Debat: Vi tager det rene drikkevand for givet i Danmark, og det er godt, men faktum er, at det mere er held end forstand, at vi har så godt et vandmiljø. Forurening af jorden og kvaliteten af vores drikkevand hænger sammen, og i årtier er jorden blevet brugt som depot for farlige gifte og kemikalier og andet besværligt affald, man ellers ikke har kunnet komme af med.
I denne uge andenbehandlede Folketinget et forslag om at øge bevillingen til regionernes arbejde med kortlægning og håndtering af jord- og vandforurening med 100 millioner kroner årligt.
I lyset af de fortsat flere fund af PFAS og pesticider i vores grundvand, vil det være penge, der falder på et vigtigt sted. Det er nu, vi skal tage ansvar og få ryddet op, så vi fortsat kan nyde et glas rent drikkevand fra vandhanen, når tørsten melder sig.
Danske Regioner har med udgangen af 2020 identificeret mere end 38.000 muligt forurenede og forurenede grunde, og hvert år kommer flere til.
Jo længere tid der går, før oprensningen begynder, jo mere komplekst og dyrt bliver det for samfundet. Konsekvensen er, at flere vandforsyninger risikerer at rammes af forurening. Særligt forureninger med højmobile stoffer som klorerede opløsningsmidler og pesticider kan sprede sig over store områder med risiko for forurening af både grundvand og overfladevand.
Som eksperter på området ved vi i Cowi, at der desværre ikke findes nogen nemme løsninger på oprensningen af de forureninger, som vi taler om her. Men den rette indsats nytter. Derfor er det positivt, at alle parter gør hvad de kan, så vi kan få mest drikkevand, mest sundhed og mest miljø for pengene.
Fra debatindlæggetJo længere tid der går, før oprensningen begynder, jo mere komplekst og dyrt bliver det for samfundet.