Annonce
Strømmen skal ikke bare produceres, den skal også transporteres, ofte tværs gennem Danmark. Foto: Michael Bager
Danmark

Det danske elnet er ikke klar til fremtiden: Fire gange mere grøn strøm kræver mange flere elmaster og elkabler

Det danske elnet er presset af den grønne omstilling, og det bliver ikke mindre presset de kommende år, hvor mængden af strøm vil stige markant. Hvis elnettet skal holde, skal det udbygges i en grad, vi ikke har set tidligere. Det påpeger Energinet og brancheforeningen Green Power Denmark. To forskere i energiplanlægning påpeger dog, at der findes en anden vej til at minimere belastningen i elnettet end at udbygge det i vildskab: Solceller og vindmøller skal tættere på de store byer.

Klima: Det danske elnet er presset. I den ene ende bliver der flere og flere elbiler, varmepumper og andre elektriske apparater, mens elproduktionen i den anden ende rykker sig fra at komme fra nogle få, centrale værker til at blive produceret af tusindvis af både større og mindre solcelleparker og vindmølleparker.

Presset bliver ikke mindre de kommende år – slet ikke hvis det lykkes regeringen at komme i mål med deres ambition om at firedoble den samlede elproduktion fra solceller og landvindmøller inden 2030, som de har sat sig for i deres seneste reformudspil.

Det medgiver Anders Steen Kristensen, der er chef for elnetplanlægning ved Energinet, den offentlige virksomhed, der er ansvarlig for den overordnede el-forsyningssikkerhed i Danmark.

- Der er ikke ret lang tid til 2030, og det er en væsentlig forøgelse af energimængden. Så der er ingen tvivl om, at det bliver en kæmpe opgave at udbygge elnettet og sikre forsyningssikkerheden. Det har taget os 40 år at nå til, hvor vi er nu. Inden for otte år skal vi fire-femdoble det. En opgave, der er så stor, at vi sådan set ikke kan lykkes med den alene, men i høj grad skal lykkes sammen med samfundet.

Særligt opmærksom er han på, hvordan de mange sol- og vindanlæg, som bliver bygget af private investorer, påvirker ligningen.

- Vi har rimeligt styr på de helt store havanlæg og energi-øer, og hvordan vi bedst får guidet strøm ind i nettet herfra. Men de "små" anlæg, som kommer ind på markedsvilkår, de er langt sværere for os at planlægge efter.

Han vurderer derfor, at Energinet har brug for et tæt samarbejde med de private aktører og hjælp fra politisk hold, hvis selskabet skal kunne sikre, at elnettet kan følge med i den voldsomme udbygning.

Ser man kun på elnettet, så er det nemmest at placere anlæg nær de største byer. Men det handler også om plads og egnede steder, og der er blandt andet god plads på Fyn og i store dele af Jylland

Anders Steen Kristensen, Energinet

Konsekvensen, hvis elnettet ikke kan følge med, er, at vi nok får produceret enorme mængder grøn strøm, men at vi ikke er i stand til at få det leveret til de steder, hvor det skal bruges. Hermed stiger både prisen og risikoen for strømnedbrud, mens klimaeffekten af den grønne omstilling falder.

En barriere i den grønne omstilling

Det er ikke kun hos Energinet, at der bliver spekuleret over, hvordan vi bedst muligt kan få plads til så meget mere grøn strøm i elnettet. Hos interesseorganisationen Green Power Denmark, der er en nylig fusion af organisationerne Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft, er man meget positiv overfor regeringens ambition om fire gange mere grøn strøm til lands.

Historisk set har man været bekymret for, at man kommer til at bygge for meget. Men jeg er nu bekymret for, at vi ikke investerer nok, og det dermed bliver en barriere i den grønne omstilling.

Julie Starostka, Green Power Denmark

Men i interesseorganisationen, som både repræsenterer el-distributionsselskaber og de private grønne el-producenter, ser man med en vis bekymring på udfordringen med at få elnettet til at følge med. Det fortæller afdelingschef Julie Starostka.

- Det kræver, at transmissionsnettet kommer mere på forkant, end det er i dag, slår hun fast.

Transmissionsnettet er de helt store elkabler, ”motorvejene”, som bringer strømmen over lange afstande – eksempelvis fra vindmøller i Vendsyssel til industrikvarterer i Trekantområdet - og som Energinet har ansvaret for at bygge og vedligeholde.

- Historisk set har man været bekymret for, at man kommer til at bygge for meget. Men jeg er nu bekymret for, at vi ikke investerer nok, og det dermed bliver en barriere i den grønne omstilling, vurderer Julie Starostka fra Green Power Denmark.

Solcellerne skal ind i byerne

Den bekymring deler hun ikke umiddelbart med Energiprofessor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet. Han mener, at vi især skal tænke i helt nye placeringer til de op imod 10 gange flere solcelleanlæg, som regeringen ønsker at få lavet, frem for at udbygge elnettet i vildskab.

- Vi skal slet ikke have solcellerne ud på markerne. Hvis vi fortsætter med at placere dem der, bliver det simpelthen urealistisk at få meget mere solenergi i løbet af få år. Dels vil det lokale engagement ikke holde til det, der vil gå alt for meget markplads til det – hvormed der bliver mindre plads til for eksempel fødevareproduktion og vild natur - og endelig vil udbygningen af elnettet få svært ved at følge med, og blive unødvendig dyr.

Derfor vurderer han, at solcellerne primært skal op på tagene. Særligt de store industritage. På den måde vil strømmen også automatisk blive produceret i nærheden af de steder, hvor den bliver brugt.

Ifølge en beregning, som Brian Vad Mathiesen har været med til at lave, er der endda rigeligt plads til alle solcellerne på de danske hustage.

Men hvordan får vi solpanelerne derop? Alt andet lige er markanlæg noget billigere at etablere, og derfor er det typisk dem, der repræsenterer den bedste ’businesscase’ for private investorer.

Ifølge Brian Vad Mathiesen er det netop derfor afgørende, at den såkaldte producentbetaling ikke bliver droppet i jagten på at nå de høje ambitioner for grøn energi i Danmark.

Producentbetalingen blev politisk vedtaget sidste år, og i den ligger at producenter i fremtiden selv skal betale for nettilslutning. Men flere interesseorganisationer, blandt andet Green Power Denmark, har tidligere kritiseret ordningen, og særligt timingen, fordi den medfører en væsentlig øget udgift til de private aktører, der ønsker at anlægge nye grønne energiproduktioner.

Dermed kan den bremse den grønne omstilling, lyder argumentet.

Grøn, gul, rød – Stop!

Brian Vad Mathiesen mener dog, at ordningen er på sin plads, fordi den skaber et incitament til at placere de grønne produktioner mere hensigtsmæssigt.

- I lyset af problemerne på solcelleområdet, kunne en national solcellestrategi hænge sammen med krav om lokale solcelleplaner. Her kunne man for eksempel have rød/gul/grøn zoner, som kan give fast-track i grønne områder, som er forudvurderet med hensyn til elnet og naturhensyn af kommunen og det lokale distributionsselvskab. I røde områder kunne man sige, det er sværest eller at man ikke ønsker anlæg, siger forskeren og tilføjer.

- Der er brug for at tage lokale hensyn og til at sikre samfundsomkostningerne ved at transportere strømmen ikke vokser for meget.

Brian Vad Mathiesen får opbakning fra kollegaen Frede Hvelplund, der er professor i økonomi og energiplanlægning på Aalborg Universitet. Men forskerne understreger dog, at vindmøllerne -modsat solcellerne- stadig primært skal bygges ude på landet, men også her skal placeringen tænkes mere ind.

- Med vindmøllerne skal man også skabe større incitament til at bygge anlæggene i nærheden af forbrugsområderne. Det er der ingen incitament for i dag, men det vil også kunne minimere, hvor meget elnettet skal udbygges, siger Frede Hvelplund og tilføjer.

- Og skal det lokale engagement til den type projekter være til stede, kræver det at vi begrænser, hvor store landvindmøllerne er til omkring tre megawatt, og så skal forbrugerne og særligt de mennesker, der bor i området omkring anlæggene, kunne blive medejere.

Hos både Energinet og Green Power Danmark anerkender man, at det er godt for elnettet, hvis man kan placere mest mulig af den nye grønne elproduktion i nærheden af de store forbrugscentre. Men de store anlæg ude på landet kommer vi ikke uden om, lyder vurderingen fra Anders Steen Kristensen fra Energinet.

- Det er oplagt med solceller på hustagene, hvor det giver mening. Men i de mængder, vi skal bruge nu, skal der også meget land til. Og de store anlæg styres af nogle markedskræfter, som vi jo også gerne skal understøtte, forklarer han.

Og i sidste ende handler det også om at anlæggene skal placeres hvor der er god plads, påpeger Anders Steen Kristensen.

- Ser man kun på elnettet, så er det nemmest at placere anlæg nær de største byer. Men det handler også om plads og egnede steder, og der er blandt andet god plads på Fyn og i store dele af Jylland, slutter han.

Forsiden netop nu
Erhverv

Eccos overskud skrumper midt i russiske stormvejr: Krigen får negative konsekvenser for skogigantens økonomi i 2022

Danmark For abonnenter

Den perfekte storm har ramt bilbranchen: Bilerne bliver i nærheden af 30 procent dyrere

Kultur

Cirkusrevy uden Ulf og Lisbet: Velsmurt underholdning, men ingen latterkramper

Podcasts

Lyt: Mette Frederiksen har fundet sin store fortælling til valgkampen

Læserbrev

Landbrugsformand og minister: Stem ja til tryghed og indflydelse

Udland

Gerningsmand skrev kort før skoleangreb om plan på Facebook

Indland

Blandt særlig gruppe forudser SSI høj spredning med abekopper

Mens Statens Serum Institut (SSI) vurderer, at der er meget lav risiko for spredning af abekopper i den brede befolkning i Danmark, vurderer den samtidig, at risikoen for spredning er høj i en særlig gruppe.

Danmark

Endnu en havørn fundet død med hagl i kroppen, men ingen ved, hvorfor eller hvem der gør det: - Det er noget forbandet svineri

Fuglemord: I starten af 1900-tallet blev landets største og mest markante rovfugle udryddet i Danmark. Det var arter som havørn, fiskeørn, rød glente og kongeørn.

Indland

Heunicke: Ti patienter er kommet til Danmark efter krig i Ukraine

Der er indtil videre kommet ti patienter til Danmark fra enten Ukraine eller berørte nabolande, som har haft brug for behandling.

Danmark

Mød statsministeren: Hun vil have dig til at stemme ja - men hvorfor?

Erhverv

Bryggeri varsler dyrere øl: Tørke og krig sender forbrugerne til lommerne - endnu engang

Indland

Dansk stjerneinstruktør genforenes med Mads Mikkelsen i ny film

Danmark

Minister: 200 vacciner mod abekopper ankommer fredag

Indland

DSB må vente et halvt år længere på levering af 100 eltog

Danmark

Folketinget vil beskytte politikeres telefoner mod spionprogram

Udland

Mindst 11 blev dræbt ved flere angreb i Kabul

Debat

Ikke kun på Herlufsholm: Konsekvenserne fra min egen hårde tid på kostskole