokseværk, og det betyder, at flere mennesker bliver en del af velfærdssystemet. Særligt antallet af ældre over 80 år, der skal passes og plejes ude i landet, forventes at stige støt.

Derfor står velfærdssystemet over for store udfordringer, hvis det skal følge med befolkningsudviklingen.

Helt konkret skal kommunerne ud at finde 20 milliarder kroner frem mod 2030, hvis borgerne skal have adgang til det samme velfærdsniveau, som de har i dag.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

For kommuner som Svendborg, Hvidovre og Haderslev betyder det ifølge AE's beregninger, at de enten skal tilføres godt 200 millioner kroner eller spare sig frem til dem et andet sted, hvis der skal være råd til den samme velfærd.

- Det er ikke småbeløb, kommunerne skal finde i deres budgetter. Og derfor kan det blive en af de helt store diskussioner ved kommunalvalget: Hvordan sikrer man velfærden, når der bliver flere med behov for den? Spørger Jon Nielsen, senioranalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og forfatter på analysen.

Velfærdslov på vej

Det er også en diskussion, der foregår inde på Christiansborg.

Velfærdsloven blev et centralt punkt i Socialdemokratiets valgkamp i 2019, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) og finansminister Nicolai Wammen (S) omtalte den som et afgørende værn om velfærden og som et nyt kapitel i velfærdshistorien.

Ifølge regeringen skal velfærdsloven agere "bund" under velfærden. Det vil man gøre ved at lave en lovpligt for landets politikere og fremtidige regeringer til som minimum at tilføje det ekstra antal milliarder kroner hvert år, som svarer til det nye antal ældre og børn.

Eller 20 milliarder kroner til 2030, som Arbejderbevægelsen Erhvervsråd har regnet sig frem til.

Efter flere udsættelser blev lovforslaget for nylig endelig sendt i høring, og det forventes inden længe, at regeringen fremsætter det for Folketinget.

Hvis man bevidstløst på alle måder giver den samme pris per borger, som der hele tiden har været brugt, så får man jo ikke mere for pengene

Karsten Bo Larsen, forskningschef, CEPOS

Effektivisering fremfor flere penge

Hos den borgerlige tænketank CEPOS gyser man ved tanken om, at der skal postes yderligere 20 milliarder kroner i den offentlige velfærdskasse.

- Velfærdsloven er ganske farlig, fordi den risikerer at blive en lov imod øget produktivitet i den offentlige sektor. Hvis vi skal have bedre velfærd fremadrettet, må vi arbejde med, hvordan vi får mere ud af velfærdskronerne og skaber innovation i den offentlige sektor, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Ifølge forskningschefen har CEPOS lavet en række analyser, der viser et såkaldt "produktivitetspotentiale" i den offentlige sektor.

For eksempel mener CEPOS, at der kan effektiviseres og frigøres 7,8 milliarder kroner alene på kommunernes ledelse og administration.

- Hvis man bevidstløst på alle måder giver den samme pris per borger, som der hele tiden har været brugt, så får man jo ikke mere for pengene, forklarer Karsten Bo Larsen.

Borgmester: Der skal komme finansiering

I Tønder Kommune, hvor Henrik Frandsen fra Tønderlisten er borgmester, kommer man ifølge AE's analyse til at skulle have 139 millioner kroner mere i kassen frem mod 2030, hvis man vil holde serviceniveauet konstant.

Det løber op i 3742 kroner per borger, hvilket ifølge analysen gør Tønder til den 13. mest udgiftstunge kommune i Danmark. Den udsigt stiller kommunen i en lidt anden situation end for eksempel Gentofte, mener Henrik Frandsen.

- Man er nødt til at finde noget finansiering fra centralt hold, hvis vi skal opretholde det serviceniveau, vi har i dag. Så kan du sige, at Tønder er på støtten - og ja, det er vi, men det er jo egentlig retfærdigt nok, for vi håndterer også en samfundsopgave ved at have en lidt mere udfordret befolkning herovre, siger han.

Laver man et regnskab for Danmark A/S, som Henrik Frandsen kalder det, er det jo ”fantastisk” at koncentrere væksten i nogle bestemte områder, typisk i universitetsbyerne og opland, mener han.

Men den kategori forestiller han sig ikke, at Tønder Kommune nogensinde falder i.

- Man hører nogle gange folk sige, at vi bare kan sørge for at få skabt noget udvikling. Men sådan er samfundet bare ikke skruet sammen i dag. Her er vi udfordrede på det punkt. Hvis man vil have et nogenlunde lige samfund, så er Folketinget nødt til at kompensere, siger han.

Danmark

Tag kandidattesten her

Forsiden netop nu
Danmark

Dall: Tag valgtesten og test dig i valgstemning

Danmark

Løvkvist: Venstre vakler på vippen i Jylland - og det er Ellemanns store chance

Danmark

Dør for mange af frygtelig sygdom i Grindsted? Ketty har indsamlet bekymringer - og det fører nu til ny undersøgelse

Podcasts

Lyt: PFOS- forureningsskandale vokser – Er der en voksen til stede?

Danmark For abonnenter

Travlhed koster på patienternes helbred

Danmark For abonnenter

Alec Baldwin dræber kvinde i filmulykke

Danmark For abonnenter

Dansk fregat skal holde piraterne væk

Pirateri: Esbern Snare var en magtfuld stormand i den kendte Hvide-slægt. Han førte korstog og udkæmpede blodige slag for over 800 år siden.

Debat

Debat: Danske fiskere skal have kompensation for brexit nu

Debat: Kort efter brexit stod mange fiskere med håret i postkassen. For det betød, at de måtte vinke farvel til adskillige fiskekvoter og lide et stort økonomisk tab. Derfor gjorde det ondt, da fiskeriministeren i sommer meddelte, at EU’s statsstøtteregler stod i vejen for at udbetale kompensation til de fiskere, der måtte sande, at det var blevet sværere at skaffe mad på bordet.

Indland

Vilde fugle i Vadehavet er blevet smittet med fugleinfluenza

Vilde fugle i både den danske og tyske del af Vadehavet er blevet konstateret smittet med fugleinfluenza.

Erhverv For abonnenter

Du spiser allerede genmodificeret mad - om du vil det eller ej

Debat

Debat: Grøn omstilling er ikke skyld i den store elregning - tværtimod

Debat

Debat: Danskerne skal ikke ufrivilligt støtte islam

Debat

Debat: Vandet skal være til at drikke

Debat For abonnenter

Meningsmager Marianne Lyngby Pedersen om at blive censureret på nettet: Ingen bare baller og våben her

Erhverv For abonnenter

Stævning afslører: Enerådig bankdirektør bevilligede ulovlige lån til egne sønner og bestyrelsesmedlem

Kultur

Transkønnet danserinde har hovedrollen i forestilling om verdens første kønsskifteoperation

Debat

Kronik: Skam er blevet et ideal, vi skal stoppe med at forfølge